Sitto

http://www.bt.dk/krimi/taeskede-sin-hund-til-doede-for-oejenene-af-naboer-saadan-goer-vi-i-min-familie Og den her.... hvad fanden sker der for folk?! Stakkels hunde..

Og dét er vi helt enige i. Jeg synes det ser ud til at der desværre er en del problemer med at vurdere hvilke hunde der egentlig er egnet til at blive familiehund og det samme med vurderingen af både plejefamilier og blivende hjem. Der skal virkelig strammes op! Men selve dét at adoptere en gadehund vs. at hjælpe i hjemlandet i stedet, det kan jeg slet ikke se problemet i.

Der er jo heldigvis allerede mange forældreløse udenlandske børn som bliver adopteret til andre lande. Som med gadehunde kan jeg ikke se hvorfor det skal være enten eller. Har man lyst til at adoptere en gadehund, så gør man det - oftest er en del af adoptionsbeløbet øremærket til hjælp i hjemlandet, og ellers kan man jo også selv donere penge derudover. Man kan jo gøre begge dele. Og det samme med børn - har folk lyst til at adoptere et barn fra udlandet, så skal de da gøre det, og så kan man jo støtte derudover hvis man ønsker. Skal der absolut blandes børn ind i debatten, så kan man jo sige at adoptionsprisen for et barn jo er mega meget højere end adoptionsprisen for en hund - og der kunne man dælme hjælpe mange fattige og forældreløse børn i hjemlandet. Ift. at adoptere ét til Danmark for samme pris. Men jeg synes folk skal hjælpe præcis som de ønsker og det er heldigvis aldrig enten eller. Bare fordi man får en gadehund, så er det jo ikke ens betydende med at man ikke også støtter med hjælp i hjemlandet.

Det er der. Det kan bare være en svær verden at navigere rundt i. Mange tror for det første de kan få en mindre guldgrube for deres omplaceringshunde og så holdes der ofte også en del skjult, hvis der er problemer. Så man skal virkelig kigge sig godt for hvis man køber omplaceringer privat. Så der kan jeg godt forstå hvis man synes det er rarere at have en organisation i ryggen og betale en mere fair pris.

Årh søde små hundebasser. Hvem i alverden kan dog gøre sådan noget?! :megaked:Stakkels, stakkels hunde. Puha de er godt nok tynde!

Nu er det jo oftest sådan at når man adoptere en gadehund, så er en vis del af beløbet afsat netop til at hjælpe i lokalområdet - så det sikre jo oftest også hjælp i lokalområdet, selvom en hund hentes til Danmark. Men jeg tror det er et problem der aldrig stopper - lige såvel som at vi altid vil have mange ejerløse katte herhjemme. Og det er jo altså ikke fordi folk ikke er oplyst om hvordan man egentlig bør holde katte.. Jeg tror altid der vil være gadehunde i andre lande, og der vil altid være ejerløse katte herhjemme. Og den der med at der sidder så mange hunde herhjemme som mangler hjem, så man kan da altid finde én der i stedet for en gadehund - den holder altså ikke helt. Der er ikke én eneste af de hunde der figurere på de danske internaters hjemmesider lige pt som vil passe ind herhjemme. Til gengæld har min veninde en gadehund i pleje fra Kreta som ville være det perfekte match. Så det er ikke altid så sort hvidt ift at hjælpe de danske internathunde i stedet, som nogle gerne vil gøre det til, når snakken drejer sig om gadehunde. Jeg mangler bare at der gøres et større stykke arbejde for at finde de rigtige plejefamilier og blivende hjem til de her gadehunde. For det ér altså sjældent bare lige en hund for hr. og fru. Danmark, og dér skal der altså sorteres gevaldigt! Derfor skal man måske også lige tilpasse antallet af hunde der hives herhjem, til antallet af familier som rent faktisk er oplagte kandidater - i stedet for bare at give dem ud til højre og venstre nærmest

Nu har jeg Camy som er "gadehund" (de blev fundet på gaden i Rumænien i en papkasse som hvalpe), og Zazu var jo så også, da hende og Camy er kuldsøstre. Det var aldrig min tanke at vi skulle have en gadehund, jeg faldt ganske enkelt for Missings indlæg herinde om Zazu der søgte et hjem - det kunne lige så vel have været en dansk hvalp der manglede et hjem. Og Zazu var så også allerede i landet. Camy kom herhjem et halvt års tid efter, da hun måtte omplaceres. Jeg må indrømme at der er flere ting der gør at jeg egentlig ikke har lyst til at støtte de forskellige organisationer - fx netop hvor dårligt det ser ud til at de er til at vurderer både plejefamilier og de blivende hjem. Jeg synes der tages mange hunde her til landet, som nok egentlig burde have haft fred. Man skal altså ikke redde alle... Det virker lidt som om at det bare gælder om at få hevet nogle hunde til landet, uanset skavanker og så ellers bare ud til forskellige familier som ikke er vurderet særligt godt! Og hvis der er noget som knuser mit hjerte, så er det tanken om usikre, måske endda skræmte gadehunde, som stoppes i en kasse og smides ombord på et fly i lastrummen alene. Dét er imo ikke den type hunde der er rustet til at klare sådan en rejse! Tanken om at Zazu & Camy kom hertil på den måde er frygtelig. Var jeg faldet for Zazu mens hun var i Rumænien, så har vi mange gange snakket om det herhjemme, at så var vi kørt til Rumænien for at hente hende - jeg ville have nægtet at de smed hende ombord på et fly! Jeg er ikke imod at hundene tages til landet, men jeg er imod måden det foregår på - det er simpelthen ikke godt nok! Og dét ønsker jeg ikke at støtte. Jeg har intet imod gadehundene i sig selv, og ville hjertens gerne have flere. Men jeg vil ikke støtte de organisationer, så længe det foregår som det gør. De er simpelthen nødt til at gøre deres arbejde bedre. Så vil jeg egentlig hellere støtte de danske internater. Jeg synes heller ikke altid de er gode nok til at vurderer nye ejere, men jeg mener dog de er langt mere på rette spor, end de forskellige gadehunde organisationer er. Og fejlvurderinger vil nok altid ske. Jeg synes dog internaterne gør et bedre stykke arbejde både mht. at vurdere nye ejere samt tjekke hundene fysisk og mentalt. Der var fx flere i den der dyreværnssag med alle de Cocker spaniels, hvor der gik rimelig længe inden de blev sat til adoption, både fordi hundene skulle være ok fysisk og have lidt mere ballast med psykisk også, inden de var klar til et nyt hjem. Og dét synes jeg er meget positivt! Og når jeg læser om de forskellige hunde på deres hjemmesider, så er de heller ikke bange for at fortælle om de problemer der nu engang er med hundene. Så vil de hellere vente den ekstra tid, på at den rette familie dukker op. :5up:

Held og lykke fremover. Og tusind tak for dit gode arbejde herinde og for at stable et så fantastisk forum på benene til alle os hundetosser :5up:

Det er også den model vi kører efter og kommer til at fortsætte med. Nu er to af vores hunde også så kede af at komme hos dyrlægen, at de ikke skal udsættes for en blodprøve og derefter evt også lige en vaccine oveni. Og Ayo vil de aldrig kunne holde stille til en blodprøve, med mindre hun blev bedøvet først så jeg fortsætter med basis hvert 3. år og leptospirose og kennelhoste årligt. Så er jeg også sikker på at de er dækket ordentligt ind, og vi har aldrig oplevet bivirkninger af vaccine.

De har jo ikke ret i at hun var hidsig, fordi hun gøede. Havde de sagt noget ala "Sikken dog hun kan gø" - ja så havde de haft helt ret, for det kunne hun da. Men hun var ikke hidsig. Og det var lige netop brugen af dét ord jeg havde et problem med - Zazu gøede i en blanding af usikkerhed og for at holde hundene væk fordi hun havde ondt. Men ja du har ret, i bund og grund så er problemet jo egentlig at folk føler et behov for at dele deres opfattelse med omverdenen - for jeg kunne jo alligevl ikke gøre noget ved at de opfattede hende som hidsig ud fra det øjebliksbillede de så, men jeg havde ikke behov for at høre det. Altså bare fordi der er et barn der får en nedsmeltning midt i supermarkedet, så går jeg da heller ikke hen til forældrene og siger "Sikke dog et hidsigt barn du har der!" - jeg kan jo godt selv tænke så langt som at der kommer ikke noget godt ud af situationen ved at jeg kommenterer på det, det kan være barnet har sprunget middagsluren over og derfor er mega træt, bare har haft en træls dag, er sulten osv. osv.

Herhjemme har vi tre steriliseret tæver, med Zazu havde vi fire, og ingen af dem er hverken doven eller fede. Eller jo, Liva er en smule doven til tider, men det har hun alle dage været og det har intet med sterilisationen at gøre Zazu var udadreagerende overfor fremmede hunde, og overfor fremmede gæster herhjemme, og jeg har flere gange hørt kommentarer om at hun var godt nok hidsig. Og jeg blev lige ked af det indeni hver gang. Zazu var alt andet end hidsig, men hun kæmpede en brav kamp med stress og smerter, og ofte var overskuddet meget lille. Jeg blev så ked af det når folk bare dømte hende hidsig så snart hun gøede. Hun var den mest fantastiske og kærlige lille hund, og jeg ville ønske alle kunne have set hende på hendes gode dage og opleve hende som vi gjorde herhjemme, når Zazu var i sin safezone hvor der ikke var noget som stressede hende. Hun var FANTASTISK! Og magen til kærlig lille hund, skal man dælme lede længe efter....! :hjerte: Jeg bliver så trist når folk bare dømmer andre øjeblikkeligt ud fra det de ser i et øjebliksbillede, og det gælder både hunde og mennesker. Man skal huske på at det jo netop kun ér et øjebliksbillede, og man aner ikke hvad der ligger bag. Folks kommentarer har i hvert fald ofte gjort mig ked af det indeni, uanset om de sagde det med et smil eller ej.

Jeg har også problemet med at der ikke kan laves mellemrum ved citat. Dog ikke hele tiden, det kommer og går.

Og det kom hun - og for pokker hun elsker det! Det er som forventet den helt perfekte form for træning for hende - Ayo er nemlig en lille fis med en frygtelig masse energi i sin lille krop og hun gider hverken mange gentagelser af kedelige kommandoer eller sidde stille for længe. Der skal SKE noget!! Og dét gør der i parkour. Hun er totalt frygtløs, fuld af gåpåmod og helt igennem vild med det :hjerte: og så træner hun sammen med en masse Beagler og hun æææælsker særligt to hanbeagler på holdet. Parkour er på alle måder bare en kæmpe succes for Ayo. Ja det lykkedes så heller ikke i år.... CT scanning af Zazu... Øjenoperation af Liva.... diskusprolaps hos Camy.. Og det lykkedes så slet ikke og det blev det altoverskyggende for år 2016 - at vi mistede vores elskede Zazu :megaked: for fanden jeg savner hende! Virkelig, virkelig meget. Heldigvis vidste jeg ikke, da jeg sagde mit job op i september 2015, at vi skulle sige farvel til Zazu i juli 2016 - men hvor er jeg dog lykkelig for at jeg sagde mit job op. Jeg er SÅ glad for at jeg fik lov til at være sammen med Zazu nærmest nonstop 24 timer i døgnet-agtigt fra september 2015 og til juli 2016. Jeg er SÅ glad for at jeg fik al den tid med hende :hjerte: Det lykkedes næsten - jeg dumpede religion, fordi det var min første eksamen og jeg var mega nervøs (men jeg skal op i religion igen her til december). Men resten bestod jeg med et enkelt 7-tal i geografi og så ellers 10 og 12 i resten af fagene. Så det var faktisk helt ok! :blink: Og det lykkedes også-agtigt. Jeg har ikke selv fået kontrol over den, men jeg har fundet medicin som jeg ikke tager på af og som holder den mere nede end nogensinde før. Jeg føler mig endelig fri og at det er MIG som har kontrollen over mit liv nu og ikke min angst. Det er intet mindre end fantastisk! Og så er vi startet i fitnesscenter, både Michael & jeg, så måske ryger der lidt af de kilo, som jeg tog på af den første slags medicin

Tak, Liva er heldigvis helt frisk i dag vi var lige oppe kl. 01.30 i nat da Liva var blevet sulten - så fik hun lige lidt udkogt ris og kylling og så gik vi i seng igen og sov til vækkeuret ringede. Hun har slet ikke kastet op siden vi var hos dyrlægen og hun har heller ikke fået dårlig mave. Så alt tyder på at det heldigvis kun har været opkast og forårsaget af noget hun selv har haft snuden i - og dét er dejligt, når man har tre hunde. Sådan noget virus kan hurtigt gå på omgang i sådan en flok og det er bare SÅ hyggeligt - eller nowet... så det er godt at det bare ser ud til at have været en omgang mavekatar og hun er frisk igen :hjerte:

Kæmpe tillykke, hvor er det dejligt for jer! :hjerte:

Så er vi hjemme igen. Dyrlægen sagde hun selv blev helt træt, bare at af se på Liva, så træt og mat som hun så ud så hun kunne godt se det havde været en hård omgang for den bette mus! :ae: Der er ikke indikation for fremmedlegeme i maven og dyrlægen mener heller ikke det er smitsom idet det "kun" er opkast og hun ikke har hverken diarre eller madlede. Så hun mener det er en omgang mavekatar forårsaget af at hun formentlig har smagt på ét eller andet som har generet maven kraftigt. Nu har hun fået noget binyrebarkhormon og noget kvalmestillende og så står den ellers på skånekost. Er hun ikke markant bedre inden i morgen, så skal vi derned igen og så skal hun røntgenfotograferes og lægges i væskedrop. Men dyrlægen forventer ikke det bliver nødvendigt, det er bare så vi ved hvad planen er, i tilfælde af at hun mod forventning ikke er markant bedre i morgen. Hun tog det så flot hos dyrlægen, selvom hun hader det. Og sidst hun skulle stikkes ramte (vagt)dyrlægen et blodkar, så hun skreg og det var bare virkelig dumt det hele, syntes hun. Så i dag havde dyrlægen fundet marsvine-kanylerne frem - altså temmelig små og tynde kanyler - så der blev mindst muligt ubehag for Liva. Jeg elsker at vi har skiftet dyrlæge, de er simpelthen SÅ gode dernede - også selvom det ikke var hos vores faste i dag, men det er så fedt at det nemlig er helt ok, når det er én af de andre man kommer ind til, når det er sådan en akuttid. Og de er bare allesammen så søde og hensynsfulde overfor både os og hundene :hjerte:

Liva er også tørstig og drikker, men det ryger op igen. Hun har heller ikke madlede. De andre gange vi har haft sådan noget virus herhjemme har det nemlig været opkast, diarré og hverken lyst til mad eller drikke. Så det her har jeg heller aldrig oplevet før - og som sagt heller ikke opkast i det her omfang. Ja det er nemlig dehydreringen jeg er nervøs - for et års tid siden havde Camy sådan en almindelig omgang mave/tarmvirus og hun endte med at blive så dårlig af det, at Aarhus lod hende indlægge natten over. Og jeg skal aldrig-aldrig-aldrig have en hund indlagt igen. Så hellere tage til dyrlæge en gang for meget inden. Og tak

Ja den er også i mine tanker, om hun kan have spist noget der sidder fast i maven. Hun er bare ikke typen til det. Hun er utrolig madglad, men spiser generelt ikke ikke-spiselige ting. Men man kan jo aldrig sige aldrig. Tiden nærmer sig da heldigvis 16.40 som tiden går, men det er længe at vente. Omvendt kender jeg selv til det med at booke 'akutte' patienter ind fra mit job som klinikassistent, og det er bare ikke altid nemt at få dem klemt ind. Og jeg har netop aflyst alle planer i dag og er hjemme ved Liva, så jeg kan holde øje med hende. Hun virker ikke til at være blevet værre - men heller ikke bedre. Var hun blevet værre, så var vi kørt for længst!

Vi har en tid hos dyrlægen kl. 16.40 idag og er på venteliste til et evt. tidligere afbud - så det er ikke en "fortæl mig hvad min hund fejler, så jeg slipper for at tage til dyrlæge-tråd" så det er blot for at få stillet en lille smule nysgerrighed. Liva kastede op 2 gange i går aftes omkring spisetid - vi var oppe hos mine svigerforældre, og af den grund var hundenes spisestider forskubbet lidt, så vi slog det hen med at Livas mave nok trængte til mad da hun netop har det med at kaste galde op når maven går tom. Og hun spiste fint da vi kom hjem - og havde også været på en lang tur i skoven om eftermiddagen glad og frisk. Kl. 22.30 blev jeg så vækket af at hun kastede op i sengen - ikke bare galde, men det vådfoder hun havde fået da vi kom hjem. Staklen opdagede det ikke engang selv før det bare væltede ud mens hun lå i sengen det gentog sig så igen lidt tid efter. Og herefter var hun jævnlig oppe og kaste galde op (maven var vidst blevet tømt for indhold). Hun var fra kl. 22.30 oppe 10 gange i nat og har kastet op 5-6 gange siden vi stod op i morges. Det er "bare" galde, udover den smule vådfoder hun fik i morges, som røg retur kort tid efter. Jeg har på intet tidspunkt observeret diarré eller bare dårlig mave - og når vi ellers har været ramt af mave/tarmvirus som jo ofte ses på denne tid af året, synes jeg, så har der også været dårlig mave. Jeg har aldrig oplevet at der kun har været opkast - og heller ikke så ofte som det er med Liva. Nogen erfaringer med så pludselig opkast og som forekommer så ofte, hvor der ikke er dårlig mave også? Kan det stadig godt "bare" være en mave/tarmvirus eller måske noget hun har spist, som hun ikke tåler? Det er vel i princippet ret svært at skelne, eller hvad? Jeg tænker selvfølgelig også ift. at hun var sammen med mine svigerforældres hunde i går, så det var da nemmere om det er noget som ikke smitter. Men det er vel svært for dyrlægen at skelne mellem, for ikke at sige umuligt?

Stort tillykke med hende, hvor ser hun skøn ud :hjerte:

Hun er simpelthen SÅ smuk!! :hjerte:

Tusind tak :kys: Min mobil, en Honor 8 og kvaliteten er forringet herinde ift. hvordan de ser ud normalt.

Lidt billeder og efterårsstemning :hjerte:

Hvor er det bare dejligt at det hele går så godt! Hvad angår at være en pylret ejer, så kan jeg godt melde mig ind i klubben - jeg optog hver eneste dag 2 år i streg. Og på et tidspunkt var optagelserne ved at give mig grå hår - det havde nemlig gået SÅ godt med Zazu, men pludselig var hun dybt ulykkelig - og jeg kunne ikke se hende på videoen. Jeg forstod slet ikke hvad der havde udløst det, fordi det ellers var gået helt smertefrit. Jeg blev heldigvis ved med at kigge optagelsen igennem og pludselig kom synderen frem - det var slet ikke Zazu der gav lyd, det var Liva der var mega utilfreds med at ingen gad lege med hende - og Liva har et kæmpe lydforråd og bruger generelt rigtig meget lyd når hun ikke får sin vilje - og nøj hvor kan hun lyde ynkelig. Så den hund der var "dybt ulykkelig" var heldigvis bare Liva, fordi ingen gad lege med hende :sjov:

Det er simpelthen sådan en skøn tråd at kigge i den her :hjerte: og hvor er hun dog smuk Ayla (autocorrect mener hun hedder Arla )