Sitto

Men det kender du vel ikke noget til??

Kallun er dyrets mave med indhold - og nej der er ikke super meget næring i. Det er vidst ingen hemmelighed. Men det er super godt, netop til opstart fordi det er så nemt at fordøje, og efter bendage for at sørge for at hunden ikke får forstoppelse. Og de fleste hunde elsker det! Selvfølgelig kan de godt fodres uden kallun, men at sige det er affald, det passer jo ikke. Det er en naturlig del af dyret og som vilde hunde/ulve i naturen også ville spise.

Jeg siger heller ikke at man ikke kan fodre med en kotelet eller noget oksesteg hvis man lige har noget til overs derhjemme - men at sige at produkter fra barf forhandlere er noget værre skidt og at kallun også er affald og istedet anbefale koteletter og oksesteg, dét ER altså helt galt. Det kan virkelig give en god omgang fejlfodring! Hundene har brug for ben, brusk, sener, fedt, indmad og kallun udover det rene kød.

men det ér altså forkert at råde folk til at råfodre med kød som oksesteg og koteletter...

Kallun er en naturlig del af råfodring - det er jo dyrets mave - som ulv/hund i naturen også ville spise. Og så ELSKER vores hunde kallun! Derudover er kallun rigtig godt at give i forbindelse med de dage hvor der gives hele kødfulde ben - ellers kan det godt sætte sig til hård mave. Vi fodre med kallun 2xugentlig, og altid efter en bendag - ellers får, særligt Camy, hård mave. Og også godt at starte op på når man vil barfe, fordi det er nemt for maven at fordøje. Men en kotelet eller oksesteg er altså ikke lige sagen - hunde skal ikke kun have det rene, pæne kød - der skal altså være noget fedt, sener mm. Et vildt dyr i naturen snupper jo altså heller ikke kun mørbraden og lader resten ligge Vi fodre med Original Barf og en blanding af både hakket, hele stykker og ben. Og ja det hakket er en blanding af alt muligt fra dyret af, men sådan spiser de jo altså også i naturen. Det skal ikke være det pæne kød. Vi har en hund herhjemme der gerne spiser ben, men nægter at spise hele stykker kød - det skal være hakket. Og når man har allergihund, som vi har, så er det virkelig svært at opstøve de kødtyper der kan bruges i hele stykker - så vi snupper det der er hakket. Og det vi så kan finde i hele stykker, køber vi. Men ellers bruger de jo altså tænderne når de spiser ben. Selvom vores får mere hakket end hele stykker kød, så er deres tænder så pæne at dyrlægen spurgte om jeg børstede dem - så det burde nok være ok :blink:

Det er i hvert fald ikke meningen at han skal være så dårlig af det - hvor længe brugte du på at starte ham op, hvor du fodrede med udelukkende kallun eller evt kylling? Jeg tror jeg ville prøve at gå tilbage igen og fodre med kallun 5 dages tid og så introducere nye typer kød én af gangen. Det er vel ikke en allergihund du har? Vores lokale barf-forhandler forhandlede nemlig Rigtighundemad førhen, men stoppede og gik over til Original Barf. En af de ansatte i butikken har selv en allergihund, og blev pludseligt vældig dårlig efter at have fået hakket lam (som den plejer at kunne tåle) - i det hakket lam fandt de kyllingkød og fik det bekræftet hos Rigtighundemad, men at kødprocenten jo var den samme - men det hjælper jo ligesom ikke når man har en allergihund! Vores allergihund kan i hvert fald blive dårlig og kaster op hvis hun har fået noget hun ikke kan tåle. Men når det er sagt så er der nogle hunde der bare ikke fungere på barf - enten ville jeg gå tilbage til tørfoder nu, og ellers ville jeg give det forsøget med de 5 dages kallun og introducere én type kød af gangen og over en længere periode. Jeg har haft en hund der ikke fungerede på barf - det var opkast og diarre. Hende droppede jeg at råfodre.

Nej det er helt rigtigt - og i de tilfælde hvor det går rigtig fint, så er det jo bare super. Men i tilfælde som Zazus, hvor vi ikke har med en aktiv brugshund at gøre, så vil jeg hellere spille better safe than sorry og bare holde os til rallyen

Men det går jo kun så længe det går godt. Uanset hvor opdragen hunden er, KAN den dag komme hvor der er noget der frister mere. Den retriever vi så blive kørt ned for 2 år siden var vant til at gå i en have der ikke var hegnet ind, og gik altid løs på turene - den havde aldrig nogensinde forladt ejerne. Den dag gjorde den - første og eneste gang. Jeg sad med den i armene i vejkanten til den blev aflivet. Så når TS endda skriver de bor tæt på befærdet vej vil jeg sige at have SKAL hegnes ind. Eller altså det bestemmer jeg jo selvfølgelig ikke, men jeg ville virkelig ikke turde andet.

Det ville Zazus muskulatur nok sagtens kunne klare - både Christian, dyrlæge® og tidligere fys terapeuter er meget imponeret over hendes muskelmasse. Og jeg går højt op i at hundene herhjemme er slanke, særligt pga de forskellige skavanker. Men jeg er bange for at hun ikke siger fra hvis hun skulle få ondt - hun giver sig ikke sådan lige bare fordi det gør ondt. Men det er jo fint det kan gå for flere, jeg synes bare det virker er noget af en satsning.

Jeg ville også få tjekket hans tænder for en sikkerhedsskyld - selv vores den lille, på 3,3kg (som voksen) tygger alle størrelse piller og råfodres nu og spiser med lethed hele lammeribben Nogle hunde kan måske ganske rigtig ikke lide store foderpiller, men jeg ville - hvis det var min hund - få tjekket tænderne, da det ville være mærkeligt for mig at pillerne skulle være små - hundes tænder er jo lavet til at tygge med som en naturlig ting. Jeg har aldrig tænkt over størrelsen på foderpillerne - hende på 3,3kg nu som voksen vejede 500gr da vi fik hende, og hun spiste uden problemer Acana.

Ziwipeaks foder er tynde og bløde flager, som nemt kan brækkes over

Hvor slemt er Johnas? Zazu har jo D/E hofter. Ikke bare den ene, men begge. Uanset hvad tør jeg helt hundrede ikke løbe agility med Zazu med så dårlige hofter (trods virkelig god muskulatur) og spondylose i ryggen, samt tendens til diverse skævheder/låsninger - og særligt ikke med kendskab til hendes smertetærskel - når først hun viser hun har ondt, så har hun virkelig ondt!

Jeg tænker nemlig også det med belastning. Altså Zazu har aldrig vist tegn på at have ondt i sine hofter, og som sådan tror jeg egentlig heller ikke hun har ondt i dem - hun har meget kraftig muskelmasse bagpå, så hun skåner altså ikke - men jeg vil absolut ikke lade hende løbe agility alligevel. Det vil jo klart være en belastning, både for hofterne og spondylosen i ryggen. Til det hele skal vel også lige nævnes at Camy (ja og Zazu) har de helt klassiske skæve gadehunde-forben. Dét, lang ryg og tendens til låsninger/skævheder tænker jeg bare er en skidt kombi til agility - right? Jeg har set mange kortbenet hunde med lang ryg løbe ag - min veninde har selv tre gadehunde som også er ret klassiske ifht lang ryg, korte og skæve forben. De har aldrig vist tegn på halthed el.lign. Så de ser ud til at klare det super fint. Men med Zazus sygdomme, og Camy som kuldsøster dertil, så er man nok ekstra påpasselig.

Kom lige med jeres input! Nu når jeg skal gå på skole det næste 1,5 år og formentlig ender på noget kontor efterfølgende, så har jeg i hvert fald nu, og burde også efterfølgende, have mulighed for at træne på et hverdagshold - indtil nu har agility ikke været muligt fordi hverdagsholdene har været faldet de dage jeg først var hjemme kl. 18-18.30. Dog er det slet ikke sikkert agility er en mulighed - den eneste der ikke har, på papiret (endnu måske), sygdomme er jo Camy, men taget i betragtning af at hun jo altså er kuldsøster til Zazu som har HD status D/E, så skal hun helt sikkert også røntgenfotograferes inden, hvis det er. Men Christian Hembo har jo allerede haft fundet nogle låsninger/skævheder i hendes ryg - og hun er jo ret lang i ryggen - vi tog hende med til Magtor fordi hun begyndte at pive når hun blev løftet - og det var pga. skævhederne/låsningerne i ryggen. I tilfælde af at hendes hofter skulle være fjong - hvad ville I så - hendes lange ryg taget i betragtning, hvor hun allerede har tendens til skævheder (med i mente skal nok også lige at Zazu jo også har skævheder/låsninger i ryggen og også spondylose) fortsætte kun med rally eller koble agility på også? Jeg må indrømme at jeg, som den pyldermor jeg er, hælder mest til bare at træne rally. Omvendt savner jeg agilityen - men jeg skal absolut ikke starte på agility for MIN skyld, hvis der er noget der fysisk taler imod at lade Camy løbe. Absolut ikke. Som sagt hælder jeg mest til at lade være, og bare holde os til rally. Men nu vil jeg lige høre jer om det bare er mig der er FOR pyller, eller om det er reelt nok!

Men en advarsel herinde er jo stadig relevant da den jo vil kunne dukke op via en google søgning, hvis nogen googler noget om Lhasa Apso/kennel

Tak, dejligt at høre :5up: Som sagt var dyrlægen heller ikke spor bekymret over den knop hun har i nakken - og denne jeg har fundet er præcis magen til, bare lidt mindre. Men jeg/vi holder selvfølgelig øje og hvis de udvikler sig, så er både dyrlæge og jeg, enige om at der naturligvis skal tages biopsi af det.

Tak, jeg har lige googlet og det kunne godt lyde som sådan noget! Jeg kom også lige til at tænke på at jeg for et stykke tid siden opdagede en knop ved hendes halerod - egentlig ligesom disse - men jeg holdt øje, den voksede ikke og forsvandt igen. Det kan jeg læse at talgknopper godt kan gøre. Så det kunne godt lyde ala sådan noget, når den forsvandt og hun har fået to nye. Det ville da i hvert fald være dejligt harmløst!

Men knopperne har ikke noget med canceren at gøre vel?

Dyrlæge kommer også til endeligt at be-/afkræfte det, da vi som sagt skal derned igen d. 4/2 alligevel og jeg vil også lige ringe derned på mandag, bare lige for at tjekke om dyrlægen mener vi skal få det tjekket før d. 4/2 eller om vi bare skal se om/hvordan det udvikler sig indtil da Men rart at høre at du kender til knopper der lyder som dem, og som er helt ufarlige! :5up:

Hun fylder 3år her d. 18/1. Godt nok er hun doven og har slidgigt, så på sin vis kunne hun godt gå under gammelkone-kategorien. Men alderen passer ikke helt derpå alligevel

Vi var til dyrlæge i onsdags og jeg fik dyrlægen til at kigge på en knop Liva har i nakken. Jeg opdagede den i december, den er vel omkring 3mm nu - den var lidt mindre da jeg opdagede den i december, men har været status quo 1 måneds tid nu - den sidder ikke løs som jeg forestiller mig en vorte gør. Den sidder mere fast - som en fast knop der dog er vokset udad. Dette gjorde at dyrlægen ikke mente den skal undersøges nærmere - hun ville være mere bekymret hvis man kunne mærke den som en hård knop under huden og ikke voksede opad, men lå plant med huden. Jeg har heller ikke selv været bekymret for det, men syntes selvfølgelig det var på sin plads at dyrlægen kiggede på det, da vi alligevel skulle til tjek. Nu har jeg så lige opdaget en på hendes ryg helt bagtil ved hendes lår - ikke helt så stor, men præcis samme udformning. Den der hårde knop under huden, men som dog også vokser udad. Nu ved jeg så ikke længere om jeg skal være lige så rolig. Nogle der har erfaringer med sådan nogle hårde, faste knopper - som der kommer mere end én af? Hun klør ikke i dem, de er ikke røde eller noget - fuldstændig samme udseende som resten af hendes hud. Er det normalt de kan få sådan nogle knopper bare fordi? Jeg tror lige jeg ringer til dyrlægen på mandag for at høre hvad hun siger til at jeg har fundet en mere. Umiddelbart tror jeg dog hun vil afvente og se, da hun som sagt ikke var bekymret over den i nakken, og da vi skal derned igen d. 4/2 til revaccination, så kan vi jo se om/hvordan den udvikler sig. Men ville lige høre om nogen herinde har fundet lignende knopper på deres hunde.

Nu er der jo også forskel på om man bare har været uheldig og fået en hvalp der har raget div sygdomme til sig - eller om man kan se et generel mønster, og kennelen generelt avler syge hunde - hvilket lyder til at være tilfælde hos TS's opdrætter. Så synes jeg absolut det er fair at poste det på nettet for at advare andre som evt overvejer at købe hvalp derfra.

Velkommen til og held og lykke med at finde den rette hund Jeg vil blot lige indskyde at "renlighed er et must" skal du nok lige genoverveje - for selvom det er en voksen hund du overtager, så ses det tit at de i en (evt kortere) periode kan blive urenlige når de skifter hjem.

Vi har divaer herhjemme! Blæst/storm er ok, men regn Zazu, Camy & Liva kan godt skynde sig ud i haven for at få gjort hvad de skal hvis det regner - men ofte skal døren åbnes mange gange før de går ud, de første par gange stikker de bare hovedet ud og skynder sig ind, tror de håber på at det stopper hurtigt - Ayo holder sig. Indimellem kan hun allernådigst lige gå ud af vores bryggersdør og sætte sig under halvtaget - men hvis det både regner og blæser, så går madammen ikke ud - for så blæser regnen jo stadig ind på hende under halvtaget! Vi kan få dem lokket med på tur i let støvregn - men regner-regner det så kan vi sgu selv gå tur. De kan lokkes på en kortere tur i skoven MED DÆKKENER på hvis det bare regner sådan almindeligt - men langt gider de ikke gå i regn. Og regner det meget forvandles de øjeblikkeligt til at ligne nogle der har fået tæsk, hvis vi forsøger at få dem på tur.. Vil vi gå tur her i byen så bliver de stående under halvtaget og har ikke planer om at gå videre - så skal de virkelig lokkes og har stadig travlt med at komme hjem igen. Og hvis vi kører i skoven og det så rigtig regner når vi kommer derud, så sidder de allesammen helt tilbage i buret - normalvis står de helt fremme og er klar. Men sgu ikke hvis det regner - så tror jeg de håber at vi ikke kan se dem langs bagvæggen på buret.. Men sne elsker de! :banan: Dog stadig gerne flere kortere ture i det fremfor én lang - det bliver hurtigt for koldt for dem ellers. DIVAER!

Alt krydset herfra for at det bare er noget ufarligt :ae: Melder mig også lige ind i gruppen af hysteriske og nervøse hundemødre - jeg kan også panikke over det mindste