PBC

Som sagt tidligere ser jeg absolut heller ikke værdi i at lave udstillings konkurencer mellem forskellige racer, så je forestiller mig at hundeudstillinger bliver meget anderledes og at der typisk ikke vil blive bedømt små selskabshunde på samme udstillinger som jagthunde osv. Det kommer selvfølgelig an på hvorfor man overhovedet udstiller. Hvis det er for at finde de rette avlshunde, tror jeg mine forslag vil trække i det rette retning. Hvis det er for at vise hunde frem og konkurere på hvem der er den bedste trimmer, handler eller bare for sjov, duer mine ideer nok ikke

Wachtelhunde bedømmes efter og ifbm brugsprøver. Samme dommer som ser hundene arbejde giver også en bedømmelse af eksteriører. Jeg mener sagtens man kan bedømme alle brugshunderacer, som faktisk bruges eller trænes til at blive brugt på samme måde. det ville give et kæmpe løft til disse racer. Jeg synes desværre at det har vist sig at den måde man gør det på idag har været til skade for visse racer - eller at de er blevet delt i 2, hvilket jeg grundlæggende ikke mener skulle være nødvendigt - og det kan iøvrigt også være skadeligt, hvis man så begynder at krydse typerne senere. det mener jeg vi ser en del problemer med indenfor flere racer, mest tydelig hos Labrador. Alle de andre racer må så gøre op med sig selv hvad de vil. Jeg ville anbefale noget lignende - altså at man laver visse aktiviteter (kunne ligne agility eller hvad der nu ville være relevant for den enkelte race) med hundene og derefter giver sin bedømmelse af hundenes eksteriør og temperament. Men igen det synes jeg racernes ejere må finde ud af. Hvis de er ligeglade med om en skødehund også kan fange mus (som den måske var lavet til) er det jo op til dem, så længe det ikke bliver lidelsesavl.

Jeg kan godt forstå vi er uenige, for jeg mener modsat dig, at udstillings dommere skal kunne vurdere om hunden er sat sammen/bygget, så den kan klare det arbejde, den var tænkt til at gøre. Jeg mener det skal gøres ved, at dommerne må med ud og se hundene arbejde. Helst det rigtige arbejde, men ellers, til nød, træning i dette arbejde. Jeg mener faktisk udstillingsbedømmelser, som ikke gør dette kan skade racen og især racens brugsegenskaber, hvilket historien jo faktisk også viser. Udstillinger i traditionel forstand er derfor ret ubrugelige i min optik. Der er før lavet store ændringer i hvordan vi udstiller. hvis man har været med nogen år ved man godt at det var utænkeligt at udstille fx stående jagthunde indendørs for 30-40 år siden og at det var bænkede udstillinger, hvor hundene skulle være tilstede hele dagen. man kan godt lave om hvis man vil!

Jeg brugte jo lidt platforme i starten. Du husker måske camping trinene. Og vil nok også vende tilbage til platforme til at rette småting. Sidde foran i aflevering mv. men lige nu er fokus meget på det den skal kunne til Working test og til markprøver senere - og det handler mest om at gøre det den gør nu, men i pressede situationer.

Hvordan kan det lyde arrogant at sige at en en smuk og tilsyneladende velbygget brugshund ikke er værd at bruge i avlen, hvis ikke den kan bevæge sig godt i alle relevante situationer, når den arbejder? Det betyder at den skal bedømmes så den ikke bliver anvendt og den er uinteressant. Og når jeg overlader selskabshunde til andre at vurdere på, hvor vigtig bevægelsesapperatet er, er det ikke fordi jeg er lige glad, blot respekterer jeg, at der kan være andre præferencer end mine. Så længe disse avles gennemsunde, blander jeg mig ikke. Og det har intet at gøre med om FT Spaniels udstilles. Jeg mener faktisk at vi burde sortere lidt på udseende også, men det er jo en anden debat.

Bygningen er uinteressant, hvis ikke den understøtter bevægelse og funktion. Hvad skødehunde skal kunne overlader jeg til disse racers ejere.

Det siger jeg vist heller ikke hun ikke må, når blot det gøres med respekt for hvalpens naturlige præferencer. Og så siger jeg. Nyd en rolig og behersket hvalp. det er en fornøjelse at have. det var det i hvert fald for mig og vi kom frem til det vi ville alligevel. Når man får en hvalp har man nogen gange for travlt, synes jeg. Du må gerne synes noget andet Ninkamus.

Det var naturligt for Mille, at tænde på en klud, som blev trukket via flex-line, så det brugte jeg og det var naturligt for Mille, at løbe efter tennisbolde, så det brugte jeg også. Det var ikke naturligt for hende at gå i et velanlagt søg, så det ventede vi med. Hun tændte heller ikke på fært fra fasan (som man nok ville forvente), så det kunne vi heller ikke bruge til at sætte skub i jagtlyst. Det er måske meget enkelt, men mange hundetrænere, bliver altså ved med at træne på den måde, det virkede med den forrige hund - og det dur ikke. Så respekt for at hvalpe er individuelle er, at tage dem der hvor de er - og ikke der hvor du efter dine forudfattede menimnger ville tage dem. Og så har det også meget at gøre med ikke at sætte meget bestemte forventninger op, men bare læse hvalpen og træne stille og roligt i den retning, man har på nethinden og som også kan honoreres af hvalpen uden at presse den Ikke spor selvmodsigende, hvis man læser det der står - jeg forsøger ikke at lave en rolig og koncentreret hvalp vild og voldsom, blot at finde de områder, hvor den synes aktivitet og drift er noget den kan lide og har i sig.

Det er kan måske i virkeligheden være et væsentlig problem ved racehunde kontra krydsninger - at købere/ejere har bestemte forudfattede krav og forventninger, som altså så skal opfyldes, koste hvad det vil. Man køber naturligvis en race man har forventninger til, men man må respektere at hver eneste hvalp er unik og tage den derfra.

Men man må altså også bare respektere at hvalpe og hunde er vidt forskellige. De 5 Ft Springere jeg har haft har været vidt forskellig - (og dog så ens med nogen ting). Jeg tror det er meget nødvendigt, at man indretter sig på hvalpens præmisser og så udnytter det til at trække i den retning man ønsker. En meget vild, glad og voldsom hvalp, må man jo naturligvis lade være glad og vild, men også prøve at finde øvelser/lege som kræver lidt ro i hovedet og koncentration og omvendt mere stille hvalpe, må måske trænes/leges med på anden vis. For Mille, som var den mest rolige og stille FT Springer jeg har haft, var en klud bundet i en flex line, det der fik hende op på dubberne - og så apportering af tennisbolde. Havde jeg brugt disse 2 lege lige så meget, på andre hvalpe, var det gået over gevind. Så respekt for hvalpen og så tage den derfra istedet for at gøre den til noget den ikke er. Og ny så bare en rolig og behagelig hvalp, der nyder arbejdet. Det er da en gave. Ikke noget som helst andet.

Ditte B , så da .....

Maggie i kaningården Det var med et vist forbehold, jeg meldte mig til arrangementet i Sunds ved Herning, hvor man kunne prøve at komme i kaningård med sine hunde. Maggie er jo igang med grundtræningen og kun ca 10 måneder gammel og det er jo altid en vurdering, hvornår hundene skal stifte bekendskab med "vildt". Nå, men jeg blev altså tilmeldt efter aftale med arrangør, om at jeg selv satte "tempoet"! Kom Maggie så i kaningården - ja.... Der var planlagt 3 "baner" til træning. Hare flush, men snoretræk og apportering. Bane med due-flusher og levende due og så kaningården. Jeg startede på hare-flusheren. Banen bestod af 30 meter søg, hvorefter en hare pludselig springer og løber ud til højre. Hunden skal vise respekt. Når/hvis den sidder, bliver der 20-30 meter længere fremme, udløst en dueflusher i en meters højde, som kaster en dummy. Nu skal hunden så på kommando henne denne dummy. Maggie gik super fint på den bane - og jeg var lidt lettet. Alle momenter blev klaret flot. Så var det banen med dueflusher. Den var tilrettelagt, som ca 2-300 m lang og med en dueflusher godt 100 m nede af banen. Der skulle så blindt udlægges en due, som hunden skulle sendes tilbage på efter et passende stykke. Der var en god vind - og desværre medvind, hvilket betød at der skulle søges i medvind og dirigeres i modvind. Det har jeg faktisk ikke trænet med Maggie endnu. lidt sidevind og meget let modvind på stille dage, men i god vind til blæst - Hmmm.... Nå, men jeg bad så om, ikke at få "go back" på mere end ca 20-25 m og gik igang. Det gik faktisk fint. Jeg gav Maggie lidt mere plads end jeg plejer, men ikke meget og jeg plantede et par små dummyer og tennisbolde tæt på, som Maggie uden problemer fandt og apporterede til mig. Også en 20 m "go back" på blind udlagt dummy, gik fint. Jeg tog Maggie lidt hjem og gik 20 m på plads, men 30 m før dueflusheren, satte jeg hende i søg igen - og da Maggie fandt duen og den blev flushet, var der fin respekt. Rosen ville ingen ende tage og vi lavede lidt "efter søg" og var glade for endnu en veloverstået bane. Tak til instruktøren for den flexible anvendelse og gode råd og input undervejs. Så var der jo bare kaningården tilbage. Jeg og Maggie satte os og kiggede på. Maggie var bestemt obs. på de små hurtige kaniner og nærmest smaskede i luften efter fært. Jeg havde ikke mod på at slippe hende i søg derinde! Men så var der en venlig sjæl, der tilbød at jeg kunne gå efter ham, med hans hund i søg og jeg med Maggie i snor. Det gjorde vi så, det gik fint. Maggie var ikke mere oppe at køre, end at hun respekterede skud og flush. Nede i et hjørne, som var blevet scannet og rydet for 3-4 kaniner, gav jeg så Maggie en apportering af en dummy, bare for at se, om hun kunne abstrakhere fra fært og alle de mange indtryk og klare opgaven. Det kunne hun godt. Godt gået Maggie! Som det aller sidste på dagen, fik jeg lov at gå et slip med Maggie på ydersiden af kaningården med mest modvind, men også en del fært fra kaningården. Her arbejdere hun som hun plejer, både med søg, stop, apportering og et par dirigeringer. Det var smukt at slutte med. Så, ja - Maggie var i kaningård, men nej, hun var ikke i slip og ikke i kontakt-flush. Det har vi så tilgode. Også her, tak til instruktør for flexibel anvendelse af kaningård og til den gavmilde hundefører, jeg fik lov at gå bagved. Dejligt at møde forståelse og hjælpsomhed. Hunden i bilen, kaffe og kage og hjem til fyn - en god oplevelse rigere.

Aussipower, det lyder som en skøn hvalp, som nyder arbejdet i sig selv. Veludført arbejde er en belønning i sig selv og der er ikke brug for andet og mere. Variation og udbygning af øvelserne, er det sådan en hvalp har brug for. Jeg kunne ikke drømme om at forsøge på at "lave om på min hvalp" hvis den var sådan. I det hele taget, skal man nok ikke lave om på hundehvalpe, bare arbejde med dem, som det er passende for lige den hvalp man har. Det kan godt være svært at acceptere/tro på, når man har været vant til noget andet, men det giver som regel det bedste resultat. Mille, var lidt det samme. Hun var heller ikke så jagttosset (og lidt vild) som FT Spaniels normalt er. Hun var uhyre let at arbejde med. Rolig, fornuftig, letført og alle misundte mig, at hun var så dygtig/dejlig. Hendes søg lignede i intensitet ikke noget da hun var 1 år (mange ville måske have kasseret hende som markprøvehund) - hun vidste ikke hvad jagt var, men efter et par ture i fasangård og kaningår gik det op for hende og efter få jagter gik hun fint - faktiak bedre end så mange andre som var overgearede. Den bedste hund jeg til nu har haft til dirigering. det var hun uovertruffen til for en FT Spaniel.

Det er især okseribben jeg giver til fuld fortæring og som giver hård mave, men du har jo prøvet det hele. Jeg tror jeg vill få fjernet analkirtlerne hvis det var mig. Hvor gammel er det nu hunden er?

Det er også det jeg gør - undtagen at det ikke er lam, men en god ganf ben, som hundene kan fortære giver hård afføring og tømmer analkirtlerne. Vi har ikke haft problemer siden jeg begyndte at råfodre hver 3 dag og give ben en gang ugentligt.

Selvfølgelig skal alle hunde vises forskellige gangarter. Hvad skal man med en mastiff der ikke bevæger sig fornuftigt i galop? Især alle brugshunde skal vises mens de arbejder i de relevante gangarter og konkurence mellen forskellige racer er fuldstændig overflødige og nærmest til grin. Det handler jo om at finde egnede avlshunde primært. Altså hvis man skal bruge udstillinger til noget avlsmæssigt. Hvis det bare er for sjov kan man jo holde soignerings, handlings og opstillings konkurencer, men så er det ren sport og har ingen avlsudvælgelses mæssig værdi

Jeg tror bare det er hvad der lige var praktisk muligt, men mange racer - måske især jagthunde arbejder jo i galop, så det er den der skal være rigtig for racen.

Jeg ville endda gå så vidt at jeg vil sige at småfede hunde ikke kan bedømmes - for de fremstår jo mere kompakte end de er

Jeg ville gerne have alle eksteriør bedømmelser af brugshunde ud hvor der kan arbejdes eller til nød trænes i relevante dicipliner. Bevægelse skal bedømmes ifht hundens anvendelse

Huset står der hele tiden og hunden er vist blevet så tilfreds med det at den også vælger det om natten når lågen er åben. Fruen i huset er glad fordi spredningen af hår of skidt er mere begrænset og fordi man bare kan smide hundens lege ting derind, når man rydder op. Jeg tror det huleagtige er ret vigtigt for mange hunde

Til gengæld, kan dommeren heller ikke bedømme hundens bevægelser, hvis den kun vises i kontroleret trav, stående og lidt skridt. Mærkelig at nogen mener, man kan bedømme om hundens bevægeapperat er godt, ved at se så lidt og så kontrollerede bevægelser. Lad os se hunde der galoperer, hopper, logrer med hele kroppen og leger med boldt ea.

Jo jeg taler skam også med de der udstille terier der skal kridtes og have papilotter i håret - og jo, de er langt fra min verden, men de har der herligt i Deres verden og hundene nyder opmærksomheden og at være i centrum for ejerens verden. Markprøvefolk kridter ikke hundene, men jeg har da set FT Cocker folk som bærer rundt på hundene det halve af tiden og har 3 fløjter med for hvis nu en ikke virker og en anden tabes osv.

Jeg tror også man med fordel kan undgå alt for meget trappegymnastik. Alting med måde, er nok det bedste råd. Lette adrætte racer klarer det nok bedre end tungere og større racer, men ingen grund til at tage chancer. Omvendt bør de fleste hunde nok kunne tåle 3-5 minutes trappegymnastik, fordelt over 5-10 gange på en dag, uden at tage varrig skade af det. Værst for forbenene er det nok, hvis man lader den hoppe over de sidste 3-5 trin ned, så tror jeg faktisk mange hunde, vil kunne skades, hvis det sker 5-10 gange daglig i den mest krittiske tid, hvor de vokser mest.

Der er så også forskel på om den står og dikker lidt med halen eller om den logrer med hele kroppen - hele tiden

Nu hedder tråden: Når udstillingsfolk går amok!!.. Men egentlig gælder det vel alle som "går amok" med Deres hunde. Der er en tendens til at ejerens ambitioner tager overtag over hundens velfærd og man udsætter hunden for urimeligheder. Mon ikke det gælder de 10%, som ikke kan finde den rimelige grænse uanset om vi taler Rally, Agility, Markprøver eller LP. Med andre ord - udstillingsfolk er bare som folk er flest. de fleste er søde, rare og fornuftige - og så er der et lille mindretal som ikke kan finde grænsen.