Sitto

Sitto blev kremeret og urnen er gravet ned i mine svigerforældres have. De har lavet et specielt bed til formålet, som er pyntet med blomster, et lille springvand og en lille mindesten. Det er virkelig fint :hjerte: men jeg har fortrudt rigtig meget at vi gravede urnen ned.... Jeg ville ønske at jeg havde haft urnen herhjemme. Så sådan bliver det fremover. Sker det i en weekend at en hund sover ind herhjemme, så betaler jeg gerne ekstra for at få lov til at aflevere den hos en vagtdyrlæge - jeg ville have et meget svært med at skulle have kroppen herhjemme hele weekenden men den ville altid komme hjem til mig i en urne! Kan slet ikke have tanken om at hunden bare ender som affald - nix, herhjem igen! :hjerte:

Liva havde noget på kinden for nyligt der lignede hotspot - dyrlægen kiggede på det, og kunne se det kunne skrabes væk. Inden under sad kæberne fra en flåt. Det var ikke hotspot, men indtørret væske over er større areal pga flåtens kæber - men det kunne have udviklet sig til en byld og hotspot, hvis der ikke blev gjort noget. Behandlingen for Liva var at vi klippede stedet fri for pels og så skulle jeg rense med klorhexidin. Så skulle kæberne gerne komme ud selv, og ellers skulle jeg komme og få antibiotika, hvis det blev til en byld. Men vi klarede heldigvis det hele med klorhexidin. Så det er måske værd at kigge rigtig godt efter om det kunne være noget ala det, nu du siger du tror det kan være startet pga en flåt.

Det gør mig ondt Umulia :ae: sov sødt Vinnie! :hjerte:

Jeg er sikker på at politiet handlede efter bedste overbevisning og evne, for at redde den lille hund og sørge for at den angribende hund ikke skadede andre heller. Det er altid nemt at være klog når man ikke står i siuationen - og der er sikkert nogle ting der kunne være gjort bedre. Det jeg bryder mig mindst om er klart at de valgte at kvæle hunden til den døde. Det har jeg det lidt svært med, må jeg indrømme. Men jeg stod heller ikke i situationen - og havde de ikke mulighed for at holde hunden nede, til der kunne komme en dyrlæge, ja så var det da bedre at kvæle den, fremfor at den angreb enten mennesker eller hund igen. For aflives det skulle den, uden tvivl! Jeg vælger at stole på at de handlede efter de muligheder de havde - og missionen lykkedes. Den lille hund blev reddet og den anden blev aflivet, uden andre kom til skade. Nej det er ikke behageligt at tænke på at den blev kvalt ihjel, det indrømmer jeg gerne, men den havde jo formentlig selv fortsat til den lille hund døde - og så var det her trods alt bedre. Dengang Zazu blev forsøgt overfaldet af en Schæfer, der var jeg også villig til hvad som helst. Den strejfede hende i nakken flere gange, men fik heldigvis ikke bidt sig fast - til gengæld jagtede den hende rundt i flere minutter, mens hun skreg. Vi kunne ikke få fat på hverken Zazu eller Schæferen, men samtlige gange Schæferen kom forbi mig forsøgte jeg at sparke den, i håbet om at få losset så hårdt til den at den røg ned - det lykkedes ikke, jeg ramte den ikke. Men til sidst fik jeg fat i nakkeskindet på den og kylet den ned i jorden og efterfølgende blev den også fulgt tilbage til sin ejer i nakkeskindet og med hele gebisset blottet - og jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad med den hunds ve og vel. Det eneste jeg tænkte på var Zazu! Så havde jeg stået i den siuation at den tilmed havde haft Zazu i gabet, så havde jeg også gjort hvad som helst for at få hende fri derfra, uanset hvor meget den anden ville blive skadet ved det! Det er altid nemmere at sidde derhjemme og sige hvad man vil gøre - noget andet er når man står i situationen. Jeg har også altid svoret at jeg aldrig ville kunne håndtere et påkørt dyr - men den dag en hund blev kørt ned for øjnene af mig og slynget 100m hen af asfalten og blev liggende, med blødning ud af øret, brækket ryg og brækket forben - der tog instinktet fuldstændig over (altså jeg aflivede den ikke, men forholdt mig fuldstændig rolig i siuationen og sørgede for få fat i både ejer, dyrlæge mm og berolige hunden). Det er i en anden grøft ja, men blot for at pointere, uanset hvad man forestiller sig hjemme i sofaen, så tror jeg instinktet tager over i sådanne situationer - med nogle mere eller mindre heldige reaktioner måske, men man vil altid forsøge det bedste man kan i den situation man står i, det er jeg ret sikker på. Jeg bebrejder ikke de betjente noget som helst. Det var fantastisk at de reagerede så hurtigt, og fik reddet den lille hund! :5up:

Så kom Acana foderet hjem! Deres nye variant med lam. Tøserne var utrolig interesseret da posen blev åbnet - de fik en smagsprøve som røg ned med det samme, og uden betænkningstid. Det samme gjaldt aften- og natmåltidet. Så jeg tror det er godkendt heldigt nok når jeg købte 18 kg... den lokale dyrehandel tager 599kr for 11,4 kg Acana. Den danske zooplus tager 499kr for samme mængde eller 18 kg for 649kr! Det er godt nok billigt! Og så er det inkl fragt! :5up:

Vi bruger Svensk Djurapoteks Athlet :5up:

Nej jeg er gået væk fra barf. Liva havde alt for mange opkastninger på det og det var svært at holde hendes mave ordentlig kørende, så vi var ofte oppe om natten fordi maven rumlede, og hun skulle så også ud og spise græs og kaste op. Camy havde også opkastninger - det kunne jeg ikke lige finde et mønster i, men hun gør det ikke på tør-/vådfoder. Så nu får de tørt og vådfoder blandet sammen. Og så får de dog stadig rå ben 1-2 gange ugentligt.

Så kan vi vidst godt klare os på vådfoder og tubeguf kontoen det næste stykke tid :klap: det kom idag fra zooplus. Imorgen skulle der gerne komme 18kg tørfoder derfra også

Altså med Ayo er det ikke eskaleret. Nogle ting er tilmed blevet lidt bedre igen, mens andre ting er uændret. Men værre er der (heldigvis!) ikke noget der er blevet Men træning er jo altid et forsøg værd, det kan jo sagtens være det kan forbedre det - det gør da i hvert fald ikke noget værre, tænker jeg ikke

Ja Ayo er blevet meget lydfølsom efter hendes lange periode med kraftig smerter/irritation i poterne pga allergi. Hun er ligeglad med torden, fyrværkeri og den slags - men en karabinhage der rammer klinkerne, en skål der sættes på gulvet, nøgler der rasler osv osv. kan hun absolut ikke lide mere. Og det har aldrig været et problem før. Hun har ingen dårlige oplevelser med de ting hun ikke kan lide - men det kom efter en lang periode med de allergiudbrud, inden vi fandt ud af hvad der var galt, da hendes symptomer var lidt spøjse ifht allergi. Ayo ryster dog ikke, men ørene er tilbage og hun kniber øjnene sammen.

Ens egen hund(e) er jo altid dejligst - og sådan skal man selvfølgelig have det! Om andre synes vores hunde skulle være uopdragne, vilde el.lign. går mig ikke på. Jeg ved at jeg syntes de er de allerdejligste og mest fantastiske hunde. Selvfølgelig ville det da være fantastisk om alle andre var enige, men det kan de jo selvfølgelig ikke være - og det må IMO være deres tab :blink: hehe. Men den dag jeg hørte at min svigerinde havde sagt at hun overvejede at melde Zazu til politiet så hun kunne blive aflivet - der sprang en sikring hos mig. Jeg blev så afsindig tosset. Og kontakten til den del af familien røg. Det har jo så ført til mere fnidder, og idag tåler vi hinanden til andre familiesammenkomster, men jeg kommer ikke hos dem og de kommer ikke her. Men ingen af os er vidst fan af hinanden mere, og fred være med det. Så jo, jeg kan godt tage det nært og blive tosset. Men ikke over at de skulle synes hundene skulle være uopdragne el.lign. Men at true med at forsøge at få aflivet min hund, det er langt (!) over hvad jeg vil finde mig i. Men jeg kan sagtens forstå at man kan tage det nært når folk generelt taler dårligt om ens hunde, fordi man selv elsker dem så højt :hjerte: så kan det være svært at andre ikke kan se det samme i dem. Men sådan vil det altid være - husk du kender din hund bedst og ved præcis hvordan han er

Vi er kæmpe fan af Hugglehounds bamser herhjemme :banan: jeg synes ser de mega fine, og så er de virkelig holdbare. Vores hunde plejer at ødelægge pivet i alle bamser, men hugglehounds holder altså :5up:

48x 800g dåsemad med hhv vildt/kanin, lam, kænguru og rensdyr (zooplus.de) 21 tuber Tubidog (zooplus.de) Diverse godbidder med hhv laks, kanin/vildt og lam (dogsrus.dk) Tørret lakseskind (dogsrus.dk) Hyaluron+ kosttilskud (dogsrus.dk) Det var vidst de nyeste indkøb

Det kan jo sagtens være du får fat i nogle mere flinke betjente end dem jeg havde fat i fx. Så hvis jeg var dig, så ville jeg uden tvivl gøre forsøget, og få det meldt til politiet :5up: om ikke andet så har du da i hvert fald forsøgt dét.

Nej politiet ser helst at det går galt først - ringede engang ind om en god stor flok løse får i en skov. "Står de ude på vejen?" Øh nej de er i skoven, men på en grusvej der går direkte op til vejen. "Det kan vi ikke gøre noget ved, de er jo ikke til fare der" Jeg forklarede endnu engang manden at de stod på grusvejen der gik direkte op til vejen og at jeg, hvis han ikke var klar over det, ville gøre opmærksom på at får kan flytte sig. Det var de ligeglade med. Samtalen sluttede med at jeg sagde at jeg nok skulle ringe når de havde nået vejen og de første biler var kørt galt Og hvad angår en agressiv hund i hundeskov, så meldte jeg også ejeren af den schæfer der overfaldt Zazu - og hvor jeg snakkede med andre som var stoppet med at komme i skoven, af samme årsag - det var politiet også ligeglad med - den havde jo ikke bidt Zazu. Nej men den havde jagtet hende rundt i vel omtrent 5 minutter, uden vi kunne få fat i nogen af dem (ejeren var bedøvende ligeglad), og stoppede først da Zazu fik sig klemt ud under lågen - hun havde skreget hele vejen og den havde også jordet hende flere gange så hun rullede rundt. Da jeg endelig fik fat i den fik jeg også hele gebisset at se sammen med en meget dyb brummen. Politiet ville intet gøre. Ikke engang snakke med manden!

Hvor meget har du trænet alene hjemme med hvalpen? Du kan vel højest have haft ham i en uge, og det er - for mange hvalpe - ikke nok tid til at lære at være alene hjemme. Så hans destruktive adfærd kunne godt være et tegn på at han ikke synes det er særlig sjovt at være alene. Har du prøvet at filme ham mens han er alene? Hvad angår at den store skal aktivere ham når du ikke er hjemme, så er jeg med Amocca her - alene tid er lig med afslapning/sovetid. Det skal den lille også lære. Så indtil han bliver lidt ældre, er det nok meget godt med et børnegitter imellem dem, således din anden hund kan få den fred og ro han er vant til når han er alene. Den yngste hund jeg har haft i flok, var i 4-5 mdr da hun flyttede ind og hun var alene sammen med de - på daværende tidspunkt - to voksne hunde, og ganske uden problemer. Hun legede ikke, eller drillede dem, hun sov bare. Derfor havde jeg ikke et behov for at holde dem adskilt. Men det er jo individuelt, hvor hurtige de er til at finde ud af at alene = sove.

Nu kan jeg naturligvis ikke udtale mig om hvilke overvejelser hun har gjort sig - hun kan lige såvel blive en god ejer som en dårlig en af slagsen. Men jeg vil mene at det vigtige her, det er hvorvidt man har gjort sig overvejelser om, om man forventer en hund der tilpasser sig sit eget liv, eller hvorvidt man er villig til at tilpasse sig hunden. Ved Zazu & Camy fx, vores to rumænske gadehunde, der aner vi jo intet om hvilke racer der gemmer sig i dem. De kunne lige såvel have været nogle energibomber som krævede en masse gåture og træning. Det kunne vi på ingen måde vide noget om, da vi fik dem. Eller jo med Camy, hun var jo næsten 1 år, men ikke med Zazu, som kun var 4-5 mdr gammel. Når vi anskaffer os sådanne hunde, så har vi naturligvis indstillet os på, at vi må tilpasse vores liv til dem - netop fordi vi ikke aner hvad vi egentlig får. Jeg siger ikke at overstående har gjort sig samme tanker, hun kan lige såvel bare ville have en hund der ser sød ud, uden nærmere omtanke på hvad den evt kræver - men jeg ser mennesker, som ikke har de store krav til hundene, fordi de tilpasser livet til hunden istedet, og så længe man har dén indstilling (og naturligvis stadig kender sin begrænsning), så ser jeg ikke det store problem i ikke at have en masse krav til hunden. Vi har i dén grad tilpasset vores liv til Zazu. Mange ting ville være nemmere, hvis Zazu var lige så easy going som de tre andre - men det ér hun bare ikke. Men vi valgte hende - uden at vide noget som helst om hvad vi reelt set fik mellem hænderne. Så selvfølgelig tilpasser vi vores liv til hende, således at hun kan trives og har det godt :hjerte: men har man ikke den indstilling, så skal man nok stille en del flere krav til hvilken hund der lige netop passer ind i ens liv. Det eneste krav vi sådan set har til en hund, det er at den fysiske motion ikke skal overskride 1,5 time dagligt (sådan i hverdagen - i weekenderne nogle gange går vi mere, hvor jeg så har mulighed for at have ondt herhjemme bagefter, da jeg ikke orker at have ekstra ondt en dag på arbejde) - det kan jeg simpelthen ikke holde til. Men derudover så har vi faktisk ikke så mange krav. Jeg tror mere vi forelsker os i hunden. Størrelsen er underordnet - og hvor træningsvillig den er, det betyder heller ikke det store. Jeg har ikke noget behov for konkurrence, så træning på hyggeplan er helt fint for mig - og om hunden synes det er rally, agility, lydighed, spor el.lign. der er sjovt, det kommer for mig også ud på et - det sjoveste for mig, er det som hunden synes er sjovt. Derfor ville der egentlig kunne komme en del forskellige typer hunde ind herhjemme, fordi vi ikke har flere specifikke krav.

Hvor er det dejligt at sammenføringen er gået så godt Anna! :5up:

Hygge i haven Og en glad lille basse der fik lov til at komme med på marken den anden dag :hjerte: vi sad i græsset og lavede fodersøg, mens de andre tossede rundt og ledte efter mus

Det skal nok komme Zazu vil ikke have at hunde, som ikke bor i hjemmet, er vilde indenfor. Løben og gøen er forbudt, og rumsterende rundt ved sovetid er heller ikke ok. Det gjaldt også Camy da hun ankom - efter et par dage var Camy dog accepteret som et fuldt gyldigt medlem af familien - det gik nok så hurtigt fordi de jo trods alt havde været sammen til 5 mdrs alderen, og så var de så adskilt i 6 mdr indtil Camy flyttede herhjem - og så måtte hun gerne både gø og løbe. Men så længe man ikke anses som en del af flokken, så er den adfærd altså forbudt - iflg Zazu Så når Iso først opdager at Terkel ikke blot er på ferie og snart hentes igen, så skal hun nok tø op og acceptere flere ting fra ham :hjerte:

Det med sproget kan jeg også genkende fra arbejde - vi har jo rigtig mange fagord (jeg er klinikassistent hos en tandlæge), og når vi har patienter er vi selvfølgelig nødt til at snakke i et sprog de forstår. Dvs vi undlader flest mulige fagord. Det er vel ikke så forskelligt fra at forklare børn at man har en pigehund fremfor en tæve? Folk ville jo blive komplet rundforvirret hvis vi brugte vores fagord og tilmed de latinske. Derfor tager vi snakken i et mere "menneskeligt" sprog med patienterne. De får nu stadig kludret rundt i hvad de forskellige ting hedder, også på "menneske-sprog" - men vi kan som regel genkende de ord folk sådan generelt har taget til sig, så vi ved hvad de mener :blink: men hvorom alt er, så ville folk blive endnu mere forvirret hvis vi snakker fagsprog, derfor er vi nødt til at gøre det så simpelt som det kan være. Bevares, tingene ville da blive nemmere for os hvis folk kunne forklare os præcis hvad der var galt, med de rigtige fagord osv. Men nogle gange er det måske ok at lade eksperterne varetage fagordene, og så acceptere at dagligdagstalen mellem mennesker, er anderledes og mere simpel

God bedring med ham :ae:

To spørgsmål til dig - 1. har du haft en lille kuldskær hund og 2. har du haft en hund der enten har haft en dårlig opvækst (andetsteds), eller "bare" er blevet overfaldet i sådan en grad at det har givet psykiske mén? Vi har særligt to hunde herhjemme der er kuldskær - de fryser hurtigt. Lange gåture i frost og sne ér ikke sagen for dem. De kommer til at fryse. Vi går hellere flere kortere ture istedet. Det synes de er langt sjovere. Og nej det ér altså ikke mit behov - jeg elsker sneen, det gør de også, men i kortere tid af gangen. Det er på ingen måde menneskeliggørelse af dem, det er netop at se på dem og opfylde deres behov - som ikke er 1,5 times gåtur i snevejr! Det ville udelukkende være MIT behov at insistere på det... Det samme med regnvejr. Igen det er heller ikke menneskeliggørelse. Jeg synes gåture i regnvejr er hyggeligt. Og jeg har altid (forsøgt) at lufte dem i regnevejr - men regner det sådan rigtig, så nægter de at forlade vores halvtag og ligeledes hvis vi er kørt i skoven - så skal jeg decideret hive dem ud af bilen. Er det at varetage deres behov? Regner det sådan stille vil de gerne ud, men igen heller ikke 1,5 time. Så går vi flere kortere ture istedet. De går med ørene nede, halen nede og stopper op, hvis de tvinges til at være ude i den slags vejr mere end de selv har lyst til. Og hvad angår den at hilse på andre hunde - ja så er det de færreste vores får lov til at hilse på. Særligt to af dem er skeptiske overfor andre, og hvorfor risikere at lade dem møde en sur hund og bidrage til flere dårlige oplevelser? Er det så ikke bedre at vælge at de må hilse på hunde jeg kender og som jeg VED vil give dem en god oplevelse. At ville have dem til at hilse på alle vi møder, ville igen være at opfylde mig eget behov - ikke deres...

Jeg tænkte også på i dag, da jeg kørte ud med hundene, at de ynder at rulle sig i, hvad der i mine øjne er, klamme ting - og så længe de ikke bliver direkte smurt ind i lort, så får de lov - det ville jeg altså heller aldrig lade et barn gøre her den anden dag på marken fandt Zazu & Camy også en muse-rede og delte udbyttet (dvs dræbte og spiste musene) - jeg ville nok være taget på legepladsen istedet for, hvis det havde været børn - og så havde de fået jorden største skideballe hvis de begyndte at dræbe og spise mus. Uanset hvor højt jeg elsker mine hunde og uanset hvor forkælet de er, og om jeg kalder os mor/far, kalder dem for pigerne, siger at de spiser deres mad og de har nogle søde fusser - så ér og bliver de aldrig børn. Så skulle vi i dén grad i hvert fald til at ændre på vores aktiviteter - og ellers tror jeg kommunen havde været her for længst! :klap:

Jeg kan godt se at man hos visse mennesker menneskeliggøre hunden mere end hvad godt er: dem som lader deres hunde blive smælderfede fordi "det er synd hvis den ikke får noget ved bordet", som iklæder dem alverdens tøj (for sjov) som de nok ikke synes er særlig spændende osv. men jeg vil nu nok mene at i det store hele så er "menneskeliggørelse" af hundene til gavn for dem, modsat de vilkår de levede under tidligere. Jeg vil mene det er en positiv ting at flere og flere opfatter hunden som et gyldigt familiemedlem, at folk interessere sig så meget for dem og vil bruge så meget tid på dem, at man idag går op i hvor længe hunden er alene, at den skal lære at være alene, hvad den får at spise osv. osv. Men selvfølgelig vil der altid være folk der har misforstået konceptet fuldstændig, og det er uanset om det er i forbindelse med "menneskeliggørelse" af hunden eller den stik modsatte vej fx at have en brugshund (denne kan selvfølgelig også lige såvel indgå som et gyldigt familiemedlem!). Der vil altid være nogen der behandler hunden for meget som et barn og slet ikke tilgodeser hundens reelle behov - men der vil også altid være nogen som har købt hunden med øje for at bruge den til noget helt bestemt, og som har misforstået dét at træne og nå målet fuldstændig - som skælder og smælder, slår, sparker mm. indtil hunden makker ret. Jeg er absolut ikke bleg for at indrømme at hundene herhjemme ér "mine børn" - jeg har ikke og skal ikke have børn, så hundene er absolut det tætteste jeg kommer på at have nogen at have et ansvar for og drage omsorg om. Hundene er fuldt ud gyldige familiemedlemmer! De sover i sengen, sidder tit med til bords (de får dog ikke noget), de er overalt herhjemme og hjemmet bærer tydeligt præg af hunde i form af deres bure/huller, tæpper, puder, kurve, legetøj mm. som er overalt. Jeg går meget op i at de ikke er for længe alene og melder gerne afbud til ting for at undgå ekstra alenetid. Vi bruger rigtig mange penge på dem, både i form af legetøj, diverse udstyr, mad, kosttilskud, kiropraktorbehandlinger, dyrlæge osv. osv. Hundene kommer før alt andet og jeg elsker dem himmelhøjt! Jeg bruger tilmed også de forkerte termer i dagligdagstale. Men blot fordi at hundene har så høj en status herhjemme, så er det absolut ikke ensbetydende med at DERES behov tilsidesættes. Tværtimod! Jeg går jo netop meget op i deres ve og vel, og dette inkludere naturligvis også at de bliver aktiveret, fysisk såvel som mentalt. Kommer ud og se noget forskelligt, kommer ud og møder andre osv. Som sagt kan jeg sagtens se for mig de steder hvor hundene behandles med misforstået godhed og der måske går lidt for meget "barn" i den vs hund, men jeg kan også sagtens se de steder hvor hunden bare ér en hund og hvor det overhovedet ikke er positivt! Så jeg tror den går begge veje. Men generelt set vil jeg holde på at "menneskeliggørelse" af hunden/den høje status hundene har fået i familier landet over, er en rigtig positiv ting for hundene