KimJ

Hvem tager "skade" af fx tyveri? Den der bliver bestjålet! Af at du kører 5 km/t for stærkt på en mørk landevej? Der er tale om at forebygge skade. Der er altså et potentielt offer. Af at du ikke låser din bil når du parkerer den? Det er mig bekendt ikke forbudt at gå fra en bil uden at låse den? Hvem ville tage skade af at du ikke havde 2 års reklamationsret på købte varer? Den lov beskytter forbrugeren, som ellers ville være offer. Den holder altså ikke, den med at der kun er lovgivning om ting hvor nogen tager skade. Lang det meste af vores lovgivning er en kodificering af sund fornuft og etiske og moralske overvejelser. Igen, I er nogle der ikke hører til flertallet, og så må i jo bare rette ind under demokratiet - flertallet har talt, og sådan er det:-) Tja, hvis Man er tilhænger af et samfund hvor alt der ikke er "normalt", er det jo en fin holdning at have. For Os der hellere vil have et rummeligt samfund, med plads til Alle som ikke skader andre, er det naturligt at forsvare mindretallets rettigheder. Er der nogen herinde der egentlig er klar over, hvor mange ting Vi har fået gjort forbudt i løbet af de sidste par årtier? Jeg har ikke selv tal på det, men der var engang hvor Vi grinede af "forbudssverige"; Nu er det vist Svenskerne der griner... Lovens indhold er egentlig ligegyldig, og kunne lige så godt være et forbud mod at pille næse i modvind; Det er selve princippet i at Vi bliver ved med at få skubbet unødvendige love ned over hovedet, som hver gang rammer nogle der egentlig ikke gør noget galt, bare for at politikere kan profilere sig selv som handlekraftige, uden at de behøver at tage fat på reelle problemer der risikerer at møde modstand. Hver gang den taktik lykkes, øges chancen for at det rammer En selv en smule. I stedet for at sidde og juble over endnu en lov der løser ingenting, ville det være smartere at kræve den allerede givne lovgivning opretholdt, og nogle love som faktisk flytter noget, hvis Vi endelig skal have flere.

Du har vist selv en hanhund. Hvis den ikke er meget anderledes end alle andre hanhunde, er den vist ikke specielt kritisk med hvem den hopper på, og enhver der har været nødt til at behandle deres hund mod forhudsbetændelse, har nok bemærket, at det har de ikke noget imod... I den udstrækning at de IKKE er med på det, er der tale om et overgreb, og det er allerede forbudt. Det er korrekt at man sagtens kan lave de to love uafhængigt af hinanden, men den slags har det med at eskalere, så hvorfor ikke få det stoppet nu?

Som udgangspunkt tager lovgivningen sigte på at beskytte ofre, enten mod andre eller mod sig selv. Når der ingen ofre er, er lovgivningen unødvendig, og bare et udtryk for at mennesker generelt har en ubehagelig trang til at ville indrette andres liv så det passer til deres egne forestillinger om hvad der er "rigtigt". Hvis Vi ikke havde haft en periode hvor denne trang har været pakket væk fra lovgivningsarbejdet, ville homosexualitet såmænd stadig have været forbudt, og tanken om at et sving i befolkningens mening på det område, er jo heller ikke umulig.

Det er for længst påvist at 8 årige Frederik netop tager skade af sexuelle overgreb, og derfor er det selvfølgelig forbudt. At trække pædofili-kortet her, er lige så tåbeligt som at trække nazi-kortet når man diskuterer håndtering af indvandrere. Det er da ligegyldigt hvilken lov Vi diskuterer, når der blot er tale om et eksempel på arbitrær lovgivning, som ikke har anden effekt, end at profilere politikeres vigtighed. Det kaldes at tænke abstrakt.

Hofferne: Nej, det aktuelle forbud rammer ikke Dig, men hvad nu hvis det næste gang en politiker lige synes at Han/Hun skal markere sig, bliver med en lov om at f.eks. Hovawart (eller indsæt enhver anden hund i voksenstørrelse) lige skal på listen over forbudte hunderacer fordi den bedømmes som farlig? Der er vel ca. 1000 mennesker i DK som bliver direkte berørt af et sådant indgreb, så modstanden vil være minimal, hvis ikke andre kan se at det kun er et spørgsmål om tid, før de bliver berørt af en helt urelateret lovgivning i samme ånd... Min pointe ang. dyresex, er at det jo allerede ER forbudt, i den udstrækning det er skadeligt for de dyr der er involverede. I eksemplet med Hr. og Fru Hansen, ville det med sikkerhed give skader på hunden, eller i hvert fald være til væsentlig ulempe for den, og dermed allerede være forbudt, hvis det var Hr. Hansen der forsøgte sig! Det er udelukkende et spørgsmål om at Man har valgt ikke at opretholde den gældende lovgivning, og så hjælper det altså ikke at lave en ny lov som Man heller ikke kan/vil gøre noget for at overholde, og som kriminaliserer handlinger der ikke er noget belæg for at lægge ind under dyrevelfærd. M.h.t. overgreb på dyrenes "sjæl", kan jeg ikke lade være med at tænke på debatterne herinde omkring de "liderlige hanhunde". Der er åbenbart almindelig enighed om, at det er helt OK at kastrere en hanhund, hvis den skejer for meget ud, og Jeg kan citere mindst en deltager her, for at mene at Man lige så godt kan skride til kastration rent forebyggende, hvis hunden alligevel ikke skal bruges til avl... det er åbenbart ikke specielt vigtigt at beskytte dyrenes integritet, hvis deres naturlige adfærd er til ulejlighed. Hykleri!

Der er det problem med katte, at de ikke altid er kæledyr. De fleste gårde har en eller flere katte, som mere eller mindre regnes for at være en del af produktionsapparatet, og som ingen gør andet ved, end at sørge for et minimum af foder til. At der faktisk også findes en bestand af reelt vilde katte i byerne, er også med til at gøre det umuligt i praksis at holde styr på dem. Alt dette gør sig ikke gældende med heste og hunde, så derfor vil der være en forskel. Det faktum at katte formerer sig som de gør, og at de derfor kun har den værdi den enkelte ejer tillægger dem, hvilket desværre ofte ikke er ret meget, er dog nok den største hæmsko for at kattene nogensinde får samme status som de kæledyr Man er nødt til at betale for... Jeg synes at adfærdsregulerende love, i den udstrækning at adfærden ikke skader andre, altid er af det onde, og det er udelukkende det loven om Dyresex drejer sig om. Vi synes at det er ulækkert, ergo skal det forbydes! Det er set før og hvis Vi ikke bremser de gode politikere, kommer Vi til at være viklet ind i en lovgivning der ensretter Os alle sammen. Det er måske værd at tænke på, at det en dag kan ramme noget som betyder noget for DIG! Lige her er der tale om et let point, for dem det rammer, er med sikkerhed ikke villige til at stille op for det, al den stund at De udmærket er klar over, at det er den sikre vej til social udstødelse i de fleste kredse (og det er nok en væsentlig større begrænsende faktor end en lov der måske/ måske ikke opretholdes). Der er også det paradoksale ved det hele, at Det nu tilsyneladende skal straffes lige så hårdt eller hårdere, hvis fru Hansen lader sin hanhund få sin vilje når den forsøger at humpe hende, som hvis hr. Hansen bliver sur over det, og langsomt tæsker hunden ihjel bagefter... Jeg formoder at andre kan se at begge dele er lige synd for det stakkels dyr, men Jeg kan altså ikke...

Der er alene tale om en lov der skal skabe opmærksomhed på en politiker, som ikke har haft held til at få gennemført en eneste lov der giver mærkbare resultater. " SE, VI HANDLER".... at der ingen effekt er, og at reklamebanneret for loven, forbudet mod dyresex, allerede er dækket helt tilfredsstillende ind under den gældende lovgivning, men bare ikke bliver opretholdt, er selvfølgelig helt underordnet. Man må lade den gode Dan, at Han i hvert fald spiller på den sikre hest...

Jubii, det er forår!

Det er da svært at være modstander af, at dyremishandling skal stoppes, så ethvert tiltag i den retning kan vel kun hilses velkomment, uanset baggrund. Jeg har helt klart min tvivl om, hvorvidt det kommer til at dække de mest udsatte dyr, men De får det næppe værre af at de dyr der er flest stemmer i, får det bedre. Opretholdelsen af loven, er også et punkt, hvor det halter lidt med tiltroen til effekten...

Der må være meget stor forskel på hunde. Jeg kan ikke påstå at have en "rutine", al den stund jeg kun har haft to forsøg, men ingen af gangene har Jeg tænkt specielt meget over, at Lufferne ikke måtte møde andre, eller kun måtte være hjemme. Tvært imod, har de begge været med rundt hvor Vi selv færdes, og (korte) ture til stranden og i skoven, har været praktiseret efter et par dage, ligesom samvær med andre hunde, både til hvalpetræning og familiens hunde, med det samme er blevet en del af deres hverdag. Decideret træning, har Vi ikke praktiseret, udover almindelig opdragelse der tager sigte på at gøre hunden egnet til at dele bolig med, men den er da også blevet sat ind så snart der har været behov for det. Leg der indbefatter træningsmomenter, synes Jeg virker fint, og er god til at styre adfærden hen i en retning, hvor behovet for irettesættelser er meget minimalt. I min optik har det ikke skadet nogen af dem, og begge har altid virket harmoniske, glade og ganske uforfærdede overfor overraskende hændelser, andre hunde og udfordringer i form af nye opgaver. Om det er et generelt karaktertræk for racen, eller Vi har været meget heldige, skal Jeg ikke kunne sige, men der er intet i Mine erfaringer, som peger på at Jeg skulle gøre tingene anderledes med min næste hund.

Som det altid er med oplysning, vil det virke på nogle og ikke på andre. Ingen information virker lige godt på alle... Selvfølgelig er det regler der er almengyldige, og indlysende for dem der kender dem. Der er jo en grund til at det er tilfældet... skulle kampagnen slå på regler som ingen kan se fornuften i?

Tja, så har Vi været hele turen rundt Uanset hvad TS gør, er Han efter en eller andens mening et dumt svin... Livet er som et kortspil, og engang imellem får man bare en hånd, Man ikke kan vinde med. Til TS: Du spørger om noget som Du i virkeligheden selv er den eneste der kan svare rigtigt på. Som det fremgår af svarene her, har Alle en personlig tilgang til problematikken, og ingen af Os har jo et dybere indblik i, hvordan Din situation er. Glem derfor roligt de svar Du ikke selv føler passer på Dig, og koncentrer Dig om at vurdere konsekvenserne af de valg Du reelt har. Uanset hvor ondt det gør nu, er det vigtigste trods alt at se på hvordan Dit liv fremover kommer til at forløbe, efter det valg Du tager.

Jeg bliver endnu mere glad for at bo her i Udkantsdanmark, hvor civiliseret optræden stadig er normen, når Jeg læser med her Det er yderst sjældent at der ligger lorte i kvarteret, men der er også en stiltiende aftale om, at lorte i rabatten på den nærliggende, meget øde landevej, bliver liggende hvor de falder. Jeg har haft et enkelt tilfælde af en hundeejer, som mente at det var helt OK at Hans tæppetisser løb ind og besørgede langs Vores husmur. Det var dog mest noget tisseri, men Det fik Luffe helt op i det røde felt hver gang. Jeg påpegede problemet, og fik det svar, at hans hund var vant til at løbe løs, og Vi havde jo ikke noget hegn! Næste aften slap Jeg Luffe ud til Dem, med begrundet håb om at Han ikke ville gøre det lille kræ fortræd, men bare trille lidt rund med det... Nu lægger den overraskede hundeejer ruten en anden vej, sikkert til stor ærgrelse for hans hund som, godt nok efter et indledende hyl af rædsel, var helt vild af begejstring over at se en anden hund, som oven i købet var til noget leg. Luffe er en af de hunde, som kun skider i vores egen have, hvis der ikke er nogen vej uden om, og Han venter også pænt til vi er ude af villakvarteret, før han lægger en lort. Til gengæld har Han præsteret at pisse op ad et par gummistøvler, som der faktisk var nogen i, og Han finder det helt passende at markere, hos f.eks. dyrlægen eller i Maxi-zoo, hvis man ikke er over Ham...

For 99% af alle hundeejere, er topklasse brugsegenskaber jo fuldstændig ligegyldige, så i den forstand er det måske bedre generelt at satse på ting som er universelt vigtige; Fysisk sundhed og mental egnethed. For "min" race, er der, så vidt jeg er orienteret, ikke mange direkte restriktioner udover racens generelle beskrivelse, og selv den er der en klar tendens til at Man er ret afslappet omkring, i hvert fald i DK, hvor hunde der er betydeligt større end angivet for racen, er ret almindelige. I DK har racen desværre også været plaget af at der har været masseproduceret (relativt i forhold til det totale antal) af en enkelt kennel, som har spyttet hunde ud, der ikke ligefrem har været reklameskilte. Da der er tale om en meget alsidig brugshund, vil det nok være svært at afholde særligt specialiserede prøver, men en mentaltest burde være minimum (foretages af nogle opdrættere af ren interesse). Fysisk skal man som minimum stille krav om at hunde til avl er HD-fri og lever op til racens standard. De problemer Hovawart-opdrættere mest diskuterer, er faktisk omkring eksteriør; der er røster om, at racen, i hvert fald i DK, efterhånden får karakter af at være en slags langhårede Rottweilere, og det er da også til at få øje på, både m.h.t. udseende og temperament. i Tyskland er der en lignende debat, affødt af at hunde fra det gamle Østtyskland, generelt er noget kraftigere bygget end dem fra Vesttyskland, og Alle holder selvfølgelig på, at Deres hunde ser rigtige ud...

Vore nuværende Luffe får tørfoder hver dag, suppleret med lidt rester af vores egen mad, hvis det ellers er egnet, vådfoder når der skal kræses lidt, og en smule kattemad hver dag. Tørfoderet har været lidt af hvert, da det har vist sig vanskeligt at finde et foder Luffe gider at æde, før Han har sultet i længere tid, men det er tilsyneladende ikke til at slå hans mave ud af kurs, næsten uanset hvad Vi giver. Undtagelsen har været, at Han havde ret dårlig mave efter at have været bedøvet i forbindelse med en HD-scanning, hvor der var dømt sløj appetit og tyndskid det næste par dage. Vi giver aldrig noget med sukker i, og går som regel uden om hundeslik der ikke kan identificeres som en basal råvare i enten tørret eller røget tilstand. Vores første hund fik også tørfoder, men havde meget svært ved at tåle noget af det mad Vi gav ham. Vi prøvede faktisk råfoder, uden at der kom noget godt ud af det, og endte, efter råd fra en erfaren opdrætter, med at give Ham Pedigree Pal, som endelig gav Hans mave ro. Man kan vel udlede, at man ikke rigtig kan udlede noget, bortset fra, at hunde er forskellige, og den eneste faste regel, er at man skal holde øje med om den trives på det man giver den (og så at man bør variere kosten, hvis hunden kan tåle det).

PBC: Hvis hunden kan tåle BARF, og man har råd til at give det, er det da helt sikkert en udmærket løsning, men Jeg ser det absolut ikke som den eneste rigtige måde at fodre. M.h.t. at Vi "gør noget", må man vel sige, at det Vi gør, falder helt ind under det Man, eller i hvert fald Vi, alligevel ville gøre, simpelthen fordi hunden er glad for det, og det er en hyggelig del af hverdagen, at Luffe ligger på sit tæppe med sit ben. Vores tidligere hund, som desværre kun blev 3 år, udviklede belægninger på tænderne, men der var mange andre helbredsproblemer, og belægningerne reduceredes til næsten ingenting, da Vi begyndte at lade Ham få kraftben. Igen, Jeg er ikke som sådan uenig i, at ensidig fodring med tørfoder, som vel også er sjældent, er skidt, men den viste video er jo åbenlyst en kombination af svindel og decideret dumhed, og et ualmindeligt klodset forsøg på at overbevise andre om at man har ret i sin religiøse overbevisning, Hvis ikke der simpelthen er økonomiske interesser indblandet.

Luffe nærmer sig de to år, og Vi gør ikke andet, end at lade Ham få de almindelige okse- og svinetyggeben med jævne mellemrum, suppleret med 1-2 kraftben om ugen. Grundfoderet har altid været tørkost af forskellige mærker, som Vi har eksperimenteret med. Vi er i øvrigt nået frem til, at Real Nature Wilderness foderet fra Maxi-Zoo er det bedste af det Vi har prøvet, i hvert fald i Luffes tilfælde. Jeg er ikke i tvivl om, at en ensidig fodring med tørfoder, eller for den sags skyld vådfoder uden ben, vil give belægninger over tid, hvis man ikke gør noget for at forhindre det, men ideen om at der kan dannes belægninger som dem der vises, på 17 dage er jo helt hen i hegnet. Den konsekvente anvendelse af navne som "dødsfoder" o.l. vidner vist også ret tydeligt om at der ligger en agenda bag indslaget, som ikke er helt fin i kanten...

Efter at have set det FB indslag, er jeg blevet overbevist om, at Luffes hvide tandsæt er synsbedrag... Det bedste ved det "videnskabelige" forsøg, er da at det er så let gennemskueligt farvet, at det må være de færreste der hopper på det

Luffe i sneen... Sne er rigtig godt, men rimtåge er noget l... der sætter sig i pelsen!

Jeg har lige haft en snak med en ven, som stadig er aktiv jæger, og Han har en helt anderledes indgangsvinkel til det med naiviteteten :slem: Iflg. Ham, er det naivt at tro på, at jægerne vil holde op med at gå på jagt, bare fordi fasanerne ikke længere var her, så trusselsbilledet med at der så ikke længere vil være vildtpleje (det jægere kalder naturforbedring) er en illusion. Vildtplejen ville sikkert tage en anden retning, for at optimere terrænet så det passer til det der så bliver det der så bliver det foretrukne mål, men hvem siger at det er dårligere? Jeg er ikke sikker på, om det ikke bare er at udskifte et problem med et andet, men det er da et frisk perspektiv...

Vi er nok bare uenige på to punkter; 1: Din insisteren på at jægerne er den eneste mulighed for at få vedligeholdt eller forbedret naturen. Det er ikke tilfældet, hvis viljen ellers er ægte, når politikere står og fortæller om deres "engagement i miljøet". 2: Din totale ligegyldighed overfor at opretholde den oprindelige Danske natur, med de fordele og ulemper det måtte have for diverse interessegrupper. Der bliver Vi nok aldrig enige, og fred med det.

Beklager, men jeg kan ikke se hvordan den Danske rapport på nogen måde beskriver at fasaner er gavnlige for det Danske økosystem. De tiltag der beskrives i rapporten, konkluderer, at den tilplantning og frøspredning der foretages, er gavnlige, og at det blandt andet kommer Fasanerne til gode, men hvordan man derfra konkluderer, at de samme tiltag ikke ville have samme gavnlige virkning, uden at man forurener det oprindelige økosystem, står hen i det uvisse. Artiklen i jagtmagasinet er, som Du selv nævner, skrevet udelukkende med det formål at beskrive konsekvenserne ud fra et jagtmæssigt synspunkt, og den engelske undersøgelse der henvises til, er lige så farvet. Tilbage står, at en god del af de "naturbeskyttende" jægere (der er jo også uenighed blandt udøvende jægere omkring dette), faktisk er komplet ligeglade med at beskytte naturen. De er bare interesserede i at forme den, så det passer til deres egne formål, og det er der vel egentlig ikke noget at sige til, al den stund at det er dem der betaler gildet. Som alment naturinteresseret, kunne jeg blot ønske, at man fra statens side tog mere hånd om at regulere (og betale derfor) de tiltag der foretages, herunder at fastholde det naturlige økosystem der i årtusinder har udviklet sig i Danmark, også selv om det koster nogle indtægter.

Jeg kunne godt bruge et link her. Helt præcis, hvilke dyr/planter er det der kommer til, fordi man udsætter fasaner (udover fasaner selvfølgelig)? Et natur-areal hvor fasaner kan leve, som er helt uden fasaner, må have været ret vanskeligt at finde, al den stund at fasaner findes stort set overalt. Hvor er undersøgelsen lavet, i hvilken forbindelse og ikke mindst hvem har evt. bestilt den?

Vogtende hunde er jo nærmest opdrættet til at være alene, så mon ikke de klarer sig bedre end gennemsnittet? Luffe klarer det i hvert fald fint, og han søger faktisk ofte væk fra os, når vi har været meget sammen i løbet af en dag, så jeg tror egentlig at han direkte har brug for noget "alenetid" ?

Det er IKKE prøvet at sammenligne naturen i Danmark, med eller uden fasaner. Siden slutningen af 1800-tallet, har der været fasaner i DK, og dengang bekymrede man sig ikke om at undersøge, om det nu kunne gå ud over noget andet... der har ganske enkelt ikke været mulighed for at lave den sammenligning. Fortæl mig lige, hvad der mon skete med alt det mad fasanerne nu går og tager? Selv om de bliver fodrede, holder de sig jo ikke fra det de finder i naturen. Mit gæt, er at der var nogle andre, som fik glæde af det, baseret på at jeg ikke finder det sandsynligt, at naturen i DK på mirakuløs vis er anderledes indrettet end alle andre steder på planeten. ALLE fødenicher, vil til enhver tid blive udnyttet, og en ny art kan kun finde plads, ved at fortrænge den art der var der tidligere. M.h.t. jagtetik på de store jagter, er jeg egentlig enig med DKW; fuglene er ligeglade om de bliver skudt på små eller store jagter, og det må være op til den enkelte at vurdere om det lever op til de krav man selv stiller. Personligt har jeg aldrig brudt mig om selskab når jeg gik på jagt, eller når jeg er ude og svinge fiskestangen, men hvis det passer til andre... Man kan jo betragte fasanjagter på den måde, at det er slagtedagen for de løsdrevne høns. De har haft det rigtig godt, og faktisk levet ret længe, i forhold til de mindre heldige tamhøns vi normalt finder i køledisken... Jeg bryder mig ikke om at se dem i naturen, og jeg er faktisk heller ikke vild med smagen, men m.h.t. dyrevelfærd i madproduktionen, bliver det næppe bedre.