Sitto

Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor det er frækt at stille et åbent spørgsmål om man har overvejet om man kan skaffe penge til en akut dyrlægeregning? Det er jo nu engang én af de ting der følger med. Og jeg tror egentlig mange mennesker der ikke har hund, kan blive chokeret over hvor dyrt det egentlig KAN være. Og jeg mener virkelig ikke man bør have hund hvis holdningen er at man da altid kan skaffe til en akut aflivning.... Min klare holdning er at har man taget ansvar for en hund, så tager man også ansvar for at passe den som den skal - ergo kan den opereres og det er til hundens fordel (altså med god prognose) - så siger man sgu ikke bare farvel.

Det kan være mig der har tolket det forkert, men du skriver at han er meget opmærksom på alt når børnene er der, og i går for jer selv, for at finde ro? Men selvom kælderen er en beboelig kælder, så ville jeg vælge at lade ham være det sted han er mest sammen med jer. Herhjemme er der også kradsemærker på vores yderdør, fordi de hopper op når de kan høre bilen - men det er ét sted Ayo og Liva er tryg ved at være alene, og det i vores entre. Og det for mig er vigtigere end at holde døren pæn. Så kradsemærker er kradsemærker herhjemme. Da ayo var hvalp kunne hun kun være alene i vores soveværelse, og hun var en hvalp som var vænnet til at tisse på tæpper, så hun foretrak altid at tisse på bløde ting. Så indtil hun blev renlig kom vi næsten hverdag hjem til en dyne der var tisset på. Men alternativet var at hun var hamrende ulykkelig over at være alene, i et andet rum. Jeg valgte den "lette" løsning, ligge dyner på som kunne skiftes ud når renligheden indtraf, og så vaskede jeg dem hver dag jeg kom hjem - og til gengæld havde jeg en hvalp som var tryg ved at være alene og lå og sov i vores seng resten af dagen.

Hvorfor er det lige han skal være alene i kælderen? :hmm: Jeg tænker at det nok ville være nemmere for jer at lære ham at være alene, i den del af huset han er vant til at være i, sammen med jer? Det er jo der han forhåbentlig føler sig tryg. Jeg er bange for at han kan nå at udvikle alvorlige alene hjemme problemer hvis han bliver ved med at blive lukket ned i kælderen, og til med af et af de børn som han heller ikke er tryg ved?

Der kan ikke være nogle ting der den seneste tid har påvirket din kone på den ene eller anden måde så hun er mere stresset eller bekymret over nogle ting? Jeg ved ikke om det er helt ude i hampen - men jeg har en mand som ofte har aften og nattevagter - og i en lang periode var det super irriterende at være alene hjemme med hundene, for de reagerede virkelig på ALT, når det kun var mig der var hjemme jeg døjer så med angst, som har været ganske ukontrolleret det seneste års tid - hvilket betyder jeg har stresset meget og været meget påvirket af det. Og det har hundene helt klart kunnet mærke. Efter jeg har fået den under kontrol igen - så er de helt anderledes når jeg er alene med dem. Så er de ikke spor anderledes end når Michael også er her Jeg ved ikke om det er noget i kan relatere til i jeres tilfælde - men ville lige bidrage med min historie uanset. For her reagere hundene klart på hvordan jeg har det.

Ork det kan jeg også SAGTENS!!

Hold fast hvor er de bare dejlige Marie. :hjerte: Det har hende Katla skisme gjort godt.

Michael HADER mine hysteri anfald når jeg ser en edderkop - fordi han bliver så dødforskrækket hver gang jeg hviner op den anden dag spildte han en kop kaffe ned af sig selv fordi han fik sådan et chok og han var heller ikke fan da jeg var ved at smadre vores brusedøre da jeg pludselig væltede ude af badet sjaskvåd og med 200 km/t og hamrede dørene op mens jeg var ved at skvatte over mine egne ben, fordi der var en edderkop derinde...

Tak, det var pænt sagt Haha true that! Vis mig en edderkop og så er jeg nok det mest hysteriske kvindemenneske der findes....

Altså generelt kan jeg godt mærke på ham at han ikke er heeeelt vildt begejstret når han skal give os priser på større behandlinger - jeg tror indimellem han er lidt led ved priserne. Men han er til gengæld virkelig sød til at give os rabatter, fordi vi er så gode kunder

Så vil du slet ikke være i tvivl...

Tak for alle jeres svar, det er altid lige så rart at få delt ens tanker og få noget konstruktiv respons tilbage på det! :5up: Det sætter jo tankerne lidt i gang omkring sagen. Jeg har snakket med min dyrlæge her i dag, hvor han ringede. Og min mavefornemmelse siger mig at vi forsætter der, og jeg nok var en anelse opkørt igår - men man bliver sgu bare lidt chokeret ved at gå og tro ens hund har smerter pga HD og så siger to specialister uafhængigt af hinanden at det absolut ikke lyder som dét! Så kan man godt blive sådan lidt træt i hovedet af en ny uvished, ny start med udredning - og så lige her oveni at jeg forbereder eksamen.. Min dyrlæge sagde at når hun har afsluttet catrophen behandlingen og ovenikøbet kombineret med fys/waterwalk/laser mm, og det ikke virker, så skal vi til at kigge et andet sted hen. Så han synes en CT scanning på Århus er en rigtig god idé. Og fortalte mig også at hans speciale område er tænder, knoglebrud og knæoperationer. Men eftersom Ayo helt tydeligt HAR hd, så var det et "lethåndgribeligt" som de ofte behandler og med god succes, derfor var det en måde at starte dér - trods et atypisk smertebillede. For hd'en er der jo. Og det er jo helt rigtigt og giver naturligvis god mening! Det jeg bare manglede dér var forklaringen på at hendes smertebillede dog er noget atypisk, så at vi kunne vælge at forsøge at behandle det som hd og se hvordan hun reagere på - eller blive henvist videre til nogle specialister. Jeg troede jo vi havde knækket koden, og så er det sgu bare møghamrende ærgerligt og frustrerende at se det smuldre fra hinanden og skulle starte forfra - når man ikke lige helt havde fået en lidt mere detaljeret forklaring om at smertebilledet dog ikke stemte overens med hd. Ergo en klar kommunikationsfejl ét eller andet sted - og fair nok. Den kan jeg sgu godt æde i mig og se bort fra. Jeg snakkede også med ham om deres samarbejde til Århus, og sagde også at jeg helt klart er FOR at han kaster håndklædet i ringen når det er udenfor hans kompetancer, og at vi meget (!) gerne vil henvises videre, hvis han ved der er nogen der er mere kompetente indenfor dét felt. Hvis vi igen skal stå i sådan en situation her. Men altså - jeg har aftalt med hundene at fremover besøger vi kun dyrlægen for planlagte og regelmæssige almindelige ting, så! Men umiddelbart er min mavefornemmelse ok. Fremover vil jeg dog måske bare være hurtigere til at spørge ham om det vil være bedre at blive henvist videre - hvis han ikke er helt sikker i sin sag og jeg ved det er udenfor de områder som er netop hans speciale. For jeg ER skideglad for ham ellers. Jeg har brugt ham i 8 år og han kender mig og vores hunde rigtig godt. Han var også med gennem alt det med Sitto, hele vejen igennem. Og de har et fantastisk sødt og imødekommende personale - og de har en helt seperat genoptræningsafdeling med waterwalk, laser osv og de har personale uddannet til både almen genoptræning/fys, men også kranio sakral og osteopati. Og de er så søde og dygtige dem i deres genoptræningsafdeling - jeg har virkelig været super tilfreds med deres behandlinger og den tid de tager sig til hundene. Så - jeg kan mærke jeg ikke helt er klar til at klippe navlestrengen alligevel en chance får det i hvert fald!

Dejligt at høre amocca :5up: det er jo ikke sådan når man pludselig skal på fremmed og ukendt grund - så er et rart at høre fra andre at man kan være helt tryg ved det!! :blink:

Men sådan som ham nede i Horsens gjorde fx, det synes jeg var fantastisk! Han lyttede til hvad jeg fortalte - kom med hans tanker på hvad han mente der kunne være galt - og henviste derfor til Århus mhp ct scanning. Og forklarede stadig om hvordan og hvorledes med guldet, og sagde at han hjertens gerne ville hjælpe os og udføre behandlingen. Han synes bare at hendes smertebillede lød så atypisk for en hd hund, så derfor burde der undersøges grundigere, førend man bare smider guld i hofterne på hende. Det synes jeg simpelthen er kanon. Og det er dét jeg ville ønske min dyrlæge havde gjort! Forklaret hvad han tror og hvad han kan tilbyde af behandling - men samme tid også gøre klart at smerterne dog ikke helt stemmer overens med hd, og der derfor kunne med fordel foretages en ct scanning på Århus dyrehospital som de samarbejder med??

Jeg kan godt høre det åbenbart må være mere velset i hundeverdenen end tandverdenen jeg tager det med mig i mine tanker så. Og måske gøre det klart for ham at er han det mindste i tvivl, så vil jeg hellere henvises videre - for de samarbejder også med Århus.

Joeh... Jeg er nok mere bare til at have én dyrlæge og så lade dem om at henvise til specialister de samarbejder med. jeg er måske igen også farvet lidt af mit arbejde. Patienter som pludselig henvender sig hos os og har fået lavet alt muligt andre steder, uden vi har henvist, det er altså ikke sådan super velset. :hmm: Så det skal absolut ikke forstås sådan at jeg ikke ville turde at lade ham varetage de almene tjek, tandensning, tilskadekomster mm. Men jeg ville umiddelbart bare foretrække at benytte ét sted og så deres henvisningsklinikker. Men det er måske også bare mig der er mærkelig og arbejdsskadet

Han ringer til mig imorgen, han var nemlig på kursus idag da jeg ringede. Så jeg skal helt sikkert snakke tingene igennem med ham - og så træffer jeg en beslutning derfra. Umiddelbart så jeg dog helst at vi kunne benytte os af én dyrlæge, som man har fuld tillid til - inkl at vedkommende også er ærlig når grænserne er nået, og derfor henviser os videre. :5up: Ville virkelig være træt af at skulle gå til dyrlæge med en vis mistillid og skepsis hver gang. Men nu ser vi - har ikke afgjort noget endnu. Snakker med ham imorgen, så ser jeg hvad min mavefornemmelse siger

Jeg er helt med på hvad du mener Luckyluna. Og det er bestemt heller ikke fordi jeg vil give ham skylden - og som sådan mener jeg heller ikke de penge vi har brugt indtil nu er spildt. Slet ikke. For nu har vi trods alt røntgen af hendes hofter, ryg mm og vi ved om laser, waterwalk mm virker. Man skal jo starte ét eller andet sted, og så udelukke hen af vejen. Den er jeg helt med på! Der er hvor filmen knækker for mig er den manglende information om at ja Ayo har på billedet nok dårlige hofter, men hendes symptomer er bare ikke typiske for dét - og så fortælle hvilke muligheder der er. Ala vi kan gå i gang med at behandle hende som om at det ér det og se om det har en effekt - eller vi kan henvise videre til specialister og lave en mere detaljeret undersøgelse/scanning fx? Eller fortælle os om muligheden for at få lagt guld i hvis det er hd'en. Jeg fik blot af vide at man ikke kunne operere hende for at afhjælpe smerterne. Umiddelbart lyder guldbehandling som en meget almindelig, gængs og meget virkningsfuld behandling - som de fleste dyrlæger nok burde have ét eller andet kendskab til? Så opsummeret - det er i og for sig fint alle de ting der er gjort indtil nu. Jeg mangler bare mere information, hvilke muligheder er der ellers - i stedet for at blive ved med at forsøge at behandle for det samme, når hverken waterwalk, fys, massage, osteopati, catrophen, laser, kosttilskud osv ser ud til at have en virkning. Jeg mangler noget andet end "ja det er synd for Ayo" og "åååårh" når jeg forklarer ham at der ingen ændring er. Og ja jeg har været rigtig glad for ham. Men jeg har heller aldrig haft hunde med kompliceret problemer. Der var Liva med pl. Det var åbenlyst og operationen er vellykket. Ellers har vi kun været der med helt basale ting. Der har ikke været noget at klage over. Jeg er bare nødt til at have en dyrlæge jeg kan stole på, når det kommer til de mere komplicerede ting - eller der som minimum kender og indrømmer sine egne grænser og sender videre, istedet for at jeg selv skal foreslå behandlingsmuligheder.

Ja det kan hende vi går hos nu også, og har også brugt på Ayo

Ja jeg har talt med ham løbende - mange gange endda. Og synes aldrig jeg får noget klart svar - på hvad hans tanker er ang det ikke rigtig virker fx. Det virker mest som om han taler mig efter munden og udviser klar sympati for hunden - men der er bare ikke rigtig nogen videre handling bag. De sidste par besøg har jeg ikke fået andet ud af end at blive "bekræftet" i de ting jeg selv er kommet med - men uden forslag til hvad vi så skal gøre? Han gav mig ret i at hun kunne være blevet lydfølsom pga smerter - men det var så det. Ingen forklaring eller forslag til hvad der evt kunne hjælpe hende videre - altså måske noget beroligende i en periode eller hvad ved jeg. Ligeledes har han fx heller aldrig snakket med om få lagt guld i hendes hofter eller andet. Men anne, jeg er VIRKELIG glad for at læse dine ord om både Horsens og Århus! For hvis ct scanningen viser det de umiddelbart gætter på, så skal der vidst stadig ligges noget guld ind, blot oppe i lænden i stedet - og det vil så være Horsens der skal gøre det.

Jeg er helt med på at det må være drønsvært at være dyrlæge og stille diagnoser indimellem. Men jeg synes bare der er virkelig langt fra at tro det er en hormonforstyrrelse, sterilisere, til at konkludere dårlige hofter som årsagen - med et fuldstændig atypisk smertebillede? Og det endda er mig selv der må foreslå at få hende tjekket igennem af deres fys. Og jeg så ringer til to dyrlæger, uafhængigt af hinanden, som tænker de samme tanker - og foreslår ct scanning begge to. Min egen dyrlæge har fx heller ikke nævnt muligheden for at få lagt guld i ayos hofter, hvis det er det der er årsag. :hmm: Jeg er måske nok også lidt farvet af at have arbejdet sammen med en person som havde alles tillid i sin hule hånd - vedkommende var SÅ rart og varmt et menneske. Men fagligheden var virkelig... Ja dybt forkastelig og direkte skadelig! Ikke at jeg mener det er tilfældet her, slet ikke. Men altså - det er ikke nemt at gennemskue altid.

Ja det sidste spørgsmål ved jeg egentlig ikke om jeg vil have svar på Ej, det her bliver en længere smøre.. men håber I læser det og giver jeres tanker - har virkelig brug for inputs! (Beklager alle mine på det seneste oprettede tråde...) Som flere af jer nok har læst herinde i mine tråde har vi fået røntgenfotograferet Ayo og vores dyrlæge har konstateret dårlige hofter på hende, hvorfor vi er gået i gang med fysioterapi, laserbehandling, kosttilskud mm. Nu har hun brugt alle klippene på det første 10-turs kort til fysioterapien (rettelse af kroppen generelt, massage, waterwalk) og der har ikke rigtig været nogen ændring at spore. Derudover har hun fået den fjerde og sidste catrophen indsprøjtning - igen har det heller ikke haft nogen synlig virkning. Hun har fået 3 gange laserterapi og her har der heller ikke været bare en lille fremgang at spore. Jeg skrev et halv-jubel indlæg i min tråd om hendes dårlige hofter her den anden dag - men det var nok for tidligt. For igår forsøgte jeg at trappe hende yderligere ned i smertestillende, så i går fik hun kun cirka halv dosis (havde justeret den ned over nogle dage) - men det var så åbenbart FOR langt ned. Igen havde vi en hund som pludselig fór sammen, pev helt vildt og bed i sine bagben og poter. I tråden havde nogle søde brugere herinde foreslået guldbehandling af hendes hofter - derfor tog jeg i dag kontakt til nogle klinikker der er certificeret til guldbehandlingen. Fordi jeg ikke er tilfreds med at der ingen fremgang er at spore med de tiltag vi har gjort - jeg forventer ikke hendes smerter nødvendigvis skulle være væk, men de burde være nedsat så småt... hvilket de dyrlæger jeg har haft snakket med i dag, også gav mig helt ret i. MEN - hele grunden til denne tråd er egentlig de dyrlæger jeg har snakket med i dag. Jeg har snakket med kirurgen der står for guldbehandlingerne på Horsens (Bygholm) dyrehospital, og en dyrlæge på Århus dyrhospital. Den første jeg snakkede med var ham i Horsens, for at høre om han mente Ayo var kandidat til guldbehandling. Vi snakkede om hendes forløb og hendes smertebillede. Og hans første kommentar var at det lød som et ekstremt atypisk smertebillede af en hund med smerter pga HD, og om jeg var sikker på det var derfor hun havde ondt?! De vil typisk halte og ikke ville hoppe op/ned mm. Og sådan er det jo slet ikke med Ayo. Hun springer glad rundt, halter ikke - men farer lige pludselig sammen og piver, og SÅ skal hun bare bide i sine ben. Nogle gange hofterne, nogle gange poterne. Han mente det mere lød som noget der trykker på nogle nerver i hendes lænd. Og det derfor er nogle spontane strålesmerter - som stråler ned gennem hendes ben. Og mente klart en CT scanning ville være på sin plads. Og henviste derfor til Århus. Jeg ringede så derud og snakkede med en dyrlæge - og fortalte ham ikke hvad overstående dyrlæge havde sagt til mig, men forklarede ham igen Ayos smertebillede og hvad vores egen dyrlæges konklusion var. Og heri var han også uenig, og mente det lød som et meget atypisk smertebillede for en hund plaget af HD smerter - især sammenholdt med at hun slet ikke respondere på nogle af de behandlinger der er foretaget. Det giver bare virkelig meget mening for mig, det de siger. For Ayo springer glad rundt, leger med de andre, går ture som hun plejer, hopper op i seng/sofa mm. Og så lige pludselig farer hun sammen, som om man skulle tro hun blev stukket fx, pivende/indimellem skrigende og bider efter enten sine hofter eller poter. Og strålesmerter matcher jo også meget godt overens med at det er forskelligt om det er hendes hofter eller poter hun bider i - og det er hele vejen ned af benet hun er ved at være pelsløs pga. slikkeri. Ikke kun omkring hofterne. Og hvis der er noget der genere hendes nervebaner fra lænden og ned igennem benene - så kan det også godt give en sovende fornemmelse. Hvilket måske kan være derfor hun slikker sådan på dem?? Jeg har besluttet mig for at sætte alt det her laser/fys mm i bero - og bestilt en tid på Århus dyrehospital på onsdag for undersøgelse og CT scanning af hende. Så må vi have gang i en udredning af hende. Den følelse jeg nu står med er - hvorfor låser min dyrlæge sig SÅ fast på de hofter, når hendes smertebillede slet ikke er typisk for en HD hund? Ja hendes hofter har muligvis nok HD, men derfor er det jo ikke sikkert hun er plaget af det. Hun er jo trods alt en lillebitte hund. Hvorfor leder han ikke videre? Hvorfor foreslår han ikke at få hende scannet som en mulighed? Første gang vi så et af de her "anfald" det var i sommers da vi var i sommerhus. Det varede on/off 24 timer cirka. Da det så skete igen et par måneder senere kontaktede vi jo så vores egen dyrlæge, og han valgte så at sterilisere Ayo da han kunne se hun var på vej i løbetid og han mente det kunne være en hormonforstyrrelse. Deeet var det jo ikke, for det kom igen ganske kort tid efter. Her havde han ingen (!) bud på hvad det kunne være - jeg foreslog selv at få hende tjekket igennem af fyssen - som så opdagede ømheden i hofterne. Jeg mener - de to dyrlæge jeg har snakket med her til morgen, de havde samme bud på hvor undersøgelserne i hvert fald skal starte hende og hvad det meget muligt kan være - blot ud fra de symptomer hun viser. Her havde min egen dyrlæge ikke gang bare en lillebitte idé. Jeg har altid knuselsket min dyrlæge og forsvaret ham med næb og klør!!! Jeg har altid følt mig SÅ tryg ved ham. Han er en virkelig rar mand, meget behagelig - tager sig altid god tid, både til hundene og deres hysteriske ejer men jeg må indrømme at jeg lige nu står med en følelse af - at tilliden er ved at smuldre væk? Jeg synes virkelig det her forløb med Ayo.. ikke har været helt ok? En ting er at man ikke lige har en præcis idé om hvad en hund kan fejle - fair nok. Men så er man da nødt til at undersøge det til bunds - i stedet for bare at stirre sig blind på det første man finder - når symptomerne slet ikke stemmer overens?? Vi har behandlet Ayo for 14.000 kr (!!!!!) pga de her diffuse og mærkelige smerter. Og hvor langt er vi kommet? Som det ser ud, ingen steder... det er ikke fordi pengene er noget der er afgørende overhovedet - men altså hun kunne være blevet CT scannet OG behandlet et godt stykke vej for de penge. Hvorfor starter man ikke med så grundig en scanning, fremfor først et skud i tågen med hormonforstyrrelse, og så herefter et simpelt røntgenbillede, som det første - når nu det er så mærkelige symptomer hun udviser...?? Nå ja, og så til det endelige spørgsmål - er jeg hys fordi jeg står lige nu med følelsen af at den dyrlæge som havde min tillid 110%, måske slet ikke er så kompetent som jeg har gået og troet?! Og er det ikke retfærdigt nok at sætte behandlingerne hos dem i bero, søge hjælp på et større sted med specialister - og herefter nok også vælge at finde en ny fast dyrlæge??? :hmm: PS. berolig' mig venligst med at Århus dyrehospital er et knaldgodt sted hvor jeg med RO i sindet kan aflevere min lille baby på onsdag til en CT scanning...

Og mht guldoperation, så er det ikke noget de gør i hos vores dyrlæge. Nok derfor han ikke har nævnt noget om det. Men bliver det nødvendigt, så må vi jo søge andetsteds til dét. Nu skal alt det her laser, fys, kosttilskud mm dog have en chance - kan vi undgå operation og fremmedlegemer i kroppen på hende, så vil jeg da helst det! Men bliver det nødvendigt, så vil jeg heller ikke tøve med at få det gjort - nu jeg ved det slet ikke er så stort et indgreb som jeg troede :5up:

Igår var Ayo igen til laser og fys. Hun er ved at være rigtig god til det i starten skulle hun godt nok lige overtales til waterwalk'en, men nu går hun bare derudaf :5up: og finder sig tålmodigt i både laseren og hendes flotte briller og så blev hun mærket igennem igen og løsnet lidt op hist og pist. Vi skal afsted igen på fredag. Men tror umiddelbar laseren er god for hende. Hun bliver sådan heeeelt afslappet, rolig og tilpas under behandlingerne når den lige har været på hende et lille stykke tid. Så tænker det må være fordi det er rart og smertelindre? Er begyndt at trappe hende ud af den smertestillende lige så stille - for at se hvordan hun så reagere på dét. Dosis er blevet sat ned over de sidste to dage - og det har der ikke været nogen umiddelbar reaktion på i hvert fald. :5up: Har ikke haft hverken bid efter hofterne, piben eller lav tolerance overfor de andre hunde - der har intet været at bemærke. :hjerte: Lydfølsomheden en er umiddelbar stadig den samme - men tænker umiddelbar det også er en ting der kommer til at tage lang tid at bryde igen? Vi prøver dog at undgå de situationer hvor vi ved hun synes det er mest træls - fx tallerken sat på gulvet, karabinhage der rammer gulvet mm.

En rigtig positiv ting er dog at fyssen roser ayo rigtig meget for hendes bagpartsmuskulatur - så hun bruger altså sine ben/bagpart, og aflaster ikke i vildskab. Så det er trods alt rigtig positivt, faktisk :hjerte:

Fordi det ikke er en skade, men medfødt. Ligesom med patella - den dækkede de heller ikke på Liva. Så skulle hun være konstateret fri for det som 1årig fx, og hvis det så blev konstateret som 2årig efter en pludselig skade - så ville de dække, fordi det så ikke var medfødt.