Sitto

Jeg vil give dig helt ret i at meget af adfærden kan skyldes at hunden har lært hvordan man fanger opmærksomheden - og det er også derfor irettesættelser ikke dur, for hunden opnår netop opmærksomhed - og mer' vil have mer'. Så idéen med ikke at lave noget på hundens forespørgsel for en periode, er også en god ide. Men - jeg mener ikke at en flatcoated retriever stimuleres nok med gåture og et søg. Sporet skrives der jo også er indimellem og langt fra dagligt. Hvis der ikke sker mere en gåture og et søg i løbet af dagen, så vil jeg stadig holde på at hunden bør stimuleres mere mental. Det trætter jo altså på en anden måde end en gåtur.

Kunne du ikke spørge opdrætter om de vil sende en mail/sms med jeres kontaktinformation til de andre hvalpekøbere? På den måde videregiver de ikke information, som de ikke har fået lov til, men de andre får jeres kontaktoplysninger, og bliver bekendt med jeres ønske om at komme i kontakt med dem - og så kan de jo kontakte jer hvis det er gengældt

Jeg tænker umiddelbart heller ikke hun stimuleres nok mentalt - det er super fint at I laver søg med hende, og indimellem laver nogle spor - men hvor meget laver I på daglig basis sådan fast? Altså udover gåture. Og som der nævnes, så får hun også hvad hun gerne vil have, hver gang I siger nej til hende - negativ opmærksomhed kan sagtens være bedre end ingen :blink: så jeg tænker I skal i gang med at aktivere hende noget mere (hvis ikke i laver noget mere end et søg, sådan fast hver dag) - så hun er træt, og ikke selv finder på unoder. Det er bedre at mindske adfærden vha. andre løsninger end irettesættelser hele tiden, fx måske mere aktivering. Tygger hun i noget hun ikke må, så gå hen og giv hende noget hun må tygge i i stedet, eller afled hende med noget andet. Hvis vores tigger opmærksomhed - ikke ved at tygge i ting, men enten skrabe på os eller ved at give lyd - og jeg ikke gider, så rejser jeg mig og lader som om jeg lige skal noget i køkkenet - så følger de interesserede med derud og ser hvad jeg skal. På den måde afbrydes deres adfærd, uden jeg henvender mig til dem, og de får altså ikke den opmærksomhed - negativ som positiv - som de ønsker, men jeg får det resultat jeg ønsker - nemlig afbrudt deres adfærd. Giver I hende noget at gnave i? Fx et stort råt ben? Det er en god og rolig aktivitet, som de kan bruge lang tid på. Vores splitter i øvrigt også legetøj ad og hygger sig gevaldigt med det - de får legetøj alligevel, da de jo netop synes det er sjovt at splitte ad. Har købt en del bamser i genbrug, netop til formålet at dem må de gerne splitte ad og så kan de smides ud bagefter. Og så har jeg købt noget dyrt og holdbart legetøj, som de bare leger med, uden at splitte det ad.

Jeg har også haft fundet en halvsøster til min gamle hund - ikke lige herinde, men på Jubii's hundeforum, som var der hvor mange var inde, før vi flyttede herover. Håber du finder nogle søskende til din hund! Ellers kan du måske også have held på Facebook som der nævnes, og ellers tænker jeg Hundegalleri - der er rigtig mange mennesker tilmeldt derinde :5up:

Men hvis man sætter sig ordentligt ind i racen, så vil man jo hurtigt finde ud af at fx en Dansk Spids, ikke er en hund der kan nøjes med en halv times gåtur i villakvarteret. Uanset at der er et mærkat der hedder "selskabshund" på racen. Så problemet er vel egentlig nærmere at folk ikke sætter sig ordentlig ind i tingene, før de anskaffer sig en hund? Og den type mennesker tror jeg altid vil findes, uanset hvor meget man skærer tingene ud i pap for dem.

Vi har ikke katte, men særligt Zazu er meget obs på fremmede katte, gøer af dem og jagter dem. Nu går hun altid i snor på vores gåtur, men fremmede katte i haven bliver jagtet ud for fulde drøn og med en ordentligt verbal skideballe. Og det får hun lov til - jeg gider ikke have katte i vores have, så så må folk holde dem på egen grund istedet Men hvis de gik løse, så fik de naturligvis ikke lov til at løbe efter katte. Og når vi møder katte, træner jeg altid ro med hende. Men hjemme i haven, der er det bare ærgerligt, og alle hundene vil have katte ud af haven - hvis ikke de jager dem væk, så gør jeg alligevel. Altså ser jeg den, inden jeg lukker hundene ud, så går jeg ud og jager den ud. Men er der en kat, som jeg ikke har set, ja så bliver den jaget ud af hundene - og sådan er det. Jeg gider ikke gå og tjekke haven igennem hver gang, som sagt så må folk holde deres kat på egen grund. Jeg tror ikke det er så meget racebestemt, jeg tror det handler om det enkelte individ. Jeg tror på at nogle hunde aldrig kan lære det, men med rette træning, så tror jeg de fleste kan acceptere katte i hjemmet, men ikke nødvendigvis fremmede katte.

Lidt flere blandede november billeder af banditterne Lille tullefis som elsker sit nyt vetbed-tæppe i stuen :hjerte: Fortrukne sted til at spise på - her spises der tørret hestehale og slappes max af imens :blink: Fodersøg i haven i dag - brrr det var koldt! Da jeg mandag morgen satte mig og lavede religionsaflevering - dette var Livas reaktion. Jeg overvejede meget at følge trop og snuppe en lur henover computeren også På gåtur i deres nye 3meters liner På marken Liva på marken med dækken på. Hun fryser noget hurtigere end de andre når græsset er vådt! Ayo i gang med at grave - og nu med 10 meters line på. Når man begynder at rende om hjørner med mig når det er tid til at tage hjem af, så bliver "straffen" en 10 meters line, til vi er enige om indkaldet igen Hygge med tørret hestehale. For lidt over et år siden var det her ikke muligt - at de kunne ligge ved siden af hinanden og spise snacks der var ekstra lækre. Zazus lunte var ekstremt kort. Lige indtil hun i efteråret 2014 kom en tur ud til Magtor og fik rettet sin ryg. Nu vil hun gerne være tæt på de andre igen, også selvom der er mad involveret. :hjerte:

Jeg har heldigvis "kun" prøvet at få aflivet én hund (hvilket også var al rigeligt!) - og det var hos min gamle dyrlæge - men der var de så søde at med det samme vi ankom, fik vi lov til at komme ind i et rum for os selv - ikke deres almindelige konsultation, men et ekstra rum hvor der både var et gulvtæppe på gulvet og bløde stole man kunne sidde i. (Tror de normalvis bruger det både til ekstra rum såsom hvis der bare skal klippes negle, hunde der skal falde til ro efter beroligende sprøjte, laserbehandling mv) Og det var virkelig rart - altså så rart som det nu kan være i sådan en situation. Men det betød enormt meget at jeg ikke behøvede at sidde og tude foran alle andre i venteværelset, men at jeg kunne komme ind i et rum hvor vi bare var os - og så kom dyrlægen da han var klar.

Undskyld men.. nej Anne, det er da også for dårligt af dig at færdes ude med en aggressiv hund - din er jo trods alt stor må du lige huske! Vi mødte også engang en løs JRT som kom hen til vores med hele gebisset blottet og knurrede vældigt - jeg bad ejeren få fat i sin hund, men det havde han ingen intentioner om. Han havde gået den morgentur hver morgen i 3 år, så det skulle jeg fandme ikke lave om på. Hvis jeg havde et problem med hans løse hund, så kunne jeg fandme bare smutte i hundeskoven! Øh?! :hmm:

Jeg tror også du har helt ret - og at der helt sikkert ér mange tilfælde, hvor folk mener det er mere ok, fordi det er en lille hund - men når man så rent faktisk har en lille hund, som gør, og som man for alt i verden virkelig gerne ville have til at tie stille og man virkelig ihærdigt træner det - så er det knap så sjovt at se folk sende blikke efter én og nærmest være helt klart over hvad en stor del af dem formentlig tænker. Men sådan er det jo - jeg har heldigvis lært at ignorerer det og jeg bemærker ikke længere folk der passerer os, udover at jeg så har fokus på Zazu Hvis alle bare gad vise hensyn - ejere af store som små hunde - så ville alting gå SÅ meget nemmere. Men det sker nok først den dag at der er to torsdage i en uge... :blink:

Dét må da være noget der sælger. Veluddannede hvalpe!! :banan: :klap:

Sådan én tror jeg vi har købt Ayo af. Vi var oppe og besøge hende, blev inviteret ind i hendes hjem og sad i stuen hos hende. Vi så alle hvalpene og mor-hunden. Der var intet der fik alarmklokkerne til at ringe - vi snakkede og hun fortalte os at det var et ups-kuld mellem hendes egen hund (og påstået eneste!) og datterens hanhund. Vi var jo helt med på at vi købte hvalp af hunde der ikke er tjekket for noget, så dér blev vi jo ikke snydt (Ayo fejler så ikke andet end allergi, som heldigvis kan klares udelukkende med kosten). Men et upskuld, det var det helt hundrede ikke! I månederne efter kiggede jeg DBA og guloggratis igennem - ikke efter noget specifikt, jeg kiggede bare - og stødte på ikke mindre end 4 kuld fra hende, i de første to kuld var hvalpene så gamle, at de burde have været i huset, da vi hentede Ayo. De var også alle med 4 forskellige tæver. Hvordan og hvorledes det er foregået, og om Ayo er hentet i udlandet, ved jeg ikke - men jeg er ret sikker på at det ikke var Ayos mor vi mødte den dag. Mor-hunden var halv Malteser og halv Yorkshire terrier - og faren var så Papillon. Jeg kan gå med til at Ayo er blandet med noget Papillon, men jeg tror simpelthen ikke på at resten er blanding af Yorkshire terrier og Malteser.. :hmm: Set tilbage ved jeg godt at Ayo ikke lignede sine søskende, de lignede mere eller mindre Papillon-hvalpe (måske lidt mere fluffy, men farverne var der uden tvivl) - men jeg tænkte ikke over det, da de jo sagtens kan falde vidt forskelligt ud, når det er blandinger, og Ayo var dengang også mere mørk i pelsen (som yorkier jo ofte er som hvalpe fx) men hun er jo nærmest blevet helt rød - og ingen af de tre pågældende racer er røde i pelsen over hele kroppen.

Ja jeg er heller ikke imponeret. Jeg var heldigvis bare forbi alene, skulle hurtigt hente noget parafinolie til Camy der havde forstoppelse, så jeg valgte bare lige den klinik der var tættest på - men jeg blev mødt af to løse hunde og mens jeg stod ved disken og ventede, havde jeg pludselig en kat i hovedet - den sad lige oppe på disken og var ekstremt nærgående. Min allergi gik fuldstændig amok bare på de par minutter Hundene var nu søde - fordi jeg var alene. Men jeg gad absolut ikke møde dem, hvis jeg havde vores egen med, som i forvejen synes det er stresende at være til dyrlæge. Og Zazu vil meget gerne jagte katte, så det er heller ikke en særlig god kombi.

Som klinikassistent blev jeg ofte spurgt af de ældre mænd, om ikke vi også havde noget whiskey, i stedet for kun vand og kaffe.

Vi skiftede dyrlæge i februar - og indtil oktober måned - har vi været afsted én gang månedligt til negleklip med Liva, og så blev hun jo opereret i august. Og de lærte meget hurtigt at kende os, trods vi ikke havde været dernede i længere tid. De ved hvem jeg er når jeg ringer, de husker Livas navn og sætter sig på gulvet og hilser på hende med den gladeste stemme. Sådan en velkomst betyder virkelig meget for mig, også at de husker hende. :hjerte: Derudover har jeg intet imod ventetid, men jeg synes det er rart lige at blive informeret om det, hvis det er 15minutter+ fx. De sørgede også for til Livas mange negleklip at det selvfølgelig var samme dyrlæge, men også samme vet.sygeplejerske, så Liva ikke skulle forholde sig til en ny hver gang. Det var virkelig også en ting jeg satte stor pris på! Og så ingen løse dyr i venteværelset. Hverken andres eller klinikkens selv. Vi har en dyrlæge her i byen som har både løse klinikhunde og løs klinikkat! Jeg ville aldrig komme sådan et sted. Vores egen dyrlæge har heldigvis deres hunde i deres personalerum, og hentes kun ud - og helt under kontrol med sin ejer - hvis der fx skal vises fys.øvelser :5up:

Sov sødt Mille :hjerte:

Ah de findes altså - hørte selv i radioen engang at de lavede en fremlysning på en Dansk/Svensk Skovhund der rendte rundt på motorvejen :klap:

Jeg skal selvfølgelig også gøre alt jeg kan for at undgå hun kommer i situationer hvor hun gør - vi skal selvfølgelig træne på en afstand, hvor hun forholder sig i ro, og så belønnes for det. Men sker det at hun kommer i en situation hvor hun gør, så må jeg ikke aflede hende. Hun skal selv stoppe - bakket op af træningen med at hun gradvist finder ud af at belønningen jo kommer når hun tier stille - og som skrevet, hvis hun slet ikke ser ud til at stoppe, så må jeg gerne gå væk med hende, men igen uden at sige noget. Jeg har før afledt hende, gået lidt væk og trænet fx nogle kontaktøvelser til der var ro på, og så kigget på det pågældende igen. Det har absolut kun forstærket hendes reaktion, og hun begyndte at gø for at få mig til at aflede hende/give godbidder. Vi er stadig igang med at træne, men jeg har nu en hund som er langt hurtigere til at stoppe sig selv, og som ikke farer frem, men som kan finde ud af at blive hos mig og blive rost for at kigge på tingene (i stilhed!) dér. Som sagt er det ikke min tankegang, men en træningsplan vi har fået af en rigtig dygtig adfærdsbehandler. Årsagen til Zazus reaktion er en blanding af at hun har været rigtig bange for andre hunde, det er hun ikke mere, måske lidt usikker i starten, men ikke bange, og så noget stress. Og hvis hun får lov til at hilse på hundene, så er det ok - men ser vi hunde som hun ikke må hilse på, så opstår frustrationerne hos hende. Du må gerne skrive PB hvis du vil vide mere, så jeg ikke får lavet tråden helt off topic..

Fordi hun skal lære at være i det, hun skal ikke lære "det er forbudt at gø" - hun skal lærer at håndtere de frustrationer der opstår. Så længe jeg stopper hende, og det har jeg gjort et godt stykke tid, så har jeg kun forstærket hende i det. Hun er nødt til selv at lære hvordan hun skal håndtere situationen. Hvis hun ikke kan stoppe, må jeg gerne vende om og derved "trække" hende væk, men jeg må ikke bede hende tie stille. Hun gør ikke bare for sjov, men fordi hun bliver frustreret og så skal hun ikke bare symptom-behandles med et nej, hun skal lære at håndtere de følelser der opstår og lære at reagere mere hensigtsmæssigt. Og det virker :5up: ikke at det er den generelle løsning, men det er løsningen for Zazu. Det er ikke noget jeg selv har fundet på, vi har haft adfærdsbehandler på. Hensigtsmæssigt skal jeg selvfølgelig reagere INDEN hun føler trang til at gø, men ovenstående er hvis hun når at gø inden.

Jeg ved godt du ikke mente det sådan, men åh hvor er der mange der tænker sådan Men ifht at de lader den gø, så må jeg fx ikke stoppe Zazu - kun hvis hun virkelig ikke påtænker at stoppe selv - men hun skal selv afbryde sin adfærd. Jeg har før afbrudt hende, og det har kun forstærket hendes adfærd. Så nogle gange kan der være en grund til at de ikke bryder ind :blink:

Lige netop dét tænkte jeg ofte over i starten, efter Zazu var blevet overfaldet, og gøede noget så panisk efter alle hunde vi mødte - at folk garanteret tænkte at jeg havde en møguopdragen køter. Hvis så bare de vidste at Zazu var blevet jagtet rundt af en stor schæfer - som godt nok bed ud efter hende og havde hele gebisset frem for både mig og hende - hvor ejeren mente den baaaare ville lege og ingen intentioner havde om at stoppe den. Efter det er det én ting jeg aldrig selv tænker mere - hvis jeg møder en hund der gøer, stor som lille, så tænker jeg altid: de har nok deres grunde, og træner på det. Og om ikke andet vil jeg lade dem tvivlen komme til gode.

Og "til 3000kr hver" - ok, så det er ikke 2 for 1's pris?

Du må endelig ikke ramme nerverne - det er derfor man i en periode klipper ganske lidt af dagligt. Så man hele tiden holder sig udenfor nerven, men kommer tættere på den - og så trækker den sig hvis du er i tvivl om hvordan det gøres korrekt, vil jeg anbefale dig at få dyrlægen til at hjælpe. Hos vores dyrlæge koster det fx kun 107kr for negleklip inkl kyndig vejledning vi har én gang i måneden været afsted til klip med vores den ene, da hun var blevet rigtig utryg ved det. Det fik vi rettet op på via fælles hjælp og det var faktisk rigtig rart at se dem klippe hendes negle - de er nemlig kulsorte, vokser som ukrudt og nerven sidder for langt ude.

Jeg synes desværre tilfældene går begge veje - vi møder også store hunde som kommer tromlende, og ja de vil lege - men deres leg er alt, alt for vild for vores små - det fattede ejerne heller ikke. "H*n vil jo bare lege!" - jaaaaeh, men ligner vores nogen der synes det er sjovt? Nej. Forstår simpelthen ikke folk ikke kan tage hensyn, uanset hvad størrelse hund man har. For som du siger, så er det selvfølglig OVERHOVEDET ikke ok at mindre hunde humper eller tilmed angriber, selvom de "ikke er så voldsomme" (..som en stor) - lige såvel som det heller ikke er ok at store hunde får lov til at tromle de små "fordi det er bare leg". Gid folk gad tage hensyn til hinanden

Uanset hvad årsagen er til det, så må neglene altså ikke være så lange der - og de kan altid kortes ned. Nerven trækker sig ved klip, så hvis man klipper lidt af ofte, så trækker nerven sig ind og hunden kan få normallængde negle. Og hvis hendes poter er så hun ikke slider neglene naturligt, så skal du sørge for fast at klippe dem med max 14 dages mellemrum. Vi har selv sådan en hund og de klippes med max 14 dage imellem.