Sitto

Hjortesener. Ja dem har vi ikke prøvet :5up: er de hårde? Køber du dem via nettet? Ork det er jeg ikke sart med, så ingen problem. Er de hårde, så det tager tid at tygge sig igennem??

Ja, jeg synes jeg mangler lidt idéer indimellem til nye ting at give hundene. De er nemlig sådan nogle som vil have noget forskelligt. Hvis de bliver tilbudt det samme mange gange i træk, så gider de ikke - så skal de have noget nyt, før det gamle kan bruges igen. Jaja man ved vil hvad man vil have Gris er jeg ikke så vild med, da jeg synes det er så forfærdelig fed. Men ellers er vi absolut ikke kræsne. Hundene elsker bare at have noget at veksle med, men er ikke kræsne. Og så må det gerne være noget som er hårdt, så de skal bruge tid på at tygge sig igennem det. Så fortæl endelig hvad I giver jeres hunde, og kom gerne med links til hvor I køber det henne. PS. med fire hunde så er vi fan af steder med forholdsvise store poser, da der altså ryger en del ned! Kan da lige nævne lidt af de ting vi som regel veksler mellem at købe: - oksepandelapper - oksehaler - tørret mavesæk - oksesener - okseører - hønsefødder - alm kødben af oksehud med kallun fyld i - klove - kallunruller Men alt behøver ikke kunne købes i store poser. Fx har vi i november på DKK udstillingen i Herning købt 5 kg oksesener og 3 kg tørret mavesæk - så det ligesom har været "basis" og så har jeg løbende købt små poser af de andre ting, således det har været varieret. Kom med alle jeres guldkorn om lækre tyggeting - det vil hundepigerne med garanti sætte KÆMPE pris på!! :klap:

En pose oksehaler og en pose oksepandelapper

Synes det er lidt svært at svare på i et skema. Det svinger nemlig en del alt efter årstid/vejrforhold. :hmm: Forår/sommer/start efterår hedder det morgentur på 30 minutter, eftermiddagstur på 40-60 minutter som altid er i skoven og aftentur på 20 minutter. Så er der et dagligt fodersøg på 20 minutters tid - og så har de jo også indeaktiviteter i form af at alt deres tørfoder spises via foderbolde, og indimellem får de hundespil eller andre aktiverings opgaver. Og så træner jeg nogle gange om ugen med Zazu & Camy i haven (Ayo & Liva gider ikke ) - og her fra marts af begynder jeg til træning med Zazu, og senere hen også Camy. Efterår/vinter er morgen- & eftermiddagstur som regel det som resten af året - bortset fra at i den helt mørke tid af året er der 3 dage om ugen hvor det er mørkt når jeg kommer hjem, så her foregår deres eftermiddagstur her i byen - i de kolde vintermåneder med frost skipper vi dog aftenturen, og de nøjes med haven der. Fodersøget får de heller ikke i frost eller vådt vejr. Ligeledes gider de heller ikke træning i haven - det er simpelthen for koldt for dem med så meget stillestående. Så der laver vi nogle gange lidt småsøg i skoven osv. Så bruger vi ekstra tid indendørs på aktivering istedet. Og så kommer Zazu & Camy jo til at have deres ugentlige træning. Og så får de dagligt, især her i den kolde tid, tyggeting som tager en del tid for dem at komme igennem, så de har det at ligge og hygge sig med. Derudover bruger de rigtig meget tid på at lege med hinanden - i dårligt vejr indenfor, og i godt vejr vil de gerne være meget ude i haven. Der er altså en hel del aktivitet for dem dér som hverken enehunde eller lejlighedshunde jo har mulighed for - men som de har fordel af som en flok på 4 og med stor have med masse af plads for sådanne fire små hunde at tonse rundt på. Så jeg synes i hvert fald i forhold til vores hunde at det vil være meget misvisende at svare på gåture+udendørsaktiviter med dem i et skema - både fordi det svinger alt efter årstid og vejrforhold, fordi de er kuldskære - men en stor del af deres aktivitet foregår også indenfor med "hjerne-opgaver", og derudover al den tid de bruger på at lege med hinanden. Med det mener jeg ud fra overstående afstemning vil det måske se ud af ret lidt aktivitet - fordi der sker en del andet end bare på gåture og træning, som jo altså også er med til at aktiverer og trætte dem, både fysisk og mentalt. Det er i hvert fald meget meget lidt de sover fra vi kommer hjem fra arbejde, og til omkring tiden hvor vi går i seng. De er i aktivitet det meste af tiden - enten fordi vi er på tur/træner/fodersøg/anden aktivering/tyggeting osv. eller de leger med hinanden, eller bare generelt følger med i alt hvad vi foretager os, eller er med os på besøg. Plus vi også bruger rigtig meget tid på bare at have nærvær med dem, som de selskabshunde de jo er, virkelig sætter pris på og elsker. At få lov til at ligge tæt på os, blive nusset, snakket til osv. og være lige der hvor vi er. Og så er de en gang i ugen med ude hos min mor, og ca også en gang i ugen oppe og lege med Michael forældres hunde. EDIT. Men jeg har sat den til 60-90 minutter.

Jeg har på intet tidspunkt påstået at hund & ejers bånd ikke er stærkere end mellem hest & rytter! Det tror jeg helt bestemt det er. Men heste HAR altså en tilknytning til sin rytter og det sted den står - det er jo dens vante omgivelser. Det jeg ville frem til er egentlig bare - at situationen med Doberen ikke adskiller sig særlig meget fra når heste bliver solgt fordi de ikke kan bruges til sporten - og det sker immervæk ofte - og det er jo den normale fremgangsmetode. Derfor forstår jeg ikke så stor modstand af dette - jeg mener stadig hund & ejer har det tætteste bånd - men jeg mener absolut ikke det er uden konsekvenser for en hest at blive flyttet fra sine vante omgivelser, sin rytter og de heste den kender! Igen jeg forstår ikke man kan sætte sporten højere end hunden - men det er altså ikke noget jeg kan få ondt i røven over, at man tager det valg. Og så er det jeg ikke forstår hvorfor man kan mene det er helt ok med heste, men være så stor modstander af samme situation - bare med en hund i stedet.. jeg mener det har konsekvenser for begge dyr. I den ene "verden" er det bare normal procedure og helt accepteret (dermed ikke sagt det er ok!) Men hvor godt har hunden det lige hvis ejeren ikke kan bruge den til det den er købt til? Det er altså et trist hundeliv, hvis begge skal gå og ærge sig over hinanden de næste 12-13 år. Var det så ikke bedre for hunden at komme ud til en familie der elsker den for hvad den er??

På tur med banditterne

Hvorfor mener du ikke det? Dengang jeg red havde jeg halvpart på en pony som var ret speciel - stejlede, bukkede og stak af i ét væk. Indtil jeg begyndte at ride hende. Hun kom forholdvis hurtig til at opføre sig pænt med mig på ryggen - men det var lige så sikkert som amen i kirken, at når en anden satte sig op på ryggen af hende, så skabte hun sig igen. Hun har jo altså haft én eller anden tilknytning/et forhold til mig, siden hun sådan kan skelne mellem om jeg red hende eller en anden gjorde. Og jeg tror simpelthen ikke på at man kan flytte et levende individ, rive den væk fra alt hvad den kender til, uden det har nogen konsekvenser for den - heller ikke en hest.

Nej ok, jeg så godt det var forkert skrevet med jagt/politihund - men det gør jo ingen forskel... En hest knytter sig måske ikke på samme måde som en hund måske - men den knytter sig da. Både til sin rytter, og den bliver jo altså også fjernet fra vante omgivelser ved salg - fra den stald den kender, de folde den kender, de andre heste den har gået sammen med osv. Men hvor skal man lige finde de hunde henne som voksne, der egner sig til dette? Hvis de egner sig så godt, så er der jo ingen grund til at nogen sælger dem videre? Og hvad forskel gør det om en ældre hund omplaceres til et sted hvor den skal bruges til træning, fordi den egner sig godt - vs et sted hvor en unghund bliver omplaceret til en familie, fordi den ikke egner sig som arbejdshund??

Personligt forstår jeg det ikke, og ville ikke omplacere en hund pga den ikke levede op til de forventninger jeg havde mht træning. Men jeg er også typen der træner fordi jeg har hund - og ikke har hund fordi jeg træner. Men jeg kan altså ikke se at det er værre at omplacere en hund som privat end det skulle være ved en jæger/politibetjent o.lign. For hunden er jo det det samme - det gør jo ingen forskel for den personligt, om det er privat eller i reelt arbejdssammenhæng. Men nej personligt, så forstår jeg det ikke - jeg ville aldrig kunne vægte selve træningen højere end hunden. Vores hunde er jo heller ikke arbejdshunde, de er det tætteste jeg kommer på børn! Og de er de BEDSTE hundebørn! Forholdet til hunden på den måde gør jo en verden til forskel - for nogen er de altså ikke en lige så integreret del af familien. Hestesporten er jo altså også sådan at heste købes og sælges videre igen når/hvis de ikke kan bruges. Her er der også tale om levende individer. Men når man som 16-årig fx ikke må starte konkurrencer mere på pony, og derfor SKAL have hest, hvis man vil konkurrerer - så er det nok de flestes ridning der vil stoppe som 16-årig, da jeg tror det er de færreste forældre som vil betale til og for to heste! Og har man en hund, som er købt med henblik på seriøs træning, og den ikke virker til at have driften for dette - så er det alt andet end lige, for mig at se, klart i hundens interesse at blive omplaceret. Er det ikke bedre at den kommer ud til en familie og bliver elsket og værdsat for det den er? Istedet for at blive boende i et hjem, hvor den allerede har skuffet, og der måske købes en ny konkurrencehund, som derved optager det meste af tiden - og den 1. hund så bliver skubbet i baggrunden? Især i det tilfælde som har udledt til denne tråd - er der tale om en sund og rask hund på 7 mdr - jeg tror han falder lynhurtig til i en ny familie.

Der er jo forskellige måder at holde hund på. Nogen træner fordi de har hund - og andre har hund fordi de vil træne. Hvis hunden så ikke passer ind i den træning, og det er det man vil, så er det alt andet end lige bedre at lade hunden komme ud til en familie hvor den bare kan være familiehund - fremfor at trække den igennem en masse træning den ikke gider. Det er synd for både hund og ejer.. Politihunde bliver jo også sat igennem nogle tests fx og bliver kasseret hvis ikke de består. Netop fordi at hunden skal bruges til et bestemt formål, og ikke blot være familiehund, så er det jo lidt vigtigt at den gider og har driften til træningen.

:ae: til dig & Chase.

Pist væk Der var en del tilbage igår - men i morges var det ligesom væk. Det er skønt! :banan: Ayo blev dog svært begejstret da hun fandt en lille plet i skyggen da vi var i skoven, hvor der stadig var sne - det rullede hun sig vildt og tosset rundt i

Mine gnavede helt vildt med de plastik dimser på - uanset hvor meget de rettede. Det samme gjorde en kollegas - indtil jeg bad hende smutte ned i hendes frokostpause og få dem skiftet til silikone. Vupti, så var problemet forsvundet

Har du fået skiftet de plastik dutter der normalvis sidder på, til silikone?

Lidt billeder af hundene i haven - i helt forårsstemning :hjerte:

Stemmer helt klart også for briller :5up: de klæder dig super godt!

Jeg er da glad for at læse at det også kan være positivt Men jeg ville personligt ikke selv have så meget som ét roligt øjeblik, hvis jeg lod min hund blive plejehjemshund - jeg ville være så nervøs for at det endte i et lignende skrækeksempel som det jeg har oplevet - megafed hund, stikker af og bliver slet ikke aktivereret eller motioneret tilstrækkeligt. Jeg ville virkelig ikke bryde mig om at hunden ikke havde én FAST ejer. Tænker også, uanset, at det ville være en kæmpe omvæltning for en hund på 13 år..

Vil lige pippe at hund på plejehjem ikke er ren lutter lagkage! Det plejehjem som ligger i den by jeg er vokset op i, de har haft to CKCS som fastboende plejehjemshunde - begge blev så smælderfede at de døde i en alt for tidlig alder pga overvægt. Og eftersom plejehjemmet har automatiske døråbnere, så smuttede hundene ofte ud fordi de gamle jo ikke kan være opmærksom på om sådan en hund smutter med dem - så det er et under at ingen af dem nåede at blive påkørt. Jeg har godt nok fulgt dem hjem MANGE gange. Jeg er all in for besøgshunde - men ikke fastboende hunde på plejehjemmet. Det er altså ikke for hundens skyld :-(

Hvor er den der lille hvide pelstot HVALP du engang havde?! :hmm: Men den store hvide pelsbjørn, som tydeligvis må have spist din hvalp, er nu også ganske smuk og det samme er Ozzie. Skøn duo! :hjerte: Dejlige billeder.

Tak for hvalpebilleder Missing. :hjerte:

Skønne billeder Missing! :hjerte: Dem kan man aldrig få nok af!

Zazu, dengang hun var på størrelse med Ayo - hihi det er godt nok nogle kilo siden! Omkring 4 mdr gammel. Kan se jeg ikke rigtig har nogle af Camy - skriver lige til tidligere ejer og spørger om hun vil sende nogle.

Ååårh skønne hvalpebilleder! Akuthvalpeskruk.dk Ayos første dag hjemme og første tur ude Som unghund med nogle lidt sjove dimensioner Finder lige nogle senere af Zazu & Camy

Vores hunde MÅ altid gerne knurre af os, hvis de føler det er nødvendigt - men det håber jeg aldrig det er, og har indtil videre heller ikke været. Jeg plejer sagtens at kunne se på dem hvornår der sendes dæmpende signaler, og så plejer vi at stoppe her - fx ved negleklipning som især Zazu ikke synes det super fedt. Der når hun aldrig ud i at knurre, fordi jeg godt kan se på hende hvornår nok er nok. Så holder vi en pause og hygger lidt - og fortsætter så. Den eneste der "knurre" af os er Ayo hvis hun gerne vil noget - enten lege eller have noget af vores mad. Men det er absolut ikke et rigtig knur, det er hendes allerbedste kommunikationsform når der er noget hun RIGTIG gerne vil! Om vi kommer til at skubbe til dem om natten, eller tager kødben el. diverse fra dem, så knurre de aldrig. Men omkring visse andre mennesker kan Zazu have en kort lunte. Og er ret hurtig til at knurre eller snappe ud, hvis ikke vi er hurtige nok til at få folk stoppet - det er vi jo så blevet, efter vi er blevet opmærksomme på det. Men i mine øjne, og Michaels, er det helt ok. For hun hverken knurre eller snapper for sjov - men gør det hvis folk synes de skal løfte hende op, trænger hende op i en krog når hun ligger, eller de stikker hele hovedet ned til hende for at sige hej. Især Michaels bror skal vi være meget obs på, da han slet, slet ikke kan læse hendes signaler. Folks syn på hunde som Zazu, kan faktisk godt gøre mig lidt ked af det. Fx Michaels bror er blevet snappet i næsen af Zazu, og det har han så fortalt i flere sammenhænge til folk - i hans version. At han ville sige hej til Zazu og så snappede hun ham i næsen. Zazus version er at hun fik et hovedet fra en person hun ikke er super tryg ved, stukket helt ned i hendes hoved - men i hans version lyder hun jo som en mega sur hund. Og det er hun virkelig ikke! Michael & jeg kan gøre ALT ved hende, og selv i situationer som fx negleklipning, hvor jeg godt ved vi overskrider hendes grænser rigtig meget, der har hun end ikke knurret efter mig eller snappet, hun dæmper kun. Og selvom hun ligger og putter, så kan jeg sagtens ligge mig ned med hovedet ved siden af hende, og putte mig ind til hende - fordi mig stoler hun 100% på og er tryg ved :hjerte: det forhold har hun altså bare ikke til Michaels bror fx. Og så er hendes grænser langt hurtigere overskredet! At nogen så mener det er ensbetydende med en aggressiv hund fx, det kan jeg simpelthen ikke tage mig af. Jeg vil godt nok ikke skælde Zazu ud for at gøre opmærksom på at hendes grænser er blevet overskredet - da slet ikke når det handler om mennesker hun ikke har tillid til! Så skal de bare lade hende være - færdig slut. Så dét er vi blevet meget opmærksomme på og beder folk lade hende være. Hun skal nok selv komme hvis hun har lyst - hun skal ikke tvinges til deres selskab. Det er virkelig ikke derfor hun er her! Det er dog mest overfor Michaels bror de her situationer opstår, da han desværre har overskredet hendes grænser lidt for meget hvor vi ikke har været obs på det - og så er hun hurtig til at sige kraftig fra, hvis hun fra samme person/hund har oplevet at de første signaler ikke bliver accepteret. Fx ved Michaels forældres hund - den forstår bare ikke et nej. Og Zazu er ellers god til, overfor vores egne, at sige pænt fra. Og det gjorde hun også overfor deres i starten, men nu bider hun rundt om snuden på det med det samme og knurre meget dybt - fordi hun har oplevet at hun ikke kan stoppe hende på anden vis. Det samme med Michaels bror. Det kan jeg virkelig ikke se er forkert Skal lige siges vi er meget obs på både bror og hunden for at ingen af dem skal overskride hendes grænser, og er der optakt til det, stopper vi dem - så hun ikke selv føler hun skal stoppe dem. Det eneste der er forkert, er at vi ikke har været obs nok på at holde øje med om hendes signaler til start blev accepteret af dem. Men det er vi nu!

Det har absolut INTET med "lederskab" at gøre - og det med lederskabet overfor hunden er en tankegang du helt skal glemme. Du skal mere se dig som en forælder overfor hunden, hvis man skal give det en rolle. Hunden er på ingen måder ude på at overtage magten - de kan indimellem prøve grænser af ja, for at se hvad de kan få lov til og ikke kan - men det er kun grænsesøgning som børn kan finde på, det er absolut ikke for at tage magten. Øv han lyder altså ret forældet i sin tilgang til hunde ham din farbror.. :-( Men rart at høre du er skeptisk overfor hans tankegang og spørger herinde i stedet :5up: