Sitto

Og som skrevet før, så er det min holdning og den ændre jeg ikke vedr dette emne - de argumenter og grunde der er smidt op, er i hvert fald ikke nok til at jeg ændre syn på hvad jeg mener om at have sin hund med ude nytårsaften - med mindre man bor ude på landet for sig selv. Det er ikke måden at gøre det på for alle, men det er det for mig. Jeg mener det er bedst at skærme sin hund mest muligt nytårsaften. Men man må jo gerne være uenig med mig

Ja det skrev jeg og det mener jeg stadig - hvad der kan starte som en god oplevelse, kan pludselig ændres markant hvis noget fyrværkeri går af uventet eller i forkert retning. Det må du gerne være uenig i, men jeg mener stadig det er sikrest for hunden at man bliver indenfor ift at hunden ikke skal opleve fyrværkeri som noget ubehageligt, hvis noget går galt. Nu startede mine indlæg som en reaktion på Thereses, som befandt sig hos sine forældre på en villavej og også skulle gå hjem derfra med hunden. Ergo ikke på landet. Selvfølgelig ændres omstændighederne da hvis man bor på landet, og er langt væk fra fyrværkeri. Nu har Therese selv skrevet at hun befandt sig på en villavej jo og ellers kunne mine indlæg måske også betragtes som generelle, udsprunget af Thereses indlæg. Og jeg har aldrig skrevet om folk på landet. Jeg troede - måske fejlagtigt - at debatten naturligvis var omkring folk inde i byen, og ikke ude på landet..

Som skrevet så går min bekymring på at du ikke kan regne med fyrværkeriet - og en vildfaren raket eller et batteri der skyder vildt omkring sig, tror jeg nok kan skræmme de fleste hunde. Uanset hvor cool hunden ellers er. Og dét faktum, at der er så meget fyrværkeri der går galt, det bekymre mig ift at folk vælger at have deres hunde med ude. Kunne man være 100% sikker på at alt fyrværkeri røg op i luften og ingen kylede et kanonslag hen til hunden, så tror jeg på at - ikke alle, men de fleste fornuftige hundeejere - ville være i stand til at vurdere hvorvidt hunden er ok med at være ude eller ej. Men der er SÅ meget du ikke er herre over netop nytårsaften, og derfor synes jeg det er uansvarligt.

Nej man kan sagtens være uenige, uden at du skal tro jeg stempler dig som en dårlig hundeejer. Selvom jeg er meget uenig med dig lige netop vedr det her emne, så synes jeg bestemt ikke du er en dårlig hundeejer. Ork Michael og jeg er også til tider ret uenig når det kommer til børneopdragelse - eller mangel på samme, i min optik, he he. Men bare fordi han (i mine øjne) er alt for large til tider og derved også nærmere gør børnene bjørnetjenester, så er han jo stadig en god far. Han lider bare lidt af det der weekend-far-syndrom, hvor man synes at så behøver opdragelse ikke stå så højt og vi kan skrue max op for forkælelse og løse tøjler i stedet....

Fordi jeg mener at hvis man tog hensyn, så blev man inde. Selvfølgelig kan man tage lidt hensyn mens man er ude, men siuationen omkring fyrværkeri er noget man har meget lidt kontrol over uanset hvordan man gør det - så jeg tror kun vi kan blive enige om at være uenige, he he. Der er ingen der siger at fx min mening er den rigtige, men det ér sådan jeg har det og jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor man vælger at tage sin hund med ud og se der bliver skudt af - og i min verden vil det altid være et meget egoistisk valg, som i hvert fald ikke er for hundens skyld overhovedet. Men som sagt, sådan er vi forskellige - og jeg gør med garanti også ting som andre synes er hul i hovedet vi kan jo ikke være enige i alle måder at have hund på. Men min mening vedr fyrværkeri kommer jeg aldrig til at ændre, uanset hvilket argumenter der ligges op. Mange andre ting kan jeg ændre syn på gennem debatter, men ikke her.

Vi har også haft en raketpind der borede sig direkte ned i græsplænen, fandme heldigt der ingen hunde var ude der! Generelt efter mørkets frembrud, her i slut december, får hundene ikke lov til at gå i haven alene. En af os er altid med, netop så vi lynhurtigt kan tage dem med ind igen, hvis vi kan høre der bliver skudt fyrværkeri af i nærheden, for så vil jeg simpelthen ikke have dem i haven imens. Vi fandt også - ganske som sidste år - et kanonslag der var kylet langt op i vores indkørsel vi havde heldigvis ikke været hjemme på det tidspunkt igår, men lyset var tændt i hele huset, så de som gjorde det havde nok håbet at forskrække nogen - det lykkedes sidste år, da vi var hjemme og de kylede det lige uden for det vindue vi sad ved. Men for fanden, hvorfor kan folk ikke holde det lort for dem selv hvis de absolut SKAL fyre det af?! Lad dog vær med at kyle det op i folks indkørsel eller have!

Jeg synes i princippet også det kunne være hyggeligt at gå ud til midnat og kigge på fyrværkeriet, men jeg nægter simpelthen at lade hundene være alene indenfor - og de skal da slet ikke med ud. Ergo bliver jeg inde. Det er en ting der for mig er fuldstændig naturlig som hundeejer. Jeg forstår stadig ikke at ens eget behov for at se fyrværkeri, står højere end at blive indenfor med sin hund så man er sikker på det bliver bedst mulig oplevelse, således alle de kommende nytårsaftener (og alle de andre dage med krudt) også blive gode for hunden. Jeg har ikke engang haft en hund der er rigtig bange for fyrværkeri, men jeg kan levende sætte mig ind i det - og jeg har kæmpe respekt for det! Både for alt det arbejde, de som ejer disse hunde, har omkring hundene pga nytåret, og så bare generelt at skulle se sin hund så bange. Det vil jeg for alt i verden undgå og i min verden er der intet der nogensinde kan retfærdiggøre at sætte sine egne behov over hundens i sådanne situationer. Men ja, sådan er vi forskellige. Jeg håber for alt i verden at de som rent faktisk vælger at tage deres hunde med ud, er heldig til evig tid, og der aldrig opstår en situation hvor hunden bliver skræmt. Det kan jo heldigvis gå godt - man er bare meget lidt herre over lige netop fyrværkeri. Så må heldet være med i stedet for

Og det er jo nemlig også det - at fyrværkeriet er så uforudsigeligt. Lige pludselig er der en vildfaren raket eller et batteri der vælter og skyder i alle retninger. Det tror jeg påvirker alle hunde i ét eller andet omfang, og det er noget der sker så hurtigt og pludseligt, at man ikke har en jordisk chance for at reagere! Så kan hunden nok være så ligeglad med lydene og glimtene i luften - men det er noget helt andet når det er fyrværkeri der ikke opfører sig som man forventer. Nej jeg kommer heller aldrig til at forstå hvorfor man vil løbe risikoen - bare se hvor mange mennesker der kommer til skade, og de kan tilmed selv tænke dem til hvor farligt lortet er, og alligevel bliver folk overrasket og får sprunget øjne og fingre i stykker.....

Kvindehysteri? Er du på Facebook og har du set hvor enormt mange hunde der bliver væk?! Det er frygteligt at tænke på alle de hunde der render rundt alene fordi deres ejer ikke har formået at passe på dem hvis folk var så gode til at læse og vurdere deres hunde, så blev der nok ikke så mange væk i disse dage! Og selv hunden der altid har været ligeglad, kan pludselig blive forskrækket eller ramt af en vildfaren raket uden du kan se noget som helst på hunden op til. Hvad så? Så er hunden enten væk eller "bare" panisk angst fordi man som ejer synes hunden også liiiige skulle have "fornøjelsen" af at se fyrværkeri??

"Han skal jo luftes alligevel" - men han behøver jo ikke blive luftet så sent? Liva kan absolut ikke lide fyrværkeri udenfor og tissede sidste gang omkring middagstid igår. Hun blev tilbudt at komme i haven, sammen med os og de andre, flere gange i løbet af eftermiddagen men ville ikke, da de skød lidt af rundt omkring i det fjerne. Hun kom først ud igen kl05 i morges, og har ingen uheld haft indenfor. De kan altså godt holde sig temmelig længe. De andre var ude kl 16.30 og har ikke selv villet ud før kl10 idag. Og den med at stole på at ejerne har styr på det, det ér altså lidt svært når man ser hvor mange hunde der bliver væk nytårsaften og dagene op til nej jeg kommer aldrig til at forstå behovet for at tage hunden med ud og skyde af. Og skulle jeg gå hjem nytårsaften, så ville jeg gå hjem nogle timer før midnat, så man ikke ramte ind i det når det var værst. Selv i vores lille landsby skød de stadig af kl02.. Vi kørte også hjem før midnat igår således vi kunne nå hjem og få hundene ud af bilen og ind, inden det gik løs, og kunne nå at putte os i sengen med dem alle fire, så de bare kunne sove mens det bragede løs. Men du har helt ret i at det er hundeejerens helt egen beslutning, men jeg kommer stadig aldrig til at forstå den. Min svigermor lukkede for to år sin hund i haven mens der blev skudt af i nabolaget (inden midnat) - hunden var ligeglad før - nu har de et styks rystende og bange hund nytårsaften jeg forstår ikke hvorfor man vil løbe risikoen, når nu man er så heldig at have en ligeglad hund?

Hvor er de fine! Er især vild med Storm :hjerte:

Jeg ville bestemt også vælge en racehund, hvis jeg ville have hunden til et bestemt formål/en sport. Zazu er fx super dygtig til rally - til træning. Men konkurrencer kommer hun aldrig til at deltage i. Det ville i hvert fald aldrig være i hendes interesse, og så skal hun heller ikke. Man kan lidt hurtigere ende med at blive skuffet med en gadehund eller bare en blanding, hvis man indkøber hunden til et bestemt formål - der ved man altså lidt mere om hvad man får i hænderne, når man vælger en racehund.

Nu behøver alle gadehunde jo heller ikke rent faktisk at være indbegrebet af en "rigtig gadehund" - mange findes jo også tidligt, og har aldrig levet som decideret gadehunde, og er derfor ikke en anderledes hund en en dansk hund som bare har haft nogle dårlige oplevelser og kommer fra et skidt sted (som fx vælger at smide dem på gaden i første omgang). Vores egne blev fundet i en papkasse, de havde kun lige fået øjne. De har altså aldrig nogensinde levet som gadehunde - men om de er smidt ud fra et hjem eller om morhunden rent faktisk var gadehund og blot havde fået sine hvalpe et træls sted for nogen, der derfor proppede hvalpene i en kasse og flyttede dem og morhunden, det ved vi ikke. Uanset hvad er de ikke blevet passet godt på - to ud af syv hvalpe døde af sygdom de havde da de blev fundet. Men de har aldrig nogensinde oplevet at måtte kæmpe for deres liv på gaden som rigtige gadehunde. De kan vel ret beset betegnes som hunde det bare kommer fra dårlige kår, mere end de kan betegnes som gadehunde. Men de blev fundet på gaden, og derfor kender ingen deres ophav, og de betegnes som gadehunde iflg dem der stod for at formidle dem ud til nye hjem, da ingen ved om de ér født på gaden eller i et hjem. Jeg fortæller dog ikke folk jeg møder, som spørger til dem, at vi har gadehunde - men siger at de er blandinger af ukendt ophav fordi de blev fundet på gaden i Rumænien, hvis folk undre sig over hvorfor jeg ikke ved hvilke hunde jeg har. Min opfattelse er at mange af de hunde der formidles til dk er unge hunde, som altså aldrig har levet som sådan rigtig gadehund. Der kommer også nogen herop som har levet som gadehunde, men mange sorteres altså også fra i processen, fordi de vurderes uegnede - så det er jo ikke sådan at alt sendes herop eller til andre lande. Og for mig at se er en hvalp/unghund fra udlandet, der går under betegnelsen gadehund, men aldrig rigtig har levet livet for alvor på gaden, altså ikke meget anderledes en end dansk hvalp hvor du heller ikke ved hvad du får af hund ift sind/sundhed.

Det er for sent at rette i mit indlæg, men jeg vil lige præcisere overstående - og som skulle være mere præcist henvist til de gadehunde jeg kender godt sådan privat. Jeg har derimod kendskab til flere på nettet eller længere ude i periferien, som har måtte ligge mere arbejde i deres hunde, både tidsmæssigt og økonomisk, men som alle er endt ud med at blive dejlige hunde! Men bare fordi nogle gadehunde kræver enten mere arbejde/træning og måske kan være en stor mundfuld i starten, så betyder det jo ikke at de ikke kan være dejlige hunde både at være sammen med og selv være ganske velfungerende på øverste etage, men bare lige har brug for lidt "starthjælp". Mange ting kan man jo heldigvis komme langt med med træning. Man skal bare være indstillet på at tage det ansvar. Men jeg kender heldigvis ikke til nogle gadehunde der er fuldstændig skøre i hovedet, tværtimod!

De gadehunde jeg kender er heller ikke hverken syge eller har de store problemer med sindet. Jeg har en veninde med fire gadehunde, ganske uden problemer. De har ikke været ramt af mere sygdom end enhver anden hund render ind i livet igennem. Og sindet fejler bestemt heller ikke noget. Deres sidstankomne er lidt forsigtig, men hun tør da mere og mere op. Jeg tror nu også sagtens man kan få sig en dansk internathund der er lidt skeptisk overfor nye ting. Det er ikke min erfaring at gadehunde har store problemer med sindet, da de jo netop vurderes. At der er nogle ting Zazu ikke kan, har ikke noget at gøre med at hun vil bide folk i stykker el.lign. det er udelukkende for at få hendes stress ned og få afbrudt hendes dårlige adfærdsmønstre - og stressen skal iflg vores adfærdabehandler ud af kroppen, før vi sætter hende i de pågældende situationer igen og viser hende hvordan man opfører sig. Så det er jo ikke sådan for evigt - men for en periode mens vi arbejder med hendes problemer. Stressen kunne man nu nok også finde hos mange andre danske hunde, og skyldes formentlig mest hendes smerter - ergo kunne det samme sagtens ramme en dansk hund, som havde smerter af enhver anden årsag!

Og for mit vedkommende er stemplet gadehund igen ikke for at få et godhedsboost eller klap på skulderen - men det ér en forklaring på hvorfor de har så skæve ben (at det altså ikke er mig det har fejlernæret dem!), hvorfor jeg ikke aner en dyt om hvilke racer der er i dem eller hvorfor de måske har en lidt mere skeptisk tilgang til visse ting ift fx Ayo som vi har haft fra hvalp og dermed selv har kunnet præge. Det er for mig ikke meget anderledes end dengang hvor Liva var nyopereret og folk spurgte hvad der var sket - der forklarede vi at vi havde fået hende opereret for en løs knæskal. Det er vel fair nok med en forklaring bag synlige ting som folk måske undre sig over, præcis som de gør med fx Zazu og Camy? Hvad skulle jeg have sagt ved Liva? Noget andet end en PL operation? Det kan jo henlede på at vi har brugt x antal kroner på vores hund, og dermed måske bare ønskede et godhedsboost ift at vi kunne have aflivet hende...? Jeg kan simpelthen ikke se det forkerte i at forklare visse ting om sin hund, som kan give folk en forklaring på noget de spørger om - hvad enten det omhandler en gadehund eller en anden...

Nej shii, jeg skriver ikke at min gadehund er syg og jeg elsker hende alligevel, for at få et godheds boost - det er noget du ene og alene vælger at tillægge mine ord. Men jeg skriver det her, da det jo netop er gadehunde emnet omhandler? Det ville da være lidt malplaceret at skrive om en af de der ikke er gadehunde ik? og nej det har dælme da ikke mere værdi at vi kæmper for Zazu, trods hun er gadehund, end andre gør for deres danske eller stambogsførte hunde, det har jeg aldrig sagt. Og nu har vi også ikke-gadehunde, og de betyder for os præcis lige så meget - men nu handler den her debat jo nu engang om gadehunde, derfor bruger jeg Zazu som eksempel. Og nej ikke hverken for at få skulderklap eller noget boost - men for at fortælle om at hvis man tror det nødvendigvis er så nemt at have en gadehund, og derfor gør det for at få et godheds boost - så skal man sørme lige overveje det igen. Og så vil jeg da også lige pippe at bare fordi man køber en dansk eller stambogsført hund, så er der jo ingen garanti for at den er sund - du kan løbe ind i præcis de samme sygdomme, sorger mv. Det er noget der er forbundet med det at have hund. Selvfølgelig er du mere sikker med en stambogsført hund, men IMO ikke med en dansk internathund hvor du heller ikke nødvendigvis kender baggrunden. Men hvad angår dette: Hvorfor har man lyst til at tage den risiko? Hvorfor vil man bevidst ofre en del af sit liv for at redde en hund bare fordi man har forelsket sig i et billede? Så har jeg på ingen måde reddet Zazu, eller Camy for den sags skyld - de var begge kommet til Danmark, ganske uden min indblanding. Havde jeg ikke taget dem, så havde en anden familie - fuldstændig som det havde været med en anden - fra start - dansk hund.

Ved de fleste organisationer går et bestemt beløb ud af adoptionsprisen netop til hjælp til landets gadehunde. De lades altså ikke i stikken, men får også økonomisk hjælp når der adopteres hunde ud af lande. Og hvis folk skulle adoptere gadehunde for et få et "godheds boost" så er folk dælme godt nok naive ift hvilke problemer der kan følge med en gadehund. Vores liv ville se markant anderledes ud uden Zazu - der både har haft en halvskidt opvækst uden socialisering som følge af at hun blev smidt syg på gaden og tilbragte guderne må vide hvor lang tid på dyrlægebesøg som hvalp for at overleve. Hendes skæve kropsbygning har givet hende spondylose i ryggen og smerter heraf som 3-årig. Oveni den kroniske smerte er hun blevet stresset og har generelt tendens til stress. Det betyder at vi pt ikke kan gå ture her i byen med hende, men er tvunget til at gå med hende når det er lyst og vi kan komme i skoven. Det betyder at jeg altid på turene, også i skoven, skal være et skridt foran hende og spotte evt konflikter. Det betyder at vi ikke kan have særlig mange gæster på besøg, det skal være i et ret begrænset omfang, både i antal og hyppighed hvis vi snakker folk hun ikke ser jævnligt. Vi kan slet ikke have mindre børn på besøg, lige såvel som folk heller ikke bare kan tage deres hunde med herhjem. Hendes "særheder" har kostet en del konflikter i svigerfamilien. Vi har også kostet en del penge på hende i både dyrlæge, kiropraktor/fys og adfærdsbehandling samt træning hos vores adfærdsbehandler. Helt ærlig, ville jeg have et godheds boost af noget, så havde jeg doneret ét eller andet og råbt det ud på Facebook. Det havde været væsentligt billigere og ikke mindst nemmere! Jeg har ikke taget Zazu hverken fordi hun var gadehund eller fordi jeg ville have et godheds boost - jeg har taget Zazu til mig fordi jeg forelskede mig i den søde hvalp som Missing postede et billede af herinde. Det kunne lige såvel have været en dansk hvalp. Men jeg var også klar over hvilken bagage en gadehund kunne medbringe - og det har Zazu altså gjort, flere ting i kombination. Og jeg var klar over det ansvar der kunne følge med - og det ansvar vil jeg mene jeg har taget og dermed selv givet slip på rigtig mange ting i vores liv og ikke mindst i allerhøjeste grad tilpasset vores liv til Zazu. Hvorfor? For at få et godheds boost? Nej! Ærligt alt tror jeg heller ikke du finder ret mange i omgangskredsen - som ikke er hundemennesker - der ikke mener vi er hamrende tosset at vi sådan indretter os efter hende og melder fra til så mange ting. Men vi valgte Zazu, ikke omvendt, og så må vi også tilpasse os. Og uanset hvor mange udfordringer hun har givet og fortsat giver os, så får jeg det 1000x tilbage i glæde og kærlighed fra hende. Jeg har ikke Zazu for at føle jeg har gjort en god gerning - jeg har Zazu fordi jeg elsker den hund, til månen og tilbage igen - og ikke for noget i verden vil undvære hende! Gadehunde er så langt fra bare en dans på roser og et godheds boost - det er virkelig naivt at tro det. Jeg siger ikke at nogen ikke anskaffer sig dem af de forkerte grunde, det gør de helt sikkert - men dem finder du alle steder. Men de mange folk jeg efterhånden kender med gadehunde, de har altså også eller har haft deres at "slås" med som følge af det at have en gadehund, og jeg kan garantere dig for af de ikke ønskede at bruge hverken så mange penge, tid eller kræfter bare for at få et godheds boost, men de gjorde det fordi de - lige som jeg - forelskede sig i en gadehund. Og de fleste vil også gerne hjælpe med at forbedre forholdene i landene for de resterende hunde - bare fordi man adoptere en eller flere gadehunde, hvor noget af beløbet jo altså går til landets hunde, så kan man jo sagtens donere enten ting eller penge derned også. Det ene udelukker altså ikke det andet

Tak :kys:

Ha ha man skulle tro du kendte hende - du beskriver hende helt præcis! Hun skifter nemlig mellem at være diva, der vil bæres og serviceres, og så til næste øjeblik at give dig fingeren, hvis det ikke lige passer damen

Årh det var sødt sagt. Det varmer at høre :kys: og tak!

2. og sidste del

Havde lånt min søsters kamera her i ferien, og fik taget lidt billeder af hundene i haven. Desværre var vejret ikke med os, så billederne er ikke af bedste kvalitet, men motiverne fejler heldigvis ingenting :blink: :hjerte: DEL 1:

Banditter i skoven

Det er jo nemlig det, hun bærer på nogle erfaringer ift hvad der gør ondt og hvordan hun passer bedst på sig selv, og de erfaringer tror jeg bliver svære for hende at slippe igen. Det er heldigvis ikke noget der giver problemer herhjemme i det daglige, herhjemme ses det mest når der kommer folk hun ikke kender, det kan hun godt have lidt svært ved at kapere i starten. Og sådan var hun ikke før - så det er klart der vi mærker det mest. Og så at hun har nemt til stress - men det ses typisk hos hunde med smerter der er blevet kroniske, de kører generelt med stress i kroppen. Så jeg håber det hele falder lidt mere ned når hun bliver ordentlig smertedækket og hun selv bliver bedre til at huske på og gemme de gode erfaringer ift at det ikke er nødvendigt at være "på vagt" for at skulle passe på sig selv, så det ikke skal gøre ondt. Kontrollen idag gik godt, omend Zazu synes, vores ellers virkelig søde og tålmodige dyrlæge, er et forfærdeligt menneske men hun lod hende mærke hende igennem og der er heldigvis klar bedring! :banan: Zazu havde ømme hofter sidst, men det mistænkte dyrlægen ikke skyldes hoftesmerter som sådan, men pga lang tids ondt i ryggen, deraf spændinger og måske forkert gang. Og idag var der ingenting i hofterne! Ryggen er stadig lidt øm, men også bedring fra sidst. Så det var virkelig dejligt at høre! Nerverne som måske kan komme i klemme går ikke til bagparten/hofterne, men "kun" til noget muskulært, så det havde jeg misforstået - derfor mener dyrlægen at Zazu vil have rigtig stor gavn af massage, og vi har også forsøgt et par gange, men Zazu nægter at lade massøren komme til - som endda er Stjernetosse herindefra som vi også træner rally hos. Men netop fordi Zazu kender Louise, og vi fortsat skal træne hos hende, så må det ikke være tvang ude hos hende, det skal kun være en god oplevelse for Zazu, så vi tager det i et meget langsomt tempo og Zazu vil godt lade Louise røre hende langs nakken og øverste del af ryggen, men smutter så snart hun nærmer sig nederste del... Dyrlægen vil dog virkelig gerne have Zazu masseret fordi hun tror på det vil hjælpe, så idag fik hun sin ene vet.sygeplejerske ind som også er massør, og satte hende til at mærke hende igennem. Som hun sagde så synes Zazu alligevel at dyrlægerne er ganske forfærdelige, så vi ødelægger ikke noget (da det jo ér ødelagt) ved at bestemme at hun skal masseres, og dyrlægen var også ganske overbevidst om at for Zazu handler det netop om erfaringen om at det HAR gjort ondt, og hvis hun først finder ud af at det gør det ikke mere, så vil hun slappe af under massagen - og formentlig gøre Louises arbejde nemmere også. Så det gjorde vi. Vet.sygeplejersken kom ind for at mærke hende let igennem og beslutte hvorvidt hun kunne masseres eller ej - hun får ikke noget ud af at massere en hund der er spændt som en flitsbue, så vurderingen var hvorvidt vi skulle prøve at "bløde op" med noget laser idag og så sedere hende en anden dag og få hende masseret i bund, eller om hun ville acceptere en massage idag. Zazu accepterede at hun mærkede hende igennem, men vet.sygeplejersken kunne tydeligt mærke at Zazu spændte op så snart hun nærmede sig nederst del af ryggen. Hun varmere hende stille og roligt igennem, og Zazu holdt op med at ryste og spænde, og endte med at slappe nok af til en massage af bagparten! :5up: Det var meget tydeligt at det klart var erfaringerne der satte en barriere for hende, som først skulle lægges ned. Og det kom den altså. Hun sad lige så pænt under hele massagen! Hun lagde sig ikke ned og slappede direkte af, men i Zazus egen målestok, så slappede hun virkelig fint af, spændte ikke op og gjorde ikke modstand. Hun var virkelig dygtig! :hjerte: Og det hele blev afsluttet med at hun med logrende hale gik hen til vet.sygeplejersken og spiste godbidder hos hende, så det var virkelig fint. Alt i alt en positiv kontrol. Nu skal vi til massage hos Louise om nogle dage, så må vi se om Zazu vil lade hende komme bedre til, og ellers får en hun massage hos dyrlægen igen, indtil hun samler lidt flere erfaringer om at det er helt ok. Jeg skal snakke med dyrlægen om 14 dage, men indtil da fortsætter vi på smertestillende. Hvorvidt hun kommer af det igen, det vides ikke. Vi skal på et tidspunkt, prøve at trappe hende ud af det, når hun er masseret i bund, og se om det er ok - men ellers skal hun på det igen. Operation vil de ikke begynde på, så længe hun kan holdes smertelindret af det her smertestillende, da det ikke er det skrappeste - det er ikke morfin el.lign.