KimJ

Den definition på "menneskeliggørelse" der lægges op til her i debatten er da, bortset fra overfodring som jeg ærlig talt ikke kan se som "menneskeliggørelse", ret harmløs. Den er jo bare en fornuftig tilpasning af hundens vilkår, så det passer ind i den rolle den nu engang har. At hunden stadig bør have adgang til at udleve sine naturlige lyster er en anden sag, men der er vel ingen modsætning mellem at hunden får lov til at hygge sig i sofaen/sengen, bliver forkælet med kæl og opmærksomhed og at den får lov til at rode rundt ude i naturen? Den "menneskeliggørelse" som virkelig er til skade for vores hunde, er når de mødes med forventning om at de skal have samme opfattelse som os mennesker, af hvad der er "moralsk rigtigt/forkert", "høflighed", "respekt for ældre" eller lignende etiske forestillinger, som hunde jo slet ikke har nogen chance for at kunne leve op til, hvilket let kan lede til nogle meget ulykkelige situationer, både for hund og ejer. Om der er nogen sammenhæng mellem sprogbrug og ovennævnte, tvivler jeg dog på.

Bare af nysgerrighed; Hvilken "menneskeliggørelse" af hundene, fører helt præcis til at man behandler dem dårligt? I de kredse jeg færdes, er normen en skønsom blanding af "korrekte" og "forkerte" termer, men jeg ser ingen kobling mellem dette, og en dårlig behandling af hundene. Personligt betragter jeg helt klart Luffe som en del af vores lille familie (ikke som et barn, han er ikke nær så belastende) og en rigtig god kammerat, som jeg deler mange gode timer og oplevelser med. Det ændrer ikke på, at jeg er helt klar på de begrænsninger han har, og de forventninger jeg kan have til at han svarer når jeg taler til ham...

Luffe får sine tyggeting i bryggerset, og går selv ind i stuen og lægger sig på sit hundetæppe, som bliver skiftet ud med et nyt med jævne mellemrum. Det sker dog at han kommer lidt uden for tæppet. Gulvvask foregår, også derfor, med korte mellemrum. Hvis vi selv sidder ude, er Luffe dog også ude. Så skal man bare huske at konfiskere benet, inden det bliver gravet ned i blomsterbedet... Vi har svært ved at finde "kødfulde" ben, så det er oftest kraftben, som det tager 1-2 timer at gnave rene. Når vi selv spiser lammekølle, laver vi den meget rød inde ved benet, og luffe får den. Der bestemmer vi jo selv hvor meget kød der er på, og det er som regel temmelig meget, da det er næsten råt inde ved knoglen.

Jeg har lige pakket en bladmave op i halvfrossen tilstand. Den lugt er simpelthen for meget for min sarte snude :-( Den anden pakke (grøn mave) var lige på kanten, men et alternativ vil være den rigtige løsning. Man kan jo stadig købe en hel pakke ad gangen, og endda selv tilvælge nogle varianter som ikke er i pakken.

Jeg er lige gået over til at fodre med BARF, og har startet op på den nemme måde med nedenstående kompletpakke: http://frostfutter-perleberg.de/da/komplette-pakker/222-highlightpakke.html Det er en stor succes set fra Luffes synspunkt, idet han tilsyneladende optager det fint, og han er vild med smagen af det han har fået hidtil! Resten af husstanden har det dog lidt (læs: meget!) svært med lugten af den "grønne" del af foderet, nemlig bladmave og grøn mave! Kan man lave et mindre kvalmefremkaldende alternativ selv? Jeg er med på, at de gavnlige bakterier fra koens mave kommer til at mangle, og at der måske skal gives noget erstatning for dette, men er der nogen der har et bud på en "grøn" blanding man kunne bruge i stedet for?

Vi er gået direkte over til BARF uden nogen form for overgang, baseret på at Luffe stort set aldrig har reageret negativt på ændringer i kostplanen. Det har han heller ikke gjort denne gang. Det er helt vildt, så lidt der kommer ud i den anden ende, og det virker også som om at "pakken" bliver afleveret med betydeligt mindre besvær end før (Luffe har ofte stået og presset i temmelig lang tid, for at få det hele med ud).

Altså, når man læser indlæggene i denne debat, er der jo ikke noget at sige til at Hallgren synes at hundeejerne skal tage sig lidt sammen...

En lille update; Vi fik pakken med BARF hjem i går, og har præsenteret Luffe for den første portion her til formiddag. Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget om virkningen, men Luffe viste alle tegn på, at HAN i hvert fald går ind for eksperimentet! Aldrig har en hundeskål været så ren efter brug...

Jeg forstår udmærket hvad det er du vil sige, og jeg er sådan set enig. Det ER noget l... at det er blevet sådan at man nærmest bliver udstødt, fordi man har en hund med et "forkert" udseende. Jeg forholder mig bare til at tingene er som de er, og ville aldrig vælge en hund der bliver ugleset når jeg går på gaden med den, når der nu er så mange andre jeg kan vælge. Du kan selvfølgelig vælge at drømme videre om hvordan tingene burde være, men når man skal vælge hund, må man altså forholde sig til hvordan det reelt forholder sig. Jeg er også godt klar over, at det er en nem holdning at have, når ens egen favorit hund ikke ligner noget der kommer i nærheden af at være et problem. På den anden side, har du jo selv haft hunde som ikke var et problem; var de dårligere hunde end den du har nu, og kunne du ikke have lige så meget glæde af at anskaffe sådan nogle igen?

Man skal jo lige huske på, at når man vælger at være den seje hundeejer, der tør gå mod strømmen for at vise at man ikke er en kujon, trækker man en hund med, som jo altså er den der får de største ulemper og løber den største risiko. Den forstår jo ikke hvorfor omverdenen møder den med mistænksomhed og angst (uanset at det kan være nok så uberettiget), for slet ikke at tale om at det er den og ikke den heltemodige ejer, der må lade livet hvis f.eks. et eller andet går galt med en anden hund. Jeg synes selv det er enormt fedt at have en hund der, alene baseret på sit udseende, bliver budt velkommen stort set alle steder, og jeg er ret sikker på at Luffe også nyder den positive opmærksomhed han får. Jeg ville hade at stå med en skuffet hund der bliver afvist når den forsøger at kontakte nogen, uanset at det er helt ubegrundet.

Hvis der "kun" er tale om det problematiske udseende, kan de jo overtages af sådan nogen som dig, der kender risikoen/problemerne ved at have dem og er OK med det. Forhåbentlig er det så også OK, hvis man hellere vil have en hund hvor disse problemer ikke eksisterer, og overlade det til opdrætteren at finde ud af hvordan han kommer af med dem? De fleste vender sig dog mod anskaffelsen af helt andre årsager. Også her kunne man spørge; Er man som kommende hundeejer forpligtet til at købe hundehvalpe med tvivlsomme helbredsmæssige fremtidsudsigter fordi det er synd for dem at de ikke kan sælges, eller er det OK at man hellere vil vælge sunde dyr med (mere eller mindre) veldokumenterede gode helbredsegenskaber?

Nej, der er fremkommet holdninger som ikke kan underbygges af fakta. Det kaldes påstande. For en ordens skyld; Jeg støtter da helt sikkert op om, at det er hensigtsmæssigt at hunde kan parre sig selv, og hvis det for en given race bliver et problem, er der grund til at fravælge hunde med mangler i den henseende for at komme væk fra netop den mangel! At det skulle have indflydelse på alle mulige andre svagheder, er imidlertid fuldstændig filosofibaseret tro, og det kan lede i den forkerte retning, hvorfor det vil være smartest at man simpelthen lader opdrætterne selv vurdere (og de kommer forhåbentlig frem til forskellige metoder, hvilket vil øge chancen for at en af dem har gjort det rigtige, når vi ad åre finder ud af den faktiske sammenhæng.

Alle racer der anerkendes af DKK kan jo indregistreres. Og så kan der vist ikke trækkes mere saft ud af, at du ikke helt havde forstået hvad TS spurgte om, vel?

Uanset hvordan du ellers ville have valgt, vælger du jo ud fra den viden du nu engang har. Det er helt fint at du vil leve med de problemer det giver, men TS er jo åbenlyst bekymret for konsekvenserne. Hunde avlet med stamtavle i udlandet, kan meget nemt registreres med stamtavle i DKK. Luffe er avlet i Sverige, men blev registreret i DKK uden problemer.

Jeg tror egentlig mere, at den øgede fokus på "uheldige træningsmetoder" blandt dedikerede hundeejere, er et tegn på at der bare kommer flere af dem. Der er selvfølgelig en generel trend i retning af at ting ikke må tage tid, og at resultater helst skal nås uden alt for meget besvær, men min oplevelse er egentlig mere, at de "nye" træningsmetoder slet ikke er trængt ud til "almindelige" hundeejere, som stadig rådgives af gamle bøger, ældre "erfarne hundeejere" og ja, tåbelige TV-shows. Der er nok en tendens, som er helt almindelig blandt mennesker der går meget op i noget, til at tro at det der for dem er almindelig viden, også er velkendt i den brede pøbel. Sådan er det jo bare aldrig! Jeg har da også selv fået, og får stadig, masser af velmente råd om hvordan jeg skal opdrage min hund, og fælles for dem er, at de kører i den samme rille (Du skal sørge for at der aldrig er tvivl om at du er stærkest / din hund må ALRIG vinde når I leger, for så tror den at den bestemmer / en hund i DEN størrelse skal holdes nede etc. etc...). Disse råd overstiger i kvantitet langt de oplysninger om mere moderne metoder man bliver præsenteret for, så hvis man ikke går direkte efter disse oplysninger, er der gode chancer for at man ikke hører om dem. Det ville faktisk være smart, hvis "de moderne trænere" kom lidt ud til den brede befolkning med deres budskaber, i stedet for at nøjes med at prædike for de allerede omvendte. Hvordan det præcis skal foregå, har jeg desværre ikke rigtig noget godt bud på. Et TV-show der viser hvordan man over flere måneder får sin hund til at opføre sig hensigtsmæssigt, har nok ikke samme appeal som et fjols der tyranniserer en hund til det samme på et par timer...

Fred med det. Hvis man bevidst vælger at udsende et eller andet "protestsignal" ved sit valg af hund, ved man jo også hvad man går ind til. Det er så ikke lige det TS sigter efter, og derfor ikke det jeg har rettet mit svar ind til.

Det tror jeg du har fået gjort klart PBC... du har bare stadig ingen argumenter for det, ud over personlig præference. Ja, VI gentager os selv

Det er jo en af de ting der har været en del polemik over. Den omvendte bevisbyrde der er pålagt hundeejere, er desværre næsten umulig at løfte, hvis man ikke har en stamtavle, og det er et groft brud på almindelig retspraksis. Desværre er der efterhånden en del eksempler på at lovgivningsarbejde ikke længere har den samme kvalitet vi har vænnet os til i DK, men bare er en slags politisk værktøj der bruges til at signalere at "der bliver gjort noget". Realiteterne er imidlertid, at der, måske med DKK`s mellemkomst?, er lagt op til at vi alle sammen skal have hunde med stamtavle, hvis vi vil føle os sikre. Jeg kan så heller ikke rigtig se, hvorfor "blandingshunde" pr. definition skulle have nogen attraktion over racehunde? Det eneste de tilbyder, er en lavere pris, hvilket jo er en lillebitte brøkdel af hvad en hund koster i løbet af sit liv. Sådan er vi jo forskellige, og det skal der selvfølgelig være plads til, men der er altså et par oplagte ulemper ved at undgå stamtavlen, som ingen af os kan diskutere os ud over. Man kan minimere risikoen ved, som Lenchow skriver, at vælge hunde der ikke er i nærheden af at ligne noget "forkert", men erfaringen viser desværre, igen som Lenchow beskriver, at "hundegenkendelse" er noget svært noget...

Hvilken del af "Jeg er med på at det ikke hjælper dem der allerede HAR en hund med problemet, men nu er problematikken vist efterhånden ret velkendt, så hvis man står og skal have en ny hund, skulle det være ret oplagt at tage det med i overvejelserne." virker forvirrende ?

Så vidt jeg kan se, er der ingen der har nævnt den oplagte løsning på "problemet"; Anskaf en raceren hund med stamtavle! Jeg kan ikke tro, at det er helt umuligt at finde en passende hund blandt alle de tilgængelige racer? Uanset hvad man synes om loven (jeg er personligt ikke voldsomt imponeret), er den der altså og man kan lige så godt forholde sig til den, og sikre sig at man ikke er i problemzonen, især når det nu er så let. Jeg er med på at det ikke hjælper dem der allerede HAR en hund med problemet, men nu er problematikken vist efterhånden ret velkendt, så hvis man står og skal have en ny hund, skulle det være ret oplagt at tage det med i overvejelserne.

Hundes livskvalitet, set på verdensplan, bliver vist ikke i første række holdt tilbage af deres helbred, men af helt andre faktorer. En given arts succeskriterium vil altid være overlevelse, så ja, kvantitet er målet og kvalitet er helt underordnet. Hunde vil være her, længe efter at vi har fået udryddet ulvene og er derned forskellen på succes og fiasko. At det er med vores beklagelige mellemkomst det sker, ændrer ikke noget for ulven som art. Den vil, ligesom alle andre uddøde arter, være forsvundet fordi den var ude af stand til at tilpasse sig forholdene omkring sig. Du synes at tro at et "naturligt" liv i det fri, er liv og glade dage? Det kan jeg så fortælle dig at det er det ikke, hverken for ulve eller nogen anden art, udover mennesket (og det endda kun en lille del, som vi tilfældigvis tilhører). Det er tvært imod en daglig kamp for overlevelse, hvor et øjebliks svaghed er nok til at det hele er forbi. Det ser muligvis romantisk ud på TV, men er nok knap så fedt at opleve på egen krop...

Ligefrem de fleste? Ja, der er kommet meget uheldige hunde frem, og ja, vi kan/skal gøre det meget bedre og det kan vi også sagtens, hvis vi vil. Vi kan jo som hundeejere/købere og dermed dem der har det afgørende ord, starte med kun at anskaffe os hunde der er kendt for generelt at være sunde, lægge stor vægt på at forældredyrene ikke har et datablad hos dyrlægen, der er flere meter langt når det printes ud. Vi kan også gøre det attraktivt for seriøse opdrættere at yde en ekstra indsats, ved at købe deres hunde i større antal, i stedet for at samle alt muligt skrammel sammen fra familie og venners tilfældige opdræt. Hvis vi skal sætte sagen på spidsen, og rigtig gøre som naturen, skal vi jo så også fravælge (som i dræbe) alle dyr der ikke lever op til kravene. Det bliver sikkert populært... Der ER altså racer, også racer som er skabt/genskabt for ret kort tid siden, som generelt har et ganske udmærket helbred, og som , selv om de ikke lever så længe som ulve, næppe har mange flere sygedage. Typisk er de ikke specielt populære, så man kunne jo godt få den tanke, at der er en sammenhæng mellem stor efterspørgsel og sjusket avl (jeg er helt med på at det ikke er en ny teori). Det er vel logisk nok, at hvis hundenes livsgrundlag forsvandt, ville de uddø? Det er sådan set den mest udbredte årsag til at arter uddør, og de højt besungne ulve er jo et godt eksempel på, at når deres områder bliver ødelagt, forsvinder de. Nu kan jeg så lige komme med MIN filosofisk baserede teori, siden den slags er så populært; Stort set alle kulturvarianter, uanset om det er planter eller dyr, er sartere end deres naturlige ophav. Det kunne jo tyde på, at der simpelthen er en pris for at speede evolutionen op, som er vanskelig at komme uden om, som det kræver et meget målrettet (bevidst eller ubevidst) arbejde at komme ud over? M.h.t. at gamle hunderacer er mere sunde end nye; Det kunne jo være resultatet af, at opdrætterne har haft rigtig lang tid til at rette defekter af, samtidig med at disse racer stort set alle har en meget naturtro udvælgelse, nemlig at alle svage dyr enten dør af sig selv, eller er blevet slået ihjel af ejerne. Omkring det med at hunde ikke kan forvildes og klare sig uden mennesker; Er der nogen der har hørt om Dingoen

Ja, der er sket pænt meget med hundene. Ikke så meget endda med ulvene... Min pointe er blot, at den stadige forherligelse af "det naturlige" som en evig idealtilstand, er lige så tåbelig som når vi sidder og ser udsendelser om naturfolk i Amazonas, og der altid er et eller andet fjols, der skal fremture med hvor godt og dejligt de har det i forhold til den modbydelige tilværelse vi selv har. Der er næppe nogen der virkelig har lyst til at bytte deres sygelige kortlivede, pjevsede hund ud med noget der ligner en ulv, lige så lidt som der er nogen der virkelig har lyst til at bytte deres overflodstilværelse ud med et liv hvor dagens første og største problem, er at overleve...

Ja, det er faktisk gået meget godt indtil videre. Mener du virkelig at hunde generelt er dyr med ringe livskraft og manglende muligheder for at få et godt liv? De problemer der er, kan vi vel også godt blive enige om, at vi kan komme ud over, hvis vi virkelig vil? Der er vel i dag mellem 1000 og 10000 hunde for hver ulv. Hvor mange skal der til, før du synes at det er en succes?

Jeg har besluttet at vi prøver med et par komplet-pakker fra "din" hjemmeside, og så må vi jo forsøge os lidt frem m.h.t. mængde. Det bliver i hvert fald ikke urimeligt dyrt i forhold til det vi er vant til. Jeg takker alle for hjælpen!