PBC

Nu var det jo faktisk historier - ikke nødvendigvis kun fakta jeg efterspurgte, så man kan jo sige at det var jeg så sprogmæssigt helt i tråd med. Visse historier er ren opspin og andre er mere troværdige og nogle endda helt sande, men det er spændende at høre om og også særdeles interessant at få belyst at der faktuelt kan være sammenhæng mellem egenskaber og farve også med videnskabelige begrundelser. Mange vil vel også mene at hunden med hængeøre, lang pels og bamset udtryk ser venligere ud en andre hunde og at sort maske altid får hunde til at se en anelse mere farlige ud. Noget kunne tyde på at det kan have noget på sig, uden at man derfor skal gå udfra at det altid passer. Jeg oplevede i hvert fald at vores Norske Elghund med sort maske og ståøren virkede betydelig mere som vagthund alene pga udseennet end vore Spaniels gør nu - selvom jeg at sikker på at Mille (Springer Spaniel) bestemt var den bedste vagthund af dem. Størrelsen var jo stort set ens 15-20 kg.

Mine hunde er både skudfaste og ligeglade med fyrværkeri og tordenvejr. Og sådan skulle det gerne fortsætte! Det der virkelig bekymrer mig er risikoen for at få ødelagt en god jagthund. Det kunne ske ved at jeg lufter mine hunde på grundejerforeningen dertil indrettede areal, hvor der et hegn mod vejen. Her er det sket at unge knægte (vil jeg tro) har hygget sig med at fyre af lige på den anden side af hegnet, men også at kaste større bomber indover hegnet. Jeg passer naturligvis på og indtil nu har vi været på god afstand og hundene ignorerer det. Tanken om at der bliver kastet et kraftigt kanonslag over hegnet og lige ned i hovedet på mig og hundene er dog ikke behageligt. Vi har også have ud mod en gangsti og har et par gange haft fat i nogen som skyder af der og bedt dem pænt om at finde et andet sted. Det er lidt ærgerligt hvis man lige får hundene lukket ud og de tager den sædvanlige runde for at checke fugle i hækken og bliver mødt med en meget overraskende eksplosion fra en halvstor eller stor kineser. Jeg fornemmer også at der er en ganske stor forskel på at være skudfast og på også at være ligeglad med tordenvejr og kraftigt nytårsfyrværkeri. Jeg ved ikke hvorfor, måske ejerens reaktion også her er vigtig. Vi

Jeg synes det lyder helt naturligt og fint. At hun tager 5-10% på fra hun er godt et år til 3 år lyder fint og hun er jo i fin fiderstand nu, så mon ikke det er muskelmassen der er øget lidt. jeg ville glæde mig over hundens madglæde og ignorerecat hun har lidt kig på jeres mad. Kun hvis hun begyndercat vende tilbage til hendes egen madskål flere gange eftercden er tømt, ville jeg overveje at give lidt mere og mindre tæt foder eller grønsager. En god snak efter de lange gåture vil jeg dog nok mene hun fortjener

Der har været stor forskel her hvor vi bor

Hvad er hundens alder og vægt? - kan man se ribbenene og mærke ryg og nakke knoglerne tydeligt? Mht. gåturene, løber hunden løs og jager for fuld damp eller trisser den lige rundt om far? Jeg mener, hvis mine hunde er på jagt 3-5 timer er det dobbelt ration mad, men hvis vi bare går en tur, hvor de nok er løse, men går indenfor 2-5 m fra mig, får de bare en ekstra tørret kallun snak på 25 g når vi kommer hjem. Men det er da dejligt at hunden er sulten, når der serveres. Det er kun et problem, hvis den også er sulten efter den har spist. Efter den har spist må den godt lige vende tilbage til skålen for at checke at der ikke er mere en eller to gange, men ikke mere. Den skal ikke være så mæt at den ikke spiser op og checker at der ikke er mere og bare går hen og lægger sig. Er den passende mæt kan den være lidt aktiv lige efter den har spist og lægger sig så typisk efter 5-15 minutter. Men som andre siger - det er hundens foderstand der er mest afgørende.

Hmmm..... interessant. Arbejder mine Ft Springere for ros og kæl - eller for at please mig/gøre mig glad? Ikke kæl i hvert fald for det er lidt som Ascha siger at det har de ikke rigtig tid til. Ros gives og holder gejsten oppe og er benzin på motoren. Nogen taler en en kop fuld af arbejdslyst og brugen af ros er med til at fylde den op. (skæld ud er det modsatte) Men egentlig arbejder de vist mest fordi de simpelthen nyder det i fulde drag. Det er tydeligt med Bonnie, som ikke viger fra mig, hvis hun mener der kan blive den mindste chance for at jeg taber en hanske, hun skal apportere senere - eller hvis jeg har en nok så lille dummy i lommen. Jeg har hende mistænkt for at læse mig som en åben bog, for på ture hvor jeg slet ikke har tænkt på at træne futter hun lystigt omkring, men skulle jeg have lidt planer, er jeg luret med det samme. Og jeg ved stadig ikke helt hvordan hun lurer det. Det er i hvert fald ikke så simpelt at jeg har fløjten i munden eller hånden i lommen eller andre indlysende "signaler". Men uanset hvad jeg vil træne med Bonnie er hun fyr og flamme, hun elsker at arbejde samarbejde. Det hun nyder mest af alt er at gå på jagt - og selvom hun vist godt ved at det foretrækker jeg at vi også gør sammen, nyder hun helt sikkert en lille tur for sig selv - og lange apporter på anskudte fugle at absolut herlige - når hun returnerer med sådan en kommer der små tilfredse lyde i form for grynt hele tiden. Det er nydelse på højt plan. Nu er det jo ikke naturligt at komme tilbage med byttet, men tillært selv for en Retriever og en Spaniel, så på en eller anden måde er det jo "will to please" der skal til for at overvinde lysten til at stikke af med fuglen og grave den ned eller æde den selv.

:stupid: Jeg håber da ikke at det er et udbredt fænomen, at man har problemer med at tage indlæg seriøst, hvor der er en lille smutter. Ja, ifølge standarden er GD, som Umulia også venligt har gjort opmærksom på tidligere, gule og ikke brune.

Alle hunde handler vel udfra egoistiske motiver, men alligevel forskelligt og det er vel forskelligheden der skal afspejles i Standarden.

Fra tid til anden hører man hundens farve i sammenhæng med bestemte kvaliteter: Gule Labrador fælder mere sorte Brune Labradorer kan aldrig være Formel 1 Brune GD er større end sorte og harlekin Brun hvide FT Springere er lidt roligere end sort hvide Sorte Schæfere er lidt skarpere end lyse Og sikker mange andre "historier" - hvilke kender du - og er der overhovedet noget om det

Og jeg mener at især Jagt Goldens skal levere netop dette - præcis som en Spaniel skal. Det er jo bla dette der gør hundene lette at træne og lette at samarbejde med.

Nu skal den hund jo aldrig lære at gå på jagt, så jeg ville da korrigere med et kraftigt nej også når den viser interesse for fugle. Som hvis den bider i et bordben eller en el-ledning. Start træningen hvor der ikke er mange fugle - og nu - ikke vente for der er altså mange flere fugle om 2-3 måneder.

Jeg tror de fleste jægere ville betakke sig for at have andet end en jagthunderace eller krydsninger af disse, med på jagt. Skulle man gå på kompromis skulle det være gamle jagthunde racer som stor puddel eller Airedale terier - ikke hyrdehunde. Og jeg tror også, at hvis det er andejagt, der står på programmet, er det et must at hunden kan holde til at arbejde i koldt vand i flere timer - og til det ville jeg vælge en race, som jeg ved kan dette. En god vandafvisende pels, en vis kropsvolumen og stor lyst til at apportere og ikke mindst stor vilje og lyst til at finde død eller anskudte ænder.

Jeg har nok svært ved at se bare en ting, en jagt Golden, gør bedre end en jagt Labrador på jagt. Hvad mener du gør Golden til at bedre valg til jagt? farvet eller ufarvet.

Jeg synes da den slags debatter er ganske hyggelige - og man kunne jo da stadig få nye vinkler på forskellige racer. Man bliver lisom tvungen til at tænke det lidt mere igennem, når man gerne vil begrunde den opfattelse man nu har af de forskellige racer. En ting jeg godt vil vende tilbage til er om jeg er den eneste som opfatter Flatter, Golden og Labrador som hunde i nogenlunde samme størrelse. Eller hvad er størst og hvad er mindst? Det tror jeg måske også har interesse for TS, når man tænker Agility ind i planerne.

I Anne Egedes bog JAGTHUNDE -Faminlimedlemmer og jagtkammerater siger hun, citat: "Flatteren, som denne race også kaldes, er retrieverfamiliens elegantier". Om man kan finde litteratur, hvor Flatteren kaldes "Retrievernes Formel 1" ved jeg ikke, men jeg har aldrig forbundet begrebet Formel 1 med andet end Labradoren.

Somme tider får vi det også til at lyde som om alle hunde indenfor en race er sådan og sådan. I virkeligheden er der jo forskellige individer og ikke mindst forskellige linjer og typer. Jeg kan sagtens forestille mig, at ikke alle Golden er senere modne end alle Labradorer. At der er Flatcoatede, som er lettere at træne end nogen Jagt Goldens og at der også er stor forskel på, hvor meget og hvor lidt de enkelte hunde fælder, kræver aktivitet, har tænd og sluk gen osv. Jeg kommer altid tilbage til at man skal vælge race med hjertet og så finde den opdrætter, som leverer en god linje til det jeg vil have. I mit tilfælde ville det blive en hund som er avlet på stabile forældre, hvor der i mindst 3 generationer, er gode arbejdshunde (i den forstand jeg tidligere har defineret det ifht. sportshunde) og så vil jeg alt andet lige foretrække en lidt mindre tæve. Jeg ville nyde en sådan Flatter, Jagt Golden eller labrador i fulde drag - og skulle der være lidt udfordringer med et eller andet må jeg jo vise mig som dygtig hundemand og få det håndteret. Så mit råd til TS er: Køb en af de tre racer, køb med hjertet, køb deciderede arbejdslinjer (det gør ikke noget hvis de også kan klare sig på udstilling), bestil i god tid og træn den til det I skal bruge den til. Vis os en masse billeder - også gerne af hunden på jagt

Velkommen til og tak for dejlige billeder. Der er vist ikke andre Landseere herinde. Om der er Newfoundlændere ved jeg ikke.

Ikke en race jeg kender meget til undtagen dens ry, men jeg var på jagter på Fænø for år tilbage og der var et par chesa P B retrievere med som var utrolig hårdføre i andehullet sidst på dagen. Jeg vil mene at de netop den, meget kolde dag udkonkurerede både de Flatter og den ene Ruhårede hønsehund der var med og arbejdede så godt som labradorene. Jeg har ikke set en på jagt siden, men ry for at være utrolig hårdfør til andejagt har de omend ikke lette at træne og lidt specielle at arbejde med. Men det kun er ande jagt der tælle ville jeg ikke gå udenom, hvis eller racen tiltalte mig.

Hvorfor mener du den kunne være god til andejagt? Eller Agility for den sags skyld? Til andejagt i prioriteret rakkefølge: Jagt Labrador Jagt Golden CPB Retriever Flatter af så meget arbejdslinjer som man kan få Tysk Langhår Tysk Ruhår Groser Münsterlænder Tysk Korthår FT Springer KLM Breton ? ? ? Men egentlig mener jeg man skal købe en god Retriever med en god pels og som er trænbar, til andejagt. Har man så sekundære jagtformer på programmet, (kommer tit på fællesjagter kunne spaniel være aktuel. Har man adgang til store arealer med markvildt kunne hønsehundene komme ind) kan det naturligvis påvirke beslutning, men når der så også skal tages hensyn til Agility på højt niveau, tror jeg man kan begrænse det til 2-3 racer.

Jeg er langt henad vejen enig med DKW omkring arbejdshundenes kvalitet sammenlignet med andre linjer. Generelt er arbejdshunde - indenfor alle racer - mere trænbare, har lettere ved at styre stress osv. har tænd og sluk funktionen iorden - men så mener jeg altså arbejdshunde - ikke sports og konkurrence hunde. Ofte går man nemlig over stregen, efter min mening, i bestræbelsen på at skabe noget extremt, der kan vinde det hele - og så håber man, at den meget høje tænding og fart ikke tager over på prøvedagen. Nogen markprøvefolk er kommet dertil at man kun deltager for at vinde. andre placeringer tæller ikke rigtigt - og det betyder at de somme tider stiller med vind eller forsvind hunde. Jeg taler kom om FT Spaniels her, for jeg kender for lidt til Retrievere til at vide hvad der gør sig gældende der. Jeg vil langt hellere avle på en FT Springer, som har været stille på 7 prøver og bestået fx 5-6 gange med en 4. eller 3. vinder som bedsteresultat end en hund, der har været stillet 7 gange og blevet DK FTCH fordi den har vundet 2 prøver men "ikke bestået" de 5 andre - for nu at trække det meget hårdt op. Heldigvis er der hunde som både er stabile og ligger i top, så man kan få begge dele. Men man skal passe på at vind eller forsvind hundene ikke kommer ind i avlen. En FT Spaniel taber iøvrigt ikke hovedet - den går varm. Det lyder lidt pænere, men er vist det samme.

Ninkamus, jeg er jo den samme tur igennem hvergang jeg skal have ny hvalp. Jeg læser naturligvis, men langt bare er det at besøge folk som har racerne. Jeg har læst grundigt om alle relevante racer - og set video om valg af jagthund, hvor racerne bliver præsenteret. Jeg har besøgt og været ude og gå og træne med GDH (flere gange), Vizsla, Langhåret Hønsehund ( flere gange), Braque Francais og andre racer kender jeg jo grundigt fra de jagter jeg kommer på - KLM, Ruhår, Labrador, Golden. Alligevel er jeg endt op med FT Springer igen, igen, igen - I sidste ende tør jeg ikke tage en chance og så har FT Springer bare sådan en handy størrelse, men hvem ved næste gang, måske. Men det er dejligt at undersøge og møde andre hundefolk. Udstillinger, markprøver og træf er også gode at komme på.

Nej, men der er der tusindvis af andre der godt kan Og du har helt sikker ret i at den høje tænding og det store drive somme tider kan koste på overblikket. det ser jeg ganske ofte hos mine FT Spaniels hvis ikke de lige finder en apport indenfor 3-5 minutter - går de varme og glemmer hvad det var de var igang med. Så skal de kaldes hjem, Sidde lidt og så kan de sendes på en blind apport igen.

Er det ikke marginaler der adskiller de 3 retrieverracer når det handler om størrelse. Jeg vil da mene at man kan få en Flatter tæve som er mindre - vægtmæssigt end en Golden? Der er Jagt Golden som er lidt mindre end standard målet, men det er der vel også flattere som er, når vi taler højde? Curly Coated er en helt anden størrelse, men det forekommer mig ikke at Flatter er "en større hund" end en Golden. Jagtlab fås i så mange udgaver så det er svært at sammenligne, men man må også tage med i betragtning at selvom man køber en Lab efter ret små forældre kan afkommet saglens blive ret stort. Præcis som hos FT Spaniels - det er en af sidegevisnsterne ved ikke at udstille. I Milles kuld var der en hanhund som endte på ca 24 kg men en anden endte på 17 kg. Mille vejede 16 kg og hannen ca 18 kg Han yderst til højre og yders til venstre. Mille og Bonnie i midten.

Meget smuk Flatter og meget smukt fokuseret arbejde - og som du siger adræt og elegant ifht størrelsen. Jeg mener faktisk også at Flatteren må være den mest adrætte og letteste af retrieverne, så den burde være bedst til Agility - alt andet lige. Jeg kunne dog godt have på fornemmelsen, at den mangler lidt vilje og drift sammenlignet med Jagt Labrador og Jagt Golden, men det må vist siges at være udtalt på et meget tyndt grundlag. Jeg tror jeg er en smule farvet af, at jeg stadig har tilgode, at se virkelig gode Flattere på jagt.

Man kunne også sige en race, hvor man endnu ikke har høstet fordelene ved at opdele racen i udstillings hunde og arbejdes hunde. Helt generelt: Jo færre krav du stiller til hundens udseende jo flere krav kan opfyldes mht. sundhed, temperament og arbejdsduelighed. Hvis blot udstillingsfolk prioriterede i den rækkefølge, var der jo ikke noget problem, men det gør vist desværre de færreste. Desværre er det også sådan at man prioriterer sundhed og temperament under "Arbejdsduelighed" for visse racer (bla FT Spaniel mener jeg) og det er heller ikke heldigt. Faktisk tror jeg at Jagt labrador og Jagt Golden er lidt bedre til at prioritere sundhed end Spaniel folk, men indrømmet - jeg kender ikke Golden og labrador så indgående som jeg kender FT Spaniels.