Miss_M

Så har jeg endelig overskud til at dele det her også. Tænkte der måske er nogle gamle HF'ere jeg ikke er venner med på facebook, der kan huske ham og stadig lure med. Vi sagde farvel til min elskede tornado og supermand, Bamse d. 5/1. Han havde i perioden op til haft dårlig mave og opkast med blod i begge dele,, som vi fik styr på efter et smut til dyrlægen og lidt afskrev det som alm. tarmbetændelse/dårlig mave. Han havde en hyggelig jul og et skønt nytår med fuld opmærksomhed på ham, da han fik lidt for-fordeling frem for de andre hunde. Vi var på heden og gå tur som han elskede og masser af hyggelige gåture og endda lidt træning. d. 3 var han en smule mut og kastede lidt op, hvilket han fik piller mod og det gik i sig selv. d. 4 virkede han ok, lidt træt, men ikke noget specielt, gik tur med de andre og gravede efter mus, han gad ikke rigtig hans skånekost hvilket undrede mig lidt, men blandede det op med leverpostej og så gled det ned med velbehag. Men d. 5 var han syg, meget syg. Han ville ikke spise det mindste, intet ville han røre, ikke engang leverpostej kunne jeg få i ham og han ville ikke gå tur, men ville bare hjem og ligge. Så var beslutningen taget og han var meget tydelig - Han kunne ikke mere. Havde ham med ude på marken og sad bare og hyggede med ham og han var meget tydeligt, han sagde farvel. Uanset hvor syg han har været i løbet af hans liv, så har han altid spist, altid!! Og han har altid livet op bare ved udsigten til en gåtur. Så det her var alvorligt og jeg fik fat i min X mand og dyrlægen og fik koordineret en tid samme eftermiddag. Fik så stoppet alt jeg havde af smertestillende i ham - En rigtig heftig kombi der nok i sidste ende ville være en katastrofe for en rask hund, men det virkede og han livede op efter lidt tid og spiste lidt leverpostej og da min x kom, ville han gerne med på en lille gåtur. Bare 1½ km i det skønneste milde forårsvejr, hvor han trissede rundt og snusede alt ind - Og sammen med begge hans mennesker. ❤️ Det blev desværre ikke et farvel i hjemmet som jeg ønskede, men hans bedste ven Chess var med indtil det sidste og han fik lige alt det pålæg han kunne spise og det var et fint farvel. Da det var overstået lignede han en fredfyldt smuk unghund igen og det var tydeligt at han havde haft ondt og skulle have den fred han fik. Vi ved ikke præcis hvad han var syg af, men vi er ret sikre på at enten lever eller nyre var stået af, efter mange år på smertestillende og han var trods alt 13½, så man må sige han har gjort det godt og været frisk til det sidste ❤️ Han er nu kommet hjem i en fin hvid urne og holder styr på hjemmet indtil foråret melder sig og han får lov til at få den sidste og endelige tur på heden. Farvel min fantastiske Supermand, savner dig stadig frygteligt

Åh Therese, det er jeg frygtelig ked af at høre. Har fulgt lidt sporadisk med for er ikke så meget på HF. Rigtig mange tanker til dig Man gør jo det bedste man kan og så kan man ikke gøre mere - Sikker på Bobo er dig dybt taknemmelig for al den gode tid han har haft med dig og fordi du har prøvet at hjælpe ham Desværre er vores lod i livet at sige farvel til vores bedste venner og vi bestemmer ikke altid selv hvordan. Endnu engang rigtig mange tanker og kram til dig

Tak 😘 Er dælme også glad for hende. Lige pt. Er der dog hormonkuller og hende og Chut hygger sig godt nok på en knap så anstændig måde. Altid noget det er sådan de reagere overfor hinanden med kønsmodning, to tæver og hvad der kan følge med af problemer der. Det lader til de synes de bare lige skal udvikle mor/datter forholdet lidt yderligere 😂😂

Hundehvalpen er nu slet ikke hundehvalp mere 😱 Hun er fyldt 1 år, er gået i løbetid og er sådan nærmest voksen agtig. Og HD, AD og OCD fotograferet med bedst mulige resultater, hvilket jeg stadig er helt paf over, efter hun knaldede i dør karmen de to gange, hvor den ene var rigtig, rigtig slem. Og et bækken der blev knaldet helt og aldeles skævt efter en tur i dørkarmen igen, bare med bagdelen den her gang. Og psykostunts ad libitum..... Sådan på daglig basis vi har haft hjertet oppe i halsen med hende her. Men der må dælme være nogle gode gener i hende, som har kompenseret for hendes vilde livsstil 😍 Hun udvikler sig fuldstændig som forventet i hyrdningen, omend hun har arvet et karraktertræk fra hendes farfar, der er lidt pudsigt. Hun er en meget, meget intens type, men samtidig har hun en sjov evne til at slappe af i arbejdet og når der er styr på tingene, så tager hun den total med ro og det er vældig interessant. For modsat hendes mor, så bliver hun ikke rigtig træt og kan blive ved rigtig længe, så snart der er ro på fårene og de gør som hun vil have. Men gud nåde trøste dem hvis de forsøger på noget hun ikke synes, så er hun der på sekundet. Chut er altid alvorlig og arbejde er altid død-seriøst for hende og hun slapper ligesom aldrig af i det, før nu hvor hun er på arbejde hver eneste dag på store flokke og hvor det er meget uforudsigeligt hvor meget/lidt hun skal lave. Så har hun efterhånden lært sig at tage den lidt med ro og trække vejret lidt mere. Der er Chess typen der helt automatisk økonomisere meget mere med kræfterne og har en helt anden slags overskud og ro, når der er ro på i arbejdet. Vældig interessant.... Så spændt på om det udmønter sig i samme spændende ting på konkurrencebanerne, som ved hendes farfar, men det må tiden jo vise 😄 En anden ting hun har arvet fra hendes far, er lege-genet - Kæft hun leger meget med sig selv. Stik hunden en sok og så underholder hun sig selv en time i haven, ved bare at trisse rundt og kaste lidt med den, løbe lidt rundt osv. Virkelig sådan noget hyggelig leg, som vi har kunne følge helt tilbage fra oldemor. Det går igen i flere af hvalpene og det er vældig pudsigt hvor arveligt sådan noget er. Hun vejer omkring 13,5 kg og har gjort det noget tid nu. Så tænker hun ender på samme vægt som hendes mor, 14-14,5 kg når hun er i topform og har sat muskler. Chut vejede det samme som Chess da jeg fik hende, 2 år gammel og hun havde nærmest ingen muskler og var meget ranglet dengang. Nu ser hun noget anderledes ud, vildt hvad et kg. muskler kan gøre alligevel. Men her er hun, 1 år gammel.

Knus elsker min lille fæhund Og kan slet ikke forstå hun fylder 10 mdr i dag. Hun har fejret sig selv ved at sætte gang i Bamse og tage 120 runder i haven Det er altså imponerende som den lille lort kan smigre sig ind på en knap 13 år gammel og halvgnaven hund - Hun er den eneste herhjemme der får lov til at ligge op af ham og hun er absolut den eneste som han gider bare antydningen af leg med. Lige nu har hun lagt sig så hun bruger hans poter som hovedpude..... Det sker bare aldrig at nogen får lov til det. Med undtagelse af Chess

Hundehvalpen er ved at blive stor Nu lige knap 10 mdr og begynder at vise rigtig, rigtig gode takter - Hold da kæft hun er fin altså. Knuselsker virkelig det kræ. Hun har sin mors flankeringer, men en del mere naturligt pres på fårene og går naturligt mere frem mod dem. Det tog ikke ret lang tid for hende at forstå konceptet i drivning og hun synes det er MEGA sjovt.

Og jeg har i øvrigt heller ikke plads til får Fundet en kammerat der ikke gad passe et stykke jord og der går mine får så. Så det kan man jo arbejde på og det er på samme måde Maiken og Jesper har gjort. Så det er bare med at høre alle i kender og søge lidt rundt omkring hvem der kunne kende nogen der kender nogen.

Har i haft fat i Maiken og Jesper? Det er mit bedste bud og de træner jo også hos Winnie så i evt kan tage nogle fælles ture med til hende og fordele træningen hos hende over nogle timer. Og deres får er i hvert fald meget hundevante. Så det kam måske være et godt bud. Ellers er det folkene i Randers der engang imellem holder fælles træning. Det er primært Ulla der slår noget op på Facebook engang imellem. Mener hun har haft slået det op i hyrdehunde klub gruppen tidligere. Men de er ikke helt så hundevante deres får, da de kommer fra en større besætning

Hvor i Nordjylland snakker vi om? Det bliver nok svært at finde nogle der vil låne dem ud så længe i er nye i det, men når i har fået noget undervisning så kender jeg et par stykker alt efter hvordan vi definere nordjylland De fleste af os passer ret godt på vores får, da det både kan være dyrt og træls med halte får/får med bidsår efter lidt for friske unghunde der har haft travlt. Så vi er ofte lidt hys med at låne dem ud før vi ved der er kontrol på hunden og folk ved hvad de laver. Og unghunde træning kræver meget hundevante får der følger handlere, ellers bliver det en seriøs gang rod med alt for meget jagt, panik og stressede dyr. Så vær lidt kritiske med hvem i låner får af. Mht. undervisning så er der Winnie i Esbjerg og Erik i Srd. Felding der har meget hundevante får og er vant til at undervise begyndere, så man får en god ballast til når man skal stå på egne ben. Winnie træner jeg også selv hos og hun er pisse dygtig. Mener i har snakket med Lis i Viborg også? Hun gør ikke så meget i undervisning, men er super sød og hjælpsom. En af mine hvalpekøbere for også egne får i løbet af sommeren, til at træne på og hun kan måske også lokkes med på sigt. Ville gerne tilbyde min hjælp, men mine får er.... Ehmmm.... Ikke unghunde venlige. Det går sådan lige herhjemme, men når de kommer på sommergræs er det umuligt for de unge hunde at styre dem. Måske min "chef" på sigt får et par folde med nogle gimmere som kan gøres mere tamme, men det bliver først sidst på foråret og bliver i Herning området.

Helt enig med Pivpiv. Hun skal overhovedet ikke være i nærheden af de hvalpe, før de er noget ældre. Det er simpelthen ikke fair overfor din pomeranian at hun ikke får fred med sine hvalpe. Før der ikke er så meget som et usikkert blik mellem de to damer, så skal din Shih Tzu ikke i nærheden af de hvalpe. Længere er den egentlig ikke, det er for alles bedste at der er godt med ro omkring mor og hvalpe indtil de er noget ældre.

Hundehvalpen, nu 7 mdr og 10 dage gammel og gør virkelig fremskridt i træningen. Så småt begyndt at sætte kommando på tingene og hun fanger det lynhurtigt. Hun har sin mors naturlige føling med fårene og går og holder øje med dem der sætter retningen og farten hele tiden og justere konstant ud fra dem. Samtidig er hun utrolig åben i hovedet og vildt samarbejdsvillig, så hun lære ting på ingen tid. Virkelig, virkelig, virkelig godt tilfreds med hende. At jeg så er så er ramt af alt mulig sygdom, så jeg lyder mega mærkelig, det er så noget helt andet Men fin, det er hun sørme godt nok - Også ad udseende, selvom hun har ramt en seriøs dingle-periode hvor intet passer sammen

Sikke da noget - Men ved 4-5 ugers alderen, så er de heldigvis begyndt at spise fast føde og kan klare sig uden deres mors mælk. Selvfølgelig ikke spor optimalt, men det kan lade sig gøre. Mange bruger A38, blandet med opblødt hvalpefoder... Men det er jo nok ikke sådan lige til, selvom voksen foder ville kunne gå an. Nu er A38 så også ret omdiskuteret ifht hvorvidt det gør god for noget. Hakket kød blandet gedemælk kunne været et bud, hvis det er til at få fat i? Gedemælk skulle være et fornuftigt alternativ til det vi ellers bruger herhjemme. Og æggeblomme kan du også godt putte i. Det var sådan lige hvad jeg kan huske jeg har læst i div. opdrætter grupper, andre har brugt.

Tak! Er godt nok også glad for hende

Hundehvalpen er nu blevet 7 mdr. Og der er endda små tegn på hun begynder at få bare en lille smule voksen fornuft - Kun en smule, men trods alt den rigtige vej Vi er på den anden side af alle skader og kennelhoste nu, så hun får lov til at arbejde lidt på mine får nogle gange i ugen. Efterhånden skal der til at kommando på en del ting og vi skal have lært hende lie down og stå. Så nu begynder det at blive sjovt. Vi bøvler stadig lidt med en besværlig øjenbetændelse, som rammer hvalpe og unghunde og er fandens besværlig at komme af med, men den skulle gerne forsvinde af sig selv når hun bliver ældre, når bare vi drypper øjne. Så det gør vi. Hun er stadig sådan en lille turbo ting, der gør alt temmelig meget og temmelig hurtigt. Hun bevæger sig så sindssygt hurtigt. Men på fårene formår hun dog at skrue lidt ned for intensiteten og det er hun også temmelig meget nød til på mine får, som løber virkelig meget og hurtigt hvis de ser deres snit til det. Lidt af træningen fra sidste uge: Og så bliver hun sørme også en køn lille en efterhånden

Hundehvalpen har nu været på får 4 gange - Og hun er godt nok eminent. Hold nu kæft, det er vildt så naturlig, intens og nem hun er, alt det vi ofte bruger en del tid på i starten, det har hun tjek på = at jeg egentlig bare stopper træningen for en stund, og bare vedligeholder tændingen engang imellem. For hun er mentalt slet, slet ikke klar til den slags træning som hun faktisk skal til at i gang med, der hvor hun er nu. Det er alt alt for tidligt at starte fradrivning og udløb med en 5-6 mdr gammel hvalp. Så vi går i krig med lidt mere LP træning og har heldigvis en veninde der i mine øjne er en af DK's aller, aller dygtigste indenfor netop det. Så hende trænede vi sammen med i weekenden og fik kigget på lidt ting og fik lektier for. Heldigvis er Chess fuldstændig lige så fed at arbejde med i lydigheden, som hyrdningen. Meget, meget klog, intens og heftig i alt hun laver, så hun er generelt bare mega, mega sjov at arbejde med stadigvæk. Kniber mig faktisk lidt i armen, for kan slet ikke forstå jeg er så heldig at have fået så fantastisk en lille hund. Fortsætter hun med at udvikle sig i den retning jeg ser nu, så bliver hun en once in a lifetime hund, sådan en af dem der man måler alle de andre mod Eneste minus ved hende er alle dyrlægeregningerne - Hvad der for de fleste bare er en simpel øjenbetændelse, udviklede sig selvfølgelig til blærer på blinkhinderne som skulle skrabes af. Hun har også formået at tygge lidt i en bi efter dyrlægernes arbejdstid. Gudskelov er det da ting der er til at overskue, men når man nærmest ikke behøver præsentere sig hos dyrlægen og de bare spørger hvad Chess nu har lavet, så er det ved at være lige lidt for meget af det gode Hun vejer omkring 10,3 kg nu, så hun bliver ikke ret stor, men virker alligevel mere "solid" i bygningen end hendes mor. Lidt pudsigt faktisk.