Mht. vinterjakke, så er der størst chance for at han vil bevæge sig i et dækken uden unødvendige dikkedarer. Dvs. uden en hætte / "pels"krave, som bare fylder i nakken og ingen funktion har. Ben i jakken ville jeg også undgå, i hvert fald når det er hans første jakke. Det kan nemlig også hindre bevægelsesfriheden. Og derudover så køb noget der ikke er for stift. Nogen synes strik er det blideste, fordi det er blødt og elastisk. Det har dog den ulempe at det skal krænges ud over hovedet, hvilket nogle hunde (ikke alle) har det skidt med. Idéen med at starte med at klippe en sok til er super.
Mht. transporttaske har jeg prøvet lidt af hvert, da jeg bruger cykel m/ cykelkurv og offentlig transport. Valget kommer an på hvad dit og hundens behov er. Den model, som var min første chis yndlingstaske, var en blød polstret en, som holdt hende varm. Den ville min nuværende chi få hedeslag i, så til ham har jeg valgt en helt anden type, mere rummelig. Fælles for dem begge er dog at de er lukket med net fortil, så hunden kan kigge ud, men er fri for at fremmede forbipasserende rækker hånden ud for at dikkedikke. For da synes jeg hunden selv skal bestemme hvem de vil i nærkontakt med.
Dette er min nuværende hunds transporttaske. Den har holdt i 5 år, den går simpelthen aldrig i stykker, ja man kan nærmest ikke se at den bruges dagligt. (Han sover også til middag i den, mens den står åben). Den er flygodkendt og er den letteste af sin type på markedet (1,1kg. mener jeg)
Nå, jeg må ikke poste link, da jeg er ny, men prøv at google sturdibag, der ligger også videoer af den på youtube.
For resten, mht. dækkener: Da din hun er en han, så skal du være obs på at der er plads til tissetøjet. Nogle dækkener har for meget stof under maven for en hanhund. Og strik ligeså.