cs-dumle

Det er nu svært ikke at have lidt dårlig samvittighed... Nogle gange sidder jeg og tænker og tænker på Lucky og så pludselig finder jeg ud af, at jeg fuldstændig har glemt Gnaske, på trods af at hun virkelig var med til at lære mig en stor del om, hvordan man omgås dyr. Hun var lidt af en "problem"kanin, grundet hun var født i en SFO, så hun var lidt sær. Tillidstræningen med hende var virkelig lærerigt for mig og gav os et rigtig tæt forhold.

Tror også Lucky døde bl.a. grundet savn. Dyrlægen mente han led af muskelsvind og måske begyndende kræft i nogle sår han havde. Medicinen vi havde, virkede desværre ikke på dem Så det tog nok den sidste livsgnist, der var tilbage i ham, da hun faldt bort. Han har aldrig været en psykisk stærk kanin, han var meget blød - total modsætning til hans mor, der var stædig og direkte

Og hvor kunne jeg godt tænke mig at have haft noget mere tålmodighed de første år vi havde dem, så kunne jeg måske også have fundet på at træne spring med dem - tror jeg ville have synes det var ganske sjovt