stellz

Tak for svar.. må se om hun gider spise det, men for at være på den sikre side, køber jeg en smagspakke, hvor der er 4 af deres nye varianter i, og så køber jeg en 15 kg sæk, af det vi ved hun kan lide Hun kan nemlig godt være lidt kræsen, har vi oplevet før, med en af de andre varianter, den gad hun simpelthen ikke spise.

Sidder og er ved at bestille en ny omgang foder til vuffen, og ser at wolfblut har lavet en variation med gedekød, er aldrig stødt på det før, og kender derfor ikke noget til, hvordan gedekød er som proteinkilde.. Er der nogle af jer kloge hoveder herinde, der evt. kan fortælle mig lidt om det, eller ved hvor jeg kan læse mere om det henne?? På forhånd tak.

Underskylder at jeg ikke har svaret før nu, men vores internet har været pillet fra, pga ombygning. Men lige en opdate på det hele. Vi holdte hende i ro, og da hun skulle af pillerne, fik hun nogle meget små ture, rundt, for at se hvordan hun gik osv. Der var intet at se, og vi tror derfor at det har været et slag på knæet. Idag, er hun helt fit for fight og der er intet at mærke eller se, vi er dog stadig meget opmærksomme, og holder meget øje med hende, for at se om der skulle være den mindste ændring. men indtil videre går det bare fremad, og som om intet var hændt Jeg beklager meget at jeg ikke har skrevet før..

Dejlitg at høre at de begge har det fint idag Har også tænkt lidt på det, men lige nu er probelmet at kæresten er ude og rejse (arbejde) og hans forældre er på ferie, så har ingen til at køre mig (har ikke selv kørekort og bil). Så er nødt til at vente til en af parterne kommer hjem igen.. Ja, det er meget uudholdeligt.. Jeg kan nok klare det lidt bedre end hende, for nu synes hun efterhånden ikke det er sjovt mere,at skulle forholde sig i ro, hele tiden få af vide, rolig, ned, nej, må du ikke osv. også luftes i haven i snor.. det er jo noget underligt noget Men tror også at så snart jeg har mulighed for at komme afsted med hende, så gør jeg det.. ved ikke om de vil vente de 10-14 dage, for at se om det evt bare skulle være et slag eller noget??

Puha.. Vi opdagede i Lørdags at Akira pludselig til aften slet ikke ville støtte på sit højre bagben Det blev ikke bedre søndag, og mandag ringede jeg så til doktor dyr, da hun stadig ikke ville gå på det.. hun har det trukket helt op under sig og går kun på tre ben.. Vi var så heldige at få en tid samme dag, og få hende undersøgt. Vi kommer så derind, og hun bliver undersøgt, det viser sig, det er hendes knæ den er gal med. evt. korsbåndet, men hun (dyrelægen) kunne ikke sige det helt præcis. vi fik afvide at vi skal holde hende i fuldstændig ro i 10 dage, ingen gåture, leg eller andet. selv i haven skal vi ha hende i snor, så vi er sikre på at hun ikke løber rundt og springer osv. da hun får smertestillende, og godt kan tro at benet er ok igen. Puha, det er sq hårdt at holde en hund i ro, der er vant til 3 gåture ( sammenlagt ca 9-11 km om dagen), leg i haven, med andre hunde, og os. osv. og det skærer også mig (os) i hjertet at hun ikke må og/eller kan det hun plejer. Men heldigvis er hun stadig i højt humør. efter de 10 dage, må vi så gå en bette tur på 4 meter med hende, et par gange om dagen, for at se om hun vil støtte på benet uden smertestillende. Vil hun ikke det, så skal vi i røgnten med hende, og hun skal igennem en gennemgående undersøgelse af knæet/korsbåndet og er det slemt, kan der være tale om at hun skal gennem en operation.. puha dyrelægen sagde at dem de plejede at henvise til i århus, havde de gode erfaringer med, og de havde mange vellykket operationer af knæ, men jeg er stadig hammer nervøs, og "maler fanden" på væggen.. fik da også lige en tudetur mandag da vi kom hjem fra doktoren, bare ved tanken om hele forløbet, og hvis nu det ikke kunne svare sig osv osv.. Men må prøve at holde humøret højt, og prøve nye aktiviteter med hende, såsom dutte, gæt en hånd osv. selvom det aldrig har sagt hende noget.. men kan være det kan lykkes nu, hvor hun ikke må andet.. for ellers bliver det da alt for ulideligt for både hende og os, når hun ikke får brugt sin energi på nogen måde..

Nogle af de grunde folk kommer med, når de sælger deres hund/hunde, viser jo også hvor meget/lidt de egentlig har sat sig ind i det at have hund.

Vi bruger en k9'er sele, vi har prøvet en del forskellige fra hun var hvalp, men denne var den eneste hun virkede okay, med at få på. idag er hun glad for den vi gør det, at vi holder slen frem mod hende, også stikker hun selv hoved ind. det virker fint. Det er så en anden sag med hendes vinter jakke, den er hun ikke meget for at få på, og ligner en der er blevet slået, når hun har fået den på, men så snart vi er ude og gå, er der intet efter de 5 første skridt. det skal lige siges, at hun kun har jakken på når der er virkelig virkelig koldt! og vi prøver med samme fremegangsmåde som med hendes sele. Har du prøvet at få karla til at stikke hovedet igennem, for at få en godbid og på den måde belønne hende, for at "tage" selen på?? så hun forbinder den med noget godt og rart..

Det er jo det. Jeg sagde også at hvad så med børnene, de kunne miste en forælder, ved at man ville redde sin hund, det kunne være ud af en brændende bygning.det var sådan set underordnet. hvis akira var i fare, ville han gøre alt der stod i hans magt, for at redde hende. Men jeg ved mig mig selv, at så modig er jeg altså ikke. og når/hvis vi på et tidspunkt får børn, kan det jo være han ændre mening (det håber jeg da).

Akira er rigtig god til at lege med sig selv. Hun spiller rigtig meget fodbold, og det er hun blevet hammer dygtig til ellers leger hun gerne selv kaste pind op i luften med snuden og gribe den igen, når vi går tur på heden, stranden osv. (hvor hun er løs). ellers er det bamser, leo og andre bolde, hun leger med, eller baer ligger på ryggen og gnaver i nogle af hendes ting.

Spurtge faktisk Kæresten igår om han ville risikere sit liv, for Akira. Først sagde han lidt tøvende ja, efter en lille tænke pause sagde han, at det ville han 100 %. vi sad så og snakkede lidt frem og tilbage om emnet, om hvad nu, hvis vi havde børn osv. men det var ligemeget for ham. han ville altid risikere sit liv for Akira, til hver en tid.

Jeg er ikke bange for nogle specifikke racer. her hvor jeg bor (boligkvarter) er der rigtig mange forskellige racer, og jeg snakker med mange ag dem dagligt. Og så har flere af os søstre forskellige hunde. dog er der især en bestemt hund herude der bare slet ikke kan klare synet af andre hunde, heller ikke på 10 meters afstand, den går fuldstændig i selvsving og går amok. er ikke helt klar over hvilken race det er. så den holder vi afstand til og flere hundeejere herude, advarer hinanden, hvis de har mødt den på gåtur og ved man kommer til at møde den, på sin egen tur. Men ellers så holder vi os helst fra fremmed hunde, som vi ikke kender, og lader Akira få gode oplevelser med dem hun kan og gider med.

Selvom Akira får godbidder af postbudet, hvis han kommer forbi, mens hun er i haven, får han samme hilsen som alle andre der går forbi.. vedvaren gøen. Vores faste postbud er nu så fin at han får hende til at sitte og så får hun godbidden. men ellers hvis det banker på, så lukker jeg døren for hende ud til baggangen (vores indgang), hvor jeg så kan åbne op, for det er ikke alle der kan lide hunde, og hun springer gerne op af folk og blir helt rundtosset.

Det var egentlig ikke et bevidst valg at det blev en blanding. kunne bare ikke stå for billederne, og da vi kome ned for at se hvalpene, fandt vi ud af at det var mandens kusine der havde dem. Det tror jeg gjorde at vi valgte at få en deres hvalpe.

Her er vores skønne og aktive Akira som er 4½ år. hun er en blanding af labrador og schæfer og så mente ejerne af forældrerne at der også er lidt rottweiler i hende.

Jeg ville gøre mange ting for at redde Akira, dog ville jeg ikke risikere mit eget liv. Har dog også prøvet at blive handlingslammet i nogle situationer, hvor jeg skulla ha brudt ind (overfald på Akira), som jeg kæmper for ikke at blive igen..