Hop til indhold

Sitto

Members
  • Antal indlæg

    7.325
  • Medlem siden

  • Senest besøgt

  • Days Won

    38

Alt der er opslået af Sitto

  1. Jeg er helt enig I at det er spild af internaternes tid - men så længe vi har et politi i danmark som er hamrende ligeglade med sådanne sager - så ville jeg ikke ane hvad jeg ellers skulle gøre? Det er også spild af internaternes tid med alle de hittekillinger de får ind og nærmest drukner i, fordi folk heller ikke tager ansvar og lader deres intakte katte løbe frit :damn: Jeg har aldrig selv benyttet mig af det, men det er også kun fordi jeg ikke kunne få fat i hunden - ellers havde jeg afleveret vores nabos hund. Dog ikke fordi den er til gene for os, men fordi de er hamrende ligeglade med at den render rundt på vejene, inkl hovedvejen, og er ved at blive kørt ned. Jeg har fulgt den tilbage MANGE gange og givet dem en opsang - den fiser ikke ind. Får jeg en dag fat i hunden, tøver jeg ikke med at pille halsbåndet af den og lade som om jeg ikke kender den - og så aflevere den. Ellers bliver den sgu kørt ned en dag. Og det kan hunden i denne tråd jo sådan set også, på sine strejfeture efter lækre løbetidstæver.. Men lad mig lige pointere - det er ikke fordi hverken jeg gør, eller vil opfordre andre til, at aflevere hunde i tide og utide på internater. Men har man forsøgt hvad man kan og står overfor en tumpe af en ejer der ikke høre efter - så ville jeg vælge dén mulighed. Ikke mindst for hundens egen skyld, som jo altså risikere at blive påkørt. Måske ejer lærer noget når der skal penge op af pungen...
  2. Jeg tror ikke sådan en mand tager sit ansvar, ikke når man har forsøgt at snakke med ham om problemet flere gange - og generelt burde det bare være helt almindelig sund fornuft at vide man selvfølgelige holder sin hund på egen grund - især når naboen gør opmærksom på tæve i løbetid og han har en intakt hanhund! Du skal jo gøre hvad du har det bedst med men jeg er helt hundrede på at du ikke får afhentet hunden med halsbånd på - og det er jo ikke værre end at hunden er chippet (ja den SKAL den jo i hvert fald være..) og så finder de ejer af dén vej - så han får sin hund igen - han skal bare lige betale lidt for at have en strejfende hund. Og sådan et halsbånd kan altså godt falde af af sig selv... :blink:
  3. Man kan godt aflevere den hos dyrlægen, men de finder bare ejer via chip og beder ejer hente den - ingen bøde eller gebyr. Jeg synes du skal prøve at ringe til nærmest internat næste gang - og så pil lige halsbåndet af hunden - og ring og sig at du har fundet en ejerløs hund der har strejfet omkring i lang tid - så tror jeg de sender nogen ud efter den. Jeg har i hvert fald personligt fået afhentet et par kattekillinger, som jeg har fundet - altså hvor én fra internatet kørte ud og hentede killingerne :5up:
  4. Den eneste grund til at pille halsbånd af var også for at kunne aflevere den på et internat - et internat tager jo ikke imod hvis der er halsbånd på, for så kunne man jo selv have kontaktet ejer :blink: Men kender jeg politiet ret tror jeg ikke du får meget ud af at binde hunden og ringe til dem - de plejer yderst sjældent at gide beskæftige sig med sådan noget.
  5. Vi bor også i en lille landsby, og selvom de strøer salt, er det jo ingenting sammenlignet med byerne. Så jeg gør faktisk ikke rigtig noget - jeg skifter fortorv når jeg kan se der er smidt salt, og på mange af vores veje hverken ryddes eller saltes der - så der går jeg bare på vejen, hvis jeg kan se fortorve med salt på. Og på alle lyse tidspunkter går vi så i skoven. Men selv når vi går på fortorvene, så gør jeg ingenting - udover at undgå at gå lige der hvor der er salt, i det omfang jeg kan. Jeg tørre og evt lige vasker poterne når jeg kommer hjem, og så er det dét. Potevoks er forsøgt, tøserne er ikke fan - og eftersom vi aldrig har haft problemer med poteskader pga. salt, så gider jeg ikke give dem sko på - for det vil helt sikkert heller ikke være en succes! I de 10 år jeg har været hundeejer har jeg gjort som beskrevet, og jeg har aldrig oplevet hunde med skadet poter pga. salt. :5up:
  6. Og det er en fantastisk shop, med superlækre produkter! :5up: Ulempen ved at træne rally hos Stjernetosse - det er alt for nemt at bestille på hendes shop og så står der sørme en masse lækre produkter klar når man kommer til træning :klap: :banan:
  7. Jeg havde snuppet hunden, når den var fulgt efter lidt væk fra ejers hus - så havde jeg pillet halsbånd af og kørt den til nærmeste internat. Så skal de nok finde ejer igen via chip, og så skal han betale et beløb for at få den udleveret igen - så lære han måske at holde hunden på egen grund Havde jeg forsøgt at tale med ejer om problemet flere gange, og han ikke lytter - så havde jeg gjort overstående. Politiet gør nemlig ikke en skid ved sådan noget. Og jo, det er helt klart hans ansvar at holde hunden på egen grund - altid. Også - og nok endda især! - når der er tæver i løbetid i nærheden! Hvordan i alverden kan han tro andet :stupid:
  8. 4x Ziwipeak hjorteben. Dét var tøserne absolut tilfredse med! :mums: De blev nydt efter en våd gåtur, så det var vidst meget passende, til at råde bod på det vejr jeg havde hevet dem ud i
  9. Det var TopDanmark der dækkede vores CT scanning Men det med at spørge var virkelig bare at ringe ind og så sagde de ok. Så jeg ville ikke tvivle ét sekund på at smide en af hundene i en CT, eller MR scanner, øjeblikkeligt hvis det er akut - og så ringe dem op efterfølgende og forklare situationen. Det er jeg helt 100% på slet ikke er noget problem. Men hvis det alligevel er planlagt, så er det jo nemmest at ringe i forvejen og bede dem notere at jeg har ringet og "meldt" det - for så overføre de bare pengene asap, når de modtager regningen og så skal man ikke vente på at de evt skal have fat i dyrlægen. Det var Agria riiiiigtig glad for - de skulle fandme ringe og dobbelttjekke ALTING med dyrlægen!
  10. Vi har TopDanmark. Vi har skiftet fra Agria til TopDanmark. Jeg var meget utilfreds med Agria! Hos TopDanmark er hundene dækket af sygeforsikringen livslangt - dog nedskrives forsikringssummen fra enten 8. eller 10. år (afhængig af race) med 20% pr år i 3 år - og fortsætter herefter, resten af livet, på 40% af den oprindelige forsikringssum. Vi giver 750kr i selvrisiko og betaler så kun 10% af det resterende beløb - de dækker nemlig 90%! :5up: Og så dækker de for 26.000kr om året. Vi har haft brug for TopDanmark et par gange allerede - blandt andet til røntgen af Ayo og CT scanning ganske kort tid efter karantænetiden efter indmeldelse. De stillede ingen spørgsmål, de betalte bare - og efter 2 dage. Hos Agria skulle jeg rykke dem gentagne gange for at få pengene og der gik alle gange 10-14 dage og et par gange også lidt mere. Og servicen var ringe når jeg ringede ind! Det gad jeg simpelthen ikke kæmpe med! :damn: Jeg er rigtig glad for TopDanmark, og var det også dengang vi havde Sitto forsikret der. :5up:
  11. Vi har også en herhjemme der ikke kan finde ud af at være alene om aftenen. Hun er dog lidt sjov på det punkt - tager vi hjemmefra om morgenen og det her i vintertiden så er mørkt når vi kommer hjem, så er hun helt ok. Og tager vi afsted om aftenen om sommeren, så der er lyst hele tiden, så er det også ok. Men tager vi afsted om eftermiddagen og det så bliver mørkt, så er hun IKKE ok! Vi har dog valgt den lette metode - de er bare aldrig alene hjemme om aftenen, når det er mørkt. Og det er heller ikke fordi de bliver forladt 2x på en dag, for det gør de ikke. Der har jeg et helt klart princip - de er kun alene én gang, aldrig 2x! Men hvorfor hun reagere som hun gør på at blive forladt om eftermiddagen og hvis det så når at blive mørkt - det forstår jeg ikke. Men det har vi så valgt at indordne os efter. Jeg synes også det vil blive svært at træne, fordi de er alene hjemme i hverdagene og jeg vil som sagt ikke efterlade dem 2x på en dag, og i weekenden er det virkelig kun i nødssituationer (familiefødselsdag el.lign hvor de ikke kan komme med, og min mor - som ellers passer dem - også er med) de er alene. Jeg synes ikke de skal være alene i weekenden når de er i hverdagene. Derfor kan jeg heller ikke lige se hvornår vi skulle træne det. Så ja, derfor har vi valgt at acceptere det, og så bliver de passet hvis vi skal noget eftermiddag/aften i en weekend, og ellers bliver vi bare hjemme. Så desværre ingen guldkorn herfra - vil blot lige fortælle at vi også har en hund med samme problem.
  12. Vores er HELT med på om det er weekend eller hverdag - og gudskelov for det! I hverdagene har Ayo nemlig travlt med at få os smidt ud af døren, for at hun kan få sin farvel-godbid. Det blev fandme nogle lange weekender hvis hun også ville have os smidt ud dér... Det er jo helt klart vores rutiner som hun aflæser på, om vi skal afsted eller ej - altså om det er hverdag eller weekend. I hverdagene står jeg op kl. 5.30 og går i bad, gør mig færdig osv. inden jeg kl. 6 går ind og vækker mand og hunde. Så er det op og give hundene morgenmad, få dem i haven - og så smøre jeg madpakker og vi drikker lige en kop kaffe, inden Michael køre på arbejde. Jeg arbejder forskellige tidspunkter hver dag, så nogle dage skal jeg afsted kort efter Michael og andre dage meget senere. Men er jeg først i tøjet og har sendt Michael afsted, så ved de udmærket godt at jeg også skal afsted - og så ved min mindste antydning til at lukke computer ned/slukke tv el.lign så har Ayo travlt med at jeg skal afsted - nuuuuuu! I weekenderne står vi jo bare op når vi vågner - og så står vi allesammen op samme tid. Så sover vi længe der, så sover hundene også længe - står vi tidligt op, så gør de også (dog for at gå ind og sove videre i sofaen så, he he). Og så længe vi står op sammen og gør klar til morgenmad herhjemme og der ikke smøres madpakker - så ved de godt at vi ikke skal på arbejde, så der bliver vi ikke jaget med! De kan også godt kende forskel på om vi begge skal på arbejde eller kun én af os. Og kan de se at det kun er én af os der skal på arbejde, og den anden bliver hjemme - så er de ligesom i weekenden. Så tager de tingene som det kommer og som vi gør tingene - så er der ingen forventning om farvel-godbid og alene hjemme. Så feder de den bare i sofaen til der skal ske noget! :blink:
  13. Det behøver i ikke arbejde på. En hund forsøger ikke at kravle op i hierakiet. Han vil bare gerne være en del af familien. Han udfordrer måske og søger grænser i den alder - men det gør børn også. Vil anbefale at læse nogle bøger om hundesprog, jeg tror det vil være en kæmpe hjælp for jer :5up:
  14. Tak jeg tænkte præcis det samme :lol: det kan jeg ikke have sådan noget...!

  15. Ej rolig nu, det er jo ikke for at køre videre i det. Det var blot for at gøre dig opmærksom på hvad i dit svar der virker knap så heldigt. Og du skrev igen at det bare var svært for dig at forstå at noget som var indlysende for dig, ikke var for andre - så det var såmænd bare for at gøre dig opmærksom på at man kan tænke, at når der bliver spurgt om noget, så er det jo netop fordi det ikke er indlysende for andre altid. Det var sådan set bare et forsøg på at gøre dig opmærksom på hvad der kunne opfattes uheldigt - nu du ikke mente det som man kunne læse det, og derved ikke var opmærksom på hvordan det kunne blive modtaget - men det skal jeg da lige lade vær med...
  16. Men som ny har man mange ting at lære - og det første skridt er da så at spørge om hjælp når man er i tvivl om noget. Hvis det var indlysende for trådstarter, så havde han jo nok ikke spurgt men med "lad dog vær" og udråbstegn efter hver sætning, så lyder svaret ikke særligt pænt, nej.
  17. Det er ejer jo så ikke helt klar over, siden han spørger til råds herinde. Men når det er dén der tone man bliver mødt med, så har man måske ikke lyst til at spørge om hjælp en anden gang.... Til trådstarter, så har du fået andre gode forklaringer på hvorfor din hund reagere som den gør. Jeg håber det er svar du kan bruge til noget - evt ville det måske hjælpe dig og din hund, og undgå nogle misforståelser fremover, hvis du søgte på nettet/læste en bog o.lign som omhandler netop hundesprog - der er rigtig mange signaler som er rigtig gode at kende til, som vil komme både dig og din hund til gode :5up: Jeg håber du spørger til råds igen hvis du er i tvivl om noget andet. Tonen kan nogle gange være hård herinde - men de fleste skriver ellers i en pæn tone og vi vil gerne hjælpe herinde
  18. Sitto

    Et godt hundefoder er?

    :5up: Det er også derfor jeg bevidst, i mit startindlæg, skrev at hun reagerede på ris/havre - og ikke gluten, da jeg fra min søster godt ved at ris ikke er lig med gluten. Hun spiser nemlig ris indimellem.
  19. Sitto

    Et godt hundefoder er?

    Jeg skrev jo også at hvis ingredienslisten var ens, så var det jo ligegyldigt om det kostede 10 kr eller 30 kr pr kg. Og nej jeg vil heller ikke fodre med de dyrere mærker som stadig indeholder korn Så nej jeg siger ikke det er prisen der er afgørende og det er det dyreste der er det bedste - er ingredienserne ens, er det jo ligegyldigt om det koster 10 kr, 30 kr eller mere. Bare ingredienserne er iorden. Nu har Ayo kun fået meget begrænset med både svin og fjerkræ - hun har aldrig fået foder der er baseret på disse ting, og alligevel kan hun ikke tåle det. Og Ayo kan jo ikke fodres udelukkende på én proteinkilde - barf skal jo gerne være varieret. Jeg vil ikke kun fodre med 1-2 typer kød. Derfor gør jeg som jeg gør, og er blevet bekræftet af samtlige jeg har snakket med, at det er rigtigt. Ang gluten, nej så er det da absolut ikke bare en idé at det ikke er godt. Der ER altså mange der ikke kan tåle gluten - min søster inklusiv. Og nej det er ikke bare en fiks idé hun har fået. Jeg er på ingen måder selv fanatisk hvad angår gluten - jeg indtager det selv og tænker på ingen måder over det. Men Ayo reagerede allergisk da hun var på skånekost som bestod af ris og havregrød. Så der ér noget der hun ikke kan tåle.
  20. Sitto

    Et godt hundefoder er?

    Nu snakker jeg jo tørfoder Og forskellen er jo så også om der så var præcis samme ingrediensliste i det til 10kr/kg som i en meget dyrere - så er det jo ligegyldigt om det er det ene eller andet. Men det er jo ikke rigtig sådan det forholder sig - det til 10kr/kg er jo fyldt med korn og andet skrammel. Og sådan et foder vil jeg ikke have mine hunde skal leve af - heller ikke selvom de så ud til at trives på dem.
  21. Sitto

    Et godt hundefoder er?

    Nej jeg vil absolut ikke lade min hund leve af et foder der koster 10kr/kg, heller ikke selvom hunden ser ud til at trives på det. Det kan umuligt være et særlig godt foder - men nogle hunde kan jo bare trives på hvad som helst - så det er jo ikke nødvendigvis en indikation for at foderet er godt. Og det mener jeg ikke et så billigt foder kan være.
  22. Sitto

    Et godt hundefoder er?

    For mig er et godt foder hovedsageligt noget hunden trives på - men jeg ville dog ikke acceptere det hvis min hund så ud til at trives på Pedigree eller andet discountfoder. Nogle mennesker kan jo også godt se ud til at trives på div. skodmad, men derfor er det jo stadig ikke sundt for kroppen. Jeg bryder mig ikke om produkter med korn i. Jeg vil have et produkt med så meget kød i som muligt. Det må man så også sige at vi har nu, eftersom alle fire hunde bliver råfodret 100%. Det gør de fordi at Ayo har allergi. Så vi fodre kun råt og kun med kødtyper som struds, vildt, laks, kanin, lam, kænguru og hest. IKKE fjerkræ, okse eller svin - eller ris og havre. Barf er absolut det foder der har været det dyreste for os, fremfor det vi har fodret med før - på trods af at det altid har været kvalitetsfoder som Orijen, Acana og Essential. Men til gengæld kan det holde Ayos allergi i ro, uden medicin. Så vi betaler hjertens gerne hvad det koster. Og allergi eller ej, så er barf uden tvivl også det foder de trives bedst på - jeg syntes de havde normal afføringsmængde før, og sådan 2 gange om dagen cirka. Nu er det også cirka 2 gange om dagen men i meget mindre mængder. Pelsen skinner, er flot og blød. Tænderne er også absolut pænest på barf. Som allergihund har Ayo jævnlig døjet med øresnask/voks, fyldte analkirtler/kløe på numsen og når det gik helt galt så bed hun i sine poter som generede hende så meget at hun skreg og slet ikke kunne finde ro. Alt det er forsvundet som dug for solen efter de er kommet på barf. :5up: Så jeg er blevet meget hys efter vi har fundet ud af at Ayos allergi kan holdes fuldstændig i ro udelukkende på barf - de får ikke andet end barf og godbidder der er købt til dem, hvor jeg har læst indholdsfortegnelsen. Den der med at folk gerne lige vil give dem en lille haps af noget er FORBUDT. En dag var jeg ved at tørre lever godbidder (kalv) til Zazu & Camys træning, og da var vi ikke hundrede på om Ayo ikke kunne tåle dét - så jeg tænkte at en godbid på 0,5x0,5 cm nok ikke skadet uanset hvad. Det var sent om aftenen og næste morgen blev vi vækket ved at hun peb og skreg fordi hendes poter drillede så meget - af den lillebitte godbid... Så herhjemme går vi MEGET op i hvad det er der proppes i hundene - også langt, langt mere end vi går op i hos os selv. Så for os er svaret egentlig ret simpelt, et godt foder er barf, hvor der ikke fodres med svin, okse og fjerkræ. Og med en allergihund der reagere så kraftigt på så lidt, og det er på de helt almindelige ting som mange hunde er allergisk overfor - så har det absolut også givet stof til eftertanke omkring de andre hunde, som ikke har allergi. Men siden det er svin, okse og fjerkræ hunde hyppigst reagere på, så må der jo være noget med dét fremfor det andet, som er knap så godt for en hund - og så synes jeg også det er bedre at holde alle hundene helt fra det, og derfor fodres de andre også kun med de ting Ayo kan tåle. Mange mennesker der har fødevareallergi kan heller ikke spise svin og okse - så jeg tænker at der må være noget i det som kroppen har sværere ved at acceptere fremfor de ting som vi fx fodre med nu. Min søster har selv fødevareallergi - og hende og hundene kan sådanset "dele kød" (bortset fra hun dog godt kan tåle fjerkræ - og ja nok ikke lige ønsker at decideret dele kød med hundene som nok indeholder lidt mere fedt, sener, knogler og indmad end hun måske foretrækker... ), men ellers kan hun slet heller ikke fungere på okse og svin men kød fra samme typer som vores hunde får, det kan hun tåle uden problemer. :hmm:
  23. Du er vidst ikke selv bedre opdraget med den måde du skriver til andre på De få poser der er røget i et krat går sgu nok - du skulle nok bruge lidt mere krudt på de mennesker der smider dåser, fastfood affald mm. i naturen. Det har jeg ved gud aldrig gjort - og tyggegummi heller ikke, har jeg ikke mulighed for at komme af med det, så sluger jeg det i stedet for. Der er vidst ingen her der argumenterer for at det er ok at smide alle sine lorteposer i naturen fordi de er selvopløselige - men at det er noget der sker ganske få gange på årsbasis. Og når det gør, så er det altså ikke verdens undergang - de er trods alt nedbrydelige og det er da vand ifht de ting der ellers smides i naturen.
  24. Det går nok :5up: i det mindste har jeg ikke svinet nogen til personligt. :blink:
×
×
  • Tilføj...