Miss_M

Jo det er Dina. Men billederne udelukkende af hende har jeg ikke lagt op. Og tak - det er virkelig store sager når det kommer fra dig, som ikke just er vild med den type aftegn

Vi har været ved vandet sammen med verdens bedste Dina - Billederne af Dina lægger jeg ikke ind, det må Winmar selv klare, hvis hun vil have billederne på Men et par stykker tillader jeg mig nu alligevel

Meget nuttet Tillykke med ham!

Også Kingsmoor her - Pt. det eneste foder jeg har fundet Yoda kan holde vægten på, når han bliver brugt meget og hvor afføring og pels også er ok.

:ae: Sov sødt Pelle

Smukke, smukke pige Det er helt vildt så stærkt det går på et par uger.

Det er bare almindelige "hud ruller" fra nærmeste Løvbjerg - Men Kaia kan bedst lide dem godt gennemgnaskede og bruger laaaang tid på at savle dem til, før hun rent faktisk spiser dem :stupid: Taaak

Et par sommer billeder fra os

Næææh... Tillykke med Anna/Lemon :klap: Hvad blev det afgørende for at det er hende? Er helt vildt nysgerrig og interesseret i, hvordan de der hvalpetest foregår og hvad de har valgt ud fra. Har jo selv valgt Yoda, så har aldrig prøvet det, men den næste kunne meget vel blive valgt for mig.

God idé med de hurtige baner :5up: Gad helt vildt godt have været med! Har hørt rigtig meget godt om arrangementet igen i år!

Hårh, Pia har været kreativ med de vendinger :klap: Er vild med Pia baner, for de ligger ret godt til os... Normalt.... Tror måske alligevel den der ville have givet lidt udfordringer Måtte du bære Johna ud fra banen? Hvis ikke, så har du ikke oplevet den totale ydmygelse ved at have et stædigt kræ Hun er altså sjov, hende Johna! Men godt Karla trods alt kunne vende lidt om på det med et fint åbent resultat :5up:

Det gør det jo bare ekstra spændende :klap: Glæder mig til at se hvem det bliver!

Sig til hvis du kommer i nærheden af midtjylland i uge 31, 32, eller 33. Har en vældig sød dreng der godt kan abstrahere fra numser og aldrig kunne drømme om at humpe, men som godt gider lege og snuse. Bruger ham meget til unge hunde der skal have gode oplevelser med andre fordi han er så god i hovedet - så vi giver gerne en hånd med hvis det bliver aktuelt.

Kan jeg godt forstå. Har du en fornemmelse af hvem det bliver? Du har jo set en del til dem og tænker der ikke er kæmpe forskel på hvalpene eller på det der skal tages hensyn til ifht dig og Anja? Ih, kan slet ikke vente med at se hvem der er Lemon!

Ih, hvor bliver det spændende!! Er du ikke ved at gå ud af dit gode skind af spænding og glæde over, snart for alvor at kunne hengive dig til lige netop din fantastiske prinsesse?? :klap:

Det er både blevet nemmere og sværere at være ny hundeejer. Det skyldes flere ting - Bla. så er hunden blevet et slags ekstra familiemedlem der forventes at indordne sig, under de forhold vi byder den - Og det næsten uanset hvor uretfærdigt og "u-hundsk" det er. Samtidig er der blevet en det "status" i hunde og det kan smitte af på forventningerne. Og sidst men ikke mindst, er det blevet utrolig nemt at finde alverdens informationer om hunde og hundeopdragelse/træning. Det er helt håbløst umuligt at finde hoved og hale i det og hvis en ny hundeejer ikke selv har nogle grundlæggende forudsætninger og holdninger at tage udgangspunkt i, så er der godt nok meget information at sortere i. Men har man sådan lidt en grundlæggende holdning ifht hund, så har man også meget nemmere til at finde hjælp og redskaber til at håndtere dagligdags, såvel som meget svære problemstillinger. Synes selv der var mange forskellige holdninger til mig og mit hundehold da jeg startede på HF og til hundetræning og jeg måtte finde mine egne holdninger til det. Nu har jeg efterhånden fundet mine egne ben og mine egne overbevisninger. Det betyder at jeg ved hvad jeg leder efter og sortere meget i den information der findes. Det har taget tid at nå hertil og der er stadig masser at lære, men jeg tror det handler meget om, at man som med alt andet, har et filter ifht de informationer man får. Filteret tror jeg de fleste i et eller andet omfang har og det ofte bygger på det man har lært gennem sin opvækst. Hvis man så er vokset op med en hårdhændet behandling af hundene, jamen så kræver det meget tungvejende argumenter for det modsatte, for at det slipper igennem - Ligesom det omvendte. Generelt er jeg begyndt at holde mig lidt ude af mange af debatterne af mange af de samme årsager som PBC, fordi jeg synes det ofte ender i ordkløveri. Men er helt enig i, at rigtig mange har brug for råd og vejledning. Det har jeg så valgt at tage ud på træningspladsen, hvor jeg underviser og hjælper dem jeg kan hjælpe derude. Det er meget nemmere at hjælpe og påvirke når man har med folk at gøre over længere tid og ved hvilke ting der betyder noget for dem. Så er der et godt udgangspunkt for at arbejde videre. Det er straks sværere på skrift, hvor man nemt kan misforstå og lægge en værdi i det skrevne, som slet ikke er tiltænkt. Men når alt kommer til alt, så er internettet og den store mængde information en gave til langt de fleste hundeejere, som kan finde hjælp til stort set alt. I sidste ende så er man dog alene om de svære beslutninger, da man selv kender sin hund bedst og kender dens hverdag. Derfor er man selv ofte den bedste til at træffe beslutningerne - Man kan få hjælp til det, men tror i langt de fleste tilfælde, at man selv ved bedst.... Wow... Det blev langt og rodet

Nu skal det ikke misforståes, jeg er bare nysgerrig - Men hvorfor er kuldet uden tavle, når begge forældre har stambøger? Der kan jo være mange gode grunde, så derfor nysgerrigheden :blink: Og hvem er forældrene - Man skal da ikke sådan holde på informationerne, for os der nyder at kigge tavler og linjer Glæder mig til at se ham til august.

Haha, du skal da ikke lyde så undskyldende! Det er da for pokker dig der skal bo sammen med hunden, så hvis du føler det er rigtig, så er det jo det eneste der betyder noget Er sikker på han er rigtig fint - Og endnu en bc hvalp på hf, takker vi da ikke nej til

Tillykke med ham! :klap:

Knuselsker altså min lille Dingle. Han er efterhånden ved at have ret godt styr på det dersens fremadsendelse.... For satan han spurter derudaf som kun border collier kan :klap: Det der er mest imponerende ved ham er, at han aldrig har oplevet belønning komme længere ude, men udelukkende har klik/yes signal på vej derudaf og belønning inde hos mig, eller bag mig. Så han har virklig forstået konceptet og løber ikke ligeud i forventning om en eller anden ting derude, men fordi han har forstået opgaven og ved det er det der udløser hans belønning. Ved jo det i teorien sagtens kan lade sig gøre, men har bare aldrig oplevet at træne en hund til det så eksplosiv en fremadsendelse på den måde før - Men det fungere bare så godt for ham! Han arbejder bare så godt for tiden og er monster lækker at have med. Vi skal dog have arbejdet med felt i øs regnvejr - Færten var åbenbart anderledes end det han har prøvet før, så han fandt første genstand lynhurtigt, men den anden var svær for ham. Så det skal der lige arbejdes lidt på. Tror generelt jeg er lidt for dårlig til at træne i øs-regnvejr Og så har jeg endelig fået mit bringsel - Eller endelig og endelig.... Der går længe inden jeg skal bruge det. Men tænkte det måske var mystisk for ham at have på, med sådan noget der dinglede ved halsen af ham, men han er da bedøvende ligeglad og ænser det ikke. Sååeee.... Kunne vist have ventet længe med at købe det

I starten, da vi fik Bamse, så oplevede jeg lidt den der "det er jo for pokker bare en hund" når vi ikke lige kunne komme uden Bamse, eller måtte takke nej til middags invitationer, fordi vi skulle til træning. Men det var ikke så slemt. Vi havde trods alt kun en hund og på det tidspunkt havde det ikke for alvor taget fart med hundegalskaben. Da vi så fik Kaia blev vi mødt af rigtig meget skepsis og hovedrysten. For hvad skulle vi dog med to hunde og folk kunne ikke se andet end besvær i det. Især svigerfamilien havde rigtig svært ved det og kunne slet ikke forstå, at jeg gik så meget op i de hunde. Mine forældre så dog hurtigt hvor det bar hen ad og da vi annoncerede, at nu skulle vi have en border collie, så var de næsten mere spændte end vi var Svigermekanikken forholdt sig lidt stille, mens de fleste af mine venner på det tidspunkt, havde forstået hvordan det hang sammen med de dersens hunde. Der var dog stadig lidt kommentarer omkring det og en del manglende forståelse. På et tidspunkt kammede det dog over for svigermor, der temmelig meget overskred en grænse, da hun bad mig skrue ned for de hunde og mente jeg virkelig burde prioritere anderledes. Tror hun bagefter godt kunne se, at den sviner bare var over stregen og hun har ikke nævnt noget om det siden. Jeg synes det blev lidt nemmere da jeg begyndte at have pokaler med hjem fra konkurrencer og havde et DM udtag at kæmpe for. Det var lidt som om, at det at vinde konkurrencer og have et DM i bagagen har gjort, at det er "legitimt" at bruge hvert ledigt øjeblik på hundene. Af en eller anden årsag, så oplever jeg, at det er nemmere at forholde sig til hundene som en sport, der kræver en helhjertet indsats, fremfor "bare" familiehunde man gerne vil bruge tid på. Nu er jeg nået dertil, at jeg har en arbejdsplads der bakker op om min sport, de hjælper med jeg kan planlægge ud fra træning og konkurrencer. Min familie er helt med på, at hundene fylder og de sørger for at spisning, familietamtam osv indebære hundene, eller et tidspunkt hvor det er OK hundene kan være alene osv. De ved godt, at hvis jeg skal med, så er det sådan det er Det halter lidt med svigermekanikken, der stadig ikke helt har forstået det. Jeg tror forskellen på min og svigerfamilien bunder i, at min familie altid har haft noget de har gået passioneret op i og det er noget min familie har "nurset" meget, det der med at have noget man virkelig brænder for. Det er det ikke på samme måde hos svigerfamilien. Der er ingen af dem der har noget de sådan virkelig brænder for og noget de virkelig går op i. Så de har nok lidt sværere ved at forstå vores prioriteringer.

God tur over regnbuebroen, Zipp Hvor er det rigtig, rigtig trist at han allerede nu skulle sige farvel. I det mindste blev det hurtigt og smertefrit, i et hjem hvor han var elsket og tryg :ae:

Glædelig hvalp - Glæder mig til at se billeder af ham. Du er allerede godt i gang med den vigtigste lektion indenfor "hund" - Mange har meninger og de færreste er helt enige :blink: Din fornemmeste opgave som hundeejer er derfor, at føle efter i maven.... Giver det råd du har fået dig en god mavefornemmelse og føler du, at det kan bidrage til en god relation til din hund og til at lære den at begå sig i omverdenen? Hvis ikke, så smil og sig tak for hjælpen og glem derefter rådet Den næste lektion er, at ingen spørgsmål er dumme og at en andens mening altid er god, hvis du er i tvivl - At der på et forum som dette, så kan komme 20 forskellige meninger, er så en anden sag. Så må vi igen ud i første lektion - Hvad føles rigtigt for dig? Der er en stor spredning indenfor opdragelse og træning af hund. Nogle er stadig overbeviste om, at mennesker indgår i et hieraki med hundene og det derfor er vigtigt at være den øverste leder. I praksis er dette dog videnskabeligt modbevist og vi indgår godt nok i en slags flok med hundene, men den slags hieraki som de taler om eksistere ikke i denne type flok. Andre er helt ovre i den anden grøft, hvor ordet "nej" er forbudt og det er skidt hvis hunden opføre sig underdanigt på noget tidspunkt i samværet med ejeren. De fleste af os, er dog et sted midt imellem :blink: Som Ninjamor skriver, så skal en hund kunne underkaste sig. Og det gør de ofte helt naturligt, da det er noget de lære som helt små hvalpe og så videreudvikler det. Der er bare stor forskel på, hvordan "jeg er ikke ude på ballade" adfærd ser ud. Det at kigge væk, eller have bare lidt lange mundvige kan være underkastelse = dæmpede signaler. Disse små bitte signaler overser rigtig mange. Jeg har aldrig oplevet, at det har været nødvendigt at lære nogle af mine hunde, de er kommet med det repertoire af adfærd og har ikke mødt nogen der ikke udviste den adfærd. Så vil ikke ane hvordan dææælen man skulle lære en hund det Om vi i vores omgang med hunde, kan lære en hund at vise dæmpede signaler overfor, kan jeg være lidt i tvivl om. :hmm: Men den har i hvertfald brug for at lære det, for ellers kommer den i konflikter med andre hunde. I min verden lære hvalpen det bedst ved omgang med fornuftige voksne hunde, som ikke overreagere og som hviler i sig selv. Samt ved omgang med andre hvalpe og unghunde, som matcher hvalpen i legetstil og type.

Mange tanker til jer :ae: Men sikke dog en dejlig historie, der nu har nået sin afslutning. Hvor må det dog have været fantastisk for ham, at ende sine dage hos jer.

Ja, det var en fornøjelse! Glæder mig til at arbejde videre med det i morgen.... :klap: Kan i øvrigt prale af en Dingle, der kan lave fællesdæk sammen med en løbsk Dina - helt uden at blive skeløjet Tror i øvrigt jeg skal have arbejdet lidt med at sætte stimulus på dæk igen.... Nogen har vist brugt "lie down" lidt for meget i dagligdagen og ikke tænkt videre over, at dæk og lie down jo ligesom ikke er det samme, selvom kræet jo dækker