Sitto

Ja eftersom Ayos symptomer synes aftagende på binyrebarkhormon, må vi umiddelbart formode at det kan være noget allergi der er på spil. Og eftersom det har været på vidt forskellige tidspunkter og alle årstider at hendes symptomer er opstået, så må vi også gå ud fra det kan være noget i hendes kost. Derfor vil vi nu i gang med at se om det kan være kosten. Og for at være på den sikre side, da hun jo også kan være allergisk overfor lagermider fx, så vil jeg køre hele banden over på råt. På den måde synes jeg også det er lidt nemmere at styre ifht allergi, end på et tørfoder. Jeg har fået af vide at oksekød og svin skal man holde sig fra med allergihund - er der andre ting og er der noget der er specielt godt? Pyyyh nu skal jeg lige have sat mig ind i sammensætning af det de skal have mht grøntsager, kød, ben mm igen - det er jo mange år siden jeg råfodrede Kency & Sitto Er det den første uge de skal startes op på ren kallun? Og ligger nogen inde med eksempler på madplaner til deres hunde, og I vil dele dem, så tages de imod med kyshånd :kys: så man lige kan få lidt inspiration! Efter weekenden kører vi ud og køber en fryser til hundemad og så må vi i gang :5up: og så satse på at dét er vejen frem for at afhjælpe Ayos symptomer. Det er i hvert fald noget der skal have et forsøg! Og om ikke andet er jeg i forvejen stor fan af råfodring - tørfoder er bare så nemt - men nu får jeg et los i røven til at komme i gang, og så kan vi lige så godt fortsætte - allergi eller ej.

Og nu tuder jeg! Sov sødt Molly. :hjerte: Hvor er det en smuk urne og smykker Til jer :ae: det er SÅ hårdt, og uretfærdigt at skulle sige farvel!!

Jeg hedder Nicole og er 21. Min mand & jeg har fire fantastiske hundepiger Til daglig arbejder jeg som tandklinikassistent - og fritiden går på vores hunde. Jeg træner rally med to af dem. Her er vores fantastiske tøser :hjerte: Øverst til venstre har vi Liva. Hun er en Yorkshire terrier på 2,5år. Hun flyttede hjem til os da hun var 6mdr gammel, og desværre allerede kraftig påvirket af hendes opdrætters meget hårdhændede opdragelse (sammenrullet avis og så en oveni hovedet sammen med et FØØØJ!) så hun er en forsigtig lille pige. Men hun er SÅ kærlig, sjov og.. ja. Hun er virkelig en ener. Hun har en så speciel personlighed - hun kan charme enhver. Og er klart familiens lille pauseklovn hold kæft hun er sjov, hehe! Liva er udpræget sofakartoffel og mega doven. Så ingen træning med hende, hun giiiider ikke. Nederst til venstre har vi Ayo. Hun er noget Papillon blanding - og fylder 3 år til oktober. Hende har vi haft siden hun var 8 uger gammel. En stor hund i en lillebitte krop. Hun er SÅ sprængfyldt af gåpåmod og nysgerrighed. Hun er bare glad med glad på og fiser rundt med 200km/t. Men regner, blæser det el.lign, så finder man Ayo i sofaen. Om man så burde gå i haven og tisse om morgenen, efter en hel nat, så kan det SAGTENS vente, hvis græsset er vådt - hellere stå med krydset ben så Øverst til højre har vi Camy og nederst Zazu. De to tøser får en præsentation sammen, de er nemlig søstre, 1,5 år gamle og er født på gaden i Rumænien som gadehunde. Zazu fik vi da hun var 4 mdr gammel, og Camy flyttede herhjem sidste sommer, da hendes danske familie var nødsaget til at omplacere hende. De er to fantastiske tøser - nye ting skal lige ses lidt an, men ellers er de to glade, legesyge, kloge og kærlige tøser. De ELSKER hinanden og har et helt specielt bånd. Og det er så de to jeg træner rally med - de eneste to i flokken der gider lave noget

Tror da vidst Zazu skal være glad for at hun er havnet her - hun er nemlig en speciel lille hund. Overfor Michael & jeg er hun verdens sødeste basse, vi kan gøre ALT ved hende. Min mor ligeledes. Men hun har "bidt" 2 gange - eller bidt og bidt, jeg vil kalde det snappet - men havde hun været en større hund, var der da sikkert gået hul. Den ene gang var Michaels niece (21år) der stak hovedet ned til hende for at sige hej, mens Zazu lå i sofaen. Der hapsede hun hendes næse, som hævede en del op. Anden gang var overfor Michaels bror, som ligeledes stak hovedet ned til hende, mens hun lå i en kurv i hjørnet. Og hvis drengene bliver vilde/sparker ud i luften el.lign, så snapper hun dem også i benene. Michael og jeg kan kramme hende mens hun sover dyb søvn, ligge vores hovede helt tæt på hende mm vi kan gøre alt og hun ikke så meget som forsøger at snappe - og som skrevet, er det samme gældende overfor min mor, som helt klart er den person hun stoler mest på, efter Michael & jeg. Og skulle hun en dag bide hul på drengene eller lign så ville jeg aldrig så meget som ét sekund overveje at aflive hende - ALDRIG. Overreaktion eller ej - så ved jeg det ville skyldtes at hendes grænser var blevet overskredet - man kan mene det er en overreaktion ja, men det mener jeg absolut ikke bør koste hunden livet - så bør det bare være op til os at sikre at hunden ikke havner i disse situationer. Nu har vi jo så trods alt haft Zazu i snart 1,5 år, så vi kender hende og hendes grænser - og det er meget sjældent vi oplever nogle "risiko-situationer" - det kører som det skal. Men hun er generelt MEGET utryg ved børn - og jeg stoler overhovedet ikke på hende sammen med fremmede børn. Men det gør hende heldigvis ikke til en farlig hund - det gør hende til en utryg lille hund, som blot skal holdes fra børn - så det gør vi, længere er den ikke. Så lige såvel som nogle personer ikke vil have at man har hunde med på besøg - så vil vi ikke have børn på besøg herhjemme. Og ja, det mener jeg. Jeg er 99% sikker på at Zazu kunne finde på at bide hvis et fremmede barn hev hende i øret fx. Og det vil jeg hverken tage ansvar for, eller sætte Zazu i den situation. Så besøg her, foregår uden børn. Simple as it is. Som barn havde min far & hans kone et vennepar med en jagthund som absolut ikke kunne lide børn - selv når vi sad stille ved bordet og spiste, så bed den mig i benene hvis ikke nogen holdt den væk og skulle jeg på toilet el.lign hvor jeg bevægede mig, så var det stensikkert at den sigtede direkte efter mig og mine ben. Heldigvis blev den ikke aflivet, den blev en gammel hund som døde af alderdom :hjerte: når jeg eller andre børn ikke var der, var den jo verdens sødeste hund. Og min far kunne jo blot have ladet vær med at tage mig med på besøg - men både han og familien vidste at jeg ikke blev bange, selvom den bed efter mig/snappede i mine ben, og at jeg kunne lade den være, og bare lade den selv komme, hvis den en dag skulle få lyst - og efter mange år nåede jeg faktisk at blive rigtig gode venner med den. Familien bor i Italien, og året efter hvor vi kom derned, var den desværre død

Og om morgenen når jeg står op først, så ved de også godt at de kan blive i sengen og sove videre sammen med Michael - men så snart jeg så kommer ind i soveværelset igen, så ved de også godt det betyder at vi skal op - og så er de klar

Ayo har helt styr på klokken. Vores aftentur ligger som regel ved en 20-tiden - og det ved hun godt. Vi sidder som regel i sofaen inden da, så der er intet i vores rutiner, der gør at hun kan se at det er ved at være tid. Men det er samme tidspunkt hver aften, at hun begynder at jage på os, for at vi skal ud på tur. Og i ferier hvor vi måske går senere i seng, der beder hun selv om at få lov til at komme ind i sengen, omkring kl. 22.30 - som er den tid vi normalvis går i seng på. De andre hunde er ikke så nøjagtige men Ayo er! Og ellers er de meget rutine fokuseret - Ayo især ved udmærket om det er hverdag eller weekend, eller om det kun er Michael der skal arbejde, og jeg har fri fx. De dage hun ved det er hverdag, der jager hun mig som regel ud af døren - det kan KUN gå for langsomt, lille lort, he he. Men selvom jeg så sender Michael på arbejde som normalt, men selv har fri - så kan hun sagtens se på mine rutiner, at jeg ikke skal afsted - og så jager hun ikke på mig. Rart nok alligevel, ellers blev det fandme en lang fridag Og de ved også godt at de dage Michael kommer hjem først, der går vi først tur når jeg kommer hjem - så de tigger overhovedet ikke Michael om gåtur - men i det øjeblik jeg kommer hjem, SÅ skal vi altså afsted. De ved også godt at hvis de kommer ud i bilen med seler på, så er det fordi vi skal på tur - og så er de utålmodige, og så skal man IKKE andet først. Men putter man dem derud uden seler, så kan vi kører rundt og holde ind lige så mange steder vi vil - så siger de ikke et kvæk, så ligger de sig bare til at sove. Er altså ofte ret imponeret over hvor meget hunde egentlig holder øje med hvad vi gør, og derfor kan regne ud hvad der skal ske - for mange af rutinerne berører jo ikke engang dem - de kan bare se at det er det vi plejer at gøre inden vi skal afsted fx. De er sgu kloge nok, sådan nogle hunde :5up:

Vi har skiftet over på Real Nature, da det har været ét af de fodermærker, jeg har kunnet opspore med mindst fedt% i. Og hundene ELSKER det! Forsøgte at blande det sammen med det sidste af det gamle foder - hvilket ikke var en succes - det gamle foder blev konsekvent sorteret fra

Så er det frem med alle sommerbillederne :banan: Ok den sidste er der ikke så meget sommerbillede over - men det er praktisk talt umuligt at drikke morgenkaffe uden Liva - hun VIL sidde med ved bordet. Men det er nu så hyggeligt, og hun er jo ikke så stor

Melder mig i koret af dem som ikke vil lade hunde passe hos personer med børn, ej heller over 12 år. Faktisk er den eneste der må passe vores hunde, min mor. Men hvis jeg skulle forestille mig overstående scenarie, så ville jeg først og fremmest få tjekket hunden for smerter, for at se om noget hér kunne udløse den uheldige situation. Er der så ikke noget at komme efter der, ja så ville jeg absolut formode at forældrene ikke har holdt øje med barn+hund. Det er mig meget utænkeligt at en velsocialiseret, normalvis rolig og glad hund, vil bide helt uden grund. Og sandsynligheden for at et barn kan komme til at overtræde en hunds grænser, den er bare meget større. Jeg ville ikke kunne tilgive forældrene, hvis de meldte det til politiet, og min hund skulle aflives. Aldrig nogensinde! Hvis de dog blot lod det være et hændeligt uheld og ikke meldte det nogle steder, så ville jeg blot tage ved lære af det, og ikke lade dem passe hunden igen - men dog stadig være venner med dem som før

Ayo leger med sin bamse

En hund synes sjældent at kram er behageligt - med mindre det er fra en de stoler 100% på. Vi kan sagtens selv kramme vores hunde og putte tæt med dem, men børnene kan ikke, og skal heller ikke. Fordi de ikke har samme føling med hvornår hunden egentlig ikke gider. Og fordi tilliden heller ikke er så stor til børnene, fra hundenes side. Leg med vores hunde, fra børnenes side, er også meget begrænset - fordi de har en tendens til at løfte bamserne højt op, så hundene skal hoppe efter dem - og sådan en lille hund kan nemt lande forkert og slå sig, i værste fald brække et ben fx. Så indimellem leger de lidt med dem, under opsyn - de er aldrig alene med hundene. Og det samme med løft - børnene kan nemt tabe hundene/hunden kan springe fra barnet osv. Fordi børn altså ikke rigtig har samme føling med hunde som voksen, som regel, har.

Vil bare lige indskyde at vi har små hunde, den mindste på 3,3kg, som vi har haft siden min mands tvillingedrenge var 6år - og det har altså aldrig været et problem. Men jeg er også konsekvent og streng hvad det angår - vild leg, løfte på hundene og kramme dem er aldeles forbudt. Og det ved børnene. Vi har aldrig haft problemer med det Men de er heller ikke alene med dem og sådan. Så hvis man vil og som voksen er opmærksom på problemstillingen og forebygger det, så kan det altså sagtens lade sig gøre at have så små racer sammen med børn.

Jeg ved ikke hvad der er optimal, men skulle jeg fodre x antal måltider, så ville det blive 2x dgl - morgen og aften. Men som det er nu har de mad til rådighed som det passer dem, og det styre de rigtig fint selv. Så de spise når de er sulten, ofte "mange" små mundfulde i løbet af dagen.

Stort tillykke med hende. Glæder mig til at følge hende :hjerte:

Ah sengen havde jeg ikke overladt til dem, for selv at sove på sofaen men min hovedpude har jeg sjældent selv, den er som regel i brug af enten Liva eller Zazu. Og jeg ligger i de mærkeligste og ret akavet stillinger, for at hundene kan ligge der hvor de lige får sig lagt godt til rette :hjerte: men jeg forlanger dog at få en plads i sengen!

Gud hvor er han kær!!! :hjerte: Stort tillykke med ham, han er da i dén grad skæbnehvalp og så meget ment to be. Glæder mig til at følge ham!

Ej Birgitta, kunne du ikke lige skrue ned for den negative tone? Der står altså ingen steder at det skal være datterens hund, hun nævner flere gange "VORES" hund, men som hendes datter også kan have glæden af. Og selvfølgelig vil hun da få glæde af familiens hund. Og blot fordi ts ikke vil gå til træning, så behøver det altså ikke ende galt... Så stor en raketvidenskab behøver det jo altså heller ikke være. Jeg er enig i at det vil være det bedste at vælge en pleaser hund, når man står uden erfaring og nok ikke kommer til træning - men får man en pleaser hund, fra hvalp af, og fra et godt opdræt - og man ellers har læst hundebøger inden/søgt råd herinde mm så er der altså ret gode chancer for at man kan få sig en fin familiehund. Man kan jo lade vær med at vælge en af de vildt selvstændige og mega krævende racer.

Maj billede af Ayo

Jeg har prøvet dem på Zazu & Camy, jeg synes nemlig de er rigtig fine - men de sidder helt af pommeren til på de skævbenede pølser ellers var de nemlig mit førstevalg. Men ja, synes egentlig de her Gooby step-in er ret fine. :5up:

Umiddelbart synes jeg de ser meget smalle ud, så de nok ikke fordeler trækket bedre end de nylon seler de har nu. :hmm: ellers dejligt med forslag! :5up:

Jeg har lidt forelsket mig i disse seler fra gooby. Det er dog vidst desværre et amerikansk mærke, og min Google evner rækker ikke til at kunne finde dem andetsteds. Nogen som kender til selerne - og kan de virkelig ikke fås i Tyskland, England el.lign? De kan også fås i samme mærke hvor det er mere ala puppia selerne, dem har jeg fundet i England, men det skal være step-in, da flertallet herhjemme IKKE synes det er fedt med sele over hovedet! Lige pt har de step-in seler fra trixie, men ville gerne have nogle med lidt mere bredde på og lidt blødere/polstret, fremfor alm nylon.

Michael er heller ikke ret god til at være alene uden hundene - han synes det er meget sært hvis de ikke er her. Og han kan slet ikke finde ud af at sove her hvis de ikke er her, det er simpelthen for mærkeligt at de ikke ligger i sengen Men selvom hundepigerne er vildt gode til at være alene mens vi er på arbejde (de sover hele dagen væk) - så er de ikke super gode til at være alene herhjemme med hundesitter (min mor) - de elsker min mor og slapper egentlig bedst af når de bliver passet hjemme hos hende. Herhjemme forventer de nemlig at det er os som kommer hjem hver gang de hører en bil - så sætter de sig ud til døren for at vente

Morgenhyggestund

Alene uden hund? Hvad i alverden skulle grunden være til det? Ok, så sent som igår var jeg på cafe i tre timer med to rigtig søde veninder, det var virkelig hyggeligt - og alligevel tog jeg mig selv i flere gange at tænke, at det var tre timer jeg kunne have brugt sammen med mine hundepiger istedet! Nej jeg er absolut ikke god til at være uden dem, savner dem bare jeg er på arbejde!