Hop til indhold

Sitto

Members
  • Antal indlæg

    7.325
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    38

Alt der er opslået af Sitto

  1. Det ville ellers være "nemt" om det bare var en allergisk reaktion på noget i foderet fx. Så jeg ville virkelig gerne have at det "bare" er en allergisk reaktion, men jeg er bange for at det ikke er, netop fordi det smitter Isolation bliver svært. Det tror jeg slet ikke kommer til at fungere
  2. Det smitter - alle fire har jo været involveret i det herhjemme. Pt er Ayo ikke, men resten er - dog værst med Zazu & Liva, Camys er lidt mindre. Og sådan har det været alle gange - første gang startede Liva det, og de andre fik det. De efterfølgende gange har Zazu startet det, og hun smitter lynhurtigt de andre. Det smitter ikke så længe de er under behandling, hvis de respondere hurtigt på behandlingen. Men så længe de ikke er i behandling, så smitter det lynhurtigt! Du nævner pollenallergi hvilket også er en god mulighed - men det jeg ikke kan få opklaret er om øjenbetændelse, som følge af en allergisk reaktion, kan smitte. Egen dyrlæge og vet.sygeplejerske hos Aarhus Dyrehospital mener IKKE det kan smitte. Kun hvis det er en almindelig øjenbetændelse. Og hvis det ikke kan smitte, ved en allergisk reaktion, så kan det ikke være en allergisk reaktion.
  3. Ja det ville jo til dels være oplagt, bortset fra at de jo også fik tørfoder/vådfoder til morgenmad, mens de fik barf - og så at dyrlægen+vet.sygeplejerske ikke mener at en øjenbetændelse som allergisk reaktion, kan smitte :hmm:
  4. Afventer lige opkald fra øjenspecialisten hos Aarhus Dyrehospital. Vet.sygeplejersken derude mener heller ikke det bør kunne smitte hvis det er en allergisk reaktion. Vores egen dyrlæge var jo inde på at siden Zazu hele tiden starter det - undtagen første gang, hvor det var Liva - at det KAN have en sammenhæng med at hendes immunforsvar måske ikke er så godt, da hun havde hundesyge som hvalp. Liva har startet det af ukendt årsag - men når Zazu så først er smittet - så kan det ikke slås ned hos hende igen, og derfor starter hun det igen og igen, og smitter jo så de andre. Det giver jo meget god mening. Men hvordan pokker kommer man så af med det lort, når de jo netop respondere på behandlingerne, men Zazu bare får det igen og igen efterfølgende. :hmm: Jeg tror snart jeg er blevet gråhåret! Håber øjenspecialisten har en idé. Men kom endelig med input hvis I har flere!
  5. Nej, det mener dyrlægerne ikke er nødvendigt, når tuberne/flasken på ingen måde er i kontakt med hundenes øjne - og det har de ikke været, det er jeg 110% sikker på. Og de respondere jo positivt på behandlingerne øjeblikkeligt. Dagen efter start af behandling er al snask/betændelse væk, og er det hele vejen igennem behandlingen. Så det virker jo - i den periode de dryppes.. I dråberne? Det tænker jeg ikke, da de netop respondere super fint på behandlingerne. Der var jo tydelig irritation af øjnene på Liva da jeg startede med at dryppe øjnene i saltvand - og efterfølgende fik Zazu det jo også. Så der har jo været noget. Jeg har heller aldrig haft øjenbetændelse blandt mine hunde før. Og det er sjældent det er så svært at slå ned på voksne hunde. Jeg har kun haft det blandt mine to gamle katte én gang, og der klarede sterilt saltvand det. De plejer også bare at have almindelig søvn, og det har jeg aldrig været bekymret over - det her er noget helt, helt andet. Som skrevet har hundene ikke haft hver sin tube/flaske, da dyrlægerne ikke mener det er nødvendigt, når det slet ikke røre øjet - og det kan jeg stå fuldstændig inde for at de IKKE har gjort. Jeg har naturligvis vasket hænder og brugt forskellige vattotter. Og "truslen" om narkose er for at forsøge at skrabe i det - hvis det er kronisk, kan man skrabe i det så det bliver akut - men det er mere hvis de ikke reagere på behandlingerne, og det gør de jo. Derfor er dyrlægen også lidt på bar bund. Det er også forsøgt at blot vaske omkring øjet, det hjælper heller ikke. Der er naturligvis tjekket for om de producere nok tårevæske, og det gør de. Og nu har de jo haft omkring 14 dages pause fra drypning, og det er jo kommet igen.
  6. Men kan øjenbetændelse, som følge af en allergisk reaktion, smitte? Det mener dyrlægen ikke umiddelbart. :hmm: Og de fik jo også, et godt stykke tid op til stop af barf, tørfoder og vådfoder til morgenmad uden problemer? Men jeg synes det er et lidt sjovt tilfælde at det kommer da vi stopper helt med barf. Så jeg tænker umiddelbart også en allergisk reaktion - men det skal kunne smitte så, ellers passer det ikke ind. Hmm..
  7. Jeg prøver også lige at ringe til Aarhus dyrehospital idag.
  8. Ja nu bliver jeg simpelthen snart sindssyg!! Vi tager lige forløbet fra start - D. 5.juni om aftenen opdager jeg at Liva har noget hvidt snask i øjenkrogene, weekenden over skyller vi med saltvand og det ser ud til at hjælpe. Sidst på ugen efterfølgende tager det dog lidt til, og jeg beslutter at ringe til dyrlægen næste morgen - hvor Zazu meget passende pludselig også har klatter i øjnene, disse er tilgængelige tydeligt gule. Vi behandler alle hunde med Isathal i en uge. 3-4 dage efter endt behandling får Zazu det igen. Herefter starter vi i samråd med dyrlægen behandlingen op igen, denne gang i 14 dage. Hundene respondere super fint på behandlingerne begge gange, men igen efter de der 3-4 dage kommer det retur.... Det er efterfølgende Zazu der starter balladen igen. Hun bliver ved alle undersøgelser tjekket for indadvendte hår, ridser mv, men der er ingenting at se. Vi sættes i behandling med en væske med binyrebarkhormon i - i en uge. Igen respondere de super fint og det forsvinder. Igen 3-4 dage efter er det retur.... Vi starter igen samme behandling op (med binyrebarkhormon væsken), denne gang i 14 dage. Det har kun været de ramte hunde der bliver behandlet med denne, da den er ret krads, mens de andre undervejs har fået isathal gelen, for at være sikker på at de ikke skulle rende rundt med noget undervejs også. Det er så gået fint efterfølgende, i en 14 dages tid, må det vel være. I den seneste uge har de haft lidt øjensnask igen, men hvidt, og ikke voldsomt. Jeg har dryppet med saltvand, men der kommer igen meget snask. Ayo har ingenting - Zazu & Liva har nu, det er mest hvidt - Camy har haft lidt gult. Igen er det Zazu der starter balladen. Ikke på noget tidspunkt i alt det her - siden juni - har deres øjne løbet i vand, været halvt lukket eller de har kløet i det. Overhovedet. Og det undre mig ærlig talt - det synes jeg jo det burde ved regulær øjenbetændelse? Øjnene har dog været lidt røde, hvis man hiver ned i nederste øjenlåg. Øjensnasken har hele vejen igennem været mest hvidt, men med noget gulligt indimellem, og det er værst om morgenen. Jeg har lige kigget tilbage og kan se at vi skiftede fra barf og til vådfoder/tørfoder D 2/6 - og første gang det opstår er 5/6. Men skulle det være en allergisk reaktion hos en af hundene, så burde det jo ikke smitte? :hmm: Men vi har bare aldrig bøvlet med det før, overhovedet. De har dog været vant til, på barf den seneste tid op til at vi stoppede, at få tørfoder/vådfoder til morgenmad, uden problemer. Hvorfor bliver det VED med at vende tilbage? Hvorfor virker de ikke til at være generet over det? Hvorfor var det Liva der startede, og nu er det Zazu der starter hver gang? Og HVAD SKAL VI GØRE....? Hjælp! Dyrlægens næste skridt er ved at være der hvor de vil ligge Zazu i narkose. Åh jeg er bare ikke meget for at de skal rode hende i øjnene.. Men det kan jo blive nødvendigt. Magtor har dog haft hunde med kronisk ørebetændelse, som har fået det væk via kranio sakral terapi, og vil gerne forsøge det på Zazu omkring øjnene. Så den mulighed skal også afprøves. Men er der nogen der har oplevet noget lignende, har bud på hvorfor eller ideér til hvad der ellers er af muligheder? Er sgu ved at være lidt smådesperat, og hundene er ved at være pænt træt at få dryppet øjne! Men en øjenbetændelse, som allergiske reaktion, KAN den smitte?
  9. Jeg tror ikke der er nogen der mener det er småting at Ronja har haft diarre lidt længere end hvad der er normalt ved almindelig dårlig mave. Men - Lise ringer til sin sædvanlige dyrlæge idag, og hvad der sker der efter, det ved du ikke. Du har på forhånd besluttet at Lise lader det være ved den telefonsamtale - det kunne jo være at dyrlægen sagde at Ronja skal til dyrlæge idag ja, det ved vi ikke. Men Lises plan er at ringe til dem idag, og det må siges at være første skridt. Derfor siger jeg rolig nu. Det er jo ikke fordi Lise ikke gør noget.. Og at påstå at Lise ikke har erfaring nok til at se faresignalerne, det kan du ærlig talt ikke være bekendt at konkludere - det ved du slet ingenting om.
  10. Ej birgitta... Rolig nu. Lise har skrevet at hun ringer til dyrlægen imorgen (idag). Hun er i forvejen nervøs over at Ronja pludselig har en hjertesygdom, som hun ikke har hørt noget om før - kunne vi måske skrue lidt ned for at Ronja snart dør af dehydrering og dårligt hjerte?? Altså jeg er helt med på at det KAN ske i alvorlige tilfælde, men Lise har jo en aftale med dyrlægen om at kontakte hvis det er blevet værre, hvilket det ikke er. Og hun ringer til sin sædvanlige dyrlæge idag. Og eftersom Ronja er en voksen hund og hun både spiser og drikker, så tror jeg altså ikke at hun dør af dehydrering. Min pointe er bare - jeg synes du køre det hele op og giver Lise flere bekymringer end hvad der er nødvendigt.
  11. Nej jeg tørrer dem kun hvis jeg kan se de er så våde, at jeg ved de kommer til at fryse uden at blive tørret. Men ellers får de lov til at rende ind, inkl mudder i pelsen og på poterne, så støvsuger jeg bagefter
  12. . Jeps! Camy ramte et hul på marken under leg. Hun støttede ikke ordentlig på benet. Vi så tiden an til dagen efter, hun støttede stadig ikke - snakkede med Christian fra Magtor som sagde han lige syntes jeg skulle give det en dag mere. Næste dag støttede hun SLET ikke på benet. Ud til Christian som fik hende rettet og ganske rigtigt havde hun fået et ordentlig vrid i sin hofte, det var helt skævt på hende. Hun blev rettet og fik laser. Efterfølgende kunne hun stadig halte hvis hun fik trådt forkert, så der måtte lige tre gange massage til, førend vi var problemet helt kvit. Så jeg ville nok få Mysla tjekket hos Magtor eller lignende God bedring med hende Camy har for øvrigt ingen tegn på at skulle have dårlige hofter, men var MEGET påvirket af at have lavet sådan et voldsomt vrid i hoften.
  13. :ae: Men godt I kom afsted og det blev opdaget, selvom om det absolut ikke var det forventede svar
  14. Liva kan heller ikke fastes, hun kaster galde op og bliver tydeligt (endnu mere!) skidt tilpas. Hun får udkogt havregrød og senere tilsat lidt dåsemad i, og det tog det da hun havde meget, meget tynd mave for en uges tid siden. God bedring med Ronja :ae:
  15. Vi kommer ikke til at have flere end de 4 vi har nu. Flokken er så harmonisk og de har ikke noget behov for at få flere ind, og går vi her i byen så luftes de max 2 og 2. Vi har kun dem alle 4 med på én gang når vi går ude i skovene. Så det giver jo lidt ekstra, plus Zazu generelt kræver lidt ekstra. Det er perfekt med de 4 vi har, de er en fantastisk flok og er lige tilpas, men flere skal vi ikke have. Det skal også være sådan at jeg kan klare dem alene, og der er 4 max for mit vedkommende.
  16. Jo for dælen, fortsæt endelig :banan: jeg er ofte alene med hundene pga Michaels arbejde, og jeg kan altså sagtens være alene med alle 4. Så kom du bare i gang
  17. Det var også Michaels konklusion. Det krævede en del overtalelse at jeg måtte hente Zazu, og dermed øge flokken fra 2 til 3. Da Missing så ringede og spurgte om vi ville have Camy også, sagde jeg at det måtte jeg lige snakke med Michael om, men at der nok ikke var den store chance. Han overvejede det max 2 minutter og sagde "Tjaaaa om vi har 3 eller 4 kan sgu være lige meget, nu vi er deroppe af" :klap:
  18. Zazu & jeg gik en hel øvet bane til træning idag - hun var simpelthen fantastisk at gå med. Hun var på og glad og kunne øvelserne :banan: det var SÅ fedt. Sådan en virkelig god træning kan man dælme leve længe på! Vi gik dog banen med snor, da der er en tæve på holdet, hvor ingen af de to kan lide hinanden. Er hun der ikke, så kan Zazu nu sagtens gå uden snor. Men better safe than sorry :blink: og pyt med snoren, hun var simpelthen skøn, skøn, skøn at træne med :hjerte: dygtig lille pølsehund!
  19. Jaja det siger du nu - jeg havde heller aldrig troet jeg skulle have mere end to hunde. Nu kan jeg slet ikke forstille mig KUN at have to hunde! Pas på, det griber om sig... :klap:
  20. Jeg har gramset hvalpe idag. Hoooooooooold nu op de er kære!!!! :hjerte: Og mor Willa var SÅ sød, man måtte hjertens gerne låne hendes babyer, og så ville hun forfærdelig gerne også selv snakkes med. Hun stod op af mig med forpoterne på mine skuldre, virkelig sødt Hvis ikke man var hvalpeskruk inden, så blev man det da efter sådan et besøg..... :hjerte: så søde som de tumlede rundt oveni hinanden og legede. Eller forsøgte at sutte på ens fingre, når mor Willa gik med mælkebaren og sådan en hvalp der forsøger at lyde farlig i leg med søskende, det er nok noget nær verdens sødeste lyd!!
  21. Min erfaring siger mig at dyrlægen sjældent er den rette til at vurdere hundens overvægt - de siger det i hvert fald mange gange ikke. Jeg kender mange decideret fede hunde, hvor det aldrig er blevet påpeget hos dyrlægen. Vores egen Liva har heller aldrig fået påpeget at hun bør tabe sig 500g - hun vejede 6 kg, og skal ned på 5,5kg - pt er hun på 5,7kg. Men det vægttab er ikke påbegyndt pga dyrlægen har sagt det, for det er aldrig blevet påtalt. Liva er jo så absolut ikke fed, heller ikke med 500g for meget på sidebenene - men det ER for meget og særligt når man nu er opereret for patella i to knæ. Derfor synes jeg det er mærkeligt at dyrlæger ikke er mere obs på det. Jeg har også decideret spurgt min gamle dyrlæge om ikke Liva var for tyk - hvor jeg godt vidste hvad jeg selv mente, men lige ville høre hans mening - og nej det syntes han da absolut ikke. Hvorimod både Magtor og Livas massør vil give mig ret i at hun i hvert fald skal af med 500g. Det kan sagtens være det skal være mere, men når hun rammer de 5,5 kg og dermed har tabt 500g, så vurderer vi om hun skal tabe sig yderligere.
  22. Nu var vores hunde godt nok ikke gamle da vi lavede om i fodervanerne, men de havde dog været vant til fri adgang til foder i et par år - men da vi endte med at have fire steriliseret tæver, så så jeg det ikke rigtig længere som en mulighed med fri adgang til foder. Jeg skiftede fra den ene dag til den anden, og det har aldrig givet problemer. De får mad morgen og aften, med cirka 12 timer imellem måltiderne. Eller de får vel nærmest tre gange, den ene af vores hunde har brug for en lille håndfuld foder lige inden sengetid, da hendes mave ellers går tom i løbet af natten og hun bliver dårlig - så det får de jo så alle - mængden er bare trukket fra det de har fået tidligere. Men som én foreslår så ville jeg også tilbyde den gamle mad nogle ekstra gange i løbet af dagen, og så ende med at trappe det ned til 2-3 gange, alt efter hvor mange gange om dagen i fodre. Fri adgang til foderet skal i hvert fald afskaffes - selvom ingen af dem grovæder, så spiser den yngste jo stadig for meget, nu hvor et vægttab er nødvendigt.
  23. Udover det økonomiske aspekt, så vil jeg også sige at den største forskel er transportmuligheder, hvis man ikke har bil, og pasningen. På de punkter er en hund bare langt nemmere. Og så længe man "kun" har to hunde er det, som de andre også nævner, særligt vigtigt at have hvalpen med alene afsted og også træne alene hjemme uden den voksne. Hvad angår forholdet til den nye hund ikke bliver så tæt, så er det ikke noget jeg kan nikke genkendende til. Jeg føler mig lige knyttet til alle - og skulle jeg endelig udvælge en og sige jeg har et stærkere bånd med, så er det Zazu - og hun kom altså som nr 3. Vores er en sammentømret flok på fire, de elsker hinanden og har ufattelig meget glæde af hinanden - men der er ingen tvivl om at de stadig foretrækker os som nummer 1. Så min erfaring er at man sagtens kan blive lige så tæt knyttet til alle, og selvom de har hinanden, så ødelægger det altså ikke forholdet hund/ejer imellem, slet ikke. Men føler du at du har tiden, økonomien og mulighederne for at få det hele til at gå op i en højere enhed, så vil jeg sige go for it! Det er FANTASTISK at have flere hunde sammen :hjerte: Jeg synes ikke der var den store forskel på at have en eller to hunde, i hvert fald ikke i den forstand at det føltes som en byrde - selvfølgelig er der ekstra ting, men der er bare så meget ekstra glæde ved det
  24. Stort tillykke med fødselsdagen :tillykke:
  25. Kunne du ikke snakke med din bank om en 20.000krs kassekredit fx? Pengene kan jo hurtigt sættes ind igen, når du har fået dem tilbage fra forsikringen Jeg ville i hvert fald personligt aldrig benytte dyrlæger i udlandet.
×
×
  • Tilføj...