PBC

At hvalpekøbere også avler tager jeg som et klart udtryk for kvalitet. Kan ikke lige se hvirdan det skulle kunne tolkes anderledes. Pernille laver selv et par kuld om året eller måske 3 hvilket vist ikke kan siges at være overdrevent ifht det normale hos seriøse opdrættere. Udover at være ganske udemærkede appotører lægges der også vægt på sporarbejde og eksteriør. DKW jeg har på fornemmelsen at du og jeg ikke har samme defination af dual purpose, men at du skulle have patent på at definere begrebet, finder jeg lidt overdrevent. Målet er naturligvis at lave hunde som kan klare sig i toppen både på udstilling og på markprøver, men det er målet/visionen. Jeg opfatter hunde som klaret sig godt i begge dicipliner, som fine dual purpose hunde. Det er på vejen mod et måske uopnåeligt mål, men jeg har stor respekt for at man forsøger og opnår udemærkede resultater istedet for at neglisere den ene diciplin på bekostning af den anden. Vi vil ikke alle have det samme og så længe en Retriever kan levere apporteringsarbejde på højt niveau gør det mig ikke noget at den også har den rette pels, passende bygning og lever op til den størrelse der er ønsket i standarden. Jeg kunne sagtens se mig selv købe Labrador af Pernille. Dem jeg har mødt er dejlige hunde. Kan du pege på nogen som kommer tættere på dual purpose eller vil du bare sige at dual purpose slet ikke kan lade sig gøre - eller? Jeg synes det er lidt uambitiøst at nøjes med mindre som vision/mål. Og jeg ved godt at jeg ikke er populær i FT kredse med det synspunkt, men det har jeg altså. Jeg vil dog til enhver tid prioritere brugsegenskaber over eksteriør. Det mener jeg også Pernille faktisk gør.

Men tilbage til pointen - let er det ikke! Pernilles hunde er langt kønnere end i gamle dage. Ligner de der var i gamle, gamle dage, før der gik ren udstillingsavl i Labradorene. ��

Den er sammenlignelig med en Standard Springer ja, hvis du mener FT Springer har vi vist bare helt forskellige krav til en "god brugshund". Men alting er jo relativt. Og der er efter min mening også stor forskel på en brugbar jagthund og en brugbar avlshund. Stor forskel.

Jeg nævnte Brownhunt fordi der laver man noget som kommer tæt på dual purpose labber, men har altså måttet opgive den brune farve

Ja ja.... Jeg skal heller ikke være så firkantet. En Retriever som består klasse A prøve er også en dygtig apportør. Om den er dygtig nok til også at indgå i avlen er jeg ikke expert nok til at komme med bud på. Der er også forskel på om det lykkes efter 6 forsøg eller den har deltaget på 6 prøver og bestået de 4. Men hvis det så er kriteriet er det stadig vanskeligt at finde egnede brune Labradorer af den kaliber. de findes, men der er ikke mange - og det er derfor ikke så let at avle brune Labradorer af denne kvalitet - slet ikke så let som sorte og gule. det er helt uden sammenligning lettere.

Jeg mente ikke og mener ikke, at en god brugshund, skal kunne vinde en vinderklasse markprøve, men den skal kunne bestå, for at være egnet til avl. Den skal ikke give lyd, den skal ikke knaldapportere (og det handler ikke kun om førefejl måske, men også hundens evne til selvkontrol og impulskontrol, som er meget vigtigt for en Labrador) og den skal være fysisk på toppen (HD øjne mv). Og den skal kunne klare sig hæderligt på en udstilling også, så ingen kan være i tvivl om at det er en Labrador. jeg ved ikke om det er "Good" - er ikke så meget inde i det system. Der findes ikke mange brune labradorer - eller andre som avler brunt der kan levere dette. Men en hel del sorte og nogle gule. Du kan som sagt være heldig at have en, men det er ikke hverdagskost og derfor ikke nemt at avle. Og skal du ud og købe dig til sådan en hund bliver det vist også ganske dyrt - hvad tror du sådan en koster? Man kan altid diskutere hvor god en retriever skal være til at apportere på jagt for at være god nok. mit svar er: "Bedre end alle de andre racer". Det er det en retriever skal kunne og det kan der ikke kompromisseres på - så er det ikke længere en Retriever og har ikke nogen berettigelse, som jagthund.

Jeg har lavet en kort omtale - anmeldelse her: http://www.hunde-forum.dk/spaniel-gruppe-8/39790-traenings-dvd-anmeldelse-complete-springer-spaniel-training-series-films-1-2-3-4-af.html Og du kan nok finde meget på nettet og klip hvis du bruger titlen som søge kritterie

Ja der er jo ligeså mange meninger om rækkefølge, modenhed og hvad man skal og ikke skal som der er trænere. Jeg følger David Lisetts meget grundige trænings videoer 1-2-3-4. Det er 300 minutter ialt, men alle relevante detaljer. Selvfølgelig vurderer jeg også på min egen hunds modenhed, men DL har lavet videoerne til brug for folk som mig og jeg tror hans resultater med både Retrieve og Spaniels taler for sig selv, så helt tosset tror jeg ikke det er.

Det er det vi arbejder på og hun kunne igår - men jeg går nu ikke 20 m væk kun - 5-10 m - det var dummyen der var 20 m bagude Man kan sagtens træne i en ridehal, men jeg mener det er langt bedre ude i det fri hvis hunden skal lære at bruge fært og vind fra fx dummy der skal apporteres - og det skal den jo altså. Hvis du går lidt bagud i denne tråd vil du se (film) de første rigtige dirrigeringsøvelser da Maggie var 7 mdr. Før det havde vi blot trænet "go back" på tabte dummyer og lige tilbage, men også i mørke og medvind det er god træning.

Lab lover - det er jeg så meget uenig i, som udgangspunkt. Det er selvfølgelig ikke vanskeligt hvis det kun - eller bare primært er farven man vil gå efter, men sådan bør man vist ikke avle brugshunde - måske slet ikke avle hunde i det hele taget. Skal hunden på alle relevante punkter være super god, må vi vist konstatere at udvalget at hunde til avl indskrænkes noget og at af dem der er tilbage vil blive avlet flest sorte, næstflest gule og færrest brune. Har man mulighed for at anskaffe sig - altså købe, de voksne avlshunde, man har brug for, kan man naturligvis sagtens lave fine hunde i de farver man vil, men de fleste avlere, kan vist ikke tillade sig den luksus - og så er der to muligheder. Enten går man på kompromis med farven eller man går på kompromis med andre kvaliteter. Man kan selvfølgelig være så heldig at man man har fået en superhund, som avler den farve man ønsker, men der skal så en portion held til. Hvorfor tror du ikke Kennel Brownhunt avler brune Labradorer?

Ja, de sidste 10 år har jeg nærmest trænet i jagtforeningen for at have passende distraktioner under træningen - og så for det sociale. Så har jeg prøvet at ignorere hvordan trænerne har håndteret nye hunde/hvalpe ejere og ignoreret gamle, dårlige råd og dårligt planlagt træning. Det er ret befriende så at opleve en inspirerende åben og god instruktion, hvor man bliver præsenteret for brugbare metoder, som man kan bruge, hvis man vil.

Maggie blev 9 måneder 4. februar – og vi har nu startet den egentlige ”grundtræning” til at hun kan blive en rigtig god og velopdragen ”Jagtspaniel”. Jeg har for en tid droppet den sædvanlige jagtforening, som for første gang nogensinde, har henlagt træningen til en ridehal – altså indendørs. Det fatter jeg ikke noget af og vil ikke være med. Så jeg har tilmeldt mig et lille hold på 5-6 ekvipager i privat regi. Det fungerer fint – instruktøren er erfaren Labrador-træner , Spaniel-træner og mangeårig dommer på markprøver i begge dele også. Så han kender da i hvert fald slutmålet. Nyt for mig er også at få en træner, som har gennemtænkt alle detaljer – altså ikke bare hvad man skal gøre, men også hvorfor. Og mange gode små fif og ideer, kommer der også. Blot et lille eksempel i dirigeringstræning. Hvis du har hunden sat af fx 10 m fra dig og der ligger en blind dummy yderligere 20 m bagude og man er nået dertil, at man smider en dummy ud til fx ens højre side (som distraktion) og så vil kommandere hunden ”go back” efter den blindt udlagte – går det noget lettere, hvis man bruger venstre arm til ”go back” signal – altså modsat af den side man har kastet distraktions dummyen ud til – og den bagud lagte dummy i medvind naturligvis. Han har masser af den slags små og store fif – og de virker - Dejligt, det er flere år siden jeg har oplevet den slags instruktion. Og så var Maggie for første gang rigtig i sneen 6. februar. herligt Og så lige et portræt af begge hundene

Super billeder af en Hovawart i sneen. En fornøjelse at se livsglæden komme ud gennem billederne og ind i stuen til mig. Herlig vusse.

Ulv set ved Esbjerg http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/advokat-jeg-saa-ulv-under-hunde-luftning/5437397

Jeg ville ikke lade dem lege mere end 15-30 minutter. Med 1-2 timers mellemrum i den alder.

Lettere at sælge fordi der avles færre. Nu er jeg på tynd is, men det er vist lettest at avle sorte labradorer, næst lettest at avle gule og sværest at lave de brune. andre kan måske redegøre for hvorfor det er sådan, men det har jo noget med den eksisterende arvemasse samt hvad der er dominerende og resesivt osv at gøre

Jeg hørte det på markprøve for Labradore og der synes det åbenlyst for alle at gule labber fælder langt mere end gule. Flere af dem der deltog i debatten har 5-10 labber og flere sagde de ikke gad have gule labber mere selv, men at gule hvalpe er lettere at sælge

Man kan også putte lidt hakket kød + lidt varm vand i tørfoderet og lade det trække 5 minutter, så glider det ned. Og så kan man mindske mængden af hakkekød lidt efterhånden - især hvis appetitten er god og stabil. Held og lykke.

Der blev formentlig også solgt mange hvalpe uden stamtavle, hvor begge forældrene havde dengang der var krav til udstilling af hvalpe før avl. Jeg ved ikke hvor udbredt det er nu - og jo evt. også andre krav - sundhedsmæssige?

En ting som til stadig undrer mig meget er at man kun kan få Springer Spaniel i 3 farver, mens Cocker kan fås i mere en 20 (tror jeg) farver. Det er lidt mærkeligt i og med at det var samme race kun adskilt af størrelsen (25 engelske pounds) indtil forrige århundredeskifte. Indtil da krydsede man lystigt. Rigtig ildrøde (som Irsk setter) Cockere ser man slet ikke som FT Cockere, så vidt jeg ved - egentlig også lidt mærkeligt. Lidt som med at de brune Labrador aldrig er Formel 1 - eller altså rene markprøve linjer.

Hofferne - det er faktisk ikke så tænk. Jeg har set det annonceret. Kender ikke baggrunden.

Nu ved jeg ikke om Cocker er så meget anderledes end Springer, men ingen af mine springere (5 til nu) har voldt problemer i det nogen kalder lømmelalderen. Den har nærmest ikke eksisteret - og jeg har somme tider på fornemmelsen at begrebet er blevet opfundet af folk, som ikke har grundtræningen på plads før de går videre med træning på større afstande, altså hvor den direkte kontrol er mindre, men jeg kan jo også bare have været heldig. Maggie på nu 9 mdr. er stadig utrolig sød og nem at arbejde med og reageret på mine signaler. Gør hun noget forkert er det altid fordi jeg ikke gør det rigtigt. Det viser min efterrationalisering altid.

Jeg tror det er klogt at gå udfra at alle FT Cockere er hårde på terrænet og vil gå på jagt.

Måske også det Hofferne, men kupering startede nok for at undgå at jagthunde der blev brug til angreb på ulve og svin fik ørene flået i stykker - og så fandt nogen på at kupere dem fra starten, som hvalpe. Også visse vogtende hyrdehunde kuperede man ørene på, af den grund. Da disse hunde ofte var ret farlige og vogtende, tror jeg man begyndte at kupere for at udnytte dette - og fordi mange ønsker en hund som ser lidt "farlig ud". De karakteristiske svinehunde fra middelalderen havde brede piggede læderhalsbånd på for at beskytte halsen og ørene kort kuperede, så de ikke kunne rives i stykker. Det er nogle af disse hunde der er er stamfædre til gule oa. GD'er mf. Kangal, som også idag bruges til at bekæmpe og forsvare imod ulve er også ofte helt kort kuperede. Da jeg var på udstilling i Paris for nogle år siden var jeg overrasket over hvor mange af de store hyrdehunde der faktisk kuperes i visse lande.

Hvis man har en hund på - lad os sige et år hvor man blev tilbudt at få stamtavle for en merpris da man købte hvalpen, men takkede nej, kan man så heller ikke få den senere hvis opdrætteren eller stadig står inde for hvem der er forældre og de har stamtavler?