Sitto

Jeg har den seneste tid været SÅ tæt på at få klippet mit hår kort igen - var ved at være rigtig træt af det lange hår. Det hang bare, tungt og kedeligt... Så det var næsten altid sat op. Meeen beherskede mig alligevel, da jeg aldrig har haft så langt hår før - så tror også jeg ville være ked af at få det klippet af. Igår blev jeg så klippet - 3 cm af i længden (det trængte, det er vidst et stykke tid siden sidst...), skråt pandehår og så har jeg fået tyndet rætti' meget ud i høstakken! Tror næsten der lå lige så meget hår på gulvet, som jeg stadig har på hovedet - der var godt nok meget! Men er virkelig (!) glad for at jeg ikke lod det ryge til fordel for kort hår. Bare at få tyndet ud i det og lavet lidt pandehår har virkelig gjort underværker, synes jeg

Altså i vores er der ikke en lynlås bagi, men et decideret hul til halen? Der er lynlås i hullet, men det er ikke sådan en man lyner op bagfra, det hul er udelukkende beregnet til højtsatte haler. Det er der i hvert fald på både Ayo & Livas net- og vinterdækken. Zazu & Camys har det ikke, da det er gravhunde-modellen de har i begge, men de har heller ikke højtsatte haler som Ayo & Liva har.

Både Ayo og Livas model har hul til halen, så selv Ayos hale som sidder i en krølle henover ryggen, kan fint være der. Det har de modeller du har måske ikke, eller sidder de stadig træls?

Vi gik en anden eftermiddagstur, men kom forbi bænken igen og prøvede lige et fællesbillede mere - det her blev bedre synes jeg

:hjerte: Camy gad desværre ikke kigge hen mod mig, hun havde fået øje på ét eller andet spændende.

Vi har fået ny sofa - jeg tror Camy er ganske tilfreds med den

Første træning af "bliv siddende på tæppet!" som skal overføres til at de forhåbentlig skal lære at sidde der i ro, mens der kommer gæster ind. Første træning med Ayo & Liva og efter få minutter blev de begge siddende mens jeg gik 3-4 meter væk :5up: Et lille fælles fodersøg i haven efter gåtur ^^ Lidt blandet fra gåturen iPad ville ikke være med til at stille dem ordentlig, så I må lige få dem lidt rodet.

Nej kun øjensnasken. Den dårlige mave har ingen sammenhæng, det var blot en almindelig omgang mave/tarm-infektion.

Så er det tilbage hos Zazu & Liva.. Har sendt Claus, på Aarhus dyrehospital, en mail med billeder. Men han er desværre på ferie og først tilbage mandag.

Zazu har startet trenden herhjemme og de andre kopiere tydeligt. De har aldrig gjort det før Zazu begyndte på det. Hvis Liva sidder i sofaen ved siden af os, og forsøger at få vores opmærksomhed, og vi ignorere hende (fx fordi vi lige har siddet og stirret på hende og nusset hende de sidste 10 minutter ), så sætter hun sig nu op på sofabordet lige foran os - så KAN vi sgu da ikke undgå at se hende De andre er også begyndt med hvis de ligger i sofaen, og de gerne vil ligge på deres store pude eller sækkestol i stedet, som står overfor sofabordet - så istedet for at hoppe ned fra sofaen og gå udenom, så smutter de lige henover sofabordet og hopper jo næsten direkte ned i det dovne kræ! Så pas på - hvis først Dorit regner den ud, så har du måske også en Schæfer på bordene bagefter

Jeg tror bestemt også hun er begejstret for at stå for SÅ populær en tråd, at vi føler behov for at nævne den i ny og næ så ingen glemmer den :banan:

Kun i starten? Zazu gør det stadig indimellem men det tæller ikke - bordet er sort, hun er sort - så man kan jo næsten ikke se hende og så er hun der jo faktisk slet ikke

Nej den står søsterlagkage altså for

Ayo kunne ikke finde ud af at være alene i hele huset, hun havde det bedst med begrænset plads, da hun var hvalp - men hun skulle kunne se/høre at vi gik, så hun ikke var i tvivl. I vores lejede hus var hun i soveværelset, det lå op af entreen og ud til indkørslen - dvs hun kunne både høre hoveddøren og kunne se at jeg gik i indkørslen, gennem vinduet i soveværelset. Da vi så købte hus, kom vores soveværelse til at ligge i stik modsatte ende end entreen. Vi smed hende i soveværelset som hun var vant til, men hun gav sig til at hyle ret hurtig efter. Det slog mig så den med afstanden mellem soveværelset og entreen, og istedet flyttede jeg hundene ud i vores entre/bryggers sammen med alle deres puder, tæpper, bure mv. Og så var der ingen problemer. Alle fire hunde er kun på begrænset plads, dvs i vores bryggers. Ayo kunne sikkert godt overskue et helt hus nu, men de har ingen problemer med at være i bryggerset, og ved at det betyder sovetid. Og at lade dem gå i hele huset ville også komme i konflikt med vores alarmsystem, så det er ikke nogen god idé. Så selvom bryggerset ikke er et sted de opholder sig når vi er hjemme, så er det altså der de er alene og fuldstændig uden problemer. Jeg tager som sagt de fleste af deres sovesteder derud, og så får de altid et stykke tørret lammelunge når vi skal afsted. Så snart vi bærer tingene derud, så ved de godt vi skal afsted og det kan næsten kun gå for langsomt. Alle fire sætter/ligger sig til rette på puderne mv. De ved godt de skal være alene, og har ingen problemer med det. De sover al tiden væk. Jeg har optaget dem i lang tid, men jeg har afskaffede hurtigt de der kunstige scener der sættes op, som Anne beskriver, med at tage jakke, nøgler mv indtil hunden ikke reagere, og derefter farer ud af døren 100 gange i løbet af dagen. Det havde netop modsatte effekt på Ayo - hun blev stresset. Alene hjemme træningen gik fremad da vi begrænsede pladsen og kun trænede med hende én gang om dagen. Men det er jo så individuelt - lige såvel som at Ayo gav sig til at hyle hvis radioen var tændt da hun var hvalp, men sov derimod hvis den ikke var. Så vi har aldrig lyd på når de er alene.

Nu ved jeg ikke med agilityen, men flere streamingstjenester knytter koden til én enhed - altså enten ipad eller computer - og så kan du kun brug den der. Det er nok for at undgå at folk deler koder. Andre steder kan de så bruges på ubegrænset enheder, men kun én kan være logget på. Men visse tjenester låser dem altså til enheden, så det kun er dén der dur. Så det kan desværre ske at være sådan.

Den eneste regel vi havde - eller Michael havde, og som jeg måtte acceptere - var ingen hund i sengen. Ayo blev puttet i kurven ved siden af sengen og vågnede ca. hver 1-2 timer hele natten igennem og peb. Der gik ganske få dage inden han selv tog hende op i sengen, og der har hun været siden. Og idag sover vi selvfølgelig med alle 4 hunde i sengen, og når vi fx er på weekend i KBH hos min søster, så savner vi begge helt vildt meget at have hunde i sengen Da Camy var indlagt natten over fra søndag til mandag på dyrehospitalet, der var Michael ved at gå helt til over at hun skulle sove alene derude - og han sagde at hvis ikke hun kom hjem mandag, så troppede han op med sovepose og luftmadras og flyttede ind derude, så han kunne sove sammen med hende Ellers har vi ikke haft så mange regler - jo Michael ville ikke have de fik mad ved bordet. Det har hele vejen igennem været ham der har været værst til at give dem mad de får dog ikke mad ved bordet mere, det stoppede ret naturligt da Ayo fik allergi, så der er heller ingen der tigger mere. Det generede mig nu absolut ikke, da de gjorde det. Men ellers har vi haft ret begrænset med regler, så der har ikke været så mange at bryde. Hundene har hele tiden måtte være i møblerne, de sidder også tit med ved spisebordet, på hver deres stol stuen flyder af alt deres legetøj. De har mange flere puder/tæpper/kurve/bure mv end vi selv har siddepladser. Vores stue bærer meget stort præg af at der bor hunde og som fylder. De må gerne hoppe op. De må gerne gå med på badeværelset. Liva elsker at få lov til at sove ovenpå mit tøj mens jeg er i bad. Men det har heller aldrig været ting vi tænkte, at de ikke måtte. Dengang jeg havde Sitto var hendes yndlingssted i huset ude på badeværelset - det lå nemlig ovenpå vores fyrrum i kælderen, så gulvet var altid varmt. Så vi købte en kurv med et lammeskind i og satte derude til hende, og hvis ikke hun var sammen med os inde i stuen, så kunne vi altid finde hende derude. Gæsterne skulle lige vænne sig til at der lå en hund på badeværelset, som ikke havde i sinde at forlade sin kurv, bare fordi de skulle på toilet - men sådan var det, ellers måtte gæsterne smutte ned i kælderen og benytte toilettet dernede Vores hunde er generelt overalt, og vi elsker det begge to. :hjerte: De bliver heller aldrig forvist til et andet rum eller får af vide at de skal ligge i kurven. Tværtimod sidder jeg nogle gange på en af deres hundepuder, fordi der ikke lige har været plads i sofaen, eller HELT ude på kanten af sofaen, fordi der ikke er plads ellers :klap:

Zazu & Camys tre andre søskende er også kommet til Danmark og på Facebook er der oprettet en gruppe som vi alle er medlem af. Det er ret hyggeligt at se de andre søskende og hende som tog sig af hvalpene og mor i Rumænien, det er hende der har gruppen - så hun kan følge dem.

Vi har jo to gadehunde - de kunne dog lige såvel have været danske internathunde, omplaceringer eller blandingshvalpe til salg herhjemme. Vi ledte ikke efter en gadehund - vi ledte faktisk slet ikke efter en hund i det hele taget hvalpene var i Danmark da jeg fandt dem - det var Missing herinde som smed et billede op af Zazu. Hendes veninde havde adopteret Camy, og havde taget Zazu i pleje. Jeg blev smaskforelsket i billedet af Zazu og MÅTTE bare have hende. Det havde intet at gøre med at "ville redde" en gadehund. Hun kunne have været hvor som helst fra, og jeg havde stadig hentet hende :blink: at en gadehund så blev til to, det gjorde de jo så da Camy et lille halvt år senere måtte omplaceres, hun kunne ikke være alene hjemme uden en anden hund, og så var det at Missing ringede for at høre om ikke også vi ville have hende det er vi heldigvis glade for at hun gjorde og at få de to søstre samlet igen var det helt rette! :hjerte: Camy er en forsigtig lille pige i nye situationer og man skal respektere hendes grænser. Men tager man tingene i hendes tempo, så er hun en utrolig nem lille hund. Hun skal bare lige se nye folk an og hilse på dem, og så er der ikke noget. Hun er også hurtig til at blive glad for nye mennesker og opsøger dem gerne selv, vil vise dem bamser eller kysse dem i hovedet. Bor hun bare sammen med en anden hund og man har forståelse for ikke at presse hende, så kunne hun såmænd fungere de fleste steder. Zazu derimod er en noget anden hund. Hun kræver en del hensyn/tålmodighed. Hun er sådan en hund som jeg tænker kunne være blevet kastebold eller aflivet, hvis hun var havnet i en ganske almindelig børnefamilie som bare ønskede sig en klappe-hund til børnene, som de kunne lege med og gå ture med. Jeg tror også man skal passe på med at tage nogle af de mest "hardcore" gadehunde hjem som familiehunde - altså de hunde som har levet på gaden i mange år og måske i flere generationer. De skal i hvert fald ikke ud til hvem som helst. Og nogle gange tænker jeg heller ikke, at det er i hundenes bedste interesse at tage dem herhjem. Men sådan nogen som Zazu & Camy blev fx fundet i en papkasse med deres søskende og mor siddende ved siden af. Så det må jo være begrænset hvor længe de har siddet dér. De vi dog meget syge og to af de 7 hvalpe døde, måske derfor de blev sat på gaden, så deres liv i Rumænien bestod primært af dyrlægebesøg - og altså ingen socialisering, selvom de blev fundet som små. Så at de først sådan rigtig har set verden fra 4 mdrs alderen, det er nok også det der gør at de er lidt skeptiske overfor nye ting, sådan til en start. Men jeg er absolut ikke skræmt fra at få en gadehund igen. Trods Zazu kræver nogle hensyn og gør nogle ting mere besværlige, så elsker jeg hende noget så højt og har aldrig så meget som overvejet at hun ikke passede ind. JEG valgte at hente en hund, som jeg ikke vidste noget om udover rimelig basic facts, og så må jeg/vi jo så også tilpasse og indrette os herefter - og det har vi gjort. Jeg har det dog ikke sådan at næste hund skal være en gadehund igen, så vi kan "redde en hund", men jeg ville ikke være bange for at få endnu en gadehund, slet ikke - men næste hund kan lige såvel blive en dansk internathund, som det kan være en omplacering og som det kan være en racehund som vi følger fra hvalp og får hjem som 8 ugers. Det har vi slet ikke besluttet os for endnu, da vi har det antal hunde som vi skal have - så der går mange år endnu.

Nej det må være meget mærkeligt helt uden hund! Jeg følte det helt forkert herhjemme at Camy ikke var her - hun manglede virkelig - og det var kun knap et døgn OG vi havde stadig tre andre hunde herhjemme

Camy er vel hjemme igen, efter en nat på dyrehospitalet. Hun har fået væske ind via drop, samt noget antibiotika og kvalmestillende. De har givet hende morgenmad på dyrehospitalet, så hun har både spist og drukket og begge dele bliver nede :5up: hun blev hentet her kl. 14.30 og er hjemme og glad. Hun er selvfølgelig træt! Men hun er glad, halen er oppe og logre, hun følger med i hvad jeg laver, kommer når jeg går i køkkenet osv. Så det er absolut store fremskridt :hjerte: det var godt for hende at blive tanket op med væske! Hvad angår øjenbetændelsen, så er der heller ingen spor af det idag - ikke hos nogen af hundene. Dyrlægen vil derfor udskyde biopsien. Han får ikke noget ud af at lave den nu, når der ikke er noget at se. Så vi skal se an en 3 ugers tid - er det ikke kommet retur inden da, så tror de det bare er gået i sig selv igen, og så gør vi ikke mere. Kommer det retur, så bestiller vi tid. Og ellers forholder vi os sådan de næste 3 uger, at Liva gerne må komme til genoptræning og de må også gerne komme til almindelig træning, vi skal bare lade vær med at have direkte nærkontakt med andre hunde. Efter de 3 uger, hvis der ikke er kommet noget tilbage, så kan vi begå os som vi har lyst til. Så det er sådan status er nu.

Dejligt at hun er blevet udskrevet :banan: :hjerte: Er det i weekenden du kommer til Fyn igen efter hende?

Jeg kan nikke genkendende til mange af dine ting i dit indlæg. Vi har en hund på 3 år som blev smidt på gaden i Rumænien, fundet sammen med mor og søskende, og var meget syg mens hun var i Rumænien. Hun kom til DK da hun var 4 mdr gammel, og efter 14 dage i pleje i DK, så flyttede hun herhjem. Så hun har selvfølgelig noget bagage med, men hun er uden tvivl den i kuldet der er faldt mest ud - vi har også hendes søster herhjemme, og hun er slet ikke sådan. Zazu har altid været lidt forsigtig overfor fremmede mennesker/hunde. Hvad angår hundedelen blev vi klart sat tilbage da hun blev overfaldet af en Schæfer som hvalp, men den del er hun kommet ret godt efter ifht angsten overfor andre hunde, som opstod efter overfaldet. Hun er stadig forsigtig og usikker overfor nye hunde, men hun er ikke decideret bange for dem - som regel vil hun gerne hilse nu, hun skal indimellem bare liiige tage tilløb til at turde. Men hun er en meget verbal og udadreagerende hund. Ser hun en hund på gåturen og hun kan se at hun ikke kommer til at hilse på den, så begynder hun at gø. Hvis hun kan se at hun gerne må hilse, så gør hun højst sådan lidt afdæmpet, men som regel ikke. Hun køre ikke op så i hvert fald. Hun er meget usikker overfor fremmede mennesker. Nu har vi haft hende i lidt over 2,5 år og i al den tid har hun aldrig haft en dårlig oplevelse med mennesker, tværtimod gør jeg meget ud af at folk hun møder skal være en god oplevelse for hende - det sætter sig ned og hilser på hende nede i hendes højde og lader hende komme til dem, uden at opsøge hende selv. De får godbidder de giver hende. Gæster herhjemme er altid forbundet med en ekstra lækker tyggeting, plus godbidder fra gæsterne af. Og alligevel er og bliver hun bare ikke god til fremmede mennesker, uanset om vi møder dem på gåturen eller de kommer her i hjemmet. Hun er god til at stresse og køre sig selv op, så hun kræver rigtig meget støtte, for at håndtere forskellige situationer. Fx når der kommer gæster. Lader vi hende bare være, så gør hun og stresser, og kan finde på at nappe gæsterne i benene. Hvis jeg er der for hende og guider hende, så går det meget hurtigere. Vi går udenfor og tager imod gæsterne sammen og følges med dem ind. Herefter hilser de lige hurtigt på hende, mens jeg er lige ved hendes side, og så giver jeg hende en lækker snack. Folk sætter sig ned ved bordet, og når først vi har siddet lidt der, så er der ingenting - så kan folk bevæge sig rundt som det passer dem, og hun ligger bare i sin kurv eller trisser rundt. Men situationen med at de kommer ind i vores hjem, er klart mest problematisk for hende - bagefter kan hun sagtens slappe af, også på egen pote. Børn er hun meget usikker på - er de rolige i både bevægelse og lyd er hun ok. Men det er børn jo som regel ikke - og hvis de sætter i et hvin eller giver sig til at løbe, så fare hun hen og laver udfald mod dem. Det har vi valgt at tage konsekvensen af, fordi jeg simpelthen ikke stoler på hende ifht børn, og det er hverken fair for børn eller Zazu - så vi har valgt at børn ikke er mulige at have med på besøg herhjemme. Det er der vidst mange der synes er noget underligt noget, men sådan er det. Andre vil ikke have hunde på besøg, og vi kan altså ikke have børn på besøg :blink: store børn er dog ok, fordi man kan fortælle dem hvordan de skal begå sig. Men generelt at have en masse eller fremmede mennesker på besøg, det kommer Zazu aldrig til at trives med. Eller være med steder henne hvor der er fremmede gæster fx. Så når vi er til familietamtam så er hundene også herhjemme imens, og så køre vi før. Det genere mig nu ikke det fjerneste - jeg vil faktisk allerhelst hjem til hundene igen alligevel Både min mand og jeg er heldigvis ret asociale mennesker, så dem som er på besøg her er mest den nærmeste familie, som hundene trods alt har set en del gange efterhånden (til fødselsdage, jul mv). Zazu kræver fokus på gåture hvad enten der kommer folk, hunde, cyklister mv forbi. Lader jeg hende passe sig selv og bare går videre, så hænger hun ude i snoren og stresser. Sætter jeg hende i en sit og sætter mig ned ved siden af hende og roser hende så snart hun kigger på hvad end der nu kommer forbi uden at gø, og så ellers giver godbidder, så køre hun ikke op (med undtagelsen af synet af visse hunde). Det bliver hele tiden bedre, med at hun generelt ikke køre så meget op - men tendensen har hun absolut. Jeg tror aldrig Zazu bliver en helt normal hund - hun bliver aldrig en hund der ikke stresser, hun bliver aldrig en hund hvor vi kan have gud og hver mand på besøg, hun bliver aldrig en hund der kan slæbes med alle mulige steder osv. osv. Mistrives Zazu? Nej det vil jeg absolut ikke mene. Hun stresser i visse situationer, og har meget brug for at blive guidede i disse situationer, men derudover er hun den kærligste, gladeste og dejligste lille hund. Hun er ikke generelt stresset og eller usikker. Kun i visse situationer. Og vi bor heldigvis i en lille landsby og med masse af skove omkring, således vi kan vælge at lave nogle træningsture her i byen hvor hun netop udsættes for de ting hun køre op over, så vi kan træne dem, men uden det bliver i en for stor mængde (som det ville inde i byen) og ellers køre i skoven med hende, hvor hun ikke behøver koncentrere sig om andet end at snuse og hygge sig. Ville hun mistrives hvis ikke vi havde overskuddet til hende og til at tage de hensyn hun kræver? Ja helt bestemt! Min pointe er - hvis I er indforstået med de hensyn jeres hund kræver, såsom at han ikke bare skal have lov til at rende rundt for sig selv når der kommer gæster, men at I er nødt til at hjælpe ham med at tackle disse situationer, at I er nødt til at køre hjem fra familiesammenkomster før alle andre (men sådan er det generelt for folk med hunde) osv., så vil jeg absolut mene at en hund med specielle hensyn kan have et lige så dejligt liv som alle andre. Men er man kørt surt i det og bare synes det er træls, så ville hunden måske nok have bedst af at få fred. Det røre ikke os det fjerneste at vi ved at vi ikke kan stole 100% på Zazu, vi ved i hvilke situationer det er og så må vi jo bare sørge for at hun ikke ender i de situationer hvor hun napper folk i benene fx. Det røre ikke os at der ikke kan komme børn herhjem - eller at vi skal hjem fra familiesammenkomster før alle andre. Men gjorde det det og vi syntes det var et træls liv med hund, så ville det også påvirke Zazu - hun ville hurtigt mærke at hun var i vejen, og det er absolut ikke et liv for en hund heller. Har I mod på at kæmpe videre? Så er det måske en idé at få nogle nye øjne på igen for hvordan I støtter jeres hund bedst muligt. Har I ikke mod eller mere energi til at kæmpe videre? Så vil jeg mene hunden har bedst af at få fred. Og dét er altså også en helt ærlig konklusion at komme frem til! Det gør ikke ondt på en hund at få fred, husk det. Jeg ved selv hvor meget det kræver at have en hund der skal tages hensyn til - og hvis man ikke føler at resten af tiden med hunden kan opveje det x1000, som det uden tvivl kan for os, men så bliver det for surt - både for jer og hunden.

Kan godt forstå du savner hende! Har de nogen ide om hvor længe hun skal være indlagt?

Haha ja det er nok de færreste der ringer og brokker sig over manglende symptomer hos sin hund Jeg ville også være fint tilfreds med at det evt er en virus som nu er gået i sig selv for good - men ikke at vide om det kommer igen, om de evt kan smitte imellemtiden alligevel osv., synes jeg er ret træls. Når nu vi har bøvlet med det så længe, så var det sgu da rart om de i det mindste kunne holde den kørende til tirsdag, så vi kan få svar men nu må vi se - det får dyrlægen lov til at vurdere, om han får noget ud af fx en blodprøve, hvis der ingen snask er tirsdag. Og hvordan vi skal forholde os mens vi evt venter på at det kommer retur.

Tak, ja du står jo selv i en ordentlig omgang med Ronja også det er bare ikke sjovt!