Miss_M

Taaak! Hun er altså også en lille bedårende dame Omend hendes lydregister er rimelig omfattende og vi kender efterhånden enhver tone, fordi hun lige prøver af for at se hvilken der virker, når hun synes vi er nogle idioter at hun skal være i bur! I går var jeg lidt nervøs, for hun havde rimelig ondt fra morgenen af og var i tvivl om det var maven der drillede pga. alt den medicin hun får, eller om det var ryggen. Det var heldigvis maven, for hun har ikke haft spor ondt her til morgen og hun har fået en del olie i maden, for at gøre det nemmere at komme af med det hun nu skal - Hun får frygtelig hård mave af penicillinen og det smertestillinde. Så det er dejligt, det bare var det. Har lige snakket med Århus i dag og vi må begynde at gå små ture med hende fra i dag - Ih, hvor bliver det godt!! Der skal stadig gå 4 uger, inden hun må hoppe op og ned af ting og yderligere 2 uger inden hun må give den gas med drengene - Alt efter hvordan genoptræningen forløber, naturligvis. Men da hun bevæger sig så fint som hun gør, så tror jeg det kommer til at holde nogenlunde stik. Skal op til Christian Hembo torsdag og få en gang laser behandling og så må vi se om genoptræningsplanen skal udvides lidt. Hun er begyndt at lave hendes "Kaia bevægelser" - Altså det der med at stå på bagben så snart muligheden er der og det må vi åbenbart leve med. For selv i buret, kan hun komme op på bagdelen og sidde og vi kan næsten ikke finde mindre bur til hende, når hun også lige skal kunne bevæge sig lidt

Jeg tror desværre også der er noget om det. Jeg lever heldigvis lidt i en "beskyttet boble" da jeg bor på landet og sjældent møder tilfældige hundeejere og hundeluftere og træner sammen med og underviser nogle efterhånden rigtig dygtige og etisk bevidste hundefører. Derfor har jeg de fleste af fortællingerne om "almindelige" hundeejere der er hoppet med på "hundehvisker-vognen" som andenhåndsfortællinger, men mit indtryk er, at der er flere af den slags fortællinger end for 5 år siden. Men fordi jeg lever lidt beskyttet, så oplever jeg det knap så meget. Det er dog jævnligt helt almindelige hundeejere i ramme alvor, spørger om jeg ikke lige kan tage Fido en weekend og opdrage den lidt, når de høre jeg træner hunde Interessen forsvinder dog, når jeg siger jeg kan kigge forbi en weekend og hjælpe dem med nogle redskaber til selv at gøre det - Så de kan arbejde videre med det. Mine egne oplevelser er lidt farvet af det miljø jeg færdes i og derfor det jeg oplever på konkurrencebanerne, hvor jeg oplever at hundene gerne skal have deres konkurrencedebut når de er 10 mdr. De skal gerne have nogle mesterskaber på bagen som 2 årige og en champ titel eller to. Nogle hunde kan fint håndtere det og trives endda med det. Men for langt de fleste er det tydeligt der lægges et voldsomt pres på hundene, som de febrilsk prøver at leve op til. Metoderne til at opnå det, oplever jeg bliver mere ekstreme - Både som Ninjamor skriver med total frishaping og frustrerede hunde og med gængse hårde metoder hvor nyk i linen er det mindste hundene udsættes for. Mit indtryk er, at det bliver mere ekstremt, fordi det er blevet mere og mere normalt at skulle opnå mere på kortere tid og det er målet der tæller og ikke processen. Jeg oplever også, at jeg skal være efter nogle hundefører, som bliver hårdere og hårdere ved deres hunde, jo tættere de er på at nå et mål, men hvor de liiiiiige mangler..... Eller jo længere de når op i klasserne og konkurrencen bliver hårdere. Jeg har sågar oplevet en der spurgte hvorfor pokker jeg legede så meget med min hund, i stedet for at træne seriøst, så tæt på DM Leg og glæde ved træningen er for mig dybt seriøs og virkelig vigtig træning, men det er der mange der er temmelig uenige i. Hørte en her i weekenden til en konkurrence der var meget træt af hendes hund, fordi den ikke havde lavet øvelserne. En kommenterede, at den tilgengæld var super glad og havde en dejlig attitude, så det skulle nok blive godt når den fik noget rutine og voksede med opgaven. Svaret var, at det var hun pisse ligeglad med, den skulle bare lave øvelserne :stupid: Alt skal gå så stærkt og hundene er mere og mere et redskab til at nå noget - Enten en familiehund der lever op til et eller andet selvskabt billede af den perfekte hund, eller en konkurrencehund der er i højeste klasse hurtigst muligt. Oplever at der er så lidt fokus på og glæde ved processen, samværet og turen til målene, at det er lidt ligegyldigt hvordan man når dem, bare man når dem. Det skal allerhelst bare overståes, så man kan komme videre..... Rigtig, rigtig trist. Det har jo nok altid været sådan, men synes der var en positiv drejning en overgang, hvor flere og flere valgte at bruge tid på at gøre tingene på hundens præmisser, som tendere til at gå den anden vej nu.

Drengene kan rigtig godt lide der er høstet og de kan bruge "deres" marker igen

Har jo hen over sommeren været på nogle kurser og nogle træningssamlinger og fået en del gode ideer. Så har brugt lidt tid på at få det inkorporeret i mit træningsparadigme og få ændret nogle belønningsforventninger hos Yoda og nogle vaner hos mig. Og det går skide godt. :5up: Yoda er typen, hvor øvelser og færdigheder ikke er noget problem at indlære - Hvis han mentalt er 110% med og har en stor vilje til at løse opgaven. Så der ligger en del arbejde med attitude, rigtig meget energi i belønningerne, rigtig meget forstyrrelsestræning og mange små justeringer i opstarter. Hans attitude har da også i den grad ændret sig og det er virkelig fedt at træne med ham. Han knokler bare derudaf. Skal starte kl. 2 allerede d. 12/9, så vi har en del småting vi liiiige skal have arbejdet med - Og ja, her er stillingsskiftet også noget der trækker lidt tænder ud. Det tager rigtig, rigtig lang tid og mange gentagelser at få det rigtige bevægelsesmønster ind. Men det er super sjovt at arbejde med og pille i de her detaljer. Hans position og stop i feltet, er heller ikke skarpt nok, så det piller vi også lidt i.

Enig med de andre - Det er for sjusket, hvis du går efter pæne point. Og enig med deres løsningsforslag. Bare to små tilføjelser - 1. du arbejder med to ting af gangen. Stå og dæk. Dvs. du får belønnet en elendig dæk i stedet for en pæn stå. Det kan du undgå ved at køre ét skift af gangen og belønne for det. Maaaaange, mange gange. Evt. med dobbelt godbidder (En i position og en til at trække hunden ind i udgangspositionen igen) 2. Hun ligner en der viiiirkelig ikke kan lide dæk kommandoen. Hun smasker, vender hovedet væk og lægger ørerne tilbage. Hvis det er bare et nogenlunde retvisende billede på, hvordan hun har det med den kommando, så er du nød til at starte fuldstændig forfra med frivillig adfærd/lokning alt efter hvad der fungere bedst. Og uden kommando indtil bevægelsesmønstret er som du vil have det og hun synes det er feeeeedt! Så kan der komme en ny kommando på. Uanset hvad dine ambitioner er, så synes jeg i hvertfald dækken er værd at fokusere ret meget på, så det slet ikke kan falde hende ind at reagere på den måde hun gør på videoen - Men bare synes det er herrefedt! Om det skal være låste forben eller bagben er umuligt at sige ud fra den video. Der er du nød til at kigge på hele bevægelsesmønstret - Eller bare bestemme dig for en af delene og så knokle på med det. Stillingsskiftet er en sjov øvelse af træne, men jøsses det kræver mange, mange, mange gentagelser, helt tæt på, især hvis de i forvejen har nogle unoder der skal ændres.

Er lidt misundelig.... Det er noget jeg virkelig godt kunne tænke mig at opleve, at kunne studere dem over en periode. Må have været virkelig interessant!

Næh, dem har jeg skam set flere gange og hyrdet på sådan nogle :blink: Og nej, de fleste hr. og fru dk der har lidt får i baghaven har ikke brug for hyrdehunde. Men igen - Nu er det primært opdrættere og naturplejere der bruger hyrdehunde. En hund er pænt dyr i indkøb og træning, før den kan bruges, så undre mig over de holder fast i hundene, når nu det er så nemt uden som du åbenbart mener?? Personligt gad jeg ikke rende rundt for at jagte rundt med mine får, når de skal klippes og beskæres, når jeg bare kan sende hunden ud for at hente dem og holde dem hvor jeg vil have dem. Der er vel ingen grund til at gøre det mere besværligt end nødvendigt. Ved ikke heeelt hvad der er med dig og dine konsekvent nedladende og negative kommentarer?? Hvor er det du vil hen, kan du ikke bare lige så godt komme ud med det og få det overstået, i stedet for at bruge så meget energi på de små negative stikpiller?

Ja... det var jo næsten bare at tilmelde, så er man med Men har valgt det fra i år - Eller, lad os nu se hvad resultater vi får i Ekspert, men har valgt at tilmelde et par konkurrencer i Ekspert i efteråret og se hvordan det går. Vi træner jo ikke ret meget rally. Men vi har meget få mål før midt 2016, hvor jeg håber vi er klar til LP3. Håber lidt på en LP2 titel inden nytår, så vi kan fokusere på kl. 3 efter de nye regler. Så skal jo have noget at få tiden til at gå med

Jeg har lige spurgt på fjæs. Der plejer at være hurtigt svar. Sidder nemlig og er ved at tilmelde de sidste konkurrencer her i efteråret - Der bliver pokkers hurtigt fyldt op til prøverne, så det hjælper ikke at tænke for længe over sagerne. Men det kan da sagtens være nok - Det kommer jo helt an på hvor mange der tilmelder. Rigtig mange fra jylland fravælger det jo, da det er dyrt og langt at køre, selvom der kan startes andre prøver samme dag.

Takker... Håber de holder ved, men kunne være rart at vide ret hurtigt ifht. at konkurrencerne jo hurtigt bliver lukket for tilmeldinger og det er surt at "spilde" tid i en klasse, hvis der alligevel ikke er noget at opnå ved det. Synes det er lidt hyggeligt med den slags internt i klubben. Så har lokket med nogle af bc pigerne, at de burde tilmelde i år. Men ja... det var lidt sølle sidste år. Yoda blev jo også nr. 2 med en IB.... Tænker også der er en god chance for at komme med i år med 99 + 100 og begge klasser vundet. En af mine veninder har samme point, så det kunne være rigtig godt med lidt konkurrence om overhovedet at komme med + at intet er afgjort før på dagen. Alternativt, så er det jo et forsøg værd om vi kan noget i ekspert klassen, men vi når nok bare ikke to konkurrencer før 1/10, hvis det er der skæringsdatoen er igen i år.

@Camilse du plejer at have helt tjek på div. konkurrence regler. Er det korrekt forstået, at efter 1/10 må man starte en højere klasse, end den man er udtaget i, til årets hund i Bck, uden udtagelsen bortfalder? Har nemlig en veninde der trods mange år i bck, aldrig har gjort i årets hund - Så det kunne hun godt fristes til i år Kan ikke helt selv bestemme mig for, om jeg bare skal rykke Yoda op efter DM, eller om jeg skal tage med til årets hund i bck i år også - Det var så hyggeligt sidste år og i år har jeg ingen nattevagter der kan komme i vejen

I dag er det en uge siden hun blev opereret. Og hun har det virkelig godt. Hun går stort set normalt - Det er lidt svært at vurdere, da vi jo skal holde hende i snor og hun synes det er skide irriterende at have sele på. Men det jeg kan se, er at hun er fuldstændig normalt gående. Halen har været lidt mystisk og hængt i sådan en sjov bue, men mistænker det er lidt pga. såret, for jo mere det heler, jo mere ser halen normal ud igen. Såret er ved at være godt helet op. Kan også se hun ligger en del på ryggen og i de mærkelige stillinger hun plejer igen, så tror ikke det genere længere. Men utroligt nok, så har hun faktisk ikke været det mindste interesseret i det. Hun har fået lov at komme på balancepuden til hendes genoptræningsøvelser og hun synes det er feeeeedt!! Helt vildt mærkeligt, hvor meget sjovere alting bliver, når bare hun får sig sådan en lille platform. Men tænker det er fordi, at hun nu ikke bare skal stå stille, men også stå stille PÅ noget og det gør godt til hendes klatre-gen Hun er meget muskelfattig efterhånden, men vi skruer stille og roligt på for øvelserne efterhånden som hun er udenfor risiko (på mandag) og vi har en tid hos Christian i næste uge. Det er dog ret tydeligt, hun viiiiirkelig er ved at være træt af at være i bur. Som udgangspunkt opfører hun sig pænt, når bare hun får en del tid, hvor hun er tæt og kan være i fysisk kontakt med os. Det koster altså nogle timer foran fjernsynet, men hun har virkelig brug for det og hun har det skidt, når hun ikke får nogle timer om dagen sammen med os på den måde. Så vi skiftes til at ligge på en madras i stuen med hende og hygge hver dag. Heldigvis så må hun få en del mere frihed, når min ferie er ovre, hvilket gør det noget nemmere. Får hun ikke tilpas meget fysisk kontakt hver dag, så bliver hun virkelig ulykkelig og hun giver højlydt udtryk for det. Vægten holder vi også pænt nede, selvom vi virkelig må være kreative med mad og ben - Hun har aldrig været helt fanatisk med de her ting, ligesom drengene. Så det bliver nemt ret kedeligt for hende. Men tricket er så, at lade drengene snuse til hendes bur, mens hun er ude - Så bliver hun pludselig væææældig interesseret i de ting der ligger derinde, for drengene skal sørme ikke have dem :blink:

Hvis du kan bruge en ikke-rolig men sød sort, fimset og ikke gøende hanhund, så må du sige til. Så viser Dinglen gerne et par tricks, eller gode tissesteder frem.

Ej, men synes helt ærligt, det er stivnakket at påstå, at fysisk og mentalt sunde tæver, ikke kan få avs af at hannen svumler op - Og derfor kan trække sig væk. Synes det er en helt naturlig reaktion. Og eh... På et ret kvinde domineret forum.... Så tror jeg vist jeg har en del medsøstre, som kan skrive under på, at de har oplevet det samme, og ret mange af os, har en del erfaring med hvordan penetrering føles :blink: Så kan ikke forstå at det skulle være unaturligt for vores hunde, som bliver udsat for noget der er lidt voldsommere.

Ej, nu må du simpelthen læse hvad der skrives. Er langt hen af vejen enig med dig, men der går altså stivnakkethed og "sur gammel mand vil have ret" i den her. Selv den mest modne og trygge tæve kan blive skræmt, eller få ondt af, at noget lige pludselig vokser inde i hende og forsøge at komme væk fra det der gør ondt. Eller skal man være kvinde for at forstå, at den slags kan være ganske ubehageligt, hvis man bliver overrasket og kan reagere på det? :blink: Kan da selv nikke genkendende til et par episoder igennem livet, hvor jeg har været ganske tryg og villig, men har reageret på et pludseligt ubehag. Det til trods for, at der har været en del træning gennem årene Så synes det giver rigtig god mening, lige at sætte sig og nusse lidt om hundene, når hannen svumler op, så man lige kan sikre ingen lider overlast. Det er imo tåbeligt andet. At dine to tæver ikke har reageret, betyder ikke en anden ikke vil kunne gøre det, eller at en af dine ikke kunne gøre det en anden gang - Uanset hvor trygge og parate de så end er. Derfra og så til tvangsparringer er der sørme langt imo - Og det er endda også langt fra, at de ikke kan klare det naturligt, at man lige støtter hundene for at sikre det bliver en god oplevelse.

Bettefisen får også lov at nyde det gode vejr, selvom det ikke passer damen at være i bur.

Ih, hvor spændende - Glæder mig til at følge dem. Håber du er flittig til at opdatere :blink:

Takker! Det går rigtig, rigtig godt med hende. I morges har hun ikke været smertedækket, da vi sov længe og hun fik sit smertestillende meget tidligt i går og plastret er røget af. Og hun har ikke ondt!! Lidt øm måske, men det er virkelig minimalt. :klap: Men vi skal viiirkelig være over hende, for hun mener selv hun kan alt nu! Såret ser igen i dag meget pænere ud. Så nu skal vi lige have hørt Christian om vi stadig skal holde os til de små øvelser, eller om hun må komme på balancepuden.

Glæææder mig til næste mandag..... For så kan hun nemlig få lov at sove i sengen igen, når bare vi lægger madrasserne på gulvet. Madammen kan nemlig overhovedet ikke finde ud af, at sove i bur i soveværelset og holdt mig vågen med piveri og ynk. Så vi rykkede ned i stuen igen og så sov hun lige så fint. Tænker vi bare lægger os der den næste uge, så hun kan få slappet af om natten og jeg kan få noget søvn.... Diva!! Hævelsen omkring såret er begyndt at falde, så det ser mindre drabeligt ud. Hun har sovet rigtig meget på en madras sammen med skiftevis manden og jeg i dag og morfinplasteret virker stadig, for hun er noget groggy og fraværende i ret lang tid efter hun vågner. Men i dag er sidste dag det skulle virke. Vi er startet genoptræningsøvelserne og hun synes det er skide fedt, selvom hun bare skal stå stille - Men det gør hun fandeme også Det mest opløftende er, at hun faktisk virker til at have noget bedre stabilitet i bagparten nu ifht. før operationen. Hun står noget mere stabilt imod presset på bagparten end før :5up: Og dagens mini-mus billeder:

Hihi, der har jeg også været med Bamse.... Og måtte jo så efter et par år konstatere, at min taktik nok ikke helt virkede Så en god træner og et par gode bøger, har vist mig en anden vej, som virker ret godt til de her hunde, som er så intense og køre så højt, at de ganske enkelt ikke KAN finde roen i situationer hvor der er sket en meget habil indlæring af det modsatte. Lyder til vores drenge er meget lig hinanden hvad intensiteten angår - Så det er godt han er endt hos dig, som tager det alvorligt og gør noget ved det. :5up: For det kan virkelig eskalere, hvis man ikke tager hånd om alle de situationer hvor de køre op og decideret indlære ro. Glæder mig til at høre om jeres egentlig træning også. For mistænker der kommer et billede jeg kan genkende. Så det er jeg rigtig spændt på om jeg har ret i (og det er ikke negativt, min nu 10 år gamle hund er en drøm at være på konkurrencebanerne med).

Lige præcis den, ja! Afslappetheden "træner" jeg konsekvent væk fra alt andet - Belønner kun signaler der indikere, at der sker en mental ændring hos hunden. F.eks, at de sukker dybt og lægger hovedet ned, vender sig lidt om på siden osv. Det er en ret lang process, med sådan en hund (har været igennem den med Bamse - 9 år på det tidspunkt og ekstrem tillært stress i visse situationer) og det skal trænes væk fra de situationer der kan udløse opkørthed. Med Bamse så foregik det i stuen, foran fjernsynet (uden de andre hunde) og over riiiiigtig mange aftenener, hvor han var godt træt og mæt både fysisk og mentalt. Stille og roligt er jeg så begyndt at flytte det ud i andre situationer såsom, at gå pænt ud af døren, ikke skabe sig når naboen køre forbi osv. Glæder mig til at høre hvad i finder der virker - Er ret sikker på, at i ikke er de eneste der kan få glæde af jeres erfaringer :blink:

Dagens mini-mus update. Vi sov i stuen i nat - Kaia i hendes bur og mig på en luftmadras op af buret. Hun havde lagt sig og snorkede med 4 stænger i luften, så synes ikke lige jeg ville vække hende og slæbe hende op i soveværelse, når hun nu var faldet så godt til ro i buret i stuen. Hun havde frygtelig hård mave i går aftes og havde svært ved at komme af med det - Og det gjorde ondt! Så hun fik en klat dåsemad med en masse olie i og det har virket så fint, så hun kom af med en ordentlig portion i morges uden problemer. Jaja, det er vigtigt, den slags Især fordi hun jo får både smertestillende, morfin og penicillin der alt sammen kan være hårdt ved maven. Hun var rimelig øm da hun vågnede i morges og meget stiv i musklerne, så det var først efter en halv times tid, hun var klar til morgen-tisning og først da det smertestillende virkede, var hun helt på dupperne. Men hun har været rigtig nem i dag. Det er ret tydeligt, at morfinen doper og hun er noget mere "fraværende" end normalt og vi lå to timer på en madras i stuen, hvor hun havde placeret sig på min mave - Og så skulle jeg ellers bare ligge og holde om hende. Basta!! Først efter et par timer, så synes hun, at hun skulle nusses på maven og jeg skulle have en ansigtsvask - Og hun mente hun skulle ligge og trille rundt. Så der røg hun i buret igen :blink: Men hun går rigtig fint og (desværre) er der så fin bevægelighed, at hun mener hun godt kan trække mig rundt for at udforske hele haven igen. Så det er meget korte ture og meget sidden og nussen udenfor, indtil hun skal tisse så meget, at hun er nød til at få det overstået der hvor vi er Nå ja... Og hendes nye frisure:

Fandt bogen, men kan desværre ikke dele den, da den kun er tilgængelig på min kindle reader. Men den hedder Fired up, Frantic and Freaked out. Der er en masse udenoms-pladder, men den forklare konceptet rigtig godt og hurtigt, så det er lige til at gå til. Uanset hvad, så synes jeg det er noget der kan være en super god ide at arbejde med, det der med ro træning på tæppe/bur, så der virkelig er AFSLAPNING og ikke bare "frys i position" for alle der har en intens hund. Fordelen er, at tæppet i den grad bliver betinget med ro, som i slappe af - Og kan flyttes ud i rigtig, rigtig mange situationer, når det gøres i det rigtige tempo. Skelner meget klart mellem steder hvor hunden bare ligger stille og på steder hvor den skal slappe af og det er for mig vigtigt at man har tænkt begge dele ind i ens træning og er bevidst om forskellen og hvad man ønsker. For der er jo kæmpe forskel på hvad der sker i hovedet på hunden. Mine hunde kan jeg lige så godt bare give en bliv kommando, hvis jeg ikke ønsker de skal slappe helt af, men være klar på at være i en eksplosiv øvelse kort efter. Men deres bur er afslapning og ro og jeg har i perioder bure stående i baggangen, som jeg bruger når de glemmer at opføre sig ordentligt når vi skal ud af døren. Fordi burene er betinget som de er, igennem så lang tid (med undtagelse af Kaia), så falder de helt automatisk til ro deri, inden de får lov at komme ud og deres stressniveau ændre sig virkelig dramatisk ifht. hvis jeg bare beder dem om at lægge sig. Lige ifht. den her problematik, kan det måske være for bøvlet en løsning og tænker du er nød til at prøve dig frem med hvad der virker sådan rimelig "nu og her" - Fordi du ikke kan vælge andre udgange og dermed heeele tiden forstærker hans reaktion. Alternativt kunne jeg godt finde på at putte hunden i et bur, bære den ud og først slippe den der, for at bryde hele mønstret i situationen, hvis jeg ikke rimelig hurtigt kunne finde noget andet der virker. Og så sideløbende arbejde et nyt mønster ind. For ellers, så tror jeg helt ærligt, det bliver lidt op af bakke, fordi... Ja, han bliver forstærket gang på gang og som du siger, så ligger der riiiiiigtig lang tids indlæring og forstærkning bag. Men bliver spændende at følge - Det er jo lidt en anden situation, end at lære en hvalp det, som ikke har samme indlærte adfærd allerede. Så det er et ganske interessant projekt

Jeg har rigtig gode erfaringer, med gåture med snor på for hunde der lige skal se hinanden an. De skal jo ikke gå lige op og ned af hinanden (i starten) og tanken er ikke, at de skal hilse i snor. Tværtimod, kan de "afstresse" hvis det er nødvendigt ved at gå og snuse og man får ikke ført to hunde sammen, som kan være lidt oppe at ringe. Hundene kan se hinanden an på afstand og finder temmelig hurtigt ud af, at den anden ikke laver ballade (den er jo også i snor) og synes det plejer at gå ret hurtigt. Det har virket hver eneste gang jeg har været med til at bruge den metode. Bla. en bruger herinde og hendes hunde og min egen har kunne gå sammen med hunde han ellers ville være fløjet i flæsket på, hvis de skulle "finde ud af det selv uden ejer" og har kunnet løbe frit sammen med dem efter den type sammenføring. Tror det bunder i, at hundene ikke får lov at hilse før de er totalt afslappede i hinandens nærvær og man sikre derfor, at der ikke er noget opkørthed der kan eskalere.

Ville klart bruge et synligt target til RO! Plejer at bruge et tæppe, som jeg indlære de skal være i ro på og når de ligger roligt der, får de så lov at få adgang til det de nu vil have. Starter naturligvis ikke lige med max forstyrrelser, men fuldstændig fra basic. Har en E-bog et eller andet sted, der beskriver metoden jeg køre rimelig slavisk efter.... Prøver lige om jeg kan finde den. Fordelen ved, at tæppet er så kraftigt betinget som "ro" sted, er at man jo kan flytte det gradvist ud i situationer der bliver mere og mere krævende efterhånden som hunden kan håndtere det. Dvs. du ikke er nød til at arbejde med det i en situation, hvor han har et kraftigt og meget indkodet reaktionsmønster, men kan bygge på gradvist. Og så ville jeg nok i den lange periode arbejdet står på, holde ham fra at gå ud af den dør og med den rutine du ønsker i sidste ende, så du i det tempo han er klar til, kan bygge et nyt mønster op det sted og i den situation og dermed slipper for at skulle knokle med forventningspresset netop der. Når det så sidder i skabet, kan du så begynde at ændre mønstret der hvor han i perioden får lov at komme med ud. Ved ikke om det giver nogen mening?