Sitto

Så skal vi til kontrol i morgen formiddag. Jeg synes bestemt jeg har kunnet mærke forskel på Zazu efter hun er kommet på smertestillende, så jeg er heller ikke i tvivl om at hun har/har haft ondt. Jeg er meget i tvivl om hvorvidt hun er smertedækket ordentligt, og det er SÅ svært at se! Vi skal jo kigge virkelig godt efter i hendes adfærd for at se det - men når det er eskaleret hen over det seneste års tid, hvor meget er efterhånden så blevet så meget "autopilot" for hende, at hun fortsætter selvom smerten evt er væk? Det er jo virkelig svært at vide! Ville give min højre arm for at hun kunne fortælle mig om det...

Jeg har to gadehunde - dvs hunde som blev fundet i en papkasse, hele kuldet inkl morhunden siddende ved siden af. Hvalpene var ikke ret gamle, så de har aldrig levet på gaden som gadehunde. Men de var meget syge og må derfor formodes ikke at være kommet fra de bedste kår. Det kunne måske være årsagen til at de blev smidt på gaden? 2 af de 7 hvalpe døde, og de overlevende fik alle hjem i dk og morhunden fik hjem i Tyskland. Situationen her er altså ikke meget anderledes end de hvalpe der indimellem er fundet i papkasser på rastepladser el.lign her i Danmark. Nu har jeg som sagt to af hundene fra kuldet og de er begge lidt skeptiske/forsigtige overfor nye ting, men tør ret hurtigt op. Generelt er Camy en super nem hund, som hurtigt kaster sin kærlighed på hvem end der besøger os herhjemme, og også bare lige skal se nye hunde an, og så vil hun som regel gerne lege. Hende vil jeg absolut mene er en ganske velfungerende hund, selvom hun er en lidt følsom pige. Zazu er - så vidt jeg ved - den der er faldet mest ved siden af i kuldet. Men det tror jeg såmænd ikke har det store at gøre med hendes opvækst - jo grundliggende ér hun også forsigtig, da de jo pga sygdom som hvalpe nærmest ikke var socialiseret da de landede i dk, men som yngre var hun mere ala Camy. Bortset fra at hun altid har haft tendens til at gø af fremmede hunde på tur, som ikke blev bedre efter et overfald herhjemme som hvalp - men ellers var hun såmænd også ret nem. Hun har ændret sig over det seneste års tid (fra omkring 2 års alderen) tror jeg, og det ser ud til at skyldes smerter vi er pt i gang med at få hende udredt, finde ud af hvor ondt hun har, hvordan vi smertedækker hende osv. og så håber jeg noget så inderligt at hun falder mere tilbage i sit gamle jeg igen Men overordnet set vil jeg mene at det kuld der er kommet til dk med Zazu, Camy og de resterende søskende har været helt fair. De tre andre hvalpe fungerer rigtig fint i hver deres familie. Dog er jeg enig i at nogle hunde ikke skal til dk, det ér ikke altid i hundenes interesse, når de virkelig hardcore gadehunde skal tilpasse sig et liv i et nyt land og i en familie! Men de gadehunde jeg kender er nu ret velfungerende, har en veninde med fire skønne gadehunde. Jeg synes de organisationer jeg kender til gør et rigtig stort styke arbejde, og de arbejder jo i dén grad også for at forbedre vilkårene der hvor hundene kommer fra. Det er jo ikke kun at sende hunde ud af landet.. Nu kendte jeg ikke til Zazu & Camy før de var her i landet, men havde jeg gjort det - så havde jeg lavet én ting om - og det var at så havde vi selv hentet dem. Jeg synes transporten med en kasse om i lastrummet på flyet må være så afsindig stressende for sådan hunde, så det ville jeg personligt absolut ikke byde dem. Så skal vi en anden gang have en gadehund, så henter vi den selv - den skal ikke flyves herop!

Der må man som hundeejer lære at skrue bissen på - jeg har været nødt til det af modsatte årsager end dig, at nogen af vores hunde netop ikke syntes det var sjovt at få en løs hund i hovedet eller generelt at hilse på alt og alle i snor. Jeg har lært at sige fra så folk forstår det - og er de helt tåbelige så plejer jeg at veksle mellem: jeg sparker din hund, min hund(e) bider din eller mine hunde er syge af noget meget smitsomt. Så plejer de at forstå en "pæn" afvisning... :blink: De fleste forstår det dog heldigvis når man meget stramt siger: Din hund skal IKKE hilse på mine! Vær venlig at ta' snor på/ta' den væk nu! Og hvad angår agility vs hund med ustabilt indkald, så kender jeg rigtig mange sindssygt dygtige agilityhunde, som også har løbet DM flere gange, som heller ikke kan gå løs i naturen hvis fristelserne kommer forbi. Så dét er heldigvis ingen hindring!

Åh hvor er det dog tragisk kæmpe kram herfra, puha en frygtelig oplevelse! Sov sødt Lily :hjerte: :kys:

Vi har ingen decideret træningsmål - Zazu er blevet rigtig god til rally og kan sagtens gå en flot begynderbane, og kan også flere øvet øvelser. Men uanset hvor dygtig hun bliver, så skal hun aldrig ud og konkurrere. Derfor sigter vi ikke mod noget, vi hygger os bare med træningen, og det vil vi fortsætte med næste år også. Camy har i sidste sæson gået på lydighedshold - ikke fordi vi vil noget lydighed, men for lige at få skilt Zazu og Camy ad i træningen, så de kan komme afsted hver for sig. Hvis der kommer to rallyhold, så hopper Camy og jeg tilbage på rallyen også, og ellers fortsætter vi på lydighedsholdet. Ellers træner jeg herhjemme, med alle fire hunde, diverse tricks og øvelser via klikker. Det hygger de alle sig med. Ayo skal måske afsted på noget dogpackour, det tror jeg lige kunne være hende. Mit absolut største håb for 2016 er dog at vi kun skal besøge dyrlægen til planlagte ting. Synes ikke der har været ét eneste år med ro på ift. sygdom eller operation. Så det må gerne blive 2016, der bliver dét år - hvor ingen er syge eller skal opereres. Mit andet store mål, eller i hvert fald fokus, i 2016 bliver også fortsat Zazu. Vi skal sørge for at holde hende smertelindret, så vi derved også kan holde hendes stress nede og hun bliver bedre til at håndtere fx andre hunde på gåtur. Det har længe gået fremad, men vi har ligesom været sat lidt tilbage, uden at have vidst hvorfor - det tror vi dog vi har fundet nu, hvor hun ser ud til at have ondt pga. spondylosen i ryggen. Så vi håber der kommer helt styr på dén del, og vi dermed kan fortsætte med at se fremskridt. :kys: Og ellers skal jeg bare nyde mine fire fantastiske hunde, NYDE at gå herhjemme mens jeg studerer og derved have ekstra meget tid med dem. Det er simpelthen så dejligt! :hjerte: Personlige mål må være at få afsluttet de første 6 fag på min HF til sommer, uden at gå i baglås over at skulle til eksamen. Og så forsætte med den sidste halvdel, så jeg er færdig i 2017. Det altoverskyggende personlige mål er dog at få styr på min angst. Eller i hvert fald bare lidt mere kontrol over den!

Hendes adfærd ligner lidt mine svigerforældres tæves. Hun slikker så helst på øjnene. Både på deres egen ældre hanhund, men også vores - og vores hader det! Og hun fatter bare ikke at hun skal fise af... Vi er nødt til at fjerne hende - hun er hamrende ligeglade med de afstandssøgende signaler vores forsøger sig med, og ignorerer fuldstændig også knurren eller visen tænder. Jeg ved heller ikke hvorfor hun gør det, så jeg har ikke noget bud på Ayas adfærd - men mine svigerforældres er dog ret usikker på andre hunde og virker ret hurtig til at smide sig. Så om det er en overdreven måde, at vise hun er venlig - det ved jeg ikke? Omvendt kunne mine svigerforældres nok også meget vel være stresset. Hun bliver ikke aktiveret/trænet... Men ikke desto mindre så stopper vi hende altid, da vores vitterligt synes hun er pisseirriterende. De gider hende ikke - alt det der in-your-face og mangel på "respekt", det har virkelig ødelagt forholdet mellem dem. Ikke så de er sure på hinanden el.lign., de kan sagtens være i rum sammen uden problemer - men efter hun er begyndt på den der adfærd, som voksen, så er det meget tydeligt at vores har taget afstand til hende og ikke gider hende.

Der er vidst heller ingen der siger at "min holdning er mere rigtig end din" - men et debatforum er mig bekendt, netop et sted man kan debattere - hvilket inkluderer at dele synspunkter, også selvom man ikke er enige? Ellers blev en debat også lynhurtig meget kedelig :blink:

Men hvis det ikke er et værdigt liv, der er forude, så er en aflivning da mest human? Er det for stressende for tæven at have så mange hvalpe, så er det jo ikke en god oplevelse for tæven og ej heller en god opvækst for hvalpene. Og kan der ikke findes en ammetæve, hvilket jeg ikke tror er lige nemt altid, så er en aflivning af nogle af hvalpene (eller kattene i det andet tilfælde) da langt bedre end at lade stå til I min optik skal alt liv ikke leve, bare fordi det er liv. Det gør ikke ondt at være død. Er der ikke plads til det lille væsen, hvad enten det er hvalp, kat eller en kvinde der vælger en abort, så vil det imo altid være bedre, end at lade alt liv leve bare fordi "det er liv"... Jeg er enig i at kan en ammetæve findes, så er det selvfølgelig det bedste - men kan det ikke, så synes jeg en reducering er fair nok. Og i debatten med kattene, ja så ér man med alle de vildkatte, nødt til at reducere i bestanden generelt. Internaterne BUGNER jo så voldsomt med katte, det er jo så sørgeligt, at folk ikke gider tage ansvar Noget helt andet er, jeg ville aldrig selv kunne reducere i et kuld - men det er også én ud af mange grunde til, at jeg aldrig skal opdrætte :blink:

Morgenturen i går

Tak fordi du gad høre om det :5up: Zazu går fast hos Magtor 2x årligt og derudover masseres hun nu også ved siden af med max 8 uges mellemrum

Nu du skriver det, så mindes jeg at huske du har skrevet om det herinde. Puha, hvor må det være grimt at opleve dem falde sådan sammen og ikke kunne styre dele af kroppen og det er jo netop det med Zazu, når det sidder helt dernede også, det må bare ikke ende med nerveskader - så hellere operere. Men jeg stoler fuldt ud på vores dyrlæge, og har tillid til at hun kan vurdere hvornår/om en operation er det rigtige at gøre. Og tak, det ville være en kæmpe hjælp hvis du vil opdatere :kys:

Massagen er for at afhjælpe spændinger og løsne op, da de jo netop kan spænde hvis de har ondt Og dejligt med endnu en god akupunktur-erfaring :5up:

Ja akupunktur overvejer jeg også - guldstykker er vel i princippet også akupunktur, er det ikke? Hvor ofte var I afsted med Dini og hvor påvirket var hun af spondylosen?

Er der en grund til at Oskar ikke er blevet opereret, nu når det har givet nerveskader - eller er det ikke opdaget, før der var opstået nerveskader? Det er nemlig netop det, såvidt jeg forstod på min dyrlæge, at vi skal vurderere og holde øje med - hvornår/om det er bedst ikke er operere, da det er ret risikofyldt - men omvendt skal der heller ikke opstå nerveskader, så hvis det udvikler sig, så skal det helst opereres. I så fald skulle vi vidst starte med en CT scanning og se hvordan tingene ser ud dér. Men det er ikke planen lige nu, men noget der måske kan komme på sigt - igen alt efter udviklingen af hendes spondylose. Jeg kan sagtens forstå du er ok med at Oskar får metacam, netop pga. hans alder. Og hverken jeg eller dyrlægen, ville være lige så store "modstandere" af det, hvis Zazu var omkring samme alder. Men selvfølgelig, hvis det viser sig at smertestillende medicin bare ér bedste løsning, og vi ikke kan smertelindre hende godt nok på andre alternativer, så skal hun selvfølgelig have det smertestillende, ingen tvivl der. Men finder der nu nogle alternativer, så vil jeg, med hendes unge alder taget i betragtning, rigtig gerne forsøge os med dem. Hun skal jo gerne være her længst muligt (og uden smerter!) :hjerte: Men det kunne da godt lyde til at Oskar og Zazus spondylose sidder samme sted - Zazus er nemlig også nederst i ryggen og kan, hvis det trykker på nerverne, give hoftesmerter. Du må meget gerne opdatere med om din dyrlæge har erfaring med at ligge guld ind ved spondylose! Jeg snakkede lige med en af dyrlægerne idag, ikke hende der undersøgte Zazu i fredags dog, og de har store erfaringer med at ligge guld ind, men har faktisk ikke gjort det så meget ved spondylose - men det er noget jeg skal snakke mere, med min egen dyrlæge om, når vi skal til kontrol d. 28/12. De havde godt generelt gode erfaringer med smertelindring vha guld. Nogen kom helt væk fra smertestillende, andre nåede ned på halv dosis (hvilket jo stadig er langt bedre end fuld dosis) og så var der selvfølgelig også den del, som ingen effekt har af det.

Tak for dit indlæg Zazu har det i allernedeste del af ryggen, og der er mistanke om, at det sidder på en måde, således det muligvis trykker på nogle nerver bagtil. Hun er som det er nu stadig for god til operation - men hvis det udvikler sig, så kan det godt ske at hun på sigt skal opereres. Hun er en hund som hverken piber eller holder sig tilbage fra aktiviteter nærmest uanset smerte - det samme gjorde sig gældende, da hun havde en ret voldsom livmoderbetændelse (viste det sig, da de fik åbnet op!) - men hun havde hverken pebet, nægtet leg, hoppen op/ned el.lign. Men bagefter kunne vi godt se, at hun havde haft en kortere lunte. Så på det punkt er hun på ingen måder at regne med - hun skærer ikke selv ned for aktiviteten, bare fordi hun har ondt. Det viser sig til gengæld i hendes adfærd. Ikke overfor os - men overfor mennesker/hunde hun ikke kender så godt fx, og indimellem også overfor vores egne hunde, hvis hun har rigtig ondt, og de kommer til at hoppe op i hende, når hun ligger og slapper af. Så hun er rigtig svær at gennemskue. Derfor mener jeg ikke hun er en hund, hvor man fra dag til dag kan vurderer om smertestillende er nødvendigt - kan vi først se at det ér, så har hun for ondt og det påvirker hendes adfærd og øger dermed også hendes stressniveau, og som hund med nemt til stress, så er det vigtigt at vi holder det nede. Hun har nærmest altid fået både lakseolie og kosttilskud ved siden af maden - men altså ikke noget der gør nogen synlig forskel, selvom vi har prøvet lidt forskelligt.

Vores 3 årige hund har desværre spondylose i ryggen. Det er blevet gradvist værre det sidste års tid igennem, og i fredags røg hun på smertestillende, for at se om vi kunne mærke forskel på hende - og det synes jeg, at vi kan. Ergo har hun jo altså ondt af det, og vi skal have hende smertelindret. Både dyrlægen og jeg er meget interesseret i at få hende af det smertestillende igen - såfremt vi kan smertelindre hende på anden vis. På fast smertestillende som 3 årig er imo altid for tidligt, hvis der er andre løsninger - er der ikke det, så skal hun selvfølgelig have det smertestillende. Zazu er fundet på gaden i Rumænien, så hvad hun er blandet af, må stå hen i det uvisse. Men hun har den "klassiske" gadehunde-bygning, lang ryg og korte, skæve ben. Så at der opstår problemer, er vel nok desværre ikke så underligt. Hun har lette deformiteter i begge hofter og måske starten på lidt slidgigt, dog ikke noget der bekymrer dyrlægen ift at Zazu ikke udviser tegn på decideret hoftesmerter idet hun både hopper, springer, løber, leger mv. Så hun tror mere - udfra undersøgelse og røntgen - at det er spondylosen der generer hende, og hun har generelt også tendens til at spænde og dermed låse i ryggen, som hun det sidste års tid, jævnligt har fået løsnet op. Nogen der har erfaringer med at smertelindre spondylose på anden vis end medicinsk? Vore dyrlæge vil gerne, at vi skifter hende over på diætfoder fra Hills (J/D), da de har rigtig gode erfaringer med det - så det vil vi selvfølgelig prøve. Derudover påbegynder hun idag et fast massageprogram hvor der max kommer til at gå 8 uger imellem, her i starten kortere tid og så vurderes det ellers, alt efter hvor spændt og sådan hun er, hvor ofte det er nødvendigt, i de forskellige perioder. Hun har også BoT dækkener, både til udenfor og så netdækkenet, som hun ofte får på indenfor - i hvert fald især her i de kolde perioder. Jeg vil have snakket med dyrlægen om guld evt - er der nogen der har gode erfaringer med det? Kom gerne generelt med jeres erfaringer omkring spondylose

Det er umuligt at forudsige - nogle kan sagtens have to søskende, af samme køn, til at gå sammen, og andre gange går det galt. Men ganske rigtigt så frarådes det normalvis. Men generelt for Hundegalleri, så skal man ignorerer rigtig meget af det der skrives - de kan køre helt op i en spids, over ting som emnet egentlig slet ikke handler om. Jeg har fx to gadehunde, det er noget de er MEGET store modstandere af derinde og man skal høre for meget - så meget at jeg har slettet min bruger derinde :blink: Herhjemme har vi også en kombination som rigtig mange fraråder - 4 næsten jævnaldrende tæver. To af dem er kuldsøskende. De var dog adskilt fra de var omkring 5 måneders alderen og til de var lige knap 1 år. Den ene blev steriliseret allerede inden 1. løbetid (det var inden hun flyttede hjem til os, jeg personligt ville have ventet med at sterilisere til efter 2 løbetider) og den anden blev det lige efter 1. løbetid - pga. en akut livmoderbetændelse. De to andre er også steriliseret, men var begge mellem 2-3 år da det blev gjort. I den tid vi oplevede løbetider i flokken, gav det nu ingen uro - men jeg synes det er rart de alle er steriliseret, for at holde det nede med hormoner osv. Og uanset om de var jævnaldrende eller ej, eller der også var hanhunde i blandt, så ville jeg neutralisere, når ingen skal indgå i avl. Men dét er en smagssag og mange mener ikke man skal neutralisere uden der er sygdom bag. Vi har ingen problemer i mellem vores fire tæver, alle er mellem 3-4 år nu. De er fra hhv. november 2011, januar 2012 og september 2012. Vi går også meget op i at de ikke skal have lov til at klare alting selv - de må gerne irettesætte hinanden, og de må gerne bede de andre fise af osv. men respekteres dette ikke fra modparten, efter de første advarsler, så går vi ind og fjerner, inden der kommer en advarsel for alvor. Jeg ønsker ikke at nogen af dem skal presses derud hvor det kan ende i et slagsmål - og den slags har vi heldigvis altid været forskånet fra. Det er jo helt og holdent op til jer, om I vil se om/hvordan det kommer til at gå - opstår der problemer, så må I jo tage den derfra. En idé kunne måske være at lære dem at være alene med et børnegitter imellem, således de ikke kan tage nogle kampe når I ikke er hjemme fx. Det gjorde jeg med mine gamle hunde, som der var problemer imellem. Dem turde jeg ikke have til at gå sammen, når jeg ikke var hjemme. Vores nuværende er der som sagt ingen problemer omkring, så de er alle sammen sammen når de er alene. Men vil man være på den sikre side (ifht. om der sker noget når man ikke er hjemme), så er en opdeling da en god idé i hvert fald. I skal i hvert fald være obs på dem når de bliver kønsmodne, om der er optakt til ballade imellem dem. For nogen fungerer det som sagt fint, og for andre gør det ikke. Og den kombination der som regel fungerer bedst er han og tæve, med nogle år i mellem - derfor anbefales det. Men der er jo ingen regel uden undtagelse. Men ingen kan fortælle hvordan det kommer til at gå med jeres to - det kan gå begge veje. Så det er jer der skal gøre op med jer selv hvad I har det bedst med og føler jer mest trygge ved. At vores flok fungerer har vi måske været heldige med, måske har det en betydning hvordan vi håndtere mindre konflikter osv. osv. - og måske er det tilfældigt, og det kunne måske lige såvel have gået den anden vej. Det kan man ikke forudsige.

Jeg vil også sige water walker, det tror jeg er den mest skånsomme form for genoptræning Vi har været igennem et forløb på i alt 20 gange med Liva (som var afsted 2x ugentligt) og hun fik genopbygget sin muskulatur meget hurtig. Faktisk havde 10 gange været nok, og så kunne vi have klaret resten derhjemme ved dagligdags-ting, men nu hvor jeg havde tiden, så valgte jeg så at snuppe 20 gange i stedet, så hun hurtigst muligt fik genopbygget muskulaturen. Men både Magtor og dyrlægen var meget imponeret over hvor hurtigt hun fik sat muskler igen! :5up: Og ellers har jeg trænet med hende på sådan nogle donuts - oppustelig dimmer som de skal stå på, for at øve balancen - og så lave sit/dæk/stå øvelser derpå. En luftmadras kunne også bruges. Også bare noget så simpelt som at kaste en håndfuld mad ud på en luftmadras, så går hunden stille og roligt deroppe, for at finde maden, men den skal samme tid bruge balancen.

Jeg tænkte også mere overlade hunden til politiet vs selv at få den aflivet. Jeg er ikke i tvivl - jeg vil aldrig nogensinde overlade en hund i politiets varetægt, så skal jeg nok selv tage den til dyrlægen istedet.

Da vi var oppe og få synet bil for to år siden, havde ham der havde stedet, netop lukket sin Schæfer væk, da vi kom ind. Hunden stod over i sin løbegård, inde på værkstedet - jeg sagde at han ikke skulle lukke den væk for vores skyld, vi var vant til hunde - så han lukkede hunden ud igen. Den var vældig sød og meget snaksaglig, den finder så et stykke karamelpapir på jorden og begynder at gnaske på det - jeg går med det samme hen til den og aer den, og åbner herefter munden på den for at pille karamelpapiret ud af munden på den - helt uden at den hverken trak sig, gjorde modstand el.lign. Alt imens kunne jeg høre en "aaaaaaarh...." i et meget nervøst toneleje, da han så jeg stod med hånden inde i munden på hans Schæfer. Ikke som i at det måtte jeg ikke - men mere som at dét var godt nok de færreste der turde omgås hans hund så tæt, sagde han, og så havde det måske snerten af, at han ikke helt stolede på den? Han lød i hvert fald ikke overbevidst om at det var sikkert, det jeg havde gang i Men altså havde sådan en hund klappet tænderne sammen om min hånd, så havde det da 100% været min egen skyld. Men det kan godt være det han frygtede, hvordan jeg ville reagere og hvem jeg ville give skylden, hvis den havde bidt mig - det tænker jeg næsten. Og det kan jeg godt se bagefter - men jeg ville jo bare pille papiret ud af munden på den, så den ikke slugte det. Og som sagt var hunden hverken nervøs og da slet ikke aggressiv. Den var meget glad for os, selvom vi var fremmede, ville SÅ gerne snakke og ville gerne lege med mig, da jeg havde pillet karamelpapiret ud af munden på den, så der var absolut ingen fare på færde.

Liva smiler - ikke bare med åben mund og ser glad ud - men hun løfter læberne og viser tænderne. Hun gør det oftest når hun sidder på skødet af folk og gerne vil snakkes med - altså at de skal kigge på hende, ae hende, snakke til hende osv. sådan rigtig nærkontakt. Jeg har oplevet flere der tror hun viser tænder af dem - knap så behageligt når hun sidder på skødet af dem og nærmest helt oppe i hovedet på dem også For ikke-hundekendere kan jeg sagtens se, at det ligner hun viser tænder - men for mig er det dog MEGET tydeligt at se forskel. Hun har også en bestemt lyd, som hun meget bruger når hun vil i kontakt med folk, og igen for ikke-hundekendere, så opfattes den oftest som knurren. Så man skal altså have lidt kendskab til hunde, før at man forstår Livas intentioner - ellers tror man at man har en knurrende og tænder-visende hund på skødet, og det kan jeg godt forstå er knap så rart Men for Liva er hendes smilen, et forsøg på at komme i nærkontakt med folk. Det er meget tydeligt. Hun ser simpelthen så vanvittig sød ud når hun gør det :hjerte: Og hvis man ikke reagerer, så begynder hun at slå folk med en pote eller også kaster hun sig bare ned ovenpå dem, så de skal gribe hende, for at hun ikke dratter udover sofaen. Men så fanger hun da deres opmærksomhed!

Ville du overlade Aslan til politiet?

Ja jeg vil også sige, at uanset hvor stor en klovn og inkompetent ejer jeg mener Mopper er, så fik jeg sgu ondt af hende, da hun skulle sige farvel til Pixie netop fordi man fuldstændig kunne sætte sig ind i, hvis det var én selv. Puha. Og uanset hvad man mener om Mopper eller Pixie og hele situationen - hvis man så skal sætte sig selv i Moppers sted, så er det jo netop der hvor man ikke mener ens hund skal aflives pga. det der er sket - og hvem ville så lade politiet hente sin hund?! Forhåbentligt ingen. Om Moppers opfattelse er korrekt eller ej, det er jo ganske rigtigt en anden situation - men Mopper mener jo ikke at Pixie har gjort noget så galt, at hun skal aflives. Og så lader man forhåbentligt ikke sin hund aflive bare sådan lige.

Nu er der jo ingen der ved hvor Pixie er endt henne, men i følge Linse var det vidst til nogen som havde nogle JRT. Man kunne jo håbe på, at det ér erfarne hundemennesker, og som tager hånd om Pixies problemer og hjælper hende. Sker dette ikke, ja så er det fuldstændig hul i hovedet at sende hende videre - men hvis hun er havnet hos de rette folk, som gider bruge den tid hun kræver, så mener jeg stadig det er i orden Og ja, det ville jeg også mene selvom det var en Rottweiler. Der er forskel på om hunden er fuldstændig umotiveret aggressiv, og det er fuldstændig ligegyldigt om den er stor eller lille, eller om den har fået en rigtig uhensigtsmæssig adfærd pga. en virkelig inkompetent ejer. Havde Mopper nægtet at gå af med Pixie, så mener jeg også Pixie skulle have været aflivet, fordi Mopper virkelig overhovedet ikke aner hvad hun laver. En hund skal ikke undskyldes eller sendes videre for enhver pris - en aflivning gør jo trods alt ikke ondt. Men Pixie var jo så misforstået, stresset og understimuleret som en hund overhovedet kan være - så jeg mener ikke at hun har fået den adfærd uden grund - grunden er hendes inkompetente ejer. Nej en understimuleret og stresset hund bør ikke bare reagerer sådan - men bare udfra de klip vi har set i TV, hvor jeg har set Moppers omgang med Pixie, så har jeg simpelthen fået så ondt i maven HVER gang. Det kan altså ødelægge enhver hund, ikke kun at være understimuleret og stresset, men samme tid også været dybt misforstået, få overskredet sine grænser gang på gang og generelt bare ikke blive behandlet særligt pænt.

Nu afprøvede jeg lige vores tæppe igår, med vores fire tøser - og jeg kan godt se, at det er smart, at de alle er små. De kan godt komme ind i alle lommerne - men mange af opgaverne har godt nok trælse lommer til store hunde. Vi købte vidst nok 4 opgaver ekstra, udover de tre der hørte med. Men til vores fungere det fint og de kan endda bruge den to og to af gangen :5up: