-
Antal indlæg
7.325 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
38
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Sitto
-
Jeg tjekker ikke priser. Vi har en fast dyrlæge som jeg er utrolig glad for og som har min fulde tillid. Dét er vigtigere for mig end prisen. Henviser hun os videre til andre specialister, så vælger jeg også de specialister hun henviser til. Når det kommer til dyrlæger og behandling af mine hunde, så har jeg slet ikke lyst til at 'shoppe rundt' for at spare lidt penge. Tryghed og tillid vægter til enhver tid højest. Når det er sagt så synes jeg nu også vores dyrlæge er helt fair i sine priser. Så det er ikke fordi jeg føler at vi betaler en højere pris end andre steder. Selvfølgelig kan de gængse behandlinger sikkert findes billigere hos de helt små 'dagligdags-dyrlæger', men dem har jeg ingen interesse i at benytte.
-
Der er mange ting en kiropraktor ikke kan mærke. Zazu har også gået fast hos Magtor, men da vi fik hende røntgenfotograferet og efterfølgende CT scannet fandt vi årsagen til hendes ændret adfærd; spondylose og en sammenvoksning i bækkenet. Det kunne de jo altså ikke mærke.
-
Tak skal du have Nej Magtor kunne ikke finde andet end nogle låsninger/skævheder i ryggen som blev rettet op, men der var ikke noget fysisk der indikerede at der skulle være mere galt end dét . Så det er bestemt ikke fordi de har overset noget eller ikke er dygtige - men det har simpelthen været ting de ikke har kunnet mærke. Og ikke engang røntgen kunne vise det hele; spondylosen viste sig på røntgen, men den sammenvoksning hun har i bækkenet (som ligner noget der kunne stamme fra et spark/slag, hvilket ikke er utænkeligt når hun er blevet smidt på gaden) kunne vi først se på CT scanning. Så det har været en større proces at finde en årsag. Men sikken forskel der er på hende nu når hun er kommet på smertestillende. Selvfølgelig har hun nogle dårlige vaner i sin adfærd, som hun har taget med sig qua sin erfaring om at have ondt, men sådan overordnet set så kan jeg igen kende den Zazu vi havde da hun var hvalp/unghund :hjerte: hun har stadig nemmere ved at stresse (ift mange mennesker/fremmede hunde på gåture osv) og svært ved at kapere fremmede mennesker i hjemmet. Men det er lidt særheder hun har taget med sig og dem arbejder vi med og det der så bliver tilbage, det må blive tilbage og så indretter vi os efter dét. Det er jo ikke sikkert Oliver har ondt, det lyder jo desværre til - udfra dine indlæg - at psyken ikke er alt for god i hans linjer men selvfølgelig er en grundig undersøgelse inkl røntgen aldrig af vejen! Der kan desværre gemme sig ting som kiropraktoren ikke kan finde, selvom vedkommende er dygtig.
-
Kæmpe kram herfra :ae:
-
Som du selv skriver, så er det kun dig der ved om både du og Oliver trives som jeres liv ser ud. Men du er ikke alene om at have en hund der skal tages hensyn til Vi har selv Zazu. Hun er 3 år gammel og blev fundet på gaden i Rumænien som lille hvalp. Hun kom til Danmark da hun var omkring 4 mdr og flyttede hjem til os efter få uger i pleje. Som hvalp havde Zazu alle forudsætninger for at blive en helt normal hund - selvfølgelig var hun lidt tilbageholdende/usikker, men hendes baggrund taget i betragtning var det forventeligt og helt ok. Hun var stadig glad og nysgerrig. Og bortset fra dét var hun som hvalp ganske uproblematisk. Som Zazu blev ældre kom udfordringerne snigende, stille og roligt. Hun begyndte at blive udadreagerende. Først særligt overfor andre hunde, så overfor gæster herhjemme, hendes usikkerhed overfor børn blev værre osv. Det eskalerede stille og roligt. Vi havde to adfærdsbehandlere ude og fik hende tjekket hos Magtor flere gange, vi var også forbi vores gamle dyrlæge som dog ikke formåede at stille den rigtige diagnose. Indimellem skete der fremskridt og pludselig blev vi kastet jeg ved ikke hvor mange skridt tilbage igen uden jeg kunne finde en årsag. Hendes stressniveau var svingende og jeg kunne slet ikke finde et mønster i hvorfor hun den ene dag kunne håndtere ét og den anden dag slet ikke kunne magte det. Vi har været igennem et længere forløb hos vores nye dyrlæge med undersøgelser, røntgen og CT scanning og har idag fundet ud af at Zazu har og har længe haft ondt; hun har spondylose i ryggen og en sammenvoksning ved bækkenet som bl.a giver smerter i hendes højre hofte. Zazu får idag fast smertestillende hver dag og jævnligt massage. Zazu er en svær hund at læse hvad angår smerter, hun viser det kun i sin adfærd - ingen fysiske symptomer. Med det smertestillende er Zazu i det store hele en velfungerende hund som også har fået stressniveauet ned. Men hendes erfaringer med at have ondt har også sat sine spor ift hendes adfærd. Hun er desværre blevet 'god til' at være på forkant med at passe på sig selv og råber hellere røv for at være på den sikre side. Hun husker dårlige episoder og gemmer på dem jeg ved ikke hvor længe - hun glemmer ikke bare. Zazu kan sagtens mødes med andre og gå ture, hun kan komme til træning osv uden problemer; her ved hun der er andre hunde og hun er forberedt på det. Men at møde en hund pludselig på en gåtur kan hun oftest ikke overskue. Her svinger det så lidt igen hvor stort overskuddet er, men så vidt muligt går vi ikke ture hvor vi møder andre - kun på små træningsture, men ikke almindelige gåture. Zazu bliver aldrig en hund vi kan tage med befærdet steder, det stresser hun alt for meget over. Vi kan ikke have en masse fremmede mennesker der kommer ind i hjemmet, dem som kommer her er folk hun rimeligt godt kender eller som jeg ved har overskuddet og tålmodigheden til at lade hende falde ned. Vi begrænser generelt meget vores besøg her i hjemmet og børn er helt udelukket. Zazu kræver visse hensyn, ift din Oliver kan jeg dog godt se at vi stadig er sluppet billigt idet Zazu slet ikke hænger sig i rutiner i hverdagen, dem kan vi ændre som det passer os. Men så længe vi tager de hensyn som Zazu har brug for, så er hun absolut en velfungerende hund og en fantastisk én af slagsen :hjerte: for os får vi mere igen end vi giver afkald på. Det er kun dig der kan vurderer om de ofre du laver for Oliver er det værd. Trives du med jeres hverdag, så fylder din hund ikke for meget. Det er dit liv, din hund og dig der skal trives med det. Hvad andre mener er fuldstændig underordnet men står du omvendt en dag og ikke kan overskue det mere og synes det er mere træls end det er en glæde at have hund, så ér det altså ikke en skam at erkende det og lade Oliver få fred. Oliver skal være SÅ lykkelig for at være havnet hos dig, du kæmper virkelig for ham. Jeg synes du er mega sej! Men det vil du også være selvom du en dag evt synes du ikke kan holde til det mere. Det er en fair og ærlig sag; det ér nemlig en udfordring og kan være hårdt at have en hund som kræver at man planlægger sin hverdag i sådan en grad. Men med alle de tanker du gør dig og alt det du allerede har gjort for Oliver, så er du en ansvarlig ejer uanset hvad du beslutter dig for i sidste ende
-
Ja, din hund skal altid være under kontrol - indhegning eller ej.
-
Jeg havde mine til at vente i bilen både fredag og lørdag nogle timer - vinduerne var rullet helt ned, bagsmækken stod på klem og jeg havde dækket deres bur af for det værste sol (men stadig så der kunne komme masse af frisk luft ind selvfølgelig) - der var absolut ingen problemer med varmen jeg tjekkede til dem flere gange og de havde det på intet tidspunkt for varmt. Så det ville jeg ikke være bekymret for og slet ikke hvis du finder en plads i skyggen. Er du ret nervøs for en varm bil - som jeg selv er - så tænker jeg også, nu du er på træningspladsen, at du lige kan gå hen og tjekke til ham. Det beroliger i hvert fald mig, at jeg lige kan tjekke til dem indimellem så jeg er sikker :blink:
-
-
Det er selvfølgelig en fordel ift graviditet. Så kan du jo evt bare køre dem på Bravecto indtil efter fødsel. Ellers kan jeg putte Bayvantic i nakken på dem, jeg kommer jo alligevel hele tiden rendende med mine skravl af hunde til behandling
-
Det er nemlig det, Bravecto bliver ret dyrt til 4-5 hunde ift når man "snyder" og køber de store Bayvantic pipetter så hvis de andre ikke reagerer på det, og det ikke skal blive alt for dyrt, så var det da en mulighed kun at give Oscar Bravecto og så fortsætte med Bayvantic til de andre. Det er i øvrigt også kun få dage siden vores fik, der fandt jeg nemlig den første flåt.
-
Den vil jeg gerne købe
-
Vi bruger Bayvantic. Har forsøgt at skifte det ud med kemifri alternativer bl.a æblecidereddike, hvidløg og noget til at spraye på pelsen inden gåtur (husker ikke lige navnet) - ingen af delene havde nogen særlig virkning. Så på trods af at Bayvantic er gift, og jeg ellers går meget op i hvad der fyldes i og på mine hunde, så er det nu engang det som holder flåter væk herhjemme, og eftersom jeg aldrig har oplevet en allergisk reaktion på det, ja så vil jeg hellere bruge det og så undgå flåter og dermed de flåtbårne sygdomme. Vi har ingen vandhunde og jeg køber pipetterne til de store hunde. I én pipette er der til vores fire hunde og dermed bliver det pludselig meget billigt så prismæssigt vil Bravecto også være meget dyre for os. De får det fra april-august/september. Vil heller ikke bruge det mere end højst nødvendigt, derfor er de "kemi-fri" i slut efterår/vinteren.
-
Det seneste jeg har købt er 24x 800g vådfoder, en pose tørret lammelunger, en pose "sushi-rolls", lakseolie, en pose hestehovedhud og to nye aktiveringslegetøj samt smidt en bestilling på 4x nye halsbånd
-
De kan noget der der yorkier ift mænd. Man skulle ellers tro det var lidt af en 'tøsehund' men Michael er jo også fuldstændig forgabt i Liva! Det eneste tidspunkt han siger at hun er min på, det har været som fx de her tre nætter hvor hun skulle ud med diarre hver 2. time men derudover er hun hans hund hvis man spørger. Og når jeg siger hun er for tyk så bliver han meget fornærmet :klap: Michael mener også vi altid skal have i hvert fald en Yorkshire terrier. He he nej så er et møde nok bedst at lade vær med, Liva er nemlig ikke typen der lader det gå ubemærket hen hvis nogen gør af hende
-
Liva & jeg er altså forelsket i Gibbs Hold nu op han er kær!
-
Tillykke med hende. Hun ser virkelig kær ud! :hjerte:
-
Når vores har held med at finde kattelort så er det i højt græs eller i det lille stykke jord der ofte er langs hække. Der er det bare lige dækket til med jord, så hundene kan i løbet af 0,5 snuse sig frem til det og få det gravet fri.
-
Fandt lige en hund som jeg kunne 'misbruge' til træning kom kørende hjem i bil og så en Golden sidde ude i sin indkørsel gaden ved siden af os. Normalt ville jeg aldrig bruge en løs hund til at træne på, men lige den her ved jeg aldrig går uden for indkørslen og gør den endelig det mindste antræk til det så kalder ejeren den hen (som var ved at rode ved sin MC i indkørslen). Og skulle den endelig komme over, så er det den sødeste og roligste hund - så no harm done. Men som sagt har jeg aldrig oplevet andet end at den er blevet siddende og ejerne er yderst søde og ansvarlige. Så jeg skyndte mig hjem for at hente Zazu og gå en tur forbi huset. Da hun fik øje på den (det er længe siden hun sidst har set den og hun har set den så få gange at hun nemlig ikke forbinder det hus med en hund) hoppede hun frem i snoren og gøede. Hun gøede 2-3 gange, opdagede at hverken jeg eller hunden overhovedet reagerede på hendes show (jeg forholdt mig helt passiv uden at forsøge at stoppe hende, SELVOM ejeren stod i indkørslen og kunne tænke "Kæft en tosse med en ustyrlig hund" ) - så stoppede hun op, kiggede på hunden og vendte sig om og kiggede på mig; ros og godbidder og så satte jeg mig på hug ved siden af hende og sådan sad vi lige et par minutter og kiggede på hunden, hver gang hun kiggede på den så fik hun naturligvis ros og godbidder og bagefter kunne vi i fred og fordragelighed gå videre. :5up: Jeg kan helt klart mærke at hun meget hurtigere finder roen når jeg hverken korter snoren ind eller aktivt forsøger at stoppe hende. Det har - og det ved jeg jo godt! - modsatte effekt, det sker bare så automatisk, fordi hun er en smule pinlig men hun bliver jo egentlig kun ved med at være pinlig i længere tid når jeg gør det. Så det er ris til egen røv. Jeg har siden jeg oprettede denne tråd ikke gået ture, uden at sige til mig selv at jeg skal forholde mig passivt når hun skaber sig, uanset hvor åndssvagt folk så end måtte kigge på mig. Og jeg har indtil nu husket det på alle gåture. Så det går fremad. Ja det er jo egentlig ikke så meget træning af Zazu det her, det er vidst mere træning af mig..... Og så har jeg med Ninjamors forklaring på hvorfor hendes adfærd er så forskellig fra træning til gåture, fået en langt bedre forståelse for hendes reaktion og det har uden tvivl fjernet den frustration jeg havde omkring det, som jo heller ikke har ført noget positivt med sig. Jeg var en anelse ved at miste modet med at få hende til at opføre sig pænere på gåture, fordi jeg manglede forståelsen for hvorfor hun dog ikke kunne koble træningen fra træningspladsen og til gåture. Så med en forståelse for hendes reaktion, et spark i røven til mig selv og en opsang inden hver gåtur, så er vi fulde af optimisme og lyst til at fortsætte vores træningsture!
-
Det er jo netop derfor 3-4 ugers ferie anbefales: til alene hjemme træningen. Lad hunden falde til de første dage og start så langsom op. Og så enten kortere dage efter ferien eller en hundepasser nogle timer om dagen således en 12 ugers hvalp ikke skal være alene 8-9 timer. Men den er jo alene i ét eller andet omfang fra rimelig kort tid efter hjemkomsten, hvor man begynder på træningen og så øger tiden gradvist.