Biene

Vinden kan jo godt blæse i en retning.

Søg dine oplysninger andre steder, her får du svar som vinden blæser. Selvfølgelig kan du have en schæferhund på tredie sal, og den skal ikke bæres. Jeg har selv haft to schæferhunde på tredie sal, og de overlevede uden problemer. Det gjorde jeg også. Besøg en afdeling af Schæferklubben og snak med dem.

http://www.dkk.dk/xdoc/120/DKspids.pdf

Det var ikke muligt at få nye avlshunde, der ikke var i familie med dem, vi havde i forvejen. Vi gad heller ikke rigtigt mere, det er svært at opdrætte en så sjælden race. Og man bliver jo heller ikke yngre:blink:.

Det gør jeg. De fik deres første østriger Pinschergårdens Effie født i 1998 fra os:-D

Jeg tror, prisen er som for en labrador eller schæferhund.

Der er flere opdrættere, men der er ikke mange kuld. Min mand og jeg importerede de første til Danmark for 30 år siden, og vi har haft en del kuld med kennelnavnet "Pinschergården". Men det er også længe siden nu. Jeg bliver altid nysgerrig, når jeg hører om racen. Racen er ikke gennemavlet, så de falder meget forskelligt ud både af udseende og temperament.

Hvorfor og hvor har du mødt den? Der er ikke mange af dem i verden.

http://www.dogdays.dk/shop/antitraekseler-179s1.html Jeg købte vgw-bæltet til min schæferhund, da jeg havde brækket armen og var bange for, jeg ikke kunne holde hende. Jeg bruger den stadigvæk på lufteture med en lang elastisk line, og jeg kan nemt holde hende.

Glædelig Jul fra Tanja og hendes familie.

Du kan gå ind på DKKs hjemmeside og læse om de forskellige grupper. Hvordan racerne er placeret har ikke noget med aktivitetetsniveauet at gøre.

Det er heller ikke altid nemt. og hvis jeg skal have en anden hund efter Tanja, bliver det en nemmere race, jeg bliver 75 næste gang. Hun er 7½ og frisk, så jeg håber, både hun og jeg holder mange år endnu, vi har det virkeligt fint sammen.

Det kan de godt, vi har jo også været til konkurrencer. Det, vi mest træner sammen med andre, er eftersøgning og spor. Og på eftersøgningsbanen er der kun en hund ad gangen. De er aldrig løse på tur, men vi har et grønt område i nærheden, hvor de er løse, når vi træner lidt lydighed og leger med dem. Så har de fokus på os, og vi kan hurtigt kalde dem ind, hvis der kommer andre hunde, og de er ikke løse samtidig. I reglen går vi tur hver for sig, for de vil begge to gå forrest, og det kan jo ikke lade sig gøre:blink:. De er meget nemmere at gå med hver for sig.

De er aldrig løse mellem andre hunde, og det skal siges, at de aldrig har ædt nogen. Min tæve Tanja har slået et par stykke ned, da hun var ung, men hun bed dem ikke. Men vi passer godt på dem. Vi bor et sted, hvor der ikke er mange hunde uden for turistsæsonen, og hvis en løs hund er på vej, råber jeg højt, det har da kunnet stoppe dem indtil nu. De er begge A-hunde i DcH, og under træning er der kun en hund på banen ad gangen. Vi træner dem mindst tre gange om ugen, det er en livstil for os.

Jeg giver dig ret, jeg har selv en grå tæve, og min mand har en han, hans er dog sort, men det er de samme linier. De kan ikke fordrage andre hunde, men da de begge er godt trænede, æder de ikke nogen, men de ville sikkert gerne, og min tæve er den værste. Vi lever med det, og de er begge kun løse under træning. Vi havde to dværgpinschertæver, da vi fik dem, men i de sidste år de levede, måtte vi holde dem adskilt fra schæfertæven. Fremmede mennesker æder de ikke, men forholder sig neutrale. Til gengæld er de meget glade for folk, de kender. Begge er socialiserede efter alle kunstens regler, men det hjalp ikke, da de blev rigtigt voksne. Ikke alle grå er sådan, nogle leger fint med andre hunde, men mange gør ikke. Men jeg vil lige tilføje, at vi fungerer fint med dem, vi er pensionister og bruger al vores tid på vores hunde, og bedre hunde for os findes ikke.