Hofferne

Jeg er helt enig med dig i at den "opdrætter" har mange dårlige sider, og at det er ikke nødvendigvis kun den tidlige neutralisering der er bekymrende - men også måden den måske udføres på. Det sidste er kun tankespind, men hvilken dyrlæge vil lægge navn til det og til de priser? Når det lægges oven i de andre "suspekte" ting - tjaa så er det jeg virkelig blir bekymret!

Nu har jeg læst en del om hvad de står for, og puhhhh det er ikke noget der er værd at gå efter. Men hvilken dyrlæge står inde for indgrebet? Kan virkelig ikke udholde tanken om "smågrise- metoden".... Uden at det skal opfattes som en løftet pegefinger, så undrer det mig at en seriøs hundeejer som dig overhovedet gir deres hjemmeside nogen interesse, og refererer til dem????

What :shock: Der er da forhåbentlig ikke nogen der hopper på det tilbud ....?

100% enig! Har selv haft problemet med at han ikke rigtig gad komme ud med genstanden, for ham var selve søget belønningen, så han ville hellere søge videre i håb om der var flere genstande. Men efter jeg begyndte virkelig at holde fest hver eneste gang - som i hver eneste gang - så er der kommet fart på, og han kommer direkte til mig for at aflevere :klap: Der er selvfølgelig forskel på hvad hunde mener er en fest, men jeg veksler mellem total (lidt voldsom) ruskeleg med bidepølse, eller et absolut ædegilde med de rigtig gode guffer. Der gik ikke mange gange før han havde fanget, at det er en god ide at aflevere - det udløser en fest og måske blir man sendt ind igen for at søge...

Synes den er OK til den pris. Jeg har brugt min meget, og det kan overhovedet ikke ses på den.

Jeg har denne her: http://www.hollywooddogs.dk/traening/dog-activity-baeltetaske.html#hikashop_show_tabular_description Den er rigtig god når man er på tur, da der er god plads til diverse ting så som mobil, pung osv. og så har man alligevel begge hænder fri :5up:

Jeg opfatter bestemt ikke min hund, som mit barn - men han skal opdrages ligesom børn skal, for at han kan begå sig i vores menneskeverden, og for at andre mennesker kan holde ham ud. Så er det igen et spørgsmål om ord - opdrager jeg min hund, eller træner jeg mine børn? Resultatet skulle gerne blive det samme. Og jeg synes sagtens man kan tale om en ulydig eller uopdragen hund....men det er måske bare en "ikke trænet" hund? Og jeg tror bare at vi lægger noget forskelligt i ordet kontakt. Når jeg tænker "kontakt" så er det i træningssituationer, altså noget med kommandoer, og der kræver jeg ikke at han skal kigge op på mig - det er helt OK når jeg kan se han lytter og afventer (det er hvad jeg forventer). I de dagligdags ting vi laver tænker jeg ikke kontakt, men mere opdragelse. Men du har selvfølgelig ret, det er også en slags kontakt vi har dér. Og nej, det er ikke OK at afvige fra det indøvede. Men f.eks. når jeg åbner bilen, så gir jeg ikke en kommando, jeg forventer at han blir siddende til han får et "kom" for det har vi indøvet fra han var helt lille. Når jeg åbner hovedøren gir jeg heller ingen kommando, men jeg forventer han blir indtil han får tilladelse til at løbe ned. Du må gerne sige kræver i stedet for forventer - det har jeg ikke noget problem med - igen, jeg tror bare det er hvordan vi opfatter ordene

Ord er det de er, nemlig "ord" forskellen er hvad VI lægger i dem. Jeg læser mange bøger med alle de fine ord, men jeg tænker dem sjældent ind i mit forhold til min hund. Jeg stiller krav til min hund - han skal ha tilladelse til f.eks. hoppe ud af bilen, gå ned fra hoveddøren (vi har trapper op til døren) - han skal ha et "værs'go" før han spiser sin mad, godbid el.lign. Men jeg tænker ikke så meget i begreber om det er lederskab eller andet, blot at det er "opdragelse" - ting der er for hans eget bedste, ligesom mine børn (tidligere) der var ting man måtte og ting man ikke måtte. Til træning forventer (ikke kræver) jeg kontakt, men ikke nødvendigvis øjenkontakt. Jeg kan tydeligt se på ham om der er kontakt eller ej - han behøver ikke stirre på mig - det læses tydeligt på hans kropssprog om han er med eller ej, og så er jeg tilfreds. Faktisk tror jeg der er stor forskel på racerne, hvordan de tilbyder/giver kontakt, og hvad man kan forvente.... Min hund vil rigtig gerne arbejde sammen med mig, men ikke for enhver pris.....forstået sådan, at han har en personlighed, der skal respekteres - gør man ikke det går han i baglås - og hvem er det så egentlig der er leder/bestemmer?

Jeg ser heller ikke noget problem her - så længe hun er glad og har mulighed for at leve et normalt liv har hun jo livskvalitet. Selv hvis hun skulle nå dertil, at hun skal ha' en tablet hver dag, ser jeg heller ikke noget problem i det So don't worry!

Jeg ville helt klart også frygte de glemte et barn derude, fremfor at de blev ædt af en ulv. Det første er sket flere gange rundt om i landet, uden at man så har aflyst fremtidige udflugter - det sidste er ikke sket endnu (og sker sikkert heller ikke).

Jeg har altså bestilt fra den hjemmeside flere gange, og det fungerer fint. Det er i Ungarn - og der er ikke ekstra told og moms :blink: Men selvfølgelig kan du sikkert finde det samme på nogle danske sider....

PBC: Jeg er helt enig med dig! Men, det kræver at man har 100% tillid til at opdrætter gør de ting der skal til. Jeg har set et par eksempler på hvalpe, der først "flyttede hjemmefra" da de var omkring de 4 mdr. og hvor opdrætter ikke havde gjort noget. De havde gået sammen med andre voksne hunde, og været sammen med familien når der var tid til det. Den ene var ekstrem arrig/aggressiv allerede i en alder af 4-5 måneder, og det var overfor alle hunde den mødte. Den er i dag ca. 3 år og umulig at komme til. Kun ejer kan være i nærheden af den, og den kan f.eks. ikke slippes på træningsbanen da den straks vil pelse alle omkring den. Den kom heldigvis til en erfaren hundeejer, så der er arbejdet en masse med den. Den anden er nu, hvor den er blevet voksen meget nervøs anlagt - tror den er blevet kanøflet af de ældre hunde den gik sammen med i en løbegård. Men det er da drøn ærgerligt at ende op med sådanne hunde, når nu man i virkeligheden har gjort sit hjemmearbejde OK.

Øv hvor er det dog ærgerligt, når nu man tror man har forberedt sig godt! Jeg ville også være lidt skeptisk, det er en meget vigtig tid i en hvalps liv, og der skal puttes så meget prægning ind i netop den periode. Men når nu forholdene er som de er, så virker det da også mærkeligt at opdrætter ikke er mere interesseret i at aflevere en godt socialiseret og velpræget hvalp :hmm:

Du har ret, de kan bl.a. købes her: http://www.julius-k9.com/dog-harness-accessories?specs=40 men det kræver jo så at man har/køber en K9 sele

Måske jeg ikke forstår hvad du mener med "genteste" men EFS og CCS (ved godt det ikke er øjensygdomme) kan man også påvise vha. DNA-test, og derved udelukke gennem avl, hvilket der arbejdes målrettet på. Så noget gør man da heldigvis http://www.cavalierklubben.dk/side.asp?ID=13986

Det havde nok ikke hjulet meget at du havde givet ren besked, tænker jeg. En hvalpeejer, der afleverer en hvalp en uge i pension allerede når den er 11 uger, og som mener det er "meget almindeligt" at hvalpe ikke spiser/drikker fordi den skider tyndt og kaster op er ikke indenfor rækkevidde vil jeg mene. :damn: Men hvilken pension synes det er OK at passe en 11 ugers hvalp og afleverer den syg uden at sige til ejer at han nok skal runde dr.Dyr? Blir så ked af det når jeg hører sådan noget - stakkels lille hvalp.....

Sinus er ud af et kuld på kun 3 hvalpe - alle hanner, men hans to brødre var helt sorte. Opdrætter havde selv både mor, som var sort - og far, som var sort/brun. Allerede før hvalpene var født var jeg totalt forelsket i far-hunden....han var så smuk og helt igennem et dejligt sind. Så da jeg så den lille "muldvarp" kravle rundt så vidste jeg bare han måtte blive min :hjerte: De 3 drenge var meget ens, med gå-på mod og selvsikre, men Sinus havde allerede fra helt lille en god tænd/sluk funktion, hvilket han stadig har - og så er han den smukkeste...

Jeg ved godt du har ret - men du bragte selv begrebet "almindelig tale" på banen, og i almindelig tale er "en hjort" altså også et begreb for en gruppe klovbærende vildt (f.eks. er der hjorte i Dyrehaven - og der er jo ikke kun hanner, vel?) og er der mere end én er der "hjorte" og så skelner man ikke umiddelbart om det er hanner eller hunner. Derfor mit eksempel med hund. En hunhund hedder en tæve, men når man ser en flok siger man generelt bare hunde, og skelner ikke mellem racer eller om det er hanner eller hunner. Jeg forstår sagtens at jægersproget er nødt til at være specifikt, så man ved hvad man taler om, og så man ikke skyder de forkerte! Men prøv at træde et step ned af stigen, og forsøg at forstå....

Så når man siger "en hund" så er det en han?

Nu har jeg Googlet "fugle" og umiddelbart er der ingen billeder af svaner eller strudse - men det betyder jo ikke at de så ikke er fugle, eller....? I min optik er "hjorte" når der er mere end én - og så er jeg i øvrigt ligeglad med om det er hanner eller hunner, de er hjorte allesammen

Helt enig! Tyskland er et super godt sted at holde ferie med hund :5up: Tror ikke de må gå løse, til gengæld har de jo f.eks. specielle hundestrande hvor alle vuffer, store som små, lovligt kan kaste sig i bølgen blå og/eller lege med bolde på stranden. Der ligger bl.a. en på Femern - det er lige over med Rødby/Puttgarten.

Måske forvirringen opstår fordi det gælder "almindelig tale" blandt jægere? :hmm: "Almindelig tale" blandt os andre er bare faktuelt i forhold til hvad vi engang har lært/læst.... Nok en lidt arrogant kommentar når man tager fakta i betragtning........ Det er helt OK at jægere har et indforstået sprog (det har f.eks. sømænd også), men det er ikke OK at nedgøre den brede befolkning for ikke at kende til det

Vi blev jo aldrig B-hund i 2014 som planlagt. Først kom der i foråret en dårlig skulder, som kostede træning hele foråret, og gjorde at vi ikke kunne stille til konkurrencer før efter sommerferien, da Sinus ikke måtte springe og løbe i flere måneder. Dernæst var der så de dårlige resultater ved et par konkurrencer (vi fik kun 1/2 oprykning), da han pludselig ikke ville rondere overhovedet, og heller ikke rigtig gad feltet :damn: Så mit mål for 2015 er at forblive C-hund!!! Han skal have gejsten tilbage, så jeg har besluttet at han ikke skal presses til noget. Jeg fik en masse gode input her fra HF om hvordan jeg kommer igang igen med ronderingen, og vi har virkelig opnået fremgang. Den med at det er figuranten, der er den sjove/belønningen for øvelsen har givet pote. Jeg har nu allieret mig med en på holdet, der er vild med at være figurant for Sinus, og det går bare SÅ godt :banan: Men han slukker desværre stadig lidt for hurtigt, så vi arbejder videre, med stor glæde. Feltet har jeg også fået i gang igen. Var på et kursus hvor en træner iagttog Sinus, og fortalte mig at grunden til han er langsom i sit søg, og at han "bytter" genstande, hvis der er flere er fordi belønningen for øvelsen ligger i søget.... Efter vi fik ændret på det - nu holder vi en kæmpe fest (læs: ædegilde) hver gang han kommer ud med genstanden - så er der også kommet speed på ham dér. Han suser ind, søger og suser ud igen = fest! Men som sagt, han skal ikke presses, så vi træner for sjov hele 2015 og så ser vi hvordan det kommer til at gå.

Eller vi tager alle deres? Måske derfor de ikke har ynglet i DK i så mange år...... :hmm:

Som de øvrige så takker jeg nej. Jeg vil heller ikke give min hund noget jeg ikke ved hvad er, og legetøj....det bruger han (næsten) ikke - men held og lykke.