KimJ

Den eneste måde man kan konstatere om der sker skade ved fasanudsætninger, er jo at sammenligne, hvilket aldrig er sket. Det er påfaldende, at faunaforurening i alle andre sammenhænge er noget man ser meget strengt på, og som ofte fremhæves som en af de værste tåbeligheder vi mennesker begår overfor naturen, simpelthen ikke er et problem lige med fasaner.

Nu skal man lige skelne mellem, at jægere/lystfiskere som personer bliver pålagt ekstra skat, og så at aktiviteterne jagt/fiskeri, bliver pålagt afgifter. Det er jo ikke sådan, at Vi ikke også har samme mulighed som alle andre, for at deltage i aktiviteter der får støtte. Jeg kan dog godt tilslutte mig, at det kan virke lidt underligt. Indtægterne fra fisketegn, går dog tilbage til udøverne, da de bruges til at forbedre fiskevandene og udsætte fisk (som interessant nok, kun kan være fisk der naturligt hører hjemme i DK!).

Fisketegn er noget man betaler for, for at fiske i offentlig tilgængelige fiskevande, som f.eks. ved stranden, så jo, det er sammenligneligt med et jagttegn. En jæger der i en periode ikke vil gå på jagt, bliver jo heller ikke kriminel fordi han/hun ikke betaler for fornyelse, såfremt våbenloven ikke overtrædes. "Tvivl alt du eller i vil. Der er forsket og undersøgt mange gange igennem flere årtier, internationalt, såvel som her i landet. Og alt det der følger med en udsætning, gør det samlede aftryk af en udsætning til et stort plus for biodiversiteten." En undersøgelse, der går ud fra, at der ikke kan findes andre måder at vedligeholde naturen, hvis jægernes interesse skulle bortfalde, har ingen reel værdi i denne sammenhæng. Det kan godt være, at de aktiviteter der foregår p.g.a. fasanudsætning, gør at fordelene er større end ulemperne, men det er vel ikke umuligt (for andre end jægere?) at forestille sig, at de samme tiltag kunne foregå, uden at vores natur skal forurenes med indførte arter? Det er udelukkende et spørgsmål om at nogle andre skal betale, eller få jægerne til at betale alligevel...

Jeg er ikke uenig i, at det er naivt at tro på at jægerne vil finansiere en naturforvaltning, der ikke tager klart sigte på at sikre at der er så meget jagtbart vildt som muligt. Det ændrer ikke på, at jægernes definition af "god natur", altså så meget jagtbart vildt som muligt, ikke nødvendigvis er det samme som bevarelsen af den oprindelige, som helt sikkert vil være "fattigere" ud fra jægernes definition, men nok alligevel rigere og mere interessant, set fra et biologisk synspunkt. Al erfaring viser, at hvis ikke der holdes stram kontrol, bla. i form af fredninger (hvor mange rovfugle eller svaner var der lige tilbage, før de blev totalfredede?), vil det føre til (har allerede ført til?) at naturen slet ikke er natur, men en slags løsdrift af husdyr, så i min optik er det langt fra optimalt at overlade opretholdelsen af vores allesammens natur, til en interessegruppe med et temmelig enøjet syn på hvordan den skal formes. Det ville være at foretrække, at Danmarks natur blev forvaltet af biologer som udelukkende sigtede efter at naturen forblev den oprindelige danske, men det ved vi jo også godt at ingen, vil betale for, og vi ved vel også godt, at det heller ikke er det jægerne ønsker, uanset hvor meget de beklager sig over at de er alene om at betale nu...

Jeg har nu ikke betvivlet at din definition af invasiv art, skulle være forkert, men hvis man ser på det som andet end jæger, er der ingen vej uden om; Fasaner hører ikke naturligt hjemme i Danmark, og må derfor fra et biologisk standpunkt, betegnes som faunaforurening. At jægerne ikke ville være interesseret i at vedligeholde og pleje den natur vi alle færdes i, hvis der ikke var den gulerod som fasanjagten er, er mere et tegn på, at jægernes indsats ikke er helt så altruisk som det ofte kommer til at fremstå, end et bevis for at fasanerne i sig selv er til gavn for naturen.

Herlige billeder

"Der er masser af både dyre og plantearter i danmark der ikke er naturligt hjemmehørende. Det gør dem dog på ingen måde invasive, og at fasanudsætninger (eller vel rettere alt det der følger med en sådan) har en særdeles positiv effekt på naturen og biodiversiteten er en bevist kendsgerning man ganske enkelt ikke kommer uden om." Du kommer vist (igen) til at kalde dine egne meninger for fakta :-/ Om et dyr er invasivt, eller blot et resultat af bevidst faunaforurening, gør da ingen forskel, hvis målet er at beskytte den oprindelige danske natur. ALLE nyintroducerede arter vil konkurrere med den naturligt forekommende bestand af dyr/planter. Hvis påstanden om at en ny art kan introduceres, uden at det har nogen indvirkning på den oprindelige fauna/flora skal være korrekt, kræver det at man tror på, at der er en ubrugt niche det pågældende sted. Hvis en sådan har været der i DK da jægerne satte fasaner ud (det har været prøvet siden midten af 1500-tallet og lykkedes første gang i 1870 i Kongelunden), er det nok det eneste sted i verden det er sket...

Anne: Du beviser selv, at der er forskel på det Du henviser til. Hjort er korrekt, da familien hedder "hjorte". Hund er forkert, da familien hedder "hundefamilien" og dermed gør det klart at det ikke er det samme som arten hund. Alfen: Det er samme sag med løven. "Kattefamilien" er ikke det samme som arten "kat".

DK Weichert: Nu er det nok svært at bevise hvad "menigmand" mener, men hvis vi taler om mennesker der ikke almindeligvis færdes i naturen, er jeg ret sikker på, at de ville anse alle almindeligt forekommende hjortearter for at være "en hjort". De fleste bymennesker (og såmænd også en del her hvor jeg holder til), er ikke klar over, at der findes flere arter, hvilket egentligt er forståeligt nok, hvis man tænker på, hvor lidt relevans det har for dem der ikke interesserer sig specielt for naturen. Det er ikke så usædvanligt, at man kan have svært ved at fatte, hvor lidt andre ved om det man selv, i kraft af hobby/arbejde selv opfatter som basal viden. Jeg begår selv den fejl med jævne mellemrum...

OK, Du har faktisk ret, det gik lige hurtigt nok der... Så er det måske lidt sværere end jeg forestillede mig, men det ændrer nu ikke på, at det jeg skriver, essentielt er korrekt.. Nej, det er ikke hjemmestrikket at kalde et rådyr for et rådyr, men f.eks. at hævde at en hjort kun kan være en han, er en selvopfunden regel. PBC; Næ, det har hun egentlig ikke. Den korrekte analogi der, ville have været at hun havde skrevet "Hankattedyr?" over det fine billede. Faktisk er det en fin pointe, om end måske utilsigtet.

Jeg har ikke rodet rundt i noget som helst. Jeg forholder mig udelukkende til de faktuelle forhold mellem arterne, og det har intet at gøre med hvad man kalder hanner/hunner/unger "i almindelig tale". Som sagt, alle de omtalte dyr er placeret i ordenen Cervidae. Kronhjort, Dådyr og Sika er placeret i underordenen Cervinae. Rådyr, Rensdyr og Elg er placeret i underordenen Capreolinae. Det er faktisk ikke så svært, og i modsætning til de hjemmestrikkede navne og tilhørsforhold der smides rundt her, er der videnskabeligt belæg for det... Bum!

PBC: Det kan godt være, at Du har dit eget sprog, og opfattelse af hvordan arterne er placeret i forhold til hinanden, men det bliver det ikke mindre forkert af. Elg og Rensdyr er også placeret i Ordenen hjorte, og underordenen Capreolinae, ligesom rådyr. De er dermed også hjorte. At betydningen af navnene for den lille del af befolkningen, for hvem det afgørende er at man kan skyde på dem, er en anden, ændrer ikke på fakta. Det er i øvrigt ikke et udtryk for at jeg ikke kan li` jægere (har selv været jæger), men der trives nogle meget indforståede, og ofte ukorrekte opfattelser af tingene i de kredse. Problemet med "folk der ved lidt om det", er desværre at "lidt" ofte er det dominerende ord i den sætning. Det er også fint nok for dem, men det ville måske være smart, hvis De ikke var alt for langt fremme, med at nedgøre andres manglende indsigt. Husk lige på, at den del af befolkningen, der ved endnu mindre, og som åbenbart ikke lige ser forskellen på et rådyr, dådyr eller kronhjort, er væsentlig større end dem der tror de ved noget. Det er jo ikke væsentligt forskelligt fra hundefolket; De fleste herinde, vil kunne identificere et utal af racer, som for "almindelige" mennesker bare er hunde i forskellige størrelser.

Der rodes vist rundt i nogle begreber man ikke er helt med på her :-/ Der er ikke noget der hedder "Hjortearten" og hvis man vil tale om en større sammenhæng, er hjorte en del af underordenen firemavedrøvtyggere, som igen er en del af Ordenen Parrettåede hovdyr. Hjorte er en familie (Cervidae) og uanset hvad "man" mener i daglig tale, er rådyr en del af familien. Dådyr og Kronhjort er i samme underfamilie (Cervinae), hvorimod Rådyr er i underfamilien Capreolinae, men altså stadig en hjort. SÅ er den ged barberet... og ja, også for den gemene hob, er et rådyr en hjort!

Som Ninjamor skriver, kan det næppe overraske, at man ikke rigtig kan gribe ind, når man accepterer de overgreb der ellers sker på dyr i vores samfund. Omvendt kan man godt, i et samfund hvor det kræver en formel uddannelse at arbejde fuldtid i en dyrehandel, blive lidt overrasket over, at enhver idiot, helt uden nogen uddannelse kan få lov til at "træne" hunde, endda uden nogen form for overvågning af hvad man laver...

Uanset hvordan man vender og drejer det, er det simpelthen ikke smart at smide poserne i naturen. Jeg kan godt se at det er fint nok at man vil forskåne andres hunde for en sygdom man ved Ens egen hund har, ved at fjerne lorten, men så er det da ikke særlig logisk at smide den fra sig igen, hvor man ikke har nogen kontrol over hvad der sker med den. Noget andet er, at "biologisk nedbrydeligt" plastic, stadig er 24-36 mdr. om at forsvinde, så hvis nogen skulle hidse sig lidt op over at se lorteposer smidt i naturen, har det nok ikke den store indvirkning på dem, at de får at vide at den jo automatisk er væk om 2 år... Jeg er med på, at det er ret nemt at være hellig, når man ikke selv har problemet

Eller i hvert fald udsat, til posen går i opløsning...

Det virker da også lidt blondineagtigt? Hvorfor ikke bare lade lorten ligge, hvis den alligevel skal blive derude?

Tak igen! Vi synes jo også at han er meget fin. Farven på SMT varierer meget hos Hovawart, og det ser ud til, at en mere lys beige er mest almindeligt hos Danske opdrættere, men tysk baseret avl, er ofte den farve Luffe har. Alle Hans søskende (som er SMT) har samme farve, dog ikke med samme udbredelse af tegningerne. Der er Luffe sådan lidt i midten af feltet.

Luffe kommer i bad 4 gange om året, uanset om han trænger eller ej. Det er simpelthen et resultat af den erfaring vi gjorde med vores første hund, som var overbevist om at det var en straf, og at han skulle dø af det... Vi har derfor lige fra starten, givet Luffe et bad med jævne mellemrum, og det ser ud til at være den rigtige taktik; han går selv ind i brusekabinen, når han kan se at jeg hiver remedierne (håndklæder og shampoo) frem, og forholder sig rimelig rolig under hele seancen, som nok mere er en slags fællesbadning end egentlig hundevask. Efter badet prøver vi så vidt muligt at tørre ham med håndklæder, eller i hvert fald holde håndklæderne op, så det første vand han ryster af sig, rammer dem og ikke så meget resten af badeværelset, og lukker ham hurtigst muligt ud af huset, så han kan få rystet mere vand af, og rullet sig på græsplænen (om vinteren må han dog blive inden døre, og vi må så bare tørre noget mere). Den normale procedure når vi har været ude i naturen, hvilket sker næsten hver dag, er at han ligger til tørre hvor det nu bedst passer (vi prøver at undgå soveværelset) og derefter en frisering med en af fruens gamle kamme. Vi har tidligere forsøgt med en karte, men den kom aldrig ordentligt i bund. En Hovawart har ingen underuld, så tørringen går rimelig hurtigt.

Tak allesammen! Luffe klarede sig generelt rigtig godt. Han var åben for kontakt med lederen (damen i den gule jakke) og lod sig uden videre håndtere af denne. Han viste også stor legelyst, både med fremmed legetøj og det velkendte Vi havde med hjemmefra. Tålmodighedsprøven hvor Jeg bare stod stille og ignorerede ham i tre minutter, gik også fint, Luffe lagde sig simpelthen bare ned og ventede. "Kaninen" gik egentlig godt i mine øjne, men hvis Luffe skulle have været en jagthund, ville man nok sige, at han ikke viste tilstrækkelig iver efter at fange den; første gang stod han bare og gloede efter den, anden gang løb han efter skindet og greb det, men slap det med det samme og var helt uinteresseret. På den gode side, griber han rent og tygger ikke. Det visuelle overraskelsesmoment (trold-op-af-jorden) gik ikke helt så godt; Da overraskelsen sprang op, stak Luffe af, og det tog et halvt minut, før han kom frem til mig igen. Til gengæld faldt han helt til ro da han blev klar over, at jeg ikke opfattede situationen som farlig, og efterfølgende kunne vi passere, uden at Luffe reagerede. Næste moment, som egentlig er det samme, bare med lyd i stedet for syn, gik klart bedre; Luffe trak et par skridt væk, og gjorde front mod lyden med en advarende knurren. Om han reagerer mindre på lyd, eller han bare var mere klar efter sidste øvelse, er svært at sige. Lidt overraskende, med tanke på det visuelle overraskelsesmoment, klarede Luffe øvelsen med "spøgelserne" til UG. Han startede med blot at holde øje med figuranterne i Ku-klux-klan kostumerne, og blev mere og mere truende/advarende i sin adfærd, efterhånden som de nærmede sig, og jeg tilsyneladende ikke reagerede, og holdt helt styr på begge figuranter. Tilsvarende reagerede han meget positivt, da jeg tog deres hætter af, og afslørede at det bare var mennesker, og de kunne umiddelbart kæle med ham, uden negative reaktioner.

Vi har været en tur ovre i Luffes hjemland for, på opfordring af opdrætter, at få lavet en mentaltest på Luffe, og Vi kan konstatere at han ikke er sindssyg... Jeg havde ikke tid/lejlighed til selv at tage billeder, men her er nogle som er taget af Jennie Örvill, som Jeg har fået lov til at bruge. Det var en rigtig interessant og også underholdende dag, hvor vi fik lejlighed til at se de fleste af Luffes søskende (og konstateret, at selv om vi var de næstsidste til at vælge, havde vi fået den smukkeste af dem ). Vi fik også fundet ud af, at vores bekymringer angående Luffes størrelse og vægt, var helt ubegrundet; opdrætter var meget tilfreds, og Luffe var, sådan lige efter udseende, den næststørste i kuldet. Alt i alt en skøn dag!

Ren signalpolitik, og et meget billigt point at score, men han er jo også, ifølge artiklen, selv klar over det. Personligt havde jeg været betydeligt mere imponeret, hvis han havde fået gennemført en lov der også i praksis havde betydning for dyrevelfærd. Problemet med det, er at det ofte koster, og det er jo ikke så populært...

Efter at have været grounded i næsten en måned (undertegnede, ikke Luffe) er det tid til at komme lidt ud igen. Kameraet skulle selvfølgelig også med... Luffe er lige blevet 18 mdr...

Jeg tror at DHK læner sig meget op af hvad man gør i Sverige og Tyskland, og mentaltesterne foregår tilsyneladende hos Rottweilerklubben. Det er vel forståeligt nok at DHK, som formentlig har mindre end 400 hunde at gøre godt med, er nødt til at samarbejde med større foreninger, men det er nu alligevel lidt irriterende, at man faktisk kan blive presset ud af et arrangement, fordi andre hunde end ens egen, har højere prioritet. Efter at have set videoen, kan jeg helt klart også i høj grad forudse, hvordan Luffe vil reagere, men det bliver da sjovt at prøve. Alle hvalpe i Luffes kuld er blevet hvalpetestet, men det er der nu ikke kommet andet ud af, end at de alle reagerede "normalt". Jeg er enig i, at en race som Hovawart, helt klart ikke behøver at blive pyldret om, og jeg kan ikke forestille mig at hvalpe der lever bare nogenlunde op til standard, kommer til at tage skade. Det der slog mig allerførst ved Luffe, var faktisk at han nærmest virkede frygtløs i sine helt nye omgivelser.

Ja, opdrætteren er svensk, og de gør meget ud af at følge op på deres hvalpe. Jeg deltager egentlig kun selv, fordi jeg er lidt nysgerrig efter at se Luffes søskende, og for at gøre opdrætteren en tjeneste, for uanset resultatet, har Vi jo alligevel verdens bedste Luffe :hjerte: