PBC

Personligt ville jeg udnytte garantien, som der formentlig er? og få en anden hund. Men mine hunde er jo naturligvis brugshunde og helt uanvendelige, hvis de ikke har et godt bevægeapperat. Jeg mener ikke det vil give mening at omplacere sådan en hund der allerede i 10 mdr. alderen har ret svære (det lyder sådan) problemer.

Nå, men så lad os få dem - i jylland

Vildsvin høre så at sige naturligt til i dansk natur, mens mårhund og mink ikke hører til, men er invasive. Men invasive er også fasan og Dåvildt - og dem er der ikke mange som gerne så udryddet, så også her er der en vis portion hykleri vist til stede.

DKW, jeg kender ikke meget til vildsvin, på den frie vildtbane, men er det ikke korrekt at en so med grise kan være et ganske ubehageligt og farligt bekendskab for fx børn. Jeg tænker at skoleklassen er ude i skoven og smågrise fanger børnenes interesse. Smågrisene er måske ubemærket komme lidt væk fra soen og er ikke bange for børnene. Det kan vist godt blive en farlig situation - eller?

BC og FT Spaniels har så vidt jeg har forstået en del fælles kvaliteter. Hurtig i hovedet, hurtige i optræk og stor drift osv. Og jeg oplevede faktisk ikke at der blev ret meget mere arbejde/krav til mig da jeg gik fra at have en til at have 2, jeg synes derimod at da vi havde 3 blev det mere bøvlet. der er svært at holde øje med 3 når man lufter, det er svært at få 3 passet ude, 3 fyldte for meget i buret i bilen. Der er jo så absolut også mange fordele ved at have 2 hunde - ikke mindst for hundene. Jeg skal nok have 3 hunde igen, men det er nok mest for altid at have 2 hunde, som kan gå med på jagt.

Er det ulve eller hunde der tager dyrene derude: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ulven-kommer-eller-var-det-hunden Mht ulve og vildsvin er det undertegnede (ikke DKW) som er imod dem i danmark - og af samme grund. Og grunden er simpelhen at jeg ønsker naturen i danmark så ufarlig som "den er idag". Og vildsvinene kan være farlig. En so med smågrise, kan være hidsig og en gammel orne ligeså. Ulve er ikke farlige, men men det får vi aldrig overbevidst "far og mor og børn" om. Ulven kan vi ikke have jagt på (pga. EU regler) men vi kunne godt lave en regulerings plan, som tillader at skyde ulve i visse situationer. Mht vildsvin kan jeg vist kun tilslutte mig alt hvad Anette87 siger.

Det er rigtigt Alfen. Eneste "officielle" grund til at vildsvin ikke kan komme tilbage til dansk natur, er risikoen for svinesygdomme og dermed exportkroner. Danmark har markeder, hvor meget få kan sælge svinekød pga at der er sygdomme vi ikke har. Der er nok en række uofficielle grunde også, som kraftige markskader, men de er sekundære. Jeg mener ikke og har aldrig ment, at store vogtende hunde kan være svaret på at passe på får, som går på arealer hvor der er offentlig adgang. Mols bjerge, Svanninge Bakker og mange mange andre mindre kendte steder steder. Vi har sådan et stor areal lige vest for Nyborg hvor man går med udsigt til Ladegård sø. Der er svaner, får, gæs og mange andre fugle. det ville være et fint sted for ulve at finde mad, men det ville være træls hvis der skulle gå store vogtende hunde. Jeg tror simpelthen ikke på at de ikke vil blive for aggressive overfor hunde, som ikke lige viser det rigtige "sprog" i en situation. Og så igen - få børnefamilier vil måske tage derud for at se fårene og hundene, men mange vil ikke turde. Hvis man er det mindste bange for hunde, kan sådan en bamse der advarer vist få de fleste til at fortrække. Store vogtende hunde kan være svaret i private indhegninger, hvor der ikke er offentlig adgang.

Jeg tror jeg ville være ked af at møde disse hunde, når jeg gik tur med mine

Et sted man hører godt om, men jeg er nu ret sikker på at Spilops opdræt er fuldt og helt på højde med.

Ja, det var for sjov. jeg er 100 % sikker på at DogWisperer ikke har synlig indflydelse på den statistik. Jeg syntes bare vittigheden var oplagt. Undskyld Hope:cool:

Omplacering er altid ok, hvis det er det man vil og man gør det ordentligt. Jeg har indtil nu været så heldig at de hunde/hvalpe jeg har anskaffet, har levet op til mine krav og ønsker. Altså det er blevet gode jagthunde og 2 af dem også gode avlshunde, som fysisk og psykisk, har kunne levere det jeg ønsker af mine hunde. Det er altid svært at sige hvornår præcis en omplacering kommer på tale, men fx.,vil jeg meget gerne kunne avle på mine hunde - jo især fremadrettet, når jeg trækker mig fra arbejdsmarkedet, men man kan jo ikke bare købe en hvalp og så regne med, at den på alle måder har de kvaliteter der skal til, for at blive alvlshund. Så enten skal man være klar til at omplacere den hund man har, når den er 1 - 1½ år, hvis den ikke har kvalitet nok eller man skal købe voksne tæver af høj kvalitet, hvilket jo kræver at andre omplacerer en perfekt hund. Aflivning er en meget personlig sag, som er afhængig af den "ekvipage" man taler om. Jeg har indtryk at, at netop hunde som kræver stor og vedvarende omsorg, giver nogle ejere meget glæde, mens de for andre bliver mere og mere en belastning. Giver en gammel og syg hund sin ejer glæde, tror jeg også hunden fornemmer det og får livskvalitet ud af det og sådan en hund kan holdes i live længere end hvis den er hund i en familie, hvor den er en belastning (af forskellige gode grunde) og her vil hunden uvægerligt også fornemme det og den er bedre tjent med at blive aflivet. Det var afgjort en del af beslutningsgrundlaget da jeg lod Mille aflive, at hun ikke havde fornøjelse af at være en del af flokken, med en hvalp Maggie og Bonnie som tiltog sig flere og flere friheder og rettigheder og skubbede Mille ud på sidelinjen. Da hun så fik smerter, som vi ikke gik væk med smertebehandling, blev hun aflivet. Havde hun været alene hund, kunne vi måske have prøvet at holde hende mere i ro og taget udstrakt hensyn, så hun måske kunne have fået tilstrækkelig smertebehandling. Det er ikke til at vide.

ja, nu var sammenhængen jo fede hunde og så det at de jo netop beskriver at mange synes deres hunde er rolige

Hallo, altså, jeg er blot af nysgerrighed ved at undersøge hvor der er brune Labradorer i Danmark og så falder jeg over at alle deres hunde er fede. jeg anbefaler ikke siden eller på anden vis siger det mindste positive om deres hunde eller virksomhed.... Tværtimod hundene er fede.

Du kan vælre helt rolig, jeg ved godt hvad Specialdogs går ud på😁

Der er ingen restriktioner og egentlig heller ikke noget pres. man anbefaler i Klubben at avle på markprøvede hunde, men da markprøvereglerne kræver lidt andre ting af hundene end de de fleste faktisk bruger på jagt avles der på mange ikke markprøvede hunde også - dog bruger tæveejer så oftest en han som har klaret sig godt på markprøver - og alle de store opdrættere er jo også markprøve folk og avler kun på markprøvede hunde. Der er ingen restriktioner uanset om man avler DJR eller DKK FT Spaniels. Man løber simpelt an på at når hundene ikke kan udstilles vil det primært være jægere som har og avler racerne.

Nej FT Cocker skal ikke være stillet på markprøve før de bruges i avl. Der er, mig bekendt, overhovedet ingen restriktioner med avl på FT Spaniels. Indtil nu har det været klaret ved, at det jo stort set kun er jægere, der har haft og især avlet på disse hunde. Hvis det ændrer sig, må man jo prøve at løse problemet. Som opdrætter er man nok altid interesseret i at ens hunde bliver brugt til det de er avlet til, så derfor kan det måske være lidt vanskeligere at finden en FT Cocker til agility end til jagt. Som køber (hvis man sætter sig ind i sagerne), kan man jo bare købe efter markprøvede forældre. Forbavsende få sætter sig ind i det. Jeg har avlet og solgt 3 kuld FT Spaniels - utroligt hvor lidt visse folk ved om den race de forsøger at købe!

Problemet kan være hvis man ikke får sorteret hunde fra som er disponeret for mere lyd. Det gør man idag hvis man avler på markprøvepræmierede hunde og så længe man gør det holden man vel disponering for lyd lidt nede. Hvis nu der er FT Cockere som gør det rigtig godt på Agility banerne og ejerne af disse begynder at avle på dem uanset om de har lyd, kan man godt forestille sig at der bliver mere og mere lyd på disse linjer - og der er jo altid en risiko for at disse krydses ind i hunde som bruges på jagt. Eller man skaber en ny type Cockere "AG Cocker"

Der er allerede problemer med at der er for meget lyd på FT Cockere. Jeg kunne frygte at hvis FT Cockere bliver mere populære til Agility, vil der blive avlet på Cockere som har tilbøjelighed til lyd. Ikke godt for racen, som jagthund. Jeg tror 90% af FT Cocker avlerne deler denne bekymring og kan man sælge til jægere, vil man foretrække det. Er der overskud, sælger man sikkert gerne til andre også, vil jeg tro.

Jeg var ved at lave lidt research på brune Labradors og faldt over Specialdogs.dk hjemmeside. Når jeg kigger på billeder af Deres Labradors tænker jeg de er ualmindelig fede, de fleste. Og så tænker jeg også, er det med til at gøre dem rolige og virke som nemme, rolige familiehunde - lette at sælge? Jeg erfarede nemlig med Mille (min forhenværende FT Springer Spaniel), at hvis hun ved et uheld kom bare 1½ kg over sin idealvægt, blev hun meget roligere. Det var især tydeligt på morgenlufteturene, hvor hundene ellers sprang omkring og krudtede af. Løb i fuld fart på hele området. Hvis Mille ikke længere gjorde det, var det nærmest helt sikkert, at hun havde sneget sig op fra de ideelle 15,5 kg op mod de 17 kg. Andre som har lignende erfaringer? Kunne det også være en del af forklaringen på, at neutraliserede hunde, som måske bare tager fx 10% på, bliver roligere.:hmm:

Jeg har altid regnet ture i haven som en slags aktivering. Der er jeg jo så også med og hundene pjatter lidt rundt og letter sig om nødvendigt. Måske er det bare fordi hunderum og løbegård er det eneste sted hundene er hvor jeg ikke er sammen med dem at jeg har betragtet det udelukkende som kvalitets opbevaring. Tak for alle indlæg. Stof til eftertanke.

Min træner siger at jeg er for urolig. for hurtige bevægelser og for meget "gang i den". Svært at ændre noget man "plejer at gøre", men jeg kan se på videoer at andre meget dygtige trænere er roligere end jeg er, så det prøver jeg nu.

Jeg ville undersøge/spørge, om ikke kontakten - sådan som jeg omtaler det, er den basis alle gode hundeførere bygger på. Det tror jeg det er. Nogen kalder det så Lederskab, når man forventer eller kræver kontakt andre kalder det noget andet. Men grundlæggende tror jeg man gør nogenlunde det samme, uanset hvad man kalder det - og det var det jeg ville causere over. Tror egentlig det lykkedes meget godt til sidst. Jeg tror at vi er meget mere uenige om hvilke ord vi vælger at beskrive, håndteringen af hundene med end om hvordan vi håndterer hundene. Jeg håbede så at det kan føre til at man får knap så "forkerte" associationer (i forhold til hvad skribenten mener) når man læser hinandens indlæg. Incl. når jeg bruger begrebet lederskab, hvor jeg ofte føler mig misforstået. Samtidig misforstår jeg det måske når du siger din hund er din samarbejdspartner. Derudover tror jeg det kan være godt at være bevidst om hvad det faktisk er der gør nogle mennesker til rigtig gode hundetrænere. Hvis man kun ved det intuitivt er det ikke så let at give videre eller at udbygge/udvikle

Nogen ville sige at man skal slutte rosen når dummyen er afleveret - altså kun rose så længe den er i munden. jeg ved ikke om det betyder så meget, men ofte ender det jo med at de spytter dummyen for tidligt ud - lige som det hele var blevet perfekt. Men det ser ellers fint ud, hun vil gerne tilbage til dig og det er jo det vigtigste nu.

Hvis hunde giver meget kontakt til et andet individ. Holder meget øje og følger meget, venter tilladelser og initiativer er dette individ ofte en autoritet, som fungerer som flokkens fører - eller alfa-dyr. Du kan kalde det en forælder, en flokfører, en leder en alfa-han/hun eller hvad du vil, jeg betragter det som lederen. En rolle som man fortjener pga. alder, erfaring mentalt overskud, rolig og konsekvent og kompetent optræden osv.

De der hunde "som af natur giver meget kontakt". Tror I så de gør det hos alle hundeejere? For det tror jeg ikke. Jeg tror de er fløjtende trekvart ligeglade med Deres ejer hvis ikke de fra starten er vænnet til at der er "centrale flokmedlemmer" som sætter dagsordenen. Hvis man kan lave en race "som af natur giver en hver ejer meget kontakt" tror jeg man har løsningen på mange problemer. Man kunne fristes til at sige at I undervurderer jertes egen position (set med hundens øjne) og indsats voldsomt meget.