Sitto

Jeg synes nu også jeg har til gode at møde nervøse CKCS. Men ja sygdomme er der desværre en del af i racen. Ellers super lækker hund :hjerte: Til TS, så synes jeg også du skal arbejde videre på Pudel idéen - den lyder til at opfylde alle jeres krav. Så hvis bare din kæreste kommer med på idéen tror jeg I får jer en super dejlig hund der passer ind i jeres hverdag og til jeres krav :5up:

12,5kg Essential Nautical Living http://dogsrus.dk/hundefoder-11/essential-nauticalliving-p32 Softies træningsgodbidder (glutenfri) http://dogsrus.dk/godbidder-og-traening-4/softies-traeningsgodbidder-p36

Jeg har stemt, og vi har klart mærket en forbedring - både før og efter. Nu bor vi godt nok i en lille landsby, så det vi har haft herude de andre år er jo stadig ingenting ifht dem der bor inde i byerne - men der har stadig været en markant forbedring. Forrige år var eftermiddags/aftenturen et problem gennem hele december, fordi de skød af. Sidste år var der ikke én eneste tur hvor hundene blev nervøse. Der hen sidst i december havde vi jo ferie og gik i skoven. Vores hunde er 110% ligeglade med fyrværkeri indenfor, og Ayo & Zazu også fuldstændig ligeglade udenfor. Liva & Camy synes ikke det er så sjovt når der bliver skudt af mens de er udenfor, og dér har vi mærket en forbedring ifht at det problem har vi ikke haft sidste år i december.

:hjerte:

Havde ellers besluttet mig for ikke at svare i denne tråd for ikke at blive ved med at hive den op for din skyld - men jeg vil nu alligevel lige tilføje noget, nu du selv hiver den frem. At nogen opfatter mine indlæg som respektløse og upassende er jeg helt uforstående overfor - de indlæg er skrevet i allerbedste mening. Fordi vi selv har stået i en lignende situation. Jeg har al forståelse for at I ikke havde mulighed eller overskud til at forsøge jer med forskellige behandlinger, for at se om det hjalp. Dét er helt fair! Men jeg ville godt nok være ked af at I havde aflivet hende, men gerne ville have forsøgt jer med andet - men ikke gjorde det fordi I ikke kendte til andet end dyrlægens udmelding. Derfor skrev jeg de indlæg, jeg gjorde. De var absolut ikke skrevet for at nedgøre jer eller jeres beslutning. Jeg har fuld forståelse for jeres beslutning - og det er altid bedre at aflive en hund der har ondt, end at gøre ingenting - også selvom der måske var behandlingsmuligheder. Jeg er glad for at du ikke opfattede beskederne som respektløse - at andre gør det må stå for egen regning. Men de var skrevet for at give jer andre perspektiver, intet andet.

Jeg vil lige tilføje at jeg altså IKKE går ind for at holde dyr i live for hver en pris. Det skal kun være så længe det er for hundens skyld! Og måske ér aflivning også det rigtige i jeres tilfælde - men med den besked vi fik hos dyrlægen, og den hund vi har nu efter nogle besøg hos Magtor - der er jo en verden til forskel. Derfor vil jeg altid fremover få en second opinion hvis jeg skulle stå i en lignende situation. Det er ikke altid dyrlægerne er de bedste til at vurdere ledproblemer. Nogle dyrlæger kigger lidt for meget på røntgen, uden at tjekke om der skulle være andre problemer udover hvad de lige kan se. (Min egen inklusiv - derfor har vi skiftet nu) Nu har jeg i hvert fald givet mig besyv med og hvad jeg ville vælge - men uanset er det rigtig øv for jer

Zazu sad også bare og pev når hun ikke ville støtte, hvor jeg måtte bære hende. Nu må du nok også forvente hende at være ekstra øm efter sådan en omgang røntgen - de strækker jo altså hofterne ud i nogle ubehagelige positioner. Godt nok er hun bedøvet, men når mine egne (dårlige hofter) undersøges og rykkes i og drejes, så er jeg også ekstra øm bagefter - det tager lige noget tid at komme sig over. Jeg ville stadig helt sikkert få en second opinion på hende. Nogle gange kan en god gang genoptræning for at få en masse muskulatur opbygget altså hjælpe rigtig meget. Musklerne hjælper med at holde hofterne på plads - er muskulaturen stærk kan den altså holde rigtig meget ifht det manglende hold i skålen. Det er selvfølgelig helt og holdent jeres valg, men personligt ville jeg ikke aflive en hund dagen efter HD status er givet hos dyrlægen - sådan nogle som Christian Hembo ser på tingene på en helt anden måde og er specialuddannet i ledproblemer. Han skal nok sige til hvis han mener han ikke kan gøre noget. Men generelt kan muskulaturopbygning og vedligehold, samt kosttilskud osv hjælpe HD hunde rigtig meget. Som sagt vil jeg ikke sige det her for at love dig at det kan hjælpe - men det kan hjælpe rigtig mange hvor hofterne ellers ser håbløse ud. Så det behøver ikke betyde farvel - nødvendigvis. Zazu er en hund som i dag, trods hofterne, sagtens kan tonse og lege fangeleg på marken med de andre, hun kan sagtens gå 10 km uden at være mærket af det - det eneste hensyn vi tager er som sagt 2x årligt besøg hos Magtor, div kosttilskud, "specialdækkener" som Back On Track der kan virke smertelindrende på ømme led - jeg holder mig dog fra agility med hende, men træner rally uden problemer

Hvis I er villige til at give hende en chance - så ville jeg tage hende forbi Magtor! Nu har jeg to små hunde med HD, den ene med den dårligste status på den ene hofte og anden dårligste på den anden. D/E hofter. I følge dyrlægen rigtig slemme og vi skulle ikke forvente at hun ville blive super gammel. Det er ofte at små hunde kan have HD uden at være mærket af det. Zazus opdagede vi fordi hun havde ekstrem kort lunte og haltede indimellem. Men det er ikke pga. hendes hofter - hun havde et meget skævt bækken og vildt mange låsninger i ryggen. Efter vi har været hos Magtor nogle gange, har vi fået en helt ny hund! Jeg tudet da dyrlægen fortalte mig hendes hoftestatus, og at hun nok ikke blev så gammel - i dag tænker jeg sjældent over at hun har HD. Vi er hos Magtor 2 gange årligt, holder hendes muskulatur ved lige (for at det kan holde på hofterne) og giver hende kosttilskud og passer på hende med BoT dækkener mm. Hvordan er hun udover halthed? Vil hun springe op i sofa, vil hun løbe og lege? Jeg forstår fuldt ud jeres beslutning om aflivning af en hund med så slemme hofter i en så ung alder - hvis det ér HD'en hun er plaget af. Og det kan sagtens være. For det er så forskelligt - nogen har virkelig dårlige hofter uden at ane det, og andre kan have middel HD og være meget påvirket. Men var hun MIN hund, ville jeg få en second opinion af en anden person end en dyrlæge (og her vil jeg anbefale Christian Hembo fra Magtor v/Hinnerup) inden jeg traf beslutningen. Vi har i dag en hund der aldrig halter, som ikke har så kort en lunte og som pludselig har fået sin anden ungdom - hun tonser rundt bare fordi hun kan. Jeg ville i hvert fald bare lige give mit besyv med som ejer af en lille hund med - på røntgen - rigtig dårlige hofter. PS. Vi har også en anden lille hund på 3,3 kg som har C/D hofter (så knap så slemt) - men hun ved det heller ikke selv. Hun har været øm i sine hofter når man trykkede på dem, men hun havde også super mange spændinger og låsninger, og efter nogle behandlinger hos Magtor går hun heller ikke så stivbenet mere.

Tror du man kan få medicin imod det?? Jeg forsøger VIRKELIG at holde mine fingre i ro fra at bestille tid hos en frisør. Jeg må virkelig ikke! Kommer sådan til at fortryde det! Eller jeg elsker faktisk at have det kort, synes det er super fint når det er sat og sådan - men altså efter en luftetur i regn med hundene, eller med hue på, så ligner man jo noget der har været i trafikulykke! Og det er bare så rart, nemt og hurtigt at børste det igennem og smide det i hestehale eller knold! Og så elsker jeg faktisk virkelig mit pandehår :hjerte:

Men nu er jeg faktisk ved at nå det sindssyge stadie hvor jeg overvejer om ikke jeg skulle være korthåret igen! :damn: Det er 1,5 år siden jeg blev klippet kort. Jeg ved simpelthen ikke hvorfor jeg får så sindssyge idéer lige pludselig! Det er hver gang mit hår er ved at være ok langt, så tænker jeg at det sgu da er en pissegod idé at klippe det af igen - og når det så har været sådan måske et halvt års tid, SÅ skal det dælme være langt igen! :stupid: Jeg skal IKKE have det kort! Ikke kort, ikke kort, ikke kort, ikke kort, IKKE kort! Er det kun mig der rammes af akut sindssyge hvad angår hår????

Jeg har to frisurer: hestehale og knold. Thats it! knolden indtager dog klart første pladsen.

Kommer de i shoppen så med mulighed for bestilling?!

Om det virker for Alfen eller om det er noget du allerede har forsøgt, ved jeg jo ikke, men kan da fortælle om hvordan vi har lært Ayo & Liva at være alene (som absolut ikke var glade for det). Vi fandt hurtigt ud af at Ayo ikke kunne overskue at have et helt hus alene, det skal være begrænset plads, så føler hun sig bedst tilpas. I vores tidligere (lejet) hus blev det i soveværelset - og nu er det i vores bryggers/entre. Vi har aldrig arbejdet i det der med at tage sko, jakke, nøgler mm uden at gå - helt der tilbage har jeg aldrig været. Vi har startet med at lukke døren ganske kortvarigt, i ganske få sekunder og øget tiden i takt med at hun blev ok med det. De første par sekunder har været ok hele tiden - men så snart vi forsøgte at snige os op på de der 3-5 minutter, så var det altså ikke sjovt mere. Her tog jeg så en Kong i brug. En Kong der havde været i fryseren med leverpostej - den blev hurtigt et super vigtigt redskab i vores træning - for fra den dag Ayo/og Liva fandt ud af at den der Kong med leverpostej fik man hver gang man skulle være alene, og aldrig ellers, så blev det pludselig interessant. Herfra kunne jeg hurtigt øge tiden til 10 minutter - så længe de var beskæftiget af Kong'en, så var de ligeglade. Så intervallet der holdt sig indenfor 10 minutter brugte vi ok meget tid på at gentage - for at være sikker på at nå at komme tilbage mens de stadig var beskæftiget og ingen dermed havde haft dårlige oplevelser. Efterfølgende øgede vi med sådan 2 minutters tid af gangen og gentog intervallet nogle gange. Da vi nåede 30 minutter var det den første milepæl - herfra kunne vi, med begge hunde, sagtens øge med 15 minutter af gangen - og det gjorde vi indtil vi nåede 2 timer. Så øgede vi med 30 minutter oveni og da vi først nåede 6-7 timers tid øgede vi ikke mere - herefter kunne de sagtens være alene 8 timer også. Kong'en var klart den der knækkede koden for os - inden da forsøgte jeg at gå laaangsomt frem og gentage mange gange, og vi kom ingen vejene. Jeg var virkelig ved at være frustreret! Men med Kong'en tog det fart - det knækkede koden og jeg blev lynhurtigt meget optimistisk omkring det. Ingen af tøserne har haft tilbagefald, heller ikke ved kønsmodning - de første 2 år af Ayos liv, og dermed 1,5 år af Livas, optog jeg dem på video hver eneste dag de var alene - og der har aldrig været det mindste. I starten mens vi trænede sad jeg udenfor med computer - og havde computer til at stå inde hos dem - og så så jeg dem live på webcam. Det gav klart en bedre fornemmelse for hvornår de begyndte at reagere - og var rigtig rart at jeg kunne følge med hele tiden. I dag får de ikke længere en Kong når de skal være alene - den er blevet erstattet med en lidt mindre godbid - men der falder stadig en godbid af hver gang - og det véd de og går meget højt op i. Så snart de ved jeg skal afsted, bliver jeg næsten smidt ud - særligt af Ayo. Hun har travlt med at jeg skal se at blive færdig, så hun kan få sin alene-hjemme-godbid. Alle vores fire tøser er stadig kun i bryggerset/entre, og så slæber jeg en maaaasse af deres bure, puder, kurve, tæpper mm derud hver dag - og de sover næsten nonstop hele dagen. Kun lige afbrudt af få minutters leg hist og pist. Ellers sover de bare - og gerne sammen Det essentielle i dette indlæg er nok dét med at koble alene hjemme sammen med at der falder noget ekstra lækkert af (som man KUN får der) hver gang og så evt begrænset plads. Det ved jeg ikke om du har prøvet, men ellers er det da et forsøg værd.

Absolut, så kan man jo også lave dem præcis som man vil med farver, i str og sådan. Beundre dem som har både tålmodighed og evnerne til sådan noget - jeg bliver helt sikkert nødt til at betale mig fra at få nogen til at lave dem til mig...

De halsbånd er mega fine, dem lurede jeg også på for noget tid siden, og bestemte mig for at når de skal have nye, så skal det være sådan nogle :5up:

http://dogsrus.dk/godbidder-og-traening-4/clickn-treat-godbidstaske-p162 den har jeg, og jeg er super glad for den. Nem at komme i, der er to udtagelige inderlommer med, så de kan vaskes for sig selv og der altid er en klar selvom en er til vask. Rum foran som passer perfekt til tlf og så er der også et lille rum bagpå med lynlås.

Det lyder meget som hos os - jeg har heller ingen grund til at indføre regler om kontakt eller vente på sit navn ved spisetider. Hundene ved udmærket hvilken rækkefølge det gives i og ingen maser ind foran hinanden - de venter, helt af dem selv, på at det bliver deres tur. I bilen åbnes lågen også med et "Bliv" - men som dig hvad de laver eller hvor de kigger hen, det må de sørme selv om - bare de bliver i buret indtil de får lov til at hoppe ud

Har lige bestilt på Zooplus. - 4 stk KONG traxx - 12 ds vådfoder med lam - 12 ds vådfoder med kanin og vildt - 12 ds vådfoder med kænguru - 12 ds vådfoder med hest - Div tyggeting i form af lammeører, hjortesener, tørrede lammelunger, tørret hud af hest

Vores hunde styrer i meget høj grad selv hvad de laver, der stilles ikke de store krav til dem - de er altså ikke frustreret. Men nu er det heller ikke nogle små arbejdsmaskiner jeg har herhjemme. De to af dem ville, hvis de kunne tale, sige "Rend mig!" hvis jeg troede vi skulle til at træne en masse. De to andre træner jeg rally med og nogle gange gider de, andre gange gider de ikke. De har bare ikke det der kæmpe drive - derfor kan det heller ikke betale sig at jeg render og stiller en masse krav til dem - så bliver vi da først frustreret. Os alle! Hvis jeg kan mærke til fx rally at de ingen interesse har i det den pågældende dag, så bakker de helt ud hvis jeg bliver ved med at presse på - dét gider de ikke! Så de dage møder jeg dem fuldstændig på deres niveau, tager lige en øvelse eller to jeg ved er nemme for dem og som de helt sikkert kan - og så holder vi dér. Jo mere jeg presser, jo mere trækker de sig. Men bare fordi jeg ikke kræver en masse af dem, så er de ikke uden kontakt - de ved godt at kontakt (øjenkontakt) er en positiv ting og de tilbyder det rigtig meget. Men de bakker hurtigt ud hvis der stilles en masse krav til at de skal dit og dat. Havde jeg planer om fantastiske konkurrencehunde, så var jeg absolut endt op med de forkerte! Men i og med at jeg vælger at tage omplaceringer/gadehunde ind i hjemmet, så ved man jo bare ikke hvad man får - og jeg går mere op i selve hundene end jeg gør i nogle hundesports - så derfor kigger jeg på hundene og møder dem på deres plan og med de "krav" jeg kan være bekendt at stille. Der er absolut mange ting der kommer før træning, hvis man spørger tøserne herhjemme. De vil langt hellere en tur i skoven, grave efter mus, trille med deres foderbolde, have fodersøg, lege med hinanden og putte med os. Herefter kan vi nok placere træning. Eller, de dage Zazu & Camy er PÅ til rally der vil de rigtig gerne - men der kan bare hurtigt komme højere prioriteter - fx hellere rende en tur på marken ved siden af og grave efter mus Måske ér det fordi der ikke er stillet krav til dem fra start af - måske er det fordi træning ikke har været en helt basal ting i hverdagen fra start af - men som hundene er nu, er træning i hvert fald ikke prioriteret højt, de vil hellere andre ting. De har haft hver deres at kæmpe med i forvejen da de flyttede ind - vi har været præget i en lang periode med den ene operation efter den anden og efterfølgende ro, hver gang vi troede én hund var rask, så begyndte den næste - derfor har træning ikke været prioriteret højest. Vi stimulere dem på andenvis. Og eftersom vi har utrolig glade, harmoniske, veltilpasse og rolige hunde, og absolut ikke frustreret!, så vil jeg mene de får deres behov opfyldt

De varmeste anbefalinger herfra :5up: Grundet til købet var at Ayo hader at få sele over hovedet - og nu var det blevet så slemt at hun klemte øjnene sammen når den skulle over hovedet - selen er super nem at give hende på, sidder godt og hele det ubehagelige ved sele situationen for hende er pist væk :klap: Og der er god plads til at bevæge benene uden noget skarver!

Det er sjældent jeg kræver kontakt af tøserne herhjemme i hverdagen - jeg kræver ingen kontakt før de går ud af døren, får mad el.lign. Det må de gøre som de har lyst til. De tilbyder til gengæld selv rigtig meget kontakt, og bliver rost for det - jeg roser dem når de tilbyder kontakt af dem selv, men det er ikke sådan de ikke får deres mad før de har kontakt. I situationer hvor jeg "kræver" kontakt kan være hvis de er gearet op fordi der kommer gæster, så er det utrolig nemt at samle dem i en lille halvcirkel omkring mig og lave kontaktøvelser med alle fire for at få ro på - de tilbyder med det samme kontakten, og falder hurtigt ned. På gåture "kræver" jeg kontakt af, særligt Zazu, hvis hun køre op ved synet af en anden hund, barn el.lign., så skal hun enten (alt efter situationen) enten sætte sig og lave kontaktøvelser, eller gå plads - ligegyldigt side - med kontakt. Kræver skrevet i citationstegn da jeg ikke bryder mig om ordet kræver - jeg kræver det jo ikke af dem. Det er så basal og grundlæggende en ting for dem at de hjertens gerne giver mig det og selv mange gange gør det ganske uopfordret. Når jeg træner rally med Zazu & Camy skal de selvfølgelig have kontakt når vi går bane - det svinger lidt hvor meget de er interesseret i dét ifht at snuse i græsset i stedet, men så er det jo bare at motivere dem til at finde mig spændende i stedet for. Generelt har vi fire hunde som udmærket er klar over at øjenkontakt er en rigtig god og positiv ting som afføder positiv opmærksomhed i form af ros, og i visse situationer godbidder. :5up:

Bare lige et lille pip. Så har adfærdsbehandleren forhåbentlig også lagt stor vægt på at hun skal vænnes, gradvist!, til at være i buret? Buret er - for ikke-burvante hunde - en stor tilvænning. Og hvis hun bare puttes deri og lades være alene, så bliver det en endnu værre oplevelse for hende... Og at vænne en hund til at være alene i bur kræver lige så meget træning som uden bur. Det er ikke nogen nem løsning - men det KAN være en løsning for de hunde som føler sig mest trygge ved at være i deres bur, frem for at være alene i hele huset.

Det er selvfølgelig rigtig med belastning ifht forben ved waterwalk. Og mht operation så giver det mening. For ja ved Livas knæ skar de noget op, rettede knæskallen ind på plads og sømmede det fast som skal holde knæskallen på plads. Det kan man selvfølgelig ikke på en skulder sådan.. Men umiddelbart ville jeg bare fortsætte som du gør så, uden nogle betænkeligheder

Har du overvejet waterwalk Amocca? Jeg har i hvert fald hørt om mange tilfælde hvor hunde har haft PL (som jo umiddelbart lyder til at være det samme, bare i knæet), men ikke i en grad hvor man ville operere - men hvor det forbedres kraftigt med genoptræning vha. waterwalk Vi brugte også genoptræning med waterwalk efter Livas operation og hun kom sig hurtigt og operationen er her efter godt 2 år stadig vellykket og det hele er meget stabilt! :5up: Ved du hvorfor prognosen er dårligere i skulderen end i knæet? For knæet tvivler de sjælden med at operere - det er jo nok også nærmest en operation de kan i søvne Hvis Johna var min hund ville jeg køre på med waterwalk, Magtor og kosttilskud Jeg ville dog ikke betænke mig ved at bruge den smertestillende ved behov som du gør - det gør vi selv med Liva og har gjort siden 1 års alderen, pga hendes slidgigt som hun har fået i modsatte hofte end den side hun er opereret for PL i.