Sitto

Det tror jeg umiddelbart ikke. Som sagt er der slet ikke noget mønster i hvornår det kommer. Generelt er der absolut ingen tegn ellers på at hun skulle kede sig eller være stresset - hun virker som en meget harmonisk hund. Og har absolut ingen problemer med at slappe af og laver heller ikke kedsomheds-ulykker.

Tidslerne havde jeg også i tankerne i sommers - men nej, de andre gange er det slet ikke muligt at vi har gået steder hvor der er tidsler - og vi har dem heller ikke i haven. Og ja, det er alle fire poter - men som sagt glemmer hun poterne, og nøjes med vores hånd, hvis vi giver hende lov til at slikke på os - men hun slikker meget hårdt/manisk på os også.

Nej hun virker ikke rigtig til at kunne afledes, når først hun er i gang. Man kan kun aflede hende fra hendes poter til slikken på vores hånd - men ikke helt få hende stoppet. Vi er ret hutigt holdt op med at kigge hende igennem, altså vi tjekkede de første par gange det skete, poterne igennem osv - men i går fx, nu vi ligesom har konstateret der ikke ER noget at se, og vi ikke kan stoppe hende alligevel, så er vi bare som vi plejer og lader det gå over af sig selv. Og det samme har vi gjort de andre gange, efter vi har konstateret vi ikke kan se noget. Hendes negle er altid kortklippet og heller ingen lange hår mellem trædepuderne. Hm, analkirtlerne. Hun har som yngre haft tendens til at de var fyldte - gad vide om det kan være det. Det var egentlig en god idé at få tjekket! Min gamle hund havde betændte analkirtler, og hun havde ondt (!), helt tydeligt, hun ville ikke gå tur, træne osv. - så dem fik vi bortopereret. Men Ayos kan jo sagtens være bare fyldte og ømme.. det skal i hvert fald tjekkes - især når hun tidligere har haft tendens til at de blev fyldte. Tak :5up:

Nu har jeg snakket med dyrlægen. Han er lige så blank som vi selv er Så for at starte fra en kant af, så har jeg fået udvidet Livas fys tid på onsdag, så Ayo kan blive mærket igennem. Så kan vi se om der er skævheder el.lign. Så er vi da i gang i hvert fald. Ellers snakkede dyrlægen om de kan have en tarmsygdom hvor tarmen krøller sammen et sted, og selv strækker sig ud igen - det er forholdsvist kortvarigt, gør ondt når det sker, men går over igen. Det passer jo umiddelbart godt nok på hendes symptomer med on/off, men han siger det er jo nærmest umuligt at påvise, for så skal hun kontrastscannes MENS tarmen er foldet sammen - og det er jo som sagt kortvarigt hun reagere. Ja, men nu forsøger vi fys først - vi må undersøge og udelukke fra en kant af. Finder fyssen så ikke noget der, så må vi se hvad næste skridt så skal være. Så input er stadig hjertelig velkomne! :blink: Og så forsøger vi, næste gang der kommer et anfald, at give hende noget af Livas smertestillende - for at se om det så aftager hurtigere - og derved kan konstatere det ER en fysisk reel smerte.

Det er også mavekramper jeg selv har været henne omkring, da det jo ligesom virker som om det kommer i sådan nogle pludselige anfald - hvor jeg godt synes det kunne ligne hvis man selv får pludselig mavekramper og ikke føler man kan sidde stille for smerten..? Og hun så reagere ved at slikke så manisk.. Men der er intet mønster i det, og hun spiser fint, leger, drikke osv. og reagere ikke på at jeg trykker på hendes mave. Kan slet ikke finde hoved og hale i det. Synes jo slet ikke der er andre fysiske tegn at finde, udover de her anfald. Ville være "rart" om man kunne finde noget andet, fx madlede, ondt ved at trykke på maven el.lign, så man i det mindste havde en vej at gå...

Vi er absolut også selv mest på at få hende undersøgt nærmere. Umiddelbart tænker jeg vi starter hos vores egen dyrlæge og får taget nogle blodprøver o.lign for at se om der skulle gemme sig noget infektion eller noget i den dur (det lyder dog ikke sandsynligt synes jeg, når det er et halv år siden det startede første gang - så tænker jeg jo vi burde have set en forværring...?), og så få hende tjekket igennem af deres fys - om der kunne være nogle skævheder, nerve i klemme eller..? Jeg må indrømme jeg nok ikke har så meget fidus til de alternative - men kommer vi til at stå på lige så bar bund hos vores egen dyrlæge - så er jeg da helt sikkert villig til at forsøge. Men jeg tænker vi må begynde fra en ende af og så kan vi udelukke hen af vejen. Der må jo være ét eller andet - også når hun ligefrem kan skrige... Bare mærkeligt at der intet er at mærke på hende ellers, at hun fuldstændig er sig selv og det ikke er blevet værre - men ligesom bare er status quo. Og tak

Jeg har haft oprettet en tråd med emnet herinde før - og vi troede egentlig problemet var løst.. men nej. I sommers skete det første gang, da vi var i sommerhus - Ayo begyndte at bide/slikke meget manisk på sine poter og samme tid pibe. Jeg kontaktede vagtdyrlægen da det havde stået på nogle timer, men han syntes uden tvivl bare jeg var åndssvag fordi jeg ringede pga dét. Jeg forsøgte en anden vagtdyrlæge - som syntes jeg var lige så åndssvag.. Nå, men det fortsatte den dags tid og så var det overstået. Så skete det så igen i efteråret hvor det stod på on/off over 1½ dags tid og vi konsulterede vores egen dyrlæge. Han kunne ligesom os selv ikke så noget som helst på hendes poter - der var ingen feber eller smerte når hun blev trykket på/rykket i rundt omkring. Det eneste han kunne finde, var en løbetid der var på vej. Hun fik en beroligende sprøjte og en gang Galastop - og det stoppede derefter. Derfor forsøgte vi sterilisering, da han troede det kunne være nogle hormoner der forstyrrede hendes lille hoved - altså, ikke at det egentlig var noget han havde oplevet før - men det var ligesom det eneste konkrete vi havde at gå efter... MEN - det var sgu nok nærmere tilfældigt at det stoppede efter Galastoppen. For igår begyndte hun igen... suk. Jeg er helt hundrede på at hvis hun fejler noget så er det ikke noget på poterne vi skal kigge efter. For vi har kigget de poter igennem 100 gange hver gang det her er sket, og der er ikke noget at komme efter. Jeg har også haft badet dem i sæbevand, renset med klorhexidin osv. og der er altså intet. Heller ingen rødme eller lign. som ved allergi fx. Og så er der det, at når hun går i gang med at slikke/bide sådan og pibe, hvis vi så stikker hende vores hånd, så er det nok for hende at slikke på dén - dog meget manisk og hårdt ifht når hun normalvis slikker. Men så kan slikken på vores hånd gøre det - så behøver hun ikke hendes poter. Derfor tror jeg ikke på at der er noget med hendes poter.. Hun kan indimellem også skrige. Jeg ved virkelig ikke hvor man skal starte - og dyrlægen gør heller ikke. Derfor ville jeg høre om nogen herinde har nogle input til hvad man kan kigge efter/undersøge hende for - ville I ikke sætte en yderligere undersøgelse igang?? Og så er der jo lige det at hun er sig selv 100%, hun spiser og drikker som hun plejer, spiser hårde tyggeting (ergo tror jeg heller ikke på at det er noget inde i munden), hun leger vildt med de andre, vil gerne gå ture og har normal afføring. Der er INTET der tyder på noget som helst, udover de her sære "anfald" som kommer med nogle måneders mellemrum, er kortvarige og forsvinder igen uden vi gør noget som helst.. Og er vi på gåtur fx så stopper hun ikke op og skal slikke på hendes poter. Så er der ingenting. Min umiddelbare tanke er, at hvis hun fejler noget fysisk, så virker det mere som sådan nogle pludselig anfald af smerte der kommer, hvor hun ligesom afreagere ved at slikke så manisk på os eller hendes poter. Altså lidt ala hvis vi pludselig får kraftige smerter hvor man ligesom karter rundt og ikke kan sidde stille... Det virker lidt ala sådan. For hun kaster sig lige pludselig ned, piber og bider og slikker på hendes poter.. Sådan meget akut-agtigt. Men for derefter at lege med de andre, gå ud og spise, ville gå tur osv. Så selv ikke i tiden hvor anfaldene står på, er der noget at mærke på hende.. Og så synes jeg jo også, at hvis nu det er noget kronisk mave/tarm sygdom fx, at det ville være underligt om det kunne være startet for over ½ år siden, ikke være blevet behandlet - og det så ikke er blevet værre eller vi har set andre tegn. Ik? Ja, jeg er for første gang fuldstændig på bar bund - har absolut ikke den mindste anelse for om der kan være noget galt og i så tilfælde hvad det kan være.. Hvad ville I gøre? Afskrive det som noget adfærds-værk? Sætte nogle undersøgelser igang hos dyrlægen? Hvis ja, hvor skal man så starte henne? Kom med jeres tanker omkring det, ALT er mere end velkomment!! Hilfe!!!!

Klove, oksehaler, tyggeben med kallunfyld - og lige om lidt bestiller jeg en ny sæk Essential

Hvis de skal have hver deres slags foder, og den ene af dem er for tyk, så ville jeg fodre dem hver for sig på bestemte tidspunkter. :5up: Men når det så er sagt så behøver deres ressourceforsvar hvad angår tyggeting osv ikke have nogen relation til deres almindelige mad. Herhjemme kan de også knurre hvis én af dem leger gavtyv og er ude på at stjæle det tyggeben de andre ligger med - men de har altid haft mad til at stå fremme, og der er aldrig problemer, heller ikke når de får rester fra aftensmaden og spiser af samme tallerken. Nu har de så ikke madskåle længere, men får kun mad i foderbolde - men dem triller de hulter til bulter med oveni hinanden og deles om den mad der falder ud af dem - det er aldrig et problem. Og når de får en ekstra lækker tyggeting, hvor de synes det de andre har altid er mere lækkert, jamen er der så én af dem der kommer for tæt på og en anden knurre, så skrider vi altid ind med det samme, hvis ikke det accepteres - og fjerner den hund er er ude på at stjæle. Jeg vil ikke have at de stjæler fra hinanden, og jeg vil heller ikke have at de skal løse det selv. Fint de knurre, men så skal de også opleve at deres grænser accepteres - altså fjerner vi tyven, hvis ikke hun respektere knurren de har aldrig været oppe og toppes om noget.

Vi bruger Puppia seler: Ayo har sort, Liva lilla, Camy brun og Zazu rød. Vi har også K9 seler med dertilhørende navne på, men synes ikke de sad helt optimalt på vores hunde - derfor skift til Puppia. Næste gang vi skal have nye seler kigger jeg enten på Puppia vest selen eller en af modellerne fra Tre Ponti. Men pt er vi glad og tilfredse med Puppia. Gummibelagte liner i sort (overvejer at købe dem i farver også!) Fenriz 3-punkts dressur line i webbing i sort Vi har fire af hver line, men manden kan bedst lide dressurlinerne og jeg kan bedst lide de gummibelagte liner. Så som regel bruger vi to af hver. Og så har vi nogle helt alm rundsyet læderliner i kort - men dem bruger vi ikke rigtig længere. Og så har vi flexi vario liner, med den brede line - i farverne sort, brun, lilla og pink. Og så har vi halsbånd i kunstlæder, lyserød kant, og navn+pote på hver side af navnet, i samme lyserøde farve - og med metal kliklås.

Øv, stakkels hund

Det var skam så lidt da Håber det kommer til at fungere for jer. Jeg har været rigtig glad for at fodre med det - men Ayo besluttede sig på et tidspunkt for at hun ikke gad spise det længere ellers har jeg fodret både mine gamle hunde Kency & Sitto på det, og så Ayo & Liva. Og var helt sikkert fortsat med Ayo & Liva, hvis ikke Ayo havde mistet interessen. Ok, med fire hunde nu var jeg nok skiftet over på tørfoder alligevel - ellers skulle jeg godt nok meget ofte til gryderne.. men med 1-2 hunde, så ville jeg helt sikkert foretrække hjemmelavet fremfor tørfoder/barf. :5up:

Hende jeg har opskriften fra, hun har to Cairn Terrier og har skrevet følgende: Mine 2 hunde vejer ca 9-10 kg, og de får ca 200-300 gr af foderet hver dag hver (afhængig af årstid, motion, tørfoder, m.m.). Man skal som regel bruge ca det dobbelte af hjemmelavet mad i forhold til tørfoder. Så hvis du plejer at fodre med 150 gr tørfoder, skal du gå ud fra at din hund skal have 300 gr hjemmelavet hundemad.

Herhjemme bruger vi også Buster, og vi har bl.a. lille Ayo på 3 kg. Hun bruger str. xs. Den Gina viser er dog kun en softshell jakke - man kan få den i vinterudgave også, med tykt for i. Det er den vi bruger, og hun holder varmen rigtig fin i den - er altid dejlig varm, selv efter en tur i sne.

Irritationen kender jeg alt til. Jeg har jo altid vores i snor - og så er problemet bare at andre ikke vil gøre det samme. Jeg gør det ikke for at tage hensyn til deres, men for at tage hensyn til mine egne. Så lidt den omvendte situation, men samme princip, som din? Men det har jeg affundet mig med, sådan er det, da det er de behov vores hunde har, i hvert fald som det er nu. Det betyder også at når vi går ture i byen, kan det være vi pludselig er nødt til at dreje ind af en anden vej end planlagt, fordi der pt er flere typer hunde Zazu ikke kan håndtere et møde med endnu. Men ja, det er vores hverdag, man vænner sig til det - flere af de hunde jeg har haft mellem fingrene har haft div problemer, Ayo er jo den eneste vi har haft fra hvalp af - og det gør at man må tage nogle ekstra hensyn, men jeg fortryder det ikke ét sekund. Jeg elsker omplaceringshundene, trods alle de problemer de kan have med (nu skyldes Zazus så hovedsagligt overfaldet) De er bare noget helt specielt. Så for mig tager det ikke glæden af - det gør nogle ting mere besværlige, uden tvivl. Men så er der så meget andet der, i mine øjne, kan opveje det

For mig er det ikke samværet mellem andre hunde og deres ejere på turene som betyder noget for mig ifht dét at have hund. Vi nyder vores ture i skoven med hundene, også selvom det er alene. Til gengæld har vi også fire hunde som nyder godt af hinandens selskab, og er ret priviligeret på dét punkt ifht manglende kontakt til fremmede hunde. Derudover arrangere jeg også gåture med folk+hunde jeg kender, så de får gode oplevelser med andre hunde, samt deltager indimellem i legestue hos en træner, hvor det er opdelt alt efter størrelse osv i forskellige indhegninger, så alle hunde får gode oplevelser. Så jeg synes bestemt ikke hverken de eller os selv mangler noget. Vi nyder vores hunde - men indretter os også efter deres behov. Og deres behov er IKKE at snakke med alle de hunde vi møder - det er nærmere at undgå dem. Så det gør vi så vidt det er muligt, for at sikre dem gode oplevelser med andre.

Taaak for de søde ord, det varmer :kys: :hjerte:

Vores faldt til ro med alderen, forholdsvis hurtigt. Jeg plejede bare at tage dem ud når de vågnede og stod op - ud i haven, og så ind og putte igen. Det plejede at hjælpe at de lige fik lov til at få tisset af og trisse lidt rundt i haven, inden der skulle soves videre. Det har vi aldrig haft problemer med - at de ikke ville sove videre bagefter. Og i dag er det aldrig (!) dem der står først op - de skal hiiiives ud af sengen, selv i weekenden hvis man sover længe - og i hverdagen hvor vi står op kl. 5.40 er de absolut ikke tilfredse med at de skal op og ud på tur. Ikke engang turen kan friste dem til at stå op! Men jeg tænker også, hvalp ala lille barn. Man kan ikke rigtig tvinge dem til at sove - det skal nok komme med alderen. Så ud når hvalp står op, og så ind og i ro igen - så hvalpen lærer at det ikke er ensbetydende med leg og alverdens aktiviteter. Har i haft hvalpen ude og han har fået gjort det han skal i haven/på tur, kan i med ro i sindet ignorere hans forsøg på opfordring til aktivitet - fordi I så ved det IKKE er fordi han skal tisse o.lign. Så tror jeg da han falder til ro igen.

(Benene står i selve sofaen, og kroppen hænger henover armlænet )

Dikte er SÅ fint :hjerte: det stemmer jeg for!

Bor i midtjylland, så har nærmest langt til stranden uanset hvorhenne af Men tror bare det er fordi vi bor i så lille en by, at folk herude omkring synes det er fint at gå med deres hunde løse fordi alle kender alle - og sådan gør alle jo tydeligvis også, går med deres hunde løse og lader dem rende hen til gud og hver mand. Og når vi så kommer med vores, som nu ikke bryder sig om fremmede hunde - så passer det jo ikke helt ind i deres dagsorden at jeg beder dem holde deres hunde fra vores, og tage dem i snor - for det tror jeg ærlig talt ikke andre herude gør. Derfor "passer vi nok ikke ind". Og så bliver de altså sure.. og det ér altså først når de sætter sig imod og nægter at tage deres hund i snor, at jeg bliver sur. Indtil da er det KUN sagt i en pæn tone, som en venlig forespørgsel, endda med forklaring på hvorfor vores ikke kan lide andre hunde. Men dét rager tydeligvis folk meget, meget lidt.. Derfor går vi turene her i byen i mørke på skæve tidspunkter når det er nødvendigt - og alle ture som nåes mens det er lyst, der trækker vi ud i skovene omkring.

Det er også ligegyldigt hvad der er i hende - dejlig dét er hun i hvert fald! :hjerte: Og tak.

Jeg synes jeg render ind i flest tumpede hundeejere som kalder mig møgkælling fordi jeg beder dem tage deres løse knurrende hund i snor! Det er SÅ øv. Engang ville jeg rigtig gerne have at vores skulle lege med andre hunde, jeg syntes det var en hyggelig måde med leg for hundene og en hyggelig måde at komme i snak med nye folk på. Nu trækker vi altid ud i de skove vi ved der nærmest aldrig kommer nogen i, og undgår så vidt mulig al kontakt med fremmede hunde. Men det er rigtig øv (!) at man føler det er nødt til at være sådan.. Men efter episoden med Zazu & Schæferen, så har jeg virkelig taget ved lære.. desværre.

Ja det er ikke utænkeligt at hun har noget af racen i sig i hvert fald en del bud lyder også på Chihuahua. Jeg synes jo bare heller ikke farven er så udbredt hos Chihuahua, og hendes snude er slet ikke så kort som Chi'ers og øjnene minder heller ikke om. Ja det er jo umuligt at spå om, men synes hun ligner de Russiske en hel del!

Jeg bliver også mere og mere overbevist om at det MÅ der være i hende. Ser man bort fra de hvide aftegninger, ligner hun mange af dem jeg ser. Der er nogle af dem som har en del mere pels på ørerne end hende - men også en del med samme mængde pels på ører og hale. Og da jeg så din venindes hund der bagfra - først troede jeg det var et billede med Ayo. Det lignede virkelig! Russisk Toy Terrier og Papillon tror jeg er et ret godt bud - der hvor hun kommer fra, ser i hvert fald ud til ivrigt at bruge Papillonblandinger - og min store mistanke er også at Ayo er importeret, så derfor tror jeg heller ikke Russisk Toy Terrier er helt skudt ved siden af - den er jo ikke så udbredt i DK, men jeg er 99% sikker på at hun er importeret fra noget hundehandel