-
Antal indlæg
7.325 -
Medlem siden
-
Senest besøgt
-
Days Won
38
Indholdstype
Profiler
Forummer
Artikler
Hunderacer
Alt der er opslået af Sitto
-
Nå, nu vil Zazu & jeg ud og se om vi kan finde nogle hunde så vi kan træne tror vi er nødt til at gå op til hundeskoven - og nej ikke I hundeskoven, men op TIL hundeskoven :blink: vi bor nemlig i en lille landsby, så det er begrænset hvor mange hunde man lige møder. Så chancen er størst deroppe omkring - der er nemlig en sti ved siden af, så vi kan se hundene i hundeskoven, men stadig med god afstand til. Det må vi forsøge os med, hvis vi ikke render ind i nogen på turen derop. :5up:
-
Så er vi klar til at gå i gang! Har købt klikker, træningsvest, paté fra Taste Of The Wild og dertilhørende bøtter til at have det i, og så har vi købt henholdsvise holdbare tyggeting og mindre godbidder, som er i de to bøtter på nederste billede - som bliver det gæsterne skal give dem. Nu er vi klar parat til at gå i krig! :banan:
-
Så har vi haft adfærdsbehandleren på besøg idag. Og jeg er meget, meget tilfreds og SÅ ivrig efter at komme i gang! Mht Zazu så skal vi til at bruge en helt anden tilgang ifht at se andre hunde, end vi hidtil har gjort. Jeg har belønnet hende for at tie stille - altså proppet godbidder i hende når vi har set andre hunde, inden hun er begyndt at gø, og så taget hende lidt væk derfra hvis hun er gået igang med at gø. Det har der heller ikke været noget galt i, og vi er jo kommet ret langt med det, ifht hvad vi startede med. Men nu skal vi igang med en helt ny taktik. Fremover er det forbudt - i en periode - at gå ture med alle hundene her i byen. Vi må gerne tage dem alle med i skoven, eftersom vi nærmest aldrig møder nogen - som i virkelig aldrig - så det er ok. Men turene her i byen, skal Zazu & jeg på alene. Jeg skal udstyres med noget EKSTRA lækkert som belønning - det allerbedste hun kan få og som hun så KUN får i de situationer - og så skal jeg også udstyres med en klikker. Når vi så fremover møder hunde så skal jeg klikke i dét øjeblik Zazu kigger på hunden, også selvom hun gøer. Og så skal hun have en godbid. Det er jo en helt anden taktik end vi har brugt hidtil og slet ikke noget jeg selv havde overvejet - jeg ville tænke at jeg forstærkede hende i at gø. Men da Lotte forklarede det, gav det jo faktisk helt vildt meget mening. :5up: Men som Lotte forklarede, Zazu reagerer pga frygt/usikkerhed, og det er en følelse hun har og den kan vi ikke bare fjerne - men vi kan lærer hende at betinge andre hunde positiv - ved at hun finder ud af "Heeeey moar, der kommer en hund. Kom så med den godbid!!!! :ivrig:" - og derved lærer at tackle hendes følelser mere hensigtsmæssigt. Ej det kunne Lotte forklarer meget bedre, men håber I forstår pointen. Vi prøvede idag, sammen med Lotte, hvor hende, Zazu & jeg gik en tur - og så havde jeg aftalt at mødes med en så vi var sikker på at møde en hund. Jeg havde leverpostej med og eftersom jeg ikke lige kunne finde den klikker jeg købte for lang tid siden, så måtte vi lige benytte os af "dygtig" idag istedet. Og hvad gik der, 5 minutter max, så så snart jeg sagde dygtig når Zazu kiggede på hunden, så kiggede Zazu straks på mig i klar forventning om at få en godbid - den fangede hun sgu hurtigt! :klap: Så det er altså dét vi skal lære hende - at hund i syne = LÆKKER godbid, som man KUN får i de situationer. Hun snakkede om at vi i en 2 mdrs tid skal gå de her ture med Zazu alene og så må vi lige så stille koble de andre hunde på én af gangen. Derudover observerede hun også, ganske rigtigt, at dét at der kommer gæster er noget der kan få flokken til at kører op. Så her skal vi også i gang med at betinge gæsterne med noget ekstra lækkert - så vi skal have en bøtte til at stå ude ved døren så gæsterne kan tage noget og give hundene. Igen noget ekstra lækkert som kun bruges i dé situationer. Og som hun sagde når først adrenalinen er sat i gang, så går der 20 minutter før det forlader blodet igen - så hvis vi kunne finde en tyggeting som varer de der cirka 20 minutters tid, som gæsterne kan give hundene, så ville det være perfekt. Og når vi så fx som på søndag skal have gæster til fødselsdag, så skal vi lade de første gæster give hundene tyggetingene - og når de så er færdige med dem/vælger dem fra til fordel for de næste gæster, så skal vi bare lade dem give dem nogle mindre godbidder, men stadig igen ekstra lækre og kun benyttes der. Overstående med hilse/gæste-situationen er ikke ny for mig - men rart nok lige at få et spark i røven til at komme igang! Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang med begge dele - for det er klart de situationer der volder os størst "problemer"/mest stress. Men jeg er sikker på det kommer til at blive mega godt - især fordi hundene ER så madglade som de er, så der er virkelig noget motivation for dem den her vej, i begge situationer. :mums: Vi skal dog nok liiiige have nedjusteret madmængden de næste måneders tid, da jeg forudser en del godbidder ryge indbords - og de skal jo også helst kunne gå, og ikke kun trille, efterfølgende. Og så vil Lotte gerne at vi lader Zazu være på clomicalm i 6 mdrs tid - indtil nu har hun været på det 4 ugers tid, så det er nu her omkring der rigtig kommer effekt af det. Men positivt var det dog også at hun egentlig havde overvejet at foreslå en Thundershirt til Zazu også, men efter at have set hende in action, var det ikke så slemt som hun havde forestillet sig, så det syntes hun ikke var nødvendigt alligevel. Dog smed hun lige en tanke på bordet, efter at have set Zazus lange krop og skæve ben, at bare lige for at have helt rent bord, kunne det måske være en idé at få hende røntgenfotograferet, bare for at være helt sikker på at der ikke kan ligge dårlige hofter eller lign og påvirke hendes reaktioner ifht hvis hun har smerter. Og hun har helt ret, så det ringer jeg og bestiller tid til mandag! Imorgen skal jeg ud og købe en masse bøtter - vi kommer til at have en masse bøtter stående rundt omkring - og så skal jeg ud og have købt nogle lækre godter til Zazu. I dag brugte vi jo leverpostej, men jeg tænker det måske ikke er det sundeste i længden. Så jeg tror vi skal op og kigge på noget paté værk (som ikke er de billige til 10 kr i supermarkedet!) - så man føler det lidt mere ok med at det er mere madagtig det man fylder på hende - og så skal vi have fundet nogle lækre godbidder/tyggeting (uden alt muligt stads) som er læææækre, som skal bruges i situationerne med gæster. Ja det var updaten på idag, de 1200kr er so far givet mega godt ud, og jeg er rigtig glad for at vi gjorde det! Jeg er som sagt vildt spændt på at komme igang, og jeg vil løbende opdaterer herinde!
-
Vores hunde kommer kun i bad hvis de har rullet sig i lort. Og vaskes derfor også med shampoo, ellers synes jeg ikke rigtig lugten forsvinder ordentligt! Liva, Yorkshire terrier, holdes kortklippet og har en dejlig nem pels at holde. Klipper hende cirka 1 gang i måneden, og børster hende måske 1 gang hver 14. dag. Hun har måske været i bad 4-5 gange i hendes 2,5 årige liv. Ayo kræver ingen pelspleje. Fylder 3 år lige om lidt og har aldrig været i bad. Zazu & Camy børstes med KW Smart Shedder, som er genial til at fjerne underuld og løse hår :5up: Børster dem cirka 1 gang ugentlig i fældeperioderne, ellers ikke. Og bad har de været i måske 1-2 gange hver, og de er begge 2 år.
-
Nå dem har du OGSÅ - jamen så ved jeg jo hvor jeg skal købe det fremover det mærke bruger jeg nemlig også! :5up:
-
Han er simpelthen SÅ kær og smuk! :hjerte:
-
Har idag trænet med Camy herhjemme i haven - i vendinger eller vendinger er måske så meget sagt, starter med at få hende til at være tryg ved bare at gå omkring mig, så sætter jeg bevægelse på, hvor vi følges ad, senere hen. Idag delte jeg cirklen op i fire dele = fire godbidder der blev smidt. Og det gik faktisk helt ok. Vi fik lige så stille øget tempoet, i og med at hun fandt ud af at der jo kom en ny godbid - så der kom ligeså stille liiiidt flow i det. Tænker umiddelbart det her er vejen frem :5up: så tak for forslaget Camilse, så langt havde jeg slet ikke tænkt selv. Derfor er det jo fantastisk at man kan få hjælp herinde :5up:
-
Og det endte så med 32 kg barf 8kg lammeribben 5 kg hjorteben 5 kg hesteben 2 kg strudsehalse i skiver 4 kg kanin (4 stk hele kaniner uden hovede) 4 kg hakket hjortekød 2 kg hakket hest 2 kg hakket struds Og så fik vi fire pakker godbidder uden gluten og alt muligt skrammel, med hjort og kanin, som vi fik med gratis, fordi hun syntes vi havde kørt så langt det må have været ude af ved dig Lykkeliv - jeg så et skilt hvor der stod 4km til Vitten?
-
Jeg har forsøgt at lokke hende fremad med en godbid i hånden - men det kan godt være jeg skal korte øvelsen ned til kun 90graders vendinger og så kaste godbidden fremad. Hmm, det tror jeg faktisk er en god idé! :5up: Ved 360graders har jeg prøvet at lave en stor vending (når hun går på ydersiden) således at hun mere føler det som om at vi bare går, end at hun nærmere skal gå en cirkel omkring mig - men det har heller ikke helt givet pote endnu. Det med at kaste godbid/eller legetøj fremad, det må vi afprøve
-
-
Kan jeg få noget af det der border collie arbejds-iver tilsendt?? Det er noget svingende om tøserne synes vi skal træne rally eller ej. Idag synes Camy så vi skulle - og hun var mega på og gik nogle rigtig fine baner! :5up: Zazu derimod er lige for tiden gået noget i baglås, fordi holdet er blevet slået sammen til ét fremfor to små - og dén situation overvejer hun altså lidt endnu, hvorvidt det er ok. Men hun tør lige så stille op - men det er lidt ærgerligt, at hun reagerer sådan, for når hun ellers er på, så er hun altså ved at være rart skarp til rally og følger mig bedre end Camy gør. Så jeg håber hun snart tør helt op og kommer på igen. Camy er noget usikker i vendinger - såsom 360grader omkring, synkron højre/venstre, spiral ect. I de der vendinger hvor hun går yderst, der trækker hun noget om bag mig og skal vi 360grader rundt går hun nooooget i stå. Nogen idéer til at få hende gjort mere sikker i det? :hmm:
-
Jeg har aldrig oplevet dårlig mave hos vores hunde pga sådanne ting. Men det er jo super individuelt hvad hundemaver kan kapere Så som Anne siger, skær dem i mindre stykker og prøv dig frem og øg forsigtig mængden fra gang til gang. Det ville jeg i hvert fald gøre hvis dine hunde kun er vant til tørfoder. Vi har altid bare givet vores, men de har også - inden de kom på barf - været vant til at få alt muligt, og havde nærmest betonmaver
-
Rart at høre lige personlige erfaringer med den :5up: må lige overveje og se om vi skal prøve dem til Zazu & Camy så.
-
-
Hvordan er det nu - ringen sidder omme foran på brystet så det er dér karabinhage sættes ik? Bliver hunden "vendt rundt" ved trækkeri, eller begrænser det det bare, fordi den netop er anderledes end en alm sele? Pt har vi Hurrta Y-seler som jeg egentlig er rigtig glade for - men kunne godt overveje at prøve vgw selerne, bare til Zazu & Camy, hovedsagligt på aftenturene
-
Jeg synes også hurtigt jeg fik ondt i fingrene hvis hundene begyndte at trække, da vi brugte antislip-liner. Læderlinerne er pure låååårve De der vgw seler - har du købt dem fordi dine hunde trækker, og hjælper de? Vores trækker størstedel af tiden IKKE - normalvis er det kun hvis de får færd af noget vildt i skoven - så skal vi liiiige passere det før de falder ned igen - men ellers synes jeg aftenturen rundt i byen er lidt træls nogle gange. Det er åbenbart et tidspunkt hvor mange lige har været ude og lufte hunde, så der trækker de noget mere end hvad de gør på morgenturen fx (vi går lidt i 06, så jeg tænker det er begrænset hvor mange der har været ude før os om morgenen).
-
Det har du selvfølgelig nok ret i men tror nærmere det er en temperamentssag hvad man føler er behageligt - du bruger de er antislip liner, som er gummibelagte ik? Dem har vi også, og dem brugte vi før læderlinerne, og dem synes jeg til gengæld ikke er behagelige når hunden trækker - heller ikke Zazu med sine sølle 8 kg.
-
Altså pt har jeg cirka 25 kg ialt og det synes jeg nu ikke er slemt. Så de sidste 10 kg skal virkelig gøre en forskel, for at jeg tænker det bliver træls
-
Jeg ELSKER at barf'e hundene og købe ind ok, generelt elsker jeg bare at shoppe til hundene Men deres glæde over at få serveret barf gør bare det hele værd - de ELSKER det!! Og jeg hader at de de sidste par dage kun har fået smuld, og ingen kødfulde ben (fordi vi ikke har kunnet skaffe det, og først kan hente det i weekenden) så jeg glææææder mig til at få fyldt fryseren op med ben så de kan få ben igen!!
-
Vi skal ud og købe stort ind af barf i weekenden :banan: Vores lokale "barf-pusher" har haft svært ved at have ben hjemme som vi skal bruge - som er fra krondyr, struds, hest, kanin og lam. Har fundet et sted hvor de har en del af de ting hjemme, så der kører vi ud i weekenden og får fyldt fryseren op med ben. Så kan vi nemlig hurtigt supplere med kallun, kødsmuld, indmad mm. fra vores lokale "barf-pusher" da hun altid har dé ting hjemme - det er bare benene det kniber med. Så det er med at få fryseren fyldt op af ben og så kan vi hurtigt svinge forbi og købe de andre ting når vi mangler - vi har nemlig ikke mere end 5 km derop
-
Stort tillykke med ham, han ser sød ud Går i slet ikke ture med dem??
-
Jeg kan tydeligt huske Bo, smukke hund han var altså virkelig smuk Umulia! Og lød også fantastisk. Og nej det var ingen overraskelse at det er ham du skriver om her i tråden :hjerte:
-
Men jeg tænker ikke så meget på legemønster - for det giver helt klart mening for mig at to hunde der er ens i kropsbygning, kropssprog og legestil, selvfølgelig leger godt sammen - lige børn leger bedst. Men det der undre mig er den ufattelig lange line Zazu giver Camy. Camy er klart den mest uhøflige hund, og alligevel er det hende Zazu er så ekstremt large omkring. Det er dét der undre mig.
-
Nogle af de ting der får mig til at tænke på om de kan huske at de er vokset op sammen, som kunne ligge til baggrund for deres tætte forhold, er bl.a. de er jo ikke kun de to, de er jo i en flok på fire, og de har ikke samme forhold til de to andre - og dengang Camy flyttede ind var Zazu den der tog MINDST godt imod hende, de andre var der ingen problemer med - og alligevel er det de to der hænger sammen som ærtehalm. Og Zazu kan have tendens til ressourceforsvar ved ekstra lækre ting, det er noget hun måske har udvist to gange - én gang overfor Ayo og én gang over Liva - aldrig (!) overfor Camy. Selvom Camy klart er den herhjemme som er mest klumpedumpe og med mindst respekt for andre Det undre mig bare lidt at Zazu er SÅ large overfor Camy...