Sitto

Vi var til uofficiel nosework prøve igår - dvs. det var sommerafslutning på holdet og så kom der en dommer ud og dømte os. Vi var igennem alle fire elementer: beholdersøg, udendørssøg, køretøjssøg og indendørssøg. Beholdersøget og udendørssøget rockede hun totalt! 23 sekunder på beholdersøget og 17 sekunder på udendørssøget. Køretøjssøget kom jeg til at trække hende ned, da hun hoppede op af bilen, i stedet for at kalde hende ned, og det gjorde hende lidt usikker på om hun måtte fortsætte - så jeg kom til at tolke hendes kiggen op på mig som en markering, men det var egentlig nok nærmere en "Må jeg godt?" - så det var en fejlmarkering fra min side af. Få sekunder efter fandt hun dog duften virkelig fint - ca. 30 sekunder efter start. Indendørssøget gik hun i gang med rigtig fint og søgte virkelig intensivt på egen pote i starten men blev lidt frustreret over ikke at kunne finde den. Hun markerede flere gange tæt på, og blev tydeligt frustreret over at den ikke blev godtaget at duften var dér - men det var ikke tæt nok på. Så her brugte hun hele tiden på 3 minutter, men hun fandt duften uden at jeg fik af vide hvor den var - så det endte med at hun arbejdede sin hen til den helt selv. Alt i alt en ret flot præsentation af en unghund på knap 8 måneder synes jeg. Og så fik vi nogle rigtig gode kommentarer og fif med til hvad vi skal arbejde med - og det er klart hendes selvstændighed når hun bliver frustreret - hun skal fortsætte alligevel og ikke søge hjælp hos mig. Og jeg skal blive bedre til at afbryde kontakten når hun søger hjælpen, så hun ikke forventer at jeg guider hende. Men det skal helt sikkert nok komme. Nu er der træningspause indtil august og den tid vil vi bruge på at arbejde med selvstændigheden og så tage træning med ud i forskellige miljøer. Når engang vi begge er klar, vil jeg rigtig gerne til prøver med hende. Men det er bestemt ikke kun hende der skal lære - når man har været vant til agility træning og ellers træner rally, så skal man virkelig tage sig selv i at LADE VÆRE med at guide og hjælpe!

Nix hun er altså min! Har sagt at jeg tager hende med hjem når jeg kommer på besøg i morgen. Så må hun sgu lige komme forbi Chut og få en tår mælk og lege med søskende når Maria ikke er hjemme - skulle jo nødig risikere at hun tager hende tilbage

Nej det ved jeg. Men den store reklame der er midt i tråden, dén var der i hvert fald ikke før - og den synes jeg er temmelig generende. I toppen, bunden og ude i siderne er fint - men at de kommer midt i det hele og i så stor størrelse, det virker ret generende.

Hvad laver de irriterende reklamer her lige pludselig?

Ideer til kjole til søsters bryllup? Det er først til efteråret, men vil gerne finde ud af i hvert fald hvilken type det skal være. De skal giftes på rådhuset og min søster er ikke i et kæmpe hvid skrud - hun laver min mors gamle brudekjole om og laver den lidt mere causal. Dresscode er farverigt og festligt. Det skal ikke være sådan en total tætsiddende kjole. Den må gerne fremhæve former dog, men den må gerne være lidt løsere omkring maven. Har ikke tænkt mig at give flere tusinde for en kjole, så max budget er 1000kr og gerne billigere!

Det er for mig stadig ligegyldigt at træningen ikke ligger op af den anden alene tid, jeg forlader ikke vores hunde efter en arbejdsdag. Jeg kunne ikke drømme om at omplacere mine hunde for at tage et job - enten måtte jeg så finde noget andet, hvis dagene alene bliver for lange og ellers må jeg jo finde pasning. Der er andre løsninger end at omplacere sin hund.... Men jeg forstår ikke hvorfor du bliver ved med at køre rundt i det fuldtidsjob, det har jeg jo skrevet at det sagtens kan være foreneligt med hund, så skal man bare ikke noget i hverdagen hvor hunden ikke kan være med! Så må man prioritere sin fritid til sin hund.

Nu skrev jeg HVIS, altså at hvis træningen er 2 timer væk fra hunden - altså må TS jo så selv korrigere mig hvis jeg har antaget forkert. Og så ser jeg for øvrigt ingen forskel på om hunden er alene dag eller nat - arbejder ejer nat, så sover ejer jo om dagen. Det giver samme tid i ro for hunden. At du vælger at have hund med et 37 timers job, 2 timers transport daglig plus afhentning af barn, det er jo dit valg. Jeg ville aldrig selv have hund under de forhold, hvis ikke jeg havde mulighed for at få hjælp til pasning af hund så alenetiden blev skåret ned. Jeg kan jo sjovt nok kun råde ud fra hvilke forhold jeg mener er optimale for en hund. Ikke hvad du mener. Men i mine øjne er der stor forskel på hvad en hund finder sig i og hvad der dermed kan fungere og så hvad der er optimalt.

Læs nu lige hvad jeg skriver - 37 timers job PLUS at være væk 2 timer dagligt derudover til træning. Er det tilfældet, nej så mener jeg absolut ikke man skal have hund. Men en almindelig arbejdsuge har de fleste jo, men så er de sørme også nødt til at prioritere hunden i fritiden.

Hvis du skal arbejde 37 timer og derudover være væk 2 timer dagligt for at træne, så synes jeg ikke du kan tilbyde en hund et ordentlig liv. Det bliver alt for mange timer hunden skal være alene.

Jeg må indrømme at jeg ikke kender noget til at gadehunde bare skal skånes - jeg har selv én gadehund og havde to indtil sommeren 2016. Og jeg har virkelig brugt tid, kræfter og ikke mindst penge på de issues de har haft med. Den eneste der "bare" skånes ift. ét af problemerne, det er Camy som har enormt svært ved at være helt alene hjemme - men hun er fuldstændig glad og tryg ved at være alene sammen med vores andre hunde. Og da vi har 4 i alt er det aldrig et behov vi har, at hun skal være helt alene hjemme - så jo, der skånes hun. Det ser jeg simpelthen ikke nogen grund til at hun død og pine skal trænes igennem. Men ellers skånes de ikke - så arbejdes der med problemerne i stedet. Camy er en til tider forsigtig og lidt sensitiv pige men ellers virkelig sød, nem og velfungerende. Hun skal have lov til at hilse på nye hunde i sit eget tempo, og det får hun så lov til - det er helt okay for mig at hun kan være lidt forsigtig i nogle situationer. Det betyder ikke at hun ikke sættes i de situationer, det betyder bare at vi tager det i hendes tempo. Så det arbejder hun jo også hele tiden med, når hun er i de situationer. Zazu blev delvist skånet - men Zazu fik desværre store adfærdsmæssige problemer pga. smerter og deraf også stress. Det var på ikke muligt for Zazu at kapere ret meget af gangen, og derfor skulle der arbejdes med det i små bidder - dvs. vi havde fokus på 1-2 problemområder, og alt andet blev hun skånet fra indtil vi var klar til at tage fat på et nyt område. Børn i hjemmet og generelt også på gåture blev hun skånet 100% fra fordi det var et virkelig stort issue for hende - fordi børn er så utilregnelig i deres lyde og bevægelser. Vi nåede desværre aldrig dertil hvor vi fik arbejdet med det område - hun fik fred i juli 2016 pga. smerter som var årsag til at hun fik adfærdsmæssige problemer men nej jeg kæmpede virkelig en kamp, tog de problemer op som hun kunne kapere og arbejdede med dem i hendes tempo og skånede hende fra resten. Det var vi nødt til. Men jeg kender ingen andre med gadehunde der bare skåner dem fremfor at arbejde med deres problemer - har heldigvis heller aldrig hørt det blive anbefalet. Selvfølgelig kan der være nogle ting som man må erkende at man ikke kan træne sig ud af, for det er altså ikke alt man kan det ved, og så må man selvfølgelig skåne hunden fra de situationer. Men de ting der kan trænes væk, skal da selvfølgelig trænes. Det vil da give hunden et langt nemmere liv

Det er lidt sjovt at læse tilbage i den her tråd - de bekymringer og ikke mindst forhåbninger jeg havde ift. at tilføre en ny hund til flokken. Og jeg kan nu her 4 måneder senere kun sige at bekymringerne blev manet til jorden og forhåbningerne blev opfyldt til fulde! Camy har så absolut fået sig en ny bedsteven og der er igen kommet den harmoni i flokken som jeg savnede efter vi mistede Zazu. Camy har igen en der elsker at lege med hende og som deler samme interesser - og Ayo har igen fået fred for Camys forsøg på at invitere til leg og kan nu selv vælge hvornår hun har lyst til at deltage i legen og ikke hele tiden skal påduttes leg som hun hurtigt synes blev for voldsom. Hvor Camy er, er Vega - og omvendt. De følger hinanden som små skygger og det går begge veje. Det er ellers ingen hemmelighed at Camy faktisk nok var den der var MINDST begejstret for at vi slæbte en lille hvalp med hjem. Men i takt med at Vega voksede, blev Camy mere interesseret i hende. Jeg tror simpelthen ikke Camy vidste hvad hun skulle stille op med sådan en lille størrelse.. Men det har heldigvis ændret sig - og det forventede jeg også at det ville gøre. I dag har de begge enormt stor glæde af hinanden! De putter sammen, leger sammen, graver sammen, spiser på samme pude osv. osv. Camy har igen fået en der elsker at være lige så meget udenfor som hende (når det ikke regner vel at mærke.. ) og efter vi er flyttet på landet og de har fået 4000kvm indhegnet have, så bruger de endnu mere tid i haven nu end de gjorde før. Så det kan heldigvis konstateres at det var den helt rigtige beslutning at give Camy en hvalp i julegave

Jeg tror du kan få ret meget bil for pengene hvis du kigger på Dacia kender flere der har dem og er glade for dem. Har dog ikke selv erfaringer med dem. Dog skal du være obs på at i nye biler laves mange steder en indsnævring i toppen af bagagerummets åbning, så selvom burets mål burde kunne være i selve bilen, så er det ikke sikkert det kan gå ind - det problem fik vi da vi købte vores Peugeot 308sw sidste år! Og det fortalte bilsælgeren at det laves på mange nye biler - noget med aerodynamikken..

Håber det var hvalpen der tissede af glæde og ikke kæresten Og stort tillykke med hvalpen, hvor ser han dejlig ud

Skønne billeder og hvor er Ayla bare smuk

Det bliver med garanti ikke noget problem. De dækker jo bare ikke skavanker de har i forvejen. Vi har skiftet forsikring to gange og vores flok tæller (og talte med Zazu): patella luxation operation, dårlige hofter hos både Zazu og Camy, diskusprolaps hos både Zazu og Camy, allergi hos Ayo, hår på indersiden af øjenlågene hos Liva - og det har aldrig været et problem at skifte. De dækker jo bare ikke de skavanker og sygdomme der er inden skiftet.

Vi fodrer 50/50 vådfoder og tørfoder og det bliver ca. 6.000kr. om året - for FIRE hunde!

Vores får ingen rester el.lign. som en del af deres kost. De kan få en lille bid som en lille godbid indimellem - men da vi har en med allergi overfor gluten, svin, okse og fjerkræ, så udelukker det store dele af vores kost. Men under alle omstændigheder ville de ikke få rester som en del af deres primære mad og leverpostej ville jeg til alle tider holde igen med - det har både et højt salt- og fedtindhold. Vores fodres med 50/50 vådfoder og tørfoder. Veksler mellem forskellige mærker - de skal bare alle være fri for gluten, svin, okse og fjerkræ. Så det er primært fodertyper med fisk, kanin, vildt, lam eller hest vi bruger.

Se lige de her skønne tøser

Det er hun helt sikkert også! At grave er Ayos absolut største interesse. Og hvis hun finder et sted hun gerne vil grave når vi går tur, men hun fx ikke må lige der, så ligger hun sig ned og nægter at gå med der findes ikke noget bedre end at grave hvis du spørger Ayo. Og nej hun har aldrig fanget noget, hun graver bare

Lidt spam fra livet på landet :hjerte:

Jeg ville ikke turde have en epilepsihund sammen med andre hunde uden opsyn - heller ikke med kamera på. Man hører om rigtig mange epilepsihunde der er meget konfus efter sådan et anfald og sågår bider ejeren hvis man ikke passer på, så det tænker jeg meget nemt kan ske med hundene også - og hvad så hvis den hund der bliver bidt (ved et uheld) bider igen. Tænker det kan ret hurtigt ende grimt

Jeg har (heldigvis) ingen personlig erfaring med epilepsi, men jeg har hørt det omtalt flere gange at epilepsihunde ikke bør være alene sammen med andre hunde, da det kan gå ret galt under sådan et anfald hvis de andre hunde kommer tæt på og hunden i anfaldet bider fra sig osv. Som sagt ingen personlige erfaringer, men det er hvad jeg har hørt og tænker det giver rigtig god mening.

Årh det var en trist overskrift at logge ind til... Men sikke et skønt og langt liv hun fik :hjerte: søde Sheila. Sov sødt Og kæmpe kram til dig :ae:

Hvis jeg var dig ville jeg forsøge mig med Clomicalm - og hjælper det heller ikke, ja så ville jeg give ham fred. Det lyder ikke som et værdigt hundeliv som han har det. :ae: Men for din egen skyld så ville jeg nok forsøge mig med Clomicalm - så du også med ro i sindet kan sige at du HAR afprøvet alle de muligheder der var. Det ville jeg i hvert fald personligt foretrække. Men du må ikke tro at du har fejlet i hans opvækst og det har givet ham de her problemer. Nu har jeg fulgt dig både lidt herinde og på hundegalleri og du har altid fremstået som en meget ansvarlig hundeejer som vil din hunds bedste - vi begår alle fejl - men en hundeejer som dig KAN simpelthen ikke begå fejl i så stor en grad at det kan ende med den her adfærd! :ae: Det er uden tvivl en medfødt "fejl" i hans sind. Og du må heller ikke føle at du vælger "den nemme løsning" hvis du ender med at give ham fred. Du har kæmpet en kamp for ham og hvis han ikke bliver bedre end han er nu, så bliver livet for stor en kamp for ham - og så ER det den bedste løsning at give ham fred men med garanti også den hårdeste! Vi sagde farvel til Zazu i sommers pga. smerter. Hendes smerter gav hende også en meget problematisk adfærd og gjorde hende også meget stresset. Vores liv var fyldt med hensyn til hende og hele vores hverdag var bygget op omkring at få HENDES liv til at køre så smertefrit som muligt. Men da jeg ikke længere var i tvivl, om at vi ikke kunne gøre mere for at hjælpe hende til et godt liv, så fik hun fred. Og ja vi blev fri for alle de hensyn vi havde levet med - men det var absolut ikke den nemme løsning. Jeg vil 1000 gange hellere fortsat leve med samtlige hensyn og flere til, hvis det betød jeg kunne have beholdt min elskede Zazu. Men uanset hvor mange hensyn vi tog, så kunne det desværre ikke gøre hende smertefri. Men savnet er frygteligt og det føltes absolut ikke som den nemme løsning - det føles som den værste og sværeste beslutning nogensinde. Men jeg VED det var den rigtige - for Zazu. Fordi vi havde gjort alt vi kunne for hende - det var desværre bare ikke nok. Kæmpe kram til dig. Det er så hårdt at gå rundt med de tanker - men du må for guds skyld ikke slå dig selv oveni hovedet og tro at du har fejlet eller at du tager den nemme løsning hvis du ender med at give ham fred :ae: kan han ikke hjælpes mere, så er det den eneste rigtige og mest ansvarsfulde beslutning, selvom den er hård :kys:

Camy låser også i bækkenet nogle gange, og vi kommer ikke hos Magtor længere. @Stjernetosse plejer at kunne rette det vha massage, så tager det måske en gang mere el.lign men til gengæld er det også en meget mildere behandling end at få det "trykket"/skubbet på plads.