Sitto

Nej det er noget værre sludder din farbror bilder dig ind. Fordi en hund ikke har underuld, kan den jo netop ikke særlig godt holde varmen. Vores små hunde får jakker på her i den kolde tid, ellers ville de slet ikke syntes det var sjovt at være ude. Især de helt små hunde er også i klart større risiko for at blive syge pga kulden - så det er absolut vigtigt at de ikke går og fryser! Så lad du blot din hund beholde sit dækken - som det lyder til at hun også at vældig glad for! :5up:

Liva har et problem med tom mave - hvis hun ikke har fået noget at spise forholdsvis lige inden vi går i seng - så går maven tom, rumler og larmer og hun kaster ofte galde op så. Når maven at begynde at rumle, så er det for sent at få noget mad i hende - da hun allerede her har fået kvalme så. Det eneste jeg kan få i hende er havregrød oprørt med A38 og tun. Pølser, leverpostej, ost osv (alt det hun plejer at eeeeelske!) vil hun ikke have. Det er så cirka det eneste tidspunkt jeg giver hende mælkeprodukt på, og det sker ret sjældent. Ellers kan jeg en sjælden gang imellem, hvis de hoster/harker fordi ét eller andet sidder lidt på fast i halsen el.lign, så hjælper det hvis de får noget at drikke - og det eneste jeg så er sikker på de vil drikke, det er mælk. Vand takker de nej til - men ikke mælken. Så det er absolut ikke noget de får fast og særlig ofte - men en sjælden gang imellem når det er en nødvendighed. Dårlig mave er ikke rigtig noget vi lider af hjemme hos os - har faktisk aldrig oplevet det hos nogen af mine hunde.

Sikke en grim hvalp Siri. Puha. GODT det ikke er mig der skal have ham! :hjerte: Seje, seje Joppe. Han bliver en ægte figther!

Spændende :banan: glæder mig til maaaaange billeder!

Hvad med nogle sko til ham? Noget siger mig at så meget som der bliver saltet i KBH, så tror jeg ikke på potevoks er nok - slet ikke hvis hunden ikke bryder sig om det, og det er en kamp at få det smurt på - og det derved måske ikke bliver smurt så godt på. Sko dækker jo helt og er måske hurtigere at give ham på? Men altså - han hverken hader dig eller noget der bare minder om. At en hund knurre er jo hans måde at sige "Du har overskredet min grænse - jeg bryder mig ikke om det, vil du ikke nok stoppe" Værre er det ikke. Visse ting SKAL bare gøres - også mod hundens vilje. Og hunden hader dig ikke af den grund. For et par uger siden stod jeg med en hund der skulle have klippet negle hos dyrlægen (vi holder dem nogenlunde nede herhjemme, men da den ene af dem har alt for lange (og sorte) negle, så er dyrlægen nødt til at klippe dem ordentlig ned indimellem) der stod jeg i dén grad og holdt hende mod hendes vilje, og holdt også hendes hoved for at hun ikke snappede dyrlægen - men det er et nødvendigt onde den måske ene gang om året - og hun var lige så glad for mig bagefter, som hun var inde - selvom jeg helt klart havde overskredet hendes grænse. Men det bedste ville naturligvis være at man kan vænne hunden til det. Så i gang med intens pote-berørings træning derhjemme mellem turene, altså uden der bliver smurt noget på, men hvor du bare røre hans poter og piller ved dem - og roser og giver godbidder i lind strøm. Men jeg ville nok forsøge at se hvad han siger til sådan et par sko - når han reagere så kraftigt på potesmøring. Det er ikke sikkert at skoene er bedre, men det er da et forsøg værd. Men i gang med en masse træning og gøre det til en positiv ting at få rørt ved poterne - det er eneste vej frem.

Tak for de søde ord om pigerne

Lidt mere leg i sneen Hovsa, der gik vidst lidt billedespam i den...

Nej hvor spændende! Tillykke med hvalpen. Bliver spændende at se hvem der ender hjemme hos dig :banan:

:ae: Øv for en forskrækkelse! Det må godt nok være ubehageligt!! Godt hun er ok igen - håber det "bare" var en engangs-ting...

Sikke en dejlig opdatering Siri. Skønne Joppe. Han er sgu en sej lille gut!! :hjerte:

Det er jo ikke nemt at vide :blink:

Jeg kommer aldrig til at mene andet end at give hunden én på hovedet, går under samme kategori som at slå. Sådan er det. I har så en helt klar anden definition af "en på hovedet" - og fint nok. Overstående er min mening. Hvis du læser hvad jeg ellers har skrevet, så står der også at jeg flere gange har givet vores verbale skideballer eller fjernet dem fysisk fra situationer - ergo bliver der altså også sagt kraftigt fra hvis de virkelig overtræder en grænse - men alligevel kunne jeg ikke finde på at give dem en på hovedet. Aldrig. Så det nederste må være hvad DU tolker, men altså ikke hvad der bliver skrevet. Jeg er all in for at sætte grænser for hunden og vise den hvad man mener er rigtigt og forkert - jeg er ikke bleg for at irrettesætte vores hunde hvis jeg føler det er nødvendigt - men jeg mener aldrig det bliver nødvendigt at slå dem.

Jeg mener virkelig noget er fejlet hvis man føler behov for at irettesætte sin hund med slag eller et par på hovedet om man vil, hvis man ikke mener det er slag (det forstår jeg dog ikke helt - er ikke sikker på den holder i retten, hvis du giver én et par på hovedet, og vedholder at det ikke er vold...??). Jeg kan sagtens give vores hunde en verbal skideballe, eller fysisk fjerne dem fra en situation - men jeg kunne aldrig drømme om at give dem et par på hovedet eller så meget som daske dem over snuden - ikke engang bare med en finger!! Og jeg kan fortælle at vi har fire hunde som lever i en vældig glad og harmonisk lille flok, som emmer af ro og tryghed - og de er de kærligste, gladeste hunde overfor os - ufattelig nemme, folk roser dem for at være så rolige og nemme, når vi har dem med ude også - og der er aldrig blevet lagt så meget som en finger på dem. Kan man ikke opdrage uden brug af fysisk afstraffelse, så kan man have nok så megen erfaring - men den må i dén grad være fejlet ét eller andet sted. Så vil jeg sådan set hellere have den mindre erfaring, men et mere positivt syn på hundeopdragelse, således jeg ikke føler behov for at slå mine hunde. Hvis jeg nogensinde skulle komme helt derud, hvor jeg føler det skulle være nødvendigt - så vil jeg i dén grad føle mig som en kæmpe fiasko som har fejlet min vigtigste opgave - at passe på mine hunde og gøre mig fortjent til deres tillid!

Der kan også sagtens være ro og sikkerhed i flokken uden at man vapper dem én på hovedet! Vores hunde giver sig altså heller ikke til at slås, blot fordi der bliver knurret - ligger én med et kødben (som jo er situationen hvor hunden knurrede af dig), og den knurre af en der kommer for tæt på - så respektere den anden hund altså advarslen og trækker tilbage. Ja der er jo delte meninger om hundeopdragelse - og i mange tilfælde er det fint at være enige om at være uenige. Men det bliver aldrig nogensinde ok at vappe en hund én på hovedet hvis du spørger mig! Vores ene hund kommer fra en opdrætter som opdragede med en sammenrullet avis og så én på hovedet, hvis der var noget hun mente hundene gjorde forkert - dét satte dybe spor i den stakkels lille hund...

Nu er der i min verden meget stor forskel på tillid og frygt og jeg ser helst at mine hunde ikke føler behov for at knurre af mig, fordi de er trygge ved mig - og ikke fordi de er bange for at jeg giver dem én på hovedet! Og nu kan man jo altså ikke måle "hvor god en hundeejer man er" i hvor mange hunde eller hvor mange år man har haft hunde. Det er jo så individuelt - én som har haft hunde de sidste 40 år kan jo være ganske forfærdeligt, og en med sin første hund kan være kanon dygtig. Og det kan være lige omvendt. Det argument kan man altså ikke bruge til noget som helst.

Hvor er det dog forfærdeligt Siri. Stakkels Joppe!! Alt krydset herfra for at han bliver fit for figth igen og kommer hjem til dig og bo

Jo men eftersom sele kan være et issue for ret mange hunde, så var det da rimeligt ligetil at forsøge sig med et halsbånd - da jeg stadig tror på at selen kan være den der skaber problemet, og ikke selve det at komme ud. Men uanset bør der da trænes på situationen, så hundens grænser ikke skal overskrides gang på gang - endda dagligt. Der er visse ting man er nødt til at tvinge sin hund til - såsom dyrlæge fx - men det må da immervæk være i forhåbentlig de flestes interesse ikke at overskride sin hunds grænser, alle de steder hvor det kan undgås!

Hunden knurre jo fordi der skal ske noget den ikke kan lide - ergo bliver dens grænser overskredet. Det kan man forhåbentlig da ikke have noget imod?!

Det ved du da ikke om hun gør :slem: Ok, nogen der sagde træt..

Smukke hund :hjerte: rigtig gode billeder!

Sikke en skøn flok Nollike :hjerte: I får da liv og glade dage i det lille hjem når hus er solgt og I får købt et sammen! :banan: Krydser fingre for at det snart lykkedes jer. Må være hårdt for ham at undvære sine piger.

Jeg er så ikke enig i at man skal lade dem klare den slags selv! Jeg har haft to tæver hvor den ene var tydeligt jaloux på den anden - og hun lærte aldrig at acceptere det, efter et år blev en omplacering af hende nødvendig, til et sted hvor hun kunne være enehund - og jeg er helt hundrede på at havde de fået lov til at klare det selv, så var hun blevet gal! For det lagde hun op til mange gange. Men til trådstarter så tror jeg det er vigtigt at du får gjort den anden hunds tilstedeværelse, i nærheden af dig, til noget positivt for din egen hund fx - hvis de sagtens kan spise godbidder tæt på hinanden, kunne du sætte sig ned og give dem begge godbidder fx - så din egen hund får opmærksomhed på samme tid, og kan begynde at koble den anden hund sammen med at det er lig med godbidder, når I begge er hos dig. Selvfølgelig skal du sørge for at opmærksomheden ikke går fra din egen hund, når lånehunden er på besøg - men jeg ville umiddelbart forsøge at skabe en positiv binding mellem det at du snakker med lånehunden, for din egen hund - som fx godbidder. Man kunne også forsøge at hvis du skal have fat i lånehunden i én eller anden situation, så ryger der en håndfuld godbidder på gulvet til din egen hund som den kan "søge" efter på gulvet - så bliver han optaget af noget andet, og kan måske igen binde lånehund i nærheden af dig, sammen med at der kommer flyvende en håndfuld godbidder Det kan være der kommer andre på banen som har nogle endnu bedre idéer de ved virker i praksis - men det var umiddelbart sådan noget jeg ville forsøge mig med.

Nu har jeg ikke Løwchen, men to af vores hunde har vi brugt en del tid på at være alene - den første, Ayo, brugte vi omkring 3 mdr på at lære at acceptere at være alene hjemme, hende fik vi da hun var 8 uger. Fremskridtet i træningen kom for alvor for hende da vi begrænsede hendes plads og lod hende være i soveværelset, så hun kunne ligge og putte i vores sengetøj som rigtig duftede af os (men det er jo så individuelt, nogle hunde skal helst have hele huset at være i, men Ayo var en af de hunde der ikke kunne overskue så meget plads) - og vi begyndte at give hende en frossen Kong hver gang vi lod hende være alene. Kong'en lurede hun hurtigt - altså at alene hjemme var lig med en lækker frossen Kong - og afskeden dermed blev vendt til noget positivt. Den var frossen for at den derved tog længere tid for hende at spise sig igennem - stille og roligt øgede vi tiden, meeeget forsigtigt, og i lang tid sørgede jeg for altid at komme tilbage inden hun var færdig med sin Kong, så jeg var hundrede på at hun IKKE havde nået at blive rastløs, fordi hun ikke var optaget af den længere. Jeg videofilmede hende altid, så jeg kunne se hvor og hvornår hun begyndte at være rastløs. Men efter en periode hvor jeg altid kom tilbage inden hun var færdig med Kong'en, så begyndte der måske nok at være så mange gode oplevelser med at være alene, at det ikke længere virkede så farligt - for hun begyndte bare at ligge sig til at sove, når hun var færdig med sin Kong. Indimellem kunne hun vågne i løbet af dagen og måske pibe et par gange - men for derefter at ligge sig til at sove igen. Det accepterede jeg, fordi jeg så at hun hverken høl eller virkede panisk - men blot peb et par gange, og sagtens kunne finde ro igen. Og langsomt som vi øgede tiden blev det mindre og mindre hun gjorde det, pludselig begyndte hun at kunne vågne, og så bare ligge og kigge lidt rundt - for derefter at sove videre igen. Og dét er jo vildt positivt! At hun nu kunne være vågen, uden at være optaget af en Kong fx, og derved fuldt ud bevidst om at hun var alene - og alligevel være ligeglad. :banan: Vi var så heldige at have familie der kunne hjælpe med pasningen, så da vi først var nået op på at hun kunne være alene 1 time fx, så kunne vi begynde at arbejde igen, da vi sørgede for at hun blev hentet efter en time - og så øgede vi tiden således, så at de hentede hende senere og senere lige så stille. Det fungerede super godt. Vi kunne træne, og arbejde samme tid - uden at overskride hendes grænse - og derved kunne vi med ro i sindet bruge 3 mdr på alene hjemme træningen og vide at det foregik i hendes tempo - og i dag har vi en hund som glææææder sig til vi skal afsted fordi hun ved hun får en lækker tyggeting - og som bare sover hele dagen væk. Og sådan har det været siden, selv med et par flytninger imellem - så har hun også være ligeglad de nye steder. :5up:

Tror godt det "bare" kan være selen der skaber konflikten. Vi har selv en der ikke bryder sig synderligt om at få sele på. Så jeg ville helt klart prøve med halsbånd - og trækker han ikke, så kan I jo sagtens lufte ham i halsbånd, hvis han bedst kan lide det Hvis han godt kan lide at være ude når han er kommet ud - så tror jeg ikke det er dét at han skal ud på tur der skaber konflikten - men mere det at han ved han skal have sele på INDEN han kan komme ud.

Hvor stor er grunden egentlig, hvis man må være så nysgerrig og spørge?? Ja, græsslåning må tage lidt ekstra tid, kunne jeg forstille mig