Hop til indhold

KimJ

Members
  • Antal indlæg

    648
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

Alt der er opslået af KimJ

  1. KimJ

    Mentalbeskrivelse?

    Det bliver afholdt af Warbergs Schæferhundeklub i Sverige. Opdrætteren reserverer og betaler for pladserne. Hvis beskrivelsen skal laves i DK, skal man faktisk reservere plads, og der er tilsyneladende tryk på, der hvor Dansk Hovawart klub for foretaget deres, for mange af arrangementerne er allerede fuldt bookede.
  2. KimJ

    Mentalbeskrivelse?

    Jeg, eller rettere Luffe er blevet inviteret til at deltage i en Mentalbeskrivelse, sammen med resten af det kuld Han kommer fra. Jeg har sagt ja til det, men kan ikke rigtig finde ud af hvordan det præcis foregår, og om det er noget man bør træne til?
  3. Tak for info! Det viser (igen) at man skal passe på med at basere sine holdninger på det man læser i pressen. For nu at være helt sikker; Hvis min hund, i snor, kommer op at toppes med en anden hund som er løsgående, er det automatisk den anden hund der er "skyldig" uanset størrelsesforhold og hvem der har fået skader?
  4. KimJ

    Ansvarforsikring

    Louisen har jo ret her. Der er da andet i sagen, end hvad forsikringen siger. Det jeg ville bekymre mig om, mere end hvad jeg evt. kunne rode mig ud i med forsikringen, er hvad der kan ske med min hund? Jeg er ikke i tvivl om at min hund, som de fleste hunde, ville kunne vende vrangen ud på enhver kat hvis den ville, men det er jo ikke sikkert at den ville slippe fra det uden skader. På den baggrund mener jeg egentlig, at det dumstædige ville være, at man ikke finder en fornuftig løsning med naboen, som i dette tilfælde i min verden må være, at hun holder sin kat væk, i stedet for bare at tænke i at forsikringen nok skal klare det hele.
  5. Det er vist en anden sag. Thor er den schæfer som blev "befriet" af en betjent. Der er åbenbart lidt uklarhed omkring sagen. Thor var i snor, men det er lidt uklart om den anden hund også var. Jeg håber da at jeg har misforstået sagen, for som jeg ser det nu, synes jeg ikke jeg har andet valg overfor hunde der opsøger mig og min hund, end at få dem væk inden de kommer inden for rækkevidde, om fornødent med magt. Jeg vil hellere have en evt. bøde for at overdrive magtanvendelsen, end risikere at min hund skal aflives fordi den har været nødt til at forsvare sig selv.
  6. Jamen i så fald burde sagen jo være endnu mere klar. Ikke desto mindre, var det altså den hund der blev ført i snor, der endte med at skulle aflives.
  7. Hvis ikke jeg har misforstået noget, blev den meget omtalte Thor, dømt til aflivning, selv om den var i snor, og den anden hund gik løs?
  8. Jeg synes egentlig at definitionen er rimelig OK. Man kan altid påpege mere eller mindre sandsynlige scenarier, hvor den kommer til kort, men det vil næppe være muligt at lave en definition der ikke skal have lidt hjælp i form af anvendelse af sund fornuft. Det vil nok altid være sådan, at dem der har en stor hund, vil være mere udsatte i forhold til denne lov, men på den anden side lever ejerne af små hunde jo med bevistheden om at deres hunde risikerer at blive ombragt ved konfrontationen med en større modpart. Noget der i min verden ville hjælpe på anvendelsen af sund fornuft, ville være, at man ALTID gik ud fra, at løsgående hunde har skylden, ved konfrontationer med hunde der føres i snor. Undtaget er selvfølgelig fritløbsområder, hvor man må påregne at møde hunde uden snor, og derfor bør kunne se at man kun kommer der, hvis man kan stole på at ens hund kan håndtere påtrængende hunde).
  9. Luffe skider generelt 1-2 gange/dag. Det kan være fordelt på 1-3 ture. Af en eller anden grund, skider han altid 2-3 gange på en skovtur, hvoraf den sidste gang helt tydeligt består af noget som ikke er bagt helt færdigt, og så sker der ikke mere det næste døgns tid. Ellers er det max. en gang pr. tur. Han vil meget nødig skide i haven, selv om han har adgang til den 24 timer i døgnet her om sommeren. Vi går tur 3 gange pr. dag hvis jeg har morgenvagt og 2 gange hvis jeg har aftenvagt eller fri. Turene på fridage er meget lange (ca. 2 timer pr. tur) eller er der tale om en halv time - 3 kvarter. Vi skifter foder ret tit, og kan ikke rigtig konstatere nogen forskel. Foderet er tilgængeligt hele døgnet, men Luffe er af den opfattelse, at tørfoder er noget man spiser, når man er HELT sikker på at der ikke falder noget bedre af...
  10. Luffe foretrækker helt klart at opholde sig hvor der er køligt. Det giver vi efter bedste evne mulighed for, ved at lade døre og vinduer stå åbne døgnet rundt, og Han opholder sig da også primært udendørs, og kommer bare ind med uregelmæssige mellemrum, for at checke op på om vi nu opfører os ordentligt, og lige få lidt opmærksomhed og evt. en lille godbid... Han bliver børstet med en grov kam et par gange om ugen, og overbruset mere eller mindre hver dag her om sommeren. Han fælder temmelig meget.
  11. Den eneste måde man kan "skabe" en hunderace, er jo ved at indavle, så den er vel ikke længere end det. Når racen er stabiliseret, kan man så gøre hvad man kan, for at undgå indavl efterfølgende, og man kan også tage fremmede racer ind i avlen i mere eller mindre begrænset omfang, hvis det er ønskeligt eller nødvendigt. Jeg har egentlig kun interesseret mig for "min egen race", nemlig Hovawart, men der ligger faktisk en interessant historie bag; Hovawart er en af de gamle tyske racer, som har været nævnt så tidligt som i 1400-tallet, som en højt skattet race, der faktisk havde speciel beskyttelse, idet drabet på en Hovawart straffedes betydeligt strengere end en tilsvarende forbrydelse mod andre hunde. Der ske dog det, at der med tiden kom andre racer til, som blev mere populære (en af dem er Schæferen) og Hofferne gik mere og mere i glemmebogen som race. Der blev dog rettet op på dette af en tysker, som samlede de mest racetypiske hunde han kunne finde rundt omkring på gårdene (Hovawart er oprindeligt en specialiseret vagthund, deraf navnet som betyder "gårdvogter" på oldtysk), og fik stabiliseret racen igen. Det var omkring forrige århundredeskifte, og racen fik ret stor udbredelse igen, men så kom 2 verdenskrig, og Hofferne blev i stort tal indrulleret i militærtjeneste, hvilket igen fik dem drevet tæt på udryddelse. Efter krigen var der så få tilbage, at man var nødt til at tage andre racer til hjælp, for at kunne genoprette racen. Der blev bla. anvendt Kuvasz, Leonberger, New Foundlænder og den gamle konkurrent Schæfer. Denne "urene" blanding, kan måske forklare, at Hovawart er en af de sundeste racer der findes i dag? Jeg slog i øvrigt også med det samme ned på "oplysningen" om at blandingshunde pr. automatik skulle være sundere en racehunde. Det er jo det rene vrøvl.
  12. Jeg bruger mest Frolic. Luffe tager det meste, når vi går tur, men Frolic er tiplas tunge til ikke at blæse væk, hvis man kaster med dem, og formen gør, at de er rigtig gode til at trille hen ad vejen. Jeg vil dog prøve godbidderne i Sitto`s link, som har samme form.
  13. Det gør ondt at høre. Håber at Du, så godt det kan lade sig gøre, kommer over det, selv om det sikkert ikke virker sådan lige nu.
  14. I går (og forgårs og dagen i dag) er typiske for de kedelige dage i Luffes liv; Han vækker mig ca. kl. 0700, så vi lige kan komme ud i haven og få tisset af, og tusser derefter rundt og laver "morgenting" (checker e-mails, sørger for frisk vand til Luffe og vores kat Matagi, og hænger generelt lidt rundt med lidt leg og kæl). Omkring middagstid er der en luftetur på en lille times tid, for at få besørget nr. 2, hvorefter undertegnede må afsted på aftenvagt kl. 1300. Ca. kl. 0015 er Jeg hjemme igen, og aftenturen bliver som noget af det første, gået. Den var i går meget kort, da det regnede, men er ellers typisk på en halv times varighed. Så skal der lige bruges en times tid til at få bekræftet at Luffe stadig er fars hund, før vi tøffer i seng... Luffe er dog ikke alene når jeg er på arbejde, idet fruen i huset er der, men hun kan desværre ikke bidrage med det helt vilde, udover leg i haven og hygge i stuen.
  15. Fra gåturen i morges.
  16. Dagen er jo lige startet, så det bliver dagen i går vi beskriver her: Vi startede dagen med en tur i den lokale hundeskov i Nykøbing F, hvilket kun er anden gang. Der oplevede vi det som mange har beskrevet her, nemlig at blive passet op af to store labrador-hanner med en temmelig aggressiv attitude. Ejeren af de to hunde så vi aldrig skyggen af, så de måtte desværre have et spark bagi hver, for at få dem væk. Ellers er det faktisk et dejligt sted, og Luffe var jo nærmest rundtosset af alle de skønne dufte... Da vi kom hjem, gik vi på rov i køleskabet, for at fejre at Luffe havde opført sig meget fint under det lille optrin, hvor han, mod min forventning må jeg indrømme, havde lystret kommandoen om at blive på plads uden videre (han var ikke i snor), trods den åbenlyse lyst til at gå i flæsket på de provokerende sk......, og guffede et par skiver af flæskestegen fra i går. Fruen forsvandt nogle timer, for at passe noget frivilligt arbejde, og jeg havde lidt hækkeklipning at foretage, så Luffe blev overladt til sig selv i gården, hvilket han ikke er helt tilfreds med, men til gengæld havde "mor" jo så to nye stykker legetøj med hjem! Det gik der en times tid med at rode med, hvilket involverede os alle sammen. Aftenturen var den sædvanlige; ca. 3 km. gåtur på den lokale landevej (Luffe og undertegnede), hvor man også kan løbe frit, for lige at få afmærket sin tilstedeværelse og "læst" hvem der har været der, og så var det hjem og hygge foran flimmeren resten af dagen.
  17. Tillykke herfra! Det er altid dejligt at høre om hunde der når en moden alder i god form.
  18. Krøllebølle: Det er ikke, og har aldrig været, tilladt at skyde andres hunde uden varsel. Det har derimod været et krav at hundens ejer er blevet advaret, eller hvis denne er ukendt, at der har været udsendt et varsel i f.eks. lokalavisen, før hunden kunne nedskydes. Du har dog ret i en ting; Hunde vil helt sikkert stadig blive skudt, når de antræffes på andres ejendom. Nu vil ejeren så bare ikke finde ud af andet, end at den er forsvundet sporløst... Spørgsmålet er så, om det er et fremskridt? Umulia: Nej, vi bliver ikke enige. Hvis man har et forbud mod nogle racer, er man naturligvis også nødt til at kunne kræve, at hundeejere kan gøre rede for, hvilken hund de ejer. Om man kan finde på et system, der kan påvise dette, uden at have en stamtavle, skal jeg ikke kunne sige, men en DNA-test er måske løsningen?
  19. Det er da en klar forbedring. Jeg er enig i, at ændringen i loven om mark- og vejfred er tåbelig, men der er åbenbart en udbredt opfattelse i den brede befolkning, at det er meget mere synd for en hund at blive aflivet, end det er for alle andre dyr at blive jagtet til døde, så det får man næppe nogen politiker med respekt for sin egen karriere til at gå imod... M.h.t. at trygheden kun skulle gælde for nogle hundeejere, må man vel sige, at den jo gælder for alle hundeejere, som har fulgt den gældende lov hidtil. Jeg skal ikke kloge mig på, om alle eller nogle af racerne på forbudslisten er der uretmæssigt, men loven er i hvert fald så klar og let efterlevelig, at enhver må kunne undgå en overtrædelse, hvis man ønsker det. Tilbage står selvfølgelig de, som har anskaffet deres hund før forbuddet, og for dem er det selvfølgelig en kedelig situation, at deres valg af hund, pludselig fik anbragt dem i en gruppe som, godt hjulpet på vej af den kulørte presse, er almindeligt ildeset i befolkningen, og altså ikke er blevet hjulpet her.
  20. Der står lidt om ansvar for indhold af internet sider her: http://www.juf.dk/ansvar-for-indhold-online/
  21. Flere Luffebilleder...
  22. Luffe er på besøg hos Vega.
  23. Grænsen er meget let at se, men måske ikke altid så let at undgå at overtræde. Der er dog her tale om meget bevidste handlinger, som kræver et tydeligt overlæg og planering, som jeg tror de fleste af os ikke har, når vi lader foden hvile lidt for tungt på speederen. Dem som bevidst kører råddent, mener jeg helt klart også er galt på den. Om man kan li` dyresex eller ej, er irrelevant her. Princippet er, at man enten må mene, at loven skal overholdes af alle, eller at det er OK, at overtræde den, hvis man mener at have samvittigheden med sig. Hvis man mener det sidste, må man jo også være villig til at forstå de mennesker, som vil fortsætte deres praksis med dyresex når det bliver forbudt, al den stund at de fleste der dyrker det, ikke mener at dyrene lider overlast. Det er helt det samme med kupering; de der går ind for det, mener jo at have gode argumenter (jeg skal ikke kloge mig på om de har ret).
×
×
  • Tilføj...