Sitto

Men hvorfor skal valget hedde sig sådan? Det kan da ikke være alle mulige husejeres problem at vi er folk der har valgt at anskaffe os hunde - vi kan da ikke bare stille os op og sige "Enten må vi smide i din skraldespand, eller også samler vi ikke op!" - altså er der ingen skraldespand, så må man jo gå med posen i hånden til man er hjemme. Længere er den da ikke?

Står vores egen skraldespand ude ved vejen og venter på at blive tømt, så genere det mig ikke hvis folk smider deres poser deri. Men jeg vil blive mopset hvis jeg ser folk går op i vores indkørsel for at smide deres poser i vores skraldespand - dét er ikke ok og det er alt for meget indenfor min privatezone for mig, at folk går lige forbi vores køkkenvindue og i vores indkørsel.

Jeg bruger heller aldrig privates skraldespande, men som dig hvis jeg kommer forbi en skraldespand ved en container, så smider jeg gerne posen deri. Her i byen er der dog kun én skraldespand - ved en pap/glascontainer. Går jeg turen her i byen over sportspladsen og videre op i skoven kommer jeg ikke forbi nogle som helst skraldespande - men så længe jeg går det stykke af turen, som jeg ved jeg skal gå igen når jeg skal tilbage af, så plejer jeg gerne at sætte posen bagved et træ, og så tage den med mig når jeg går hjemad igen. Putter dog aldrig nogensinde poserne i min lomme - går altid med dem i hånden! Også selvom jeg skal gå 5 kilometer med dem. Det hænder at jeg gør det, fordi jeg ikke kommer forbi en skraldespand, og ikke skal samme vej tilbage igen.

Jeg har ingen personlige erfaringer med spidshunde, men jeg kender sørme da mange almindelige familier som har spidshunde, som er alene mens de er på arbejde, og hunden vælger dem da ikke fra overhovedet. I mine øjne lyder meget af det du skriver som noget sludder, og det er virkelig ærgerligt at du med dine indlæg måske vil kunne afskrække mange fra at vælge Euraiseren...

Hvad handler det så om? :hmm:

Ah det handler vidst mere om træning og tilvænning. Det er jo absolut heller ikke naturligt for selskabshunde at være alene hjemme - men med korrekt træning og tilvænning kan (de fleste) nu sagtens vænnes til at være ligeglade og helt trygge ved det. Så selvom det ikke ligger til racen - tænker nu også det er de færreste racer det ligger til at blive ladt alene, alle hunde er jo flokdyr! - så kan de fleste jo altså lære det. Også Euraiseren. Men vi kan da sagtens blive enige om at det ikke er optimalt at være alene en arbejdsdag - men det er altså ikke kun Eurasieren, sådan er det jo for alle! Men det jo nu engang de vilkår de fleste har, og bruger man den mængde tid det kræves, kan man jo (igen i de fleste tilfælde) sagtens få hunde der er ligeglade og helt trygge ved at være alene - fordi de ved at man altid kommer igen.

Haha Missing har forsøgt at lokke for nylig

Spændende! Og hvor er de fine :hjerte:

Hvorfor i alverden skulle to hunde i forvejen være en hindring? Det kan man sagtens! 3-4 styk er helt perfekt, så har man en rigtig lille flok! :hjerte: Ingen undskyldninger Hewlett, Tinka ville sikkert passe perfekt ind hos jer! :klap:

Livsen var til dyrlæge igår for at få klippet negle og plukket ører. Hun fik lige lille lur imens :hjerte:

Det jeg også mere reagere på er at jeg forstiller mig at han KOMMER til at "lide" (forstå mig ret, i mangel af bedre ord) mere, hvis han bliver enten sat i bur eller får mundkurv på - så er han jo stresset og vildt frustreret, og det vil jo kun blive værre når han så føler sig begrænset til at reagere Jeg tvivler slet ikke på at hun er glad for den bette hund og vil ham alt det bedste. Jeg kan bare forstille mig hvor frustreret han vil føle det i sin lille krop at blive begrænset sådan mens frustrationerne bare vokser og vokser

Beklager men smidt op i et offentlig forum så tror jeg altså folk kommenterer hvis de mener at en hund ikke lever optimalt. Hvis folk ligger et indlæg op herinde om råd til at få hunden ned i hierarkiet fx (som de fleste herinde vidst mener er forkert), så gives der jo heller ikke bare råd - så fortælles der også hvad folk mener om metoderne. Det kunne jo indimellem være at man kunne få vendt nogle situationer som fx den der var for nyligt med den lille hvalp der var ulykkelig i baggangen, og endte med at komme op og sove i sengen :5up: Men var det ikke muligt at have nogle godbidder som hjemmehjælpen kunne give ham hver gang de kom? Så kunne det jo være han rent faktisk kunne komme til at syntes de var ret hyggelige at få på besøg?

Men det hjælper jo ikke hunden i situationen som den er nu..

Jeg tænker også at putte en hund i bur/sætte mundkurv på alle de gange der kommer hjemmehjælp i løbet af dagen, kun vil forværre hans syn på disse mennesker og opbygge hans trang til at beskytte og måske udvikle sig til det værre. Det lyder jo ikke som en hund der trives eller er glad Ældre mennesker eller ej, så kan man altså ikke beholde sin hund for enhver pris - beklager Pivpiv, men det her lyder jo virkelig som om det overhovedet ikke er hundens velbefindende der bliver tilgodeset her..

Hun er så smuk :hjerte: og dejlige billeder i flotte efterårsfarver!

Arj men altså, se nu lige her. Jeg smelter!! :hjerte: Det er BabyCamy. Billeder som jeg ikke har set før. Elsker især billede nr. 2 af hende. Og den del har fulgt hende til voksenstadiet også, med at elske at bære på ting og vise dem frem. :blink:

Når hundene får fx vildtben til aftensmad så kan de godt bruge op mod 2-3 timer på at spise det - det ville virkelig være super upraktisk hvis jeg skulle bruge 2-3 timer på at holde øje med om de holdt sig til hver deres ben. For det gør de ikke. De stjæler ikke fra hinanden, men får de tyggeting (udenfor burene), så elsker de også at tigge hos hinanden og se om de kan lokke til en bytning - det bruger de meget tid på, at bytte tyggeting. Derfor er det virkelig praktisk at bur udelukker muligheden for tigning/bytning af mad, eftersom sådan nogen som Ayo & Liva nok ret hurtigt ville blive tromlefede hvis de fik Zazu & Camys portioner

[h=1]Du er en Siberian Husky[/h][h=5]Hvis man slår "sporty"" op i en ordbog[/h]^^Tog lige den test du linker til. Det var da ovre i den helt anden grøft end Mopsen men må nok erkende at mellem de to minder jeg nok mest om en Mops i hvert fald ikke en sporty Husky

[h=1]Du er en Mops![/h][h=5]Okay, nogle gange føler du dig noget tilsidesat, men det bør ikke bekymre dig! Du er umådelig komisk, elskelig og fortjener under alle omstændigheder en plads i rampelyset. Hvis du nogle gange hellere vil trække dig tilbage i et roligt hjørne, er det også i orden. Uanset hvad: Din empati og din kælne art er uforlignelig.[/h]Haha en Mops

Selvom vi har fire hunde så er fodring af dem SÅ nemt! Efter vi har fundet ud af at Ayo har allergi og ike fungere på tørfoder - så har vi jo skiftet dem over på råt, og så undgår vi bare fjerkræ, okse og svin. Det gør jeg generelt - så alle får vildt, struds, kanin, hest, lam og i den dur, også dem der ikke har allergi. Det er dyrere end svin, fjerkræ osv. men der kommer dovenskaben lige op i mig, for det er bare nemmere at servere det samme til hele banden og så har vi ellers fire bure stående fordelt i hhv køkken og stue - og så er det hver hund ind i hver sit bur, og de har HELT styr på hvem der har hvilket bur - og når alle er færdige med at spise, bliver de lukket ud igen. Pissesmart. Ingen stjæler hinandens mad, madsvineriet foregår kun på tæppet i buret, som jo så bare vaskes, alle spiser det samme og ingen tigger hos hinanden. Virkelig, virkelig nemt :5up: og alle fire ELSKER deres mad, så vi har aldrig problemer med spisning

Jeg startede som 11-årig da jeg fik Sitto. Jeg havde ikke læst alverdens seriøst faglitteratur inden - mest hvad det lokale bibliotek bød på af børnevenlig "Når du skal have din først hund"-agtigt og bøger om de forskellige racer. Men med Sitto, som var en hund der var blevet mishandlet, fulgte der et ansvar i at sætte sig grundigt ind i tingene og starte til træning - heldigvis i en klub som trænede efter positive metoder og gav både Sitto & jeg den ro og plads vi havde brug for til at lære sammen. Jeg har aldrig trænet efter, eller blevet præsenteret for, dominans-baseret træningsmetoder. Jo jeg har da hørt en masse "kloge hoveder" snakke om det - men de trænere jeg har trænet hos har aldrig benyttet den slags, og derfor har jeg også hele tiden vidst bedre og ikke hoppet på dominans-teorierne. Sitto er i dén grad blevet opdraget og hjulpet på vej med tålmodig, tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed - masse af ros - gode oplevelser. Absolut ingen kæft trit og retning eller med en idé om at hun skulle være nederst i hierarkiet - og heldigvis for det da. Debatten herinde har jeg fulgt i mange år - vi er mange som startede på Jubii først, og sammen rykkede herover - så alt i alt har jeg fulgtes med de ældste debattører herinde fra siden jeg startede på Jubii i 2006, altså omkring de 8 års tid. Og herinde deler jeg heldigvis samme syn som mange andre og har lært utrolig meget af at følge debatterne herinde/på Jubii gennem tiden. :5up: Som jeg også er både vokset med opgaven og ikke mindst selv blevet voksen, ifht de 11 år da jeg fik min første hund, så er jeg kun blevet endnu mere bevidst om hvad JEG mener er rigtigt og forkert og hvordan jeg ønsker at have hund og opdrage dem på - med en så stor sikkerhed i at det jeg gør er rigtigt, at jeg ikke tvivler når folk kommer med "gode råd" - så kan jeg med ro i sindet bede dem klappe i! :blink: Vi står med tre hunde der er kommet til os med hver sin baggrund - kun Ayo har vi haft fra 8 ugers og som ganske ukompliceret. Mange vil helt sikkert på nogle punkter mene at vi hurtigt kunne have fået "sat skik" på fx Zazus gøen når hun ser fremmede hunde eller når vi lige får gæster - og havde jeg sparket hende eller alfarulet hende hver gang, så havde hun da nok hold bøtte nu - men sådan ønsker jeg bare på ingen måder at mine hunde skal opdrages, og jeg ønsker slet ikke at de reagere som de ville gøre, fordi de ville være bange for hvad der skete hvis de IKKE gjorde. Så vil jeg absolut hellere hjælpe dem så langt jeg kan med tålmodighed, kærlighed, tid og plads til at lære at være i situationen - og kommer vi aldrig til det punkt hvor hun helt tier stille, så fred være med det. Jeg kunne aldrig drømme om at bruge dominans eller vold og magt for at få dem til at "rette ind" - aldrig! Så vil jeg hellere have hunde der falder udenfor "normen" (i manges øjne) og vide i mit sind at jeg gør alt hvad jeg kan for at hjælpe og guide, men ikke overskrider deres grænser. Der findes da også mange mennesker der har svært ved at begå sig i de normer og forventninger samfundet sætter op - sådan kan det og må det vel også være for hunde, uden der er noget forkert i det? Ikke alle må forventes at være klappe-kage-hunde der har rettet ind og sidder i sin kurv og venter på at få lov til at bevæge sig-agtigt. Sådan groft sat op. De fagpersoner jeg synes bedst om er Anders Hallgren, Irene Jarnved og så kan jeg også rigtig godt lide Victoria Stillwell. Men hånden på hjertet - så er det faktisk ikke super mange hundebøger jeg har læst. Jeg søger mere information på nettet og direkte kontakter folk jeg mener der kan bidrage med noget og hjælpe os, såsom trænere, adfærdsbehandlere osv. Men alt i alt er jeg lykkelig for at jeg startede det helt rigtige sted i hundeverden - hvor ingen så skævt til at Sitto sov i sengen hos mig, spiste som hun havde lyst til også gerne før os, vi delte vores mad med hende, skældte hende aldrig ud, men gav hende tid og plads til at se at verden ikke er så farlig, overskred ikke hendes grænser og der var aldrig (!) dominans el.lign inde i billedet. Det er jeg rigtig glad for at vide - at jeg har brugt de metoder hele vejen igennem og så bare udviklet mig i dén retning, men ikke haft behov for at skifte retning, fordi jeg var startet et forkert sted - det ville jeg have været virkelig ked af, hvis jeg havde hoppet med på dominans-teorierne og kæft, trit og retning.

Dejligt! :5up: :banan: Det lyder til at alle parter er tilfredse så

Jeg plejer også at give lidt indmad på bendage - jeg plejer som regel at give dem hakket kød UDEN ben om morgenen, og så ben med lidt kød på til aften - og alt efter mængden af ben vs kød, så ryger der gerne lidt grønt og indmad i morgenmaden, netop for ikke at få hård mave. Men sådan en dag hvor både morgen- og aftenmåltidet består af kallun, efter et par dage som overstående, det plejer at være et hit! :5up: Det kan jo fås både i store tern og som hakket - jeg tænkte at vi klart skulle have det i tern - jo mere at tygge i jo bedre. Jeg havde købt en 4kg's pose, og endte meget hurtigt med at smide den ud med så små hunde som vi har, så selv sådan ét tern kallun er jo alt for meget til én hund - så jeg skulle stå og skære det over. Og sådan noget kallun er mega sej og virkelig gummiagtig at skære i - samme tid med at man kunne se mavesækkens fibre på indersiden og se resterne af indholdet i maven :scared: det var simpelthen for klamt! Så siden da har jeg holdt mig til det i hakket form, så det bare er at hælde op i en skål til dem - meget nemmere, hurtigere og hundene elsker det stadig!

Men indimellem kan der jo være folk der gør som de gør fordi de er nye hundeejere og ikke ved bedre - TS skriver både at de "(helst) ikke" vil have hunden i soveværelset, og derfor som jeg læser det ikke er fuldstændig urokkelige på dét punkt, samt at de har haft hvalpen i soveværelset den første tid. Det kunne jo være at TS ændrede mening når hun kunne læse hvor mange der selv har og mener det er det bedste, at have hunden i soveværelset så hjælper det jo heller ikke kun at komme med råd til at få hunden til at blive ude i baggangen - da slet ikke hvis det ikke er det man mener er det bedste! Og som jeg læser et af TS's indlæg, så er hun også åben for folks ærlige mening. Den er blevet skrevet her i tråden fra folk "i begge lejre" - så må man jo finde det der passer bedst til sig selv og ens hund. Min mand var da også helt overbevidst om, da vi fik Ayo 8 uger gammel, at hun skulle sove i kurven (dog i soveværelset). Efter en uge kunne han godt se at Ayo absolut ikke var enig og ikke syntes det var en succes - og han kendte min holdning til det - op i sengen med hunden. Og det endte jo så med at han skiftede mening, og allerede efter første nat med Ayo i sengen var han også helt overbevidst om at det var det rette, og tilmed møghyggeligt! I kurven vågnede Ayo og var ked af det hver 1-2. time hver eneste nat - fra hun kom op i sengen sov hun igennem fra vi gik i seng og til vi stod op igen.

Vi bruger kallun - fordelt på 2 uger plejer de at få det tre dage. Cirka 1 dag i den ene uge og 2 dage i den anden uge. Hundene ELSKER (!!!) det. Jeg gør gerne det at efter nogle dage med ben især, så tager vi lige en dag med kallun - for at opveje den hårdere afføring benene giver. Vores får ikke decideret lind mave af kallunen, de har fin og fast afføring efter kallun-dage, men det hjælper lige til at finde en fin mellemvej i konsistens, efter ben. Samt det at der netop ikke er så meget næring i det, passer også fint efter nogle ben-dage - der får de nemlig ofte lidt større portioner end de egentlig skal, men med så små hunde kan det være svært at finde SÅ små ben Jeg er ganske sikker på at vores ville blive skuffet hvis jeg fjernede kallunen fra deres madplan - forstå det hvem der kan, men de elsker det mega meget. Og nej jeg fatter virkelig ikke hvorfor, fy for satan da