Sitto

Det her var det billede hvor jeg forelskede mig i Zazu - ved første øjekast :hjerte: Den første dag jeg mødte hende - og tog hende med hjem Lillebitte Zazu i Rumænien :hjerte:

Smukke smukke pige :hjerte: :kys:

Tak allesammen Her er billeder fra vores sidste tur på marken og træningspladsen - selvsamme sted hun fik fred, efter vi havde brugt en times tid på hygge, leg, musejagt, træning, kramme, kysse og spise medbragt madpakke, hvor jeg havde smurt leverpostejsmadder til hende :hjerte:

Min elskede Zazu. Vi nærmer os med hastige skridt d. 2/9. Det betyder to (!!) måneder siden vi mistede dig.. det føles både som i går og alligevel som 100år siden. Og hvor er du dog savnet! I går kiggede jeg billeder og videoer af dig – videoer optaget på vores allersidste tur på marken sammen, inden vi gav dig fred. De videoer bliver set med både smil, tårer i øjnene og en kæmpe knude i maven. Det er SÅ dejligt at se dig, men for pokker hvor jeg savner dig. Helt sindssygt meget! Vores sidste halve år sammen var et hårdt halvt år. Både for mig, men uden tvivl også for dig – du kæmpede en brav kamp med at holde dine smerter ud og forsøgte at skjule dem alt for godt. Og siden CT scanningen, i starten af året, hvor vi fandt ud af hvorfor du havde ondt – ja der har jeg hver dag været SÅ bange for hvornår dagen kom, hvor vi ville miste dig, fordi vi ikke kunne smertedække dig ordentligt. Og dén dag kom pludselig meget før end jeg alligevel havde regnet med. Her d. 1/9 ville du blive 4 år. Og det er på alle måder forkert at skrive at du ville være blevet 4 år. Det er alt, alt for tidligt at sige farvel. Du skulle have været lige her hos os, og være fyldt 4 år sammen med Camy. På trods af den alt for korte tid vi havde sammen, så nåede særligt du & jeg at knytte et helt specielt bånd. Du havde nogle issues du kæmpede med, som kom af at du har haft ondt meget længere end vi var klar over til start. Men jeg håber aldrig du har følt dig alene eller svigtet – jeg håber du altid har følt, at jeg kæmpede både for og med dig. Der var ikke noget jeg hellere ville, end at kunne have smertedækket dig ordentligt – og stadig have dig her i dag. Jeg ville give min højre arm og mere til, hvis bare jeg kunne få dig tilbage, og du ikke havde nogle smerter. Pga. dine smerter blev du nemt stresset og du blev udadreagerende. Nogle har måske troet du havde tendens til aggressivitet, men kære søde, fantastiske Zazu – herhjemme har vi ALDRIG været i tvivl om hvorfor du reagerede som du gjorde. Vi vidste hvilken helt igennem fantastisk og kærlig hund du var. Aggressiv var det absolut sidste du var. Og jeg ville ønske at alle havde kunnet opleve dig, når det bare var dig og os herhjemme. Du var SÅ sød, kærlig og utrolig nem. Virkelig en fantastisk lille hund. En helt speciel ener. Du var og er stadig elsket til månen og tilbage igen – og frem og tilbage endnu flere gange. Vi fik alt for kort tid sammen. Du skulle have været blevet gammel hos os. Jeg håber inderligt at du ved hvorfor vi gav dig fred – at du ved det var for at lade dig slippe for dine smerter og alle de ting du havde svært ved at rumme, fordi du var så presset af dine smerter. Havde jeg skullet være egoistisk, så havde du været her endnu. Det er nemlig det sværeste jeg nogensinde har gjort; at give slip på dig. Det har knust mig og en del af mit hjerte bliver aldrig helt. Det tilhører nemlig dig, og det tog du med dig, den dag du sov ind i mine arme. Jeg tror på at vi ses igen og jeg håber du venter på mig – og de tre andre tøser. Vi glæder os alle til at se dig igen! Zazu, du er for evigt elsket og savnet! Min smukke, smukke lille pølsehund. :hjerte: Jeg vil ligge flere billeder op senere.

Liva sender et lille underbids-smil til jer alle :blink: :hjerte:

Det gør mig ondt. Det er så hård en beslutning at tage, men uden tvivl den rigtige - et hundeliv i smerter, er ikke et værdigt hundeliv kæmpe kram til jer og Paw. Nyd jeres sidste tid med jeres elskede hund :hjerte: :ae:

Kæmpe tillykke til Ozzie med de flotte 12 år. :tillykke: Hun holder sig godt, smukke hund :hjerte:

Mine ville aldrig få lov til det nej - men netop fordi folk ikke respekterer at lade ens hund være, så er de afskåret fra forhaven. Vi ville få store problemer hvis folk gav godbidder til Ayo hvad enten det var fordi hun gøede eller de bare syntes hun var sød. Vi har en del hunde der gør her i nabolaget når man går forbi deres haver - det genere mig nu ikke. Jeg bruger det til at træne mine hunde i at ignorere dem, og selv med zazu - som ellers var meget udadreagerende, var det aldrig et problem - men var det virkelig et stort problem for mig, så ville jeg tage kontakt til ejer. Jeg ville aldrig nogensinde begynde at give hunden godbidder uden at have fået lov. Aldrig.

Det er i mine øjne slet ikke ok - at kaste godbidder ned til en fremmed hund uden at spørge ejer om lov! Gjorde du det der ved Ayo, så ville vi have en hund med allergisymptomer der ville eksplodere i en allerhelveds fart.. jeg kan sagtens se idéen i dit trick, men det mindste man kan gøre er at spørge ejer om lov...

Jeg tror også det er sandet, vi har nemlig en sand/grusgrav 2 min kørsel herfra, hvor vi nogle gange går en tur, og der går hun amok på samme måde. Vi bor i midtjylland, så der er lidt langt til stranden - så det er altid noget at vi i det mindste har et sted med en masse sand lige i nærheden men de nød nu at få dyppet poterne på de varme dage. :hjerte:

[video=youtube_share;F9_j2Y5WhyE] Det er sjældent at tøserne kommer på stranden - men at dømme ud fra Camys reaktion, over at komme på stranden for første gang i lang tid, så bør vi nok køre en tur til stranden med jævne mellemrum

ADVARSEL: Billedspam fra en uge i sommerhus :hjerte:

Jeg ville bestemt ikke gå fra hende uden at lufte hende - det kan ikke være sundt at holde sig SÅ længe hver dag. Man ved jo at det hos mennesker med tiden vil ødelægge blæren, hvis de holder sig - og jeg tænker ikke det er meget anderledes hos hunde. Vi havde på et tidspunkt et lille bur til at stå i vores bryggers, og Liva gik konsekvent derind når hun skulle på tur - det var altså ikke fordi hun var ked af at komme på tur, jeg tror bare det var blevet ren og skær vane - jeg tror måske det kom sig af, at da hun gjorde det de første 1-2 gange, der lokkede jeg hende ud med godbidder - og dét er hun altså hurtig til at regne ud, når hun får succes med at få godbidder. Og så er hun stædig. Så selvom jeg stoppede med at lokke hende, og i stedet løftede hende ud af buret, så tror jeg stadig hun håbede på at hun kunne få godbidder - som hun jo havde succes med i starten. Så vi tog hende altså bare ud af buret og tog hende med på tur. Og idag er buret så røget ud, og nu smider hun sig på tæppet derude. Hun er typen der godt kan lide at ligge ned og ligge blødt mens hun venter men ked af at komme på tur, dét er hun absolut ikke. Er Lucca vitterligt ked af/utryg ved at skulle på tur, hvis I tvinger hende? Eller kan det med at gå i hulen bare være en 'dårlig vane' ligesom Livas?

Ayo: tulle, tut, tutter Liva: livsen, lisva, piv, pivsen, yorkshire terrier, psyko-yorkie Camy: cems, cemsen, camer'n, ciiimy Zazu: zasse, zas, mulle, mutte Vi bruger kælenavnene en hel del herhjemme :blink:

Den er ikke særlig tyk i stoffet (slet ikke ligesom en K9 sele fx) og stoffet har en del huller, så der er god ventilation. Vi bruger den året rundt, også på de helt varme sommerdage, uden problemer. De bliver på ingen måde mere varme i dén, end hvis vi er til træning og de kun har halsbånd på fx. Så det ville jeg slet ikke bekymre mig om.

Har du prøvet Curlis vest-sele? http://dogsrus.dk/seler-47/curli-vest-sele-p203 Den model bruger jeg herhjemme og er super glad for den! :5up:

Hvis du vil have en adfærdsbehandler ud, så vil jeg foreslå Jan Vestergaard, fra Egely hunde. Han bor i Kølkær og er meget kompetent. Han er på ingen måder hård. Han har stor forståelse for både hund og ejere og går KUN ind for positive metoder :5up: jeg har trænet ude hos ham og haft ham ude som adfærdsbehandler, det var alle pengene værd! Han gav os nogle super gode forklaringer og nogle rigtig gode ting at arbejde videre med

:tillykke: med Casino. De er så smukke begge dine hundepiger @Trei

Jeg var i skoven med drengene og hundene i weekenden- her var Ayo ved at grave et temmelig stort hul, i hvert fald ift hendes størrelse jeg siger så til drengene at jeg tror hun er ved at finde kineserne, hvorpå Ayo kigger op med sammenknebne øjne (pga jord, den lille klovn) og Johan udbryder "Jeg tror sgu hun har fundet kineserne. Se hendes øjne, hun efterligner dem"

Min søster er lige sådan, hun kommer aldrig nogensinde tilbage til Jylland - jeg tror hun dør af kedsomhed så. Jeg ender med at dø af stress i KBH hvis jeg skal blive der. Så er det heldigt at vi kan nøjes med at besøge hinanden for et par dage af gangen det er godt der er byer til alles smag. Men jeg synes nu det er super hyggeligt at være i KBH de der 1-2 gange om året og mærke det liv der er - men en weekend er helt fint.. Men boede jeg nu i KBH eller bare en anden lidt større by, så havde jeg det nok ikke så nemt ift at få folk til at lade mine hunde være, som jeg har nu - netop fordi jeg nemt kan trække væk fra dem, uden at støde på andre på det andet fortorv fx. Var det i KBH ville jeg nok gå rimelig meget zigzag. Det er meget nemt her - og så særligt fordi at jeg går mange ture i selve vores lille by uden at møde nogen som helst

Og lige netop derfor er jeg kun i KBH 1-2 weekender om året for at besøge min søster - og jeg glæder mig altid til at komme hjem i fred og ro igen

Undskyld men jeg kan simpelthen ikke lade være. Men har du nogensinde overvejet at lade som om hun er løbet væk, og så gå rundt og spørge folk om de har set Taliban? Eller bare spørge dem om ikke de kunne tænke sig at snakke lidt med Taliban?

Jeg sørger generelt for at folk ikke kommer så tæt på at de kan hilse, hvis jeg ikke ønsker det. Fordi jeg ved at mange ikke spørger. Og når børn alligevel vælger at krydse vejen - som jeg lige har krydset for at undgå dem - så siger jeg til dem, inden de når hen til os, at hundene ikke har lyst til at snakke. Og så fortæller jeg altid, hvis folk får lov til at hilse, at Ayo har allergi, så hvis de vil give hende en godbid, så må de bruge nogle af dem jeg har med - IKKE deres egne. På den måde synes jeg egentlig ikke det er et problem, fordi jeg sørger for at muligheden for at hilse - uden jeg ønsker det - ikke rigtig opstår. Nu bor jeg så heller ikke i en stor eller befærdet by, det gør det selvfølgelig lidt nemmere - det er jo ikke sådan at jeg render i zigzag på gåture. På langt de fleste ture møder vi heldigvis slet ikke nogen - og jeg elsker det!

Kæmpe kram herfra. Det er så åndssvagt hårdt - jeg var selv turen igennem i lørdags. Så jeg føler virkelig meget med dig. Det gør SÅ ondt! Alle mine varmeste og bedste tanker til dig :kys: Sov sødt Linus og hils min Zazupige :hjerte: