cs-dumle

Jeg syntes den er svær, for lige meget hvad vil der jo være forandringer for ham. Bor han hos Mulline mangler han Priceman, og bor han hos Priceman mangler han Mulline, ungerne og en hund... Så jeg tror sådan set at lige meget hvad handler det om at finde ud af hvordan man kan gøre forandringerne lidt nemmere for Tex og så stille og roligt give ham tid til at vænne sig til dem

Nu er jeg ikke den bedste til at råde (regner med de mere erfarne kommer på banen :blink: ). Men han er jo vant til at være sammen med flere andre hunde og er nu pludselig helt alene hjemme o.l. Det eneste han virkelig har tilbage nu er dig, så jeg tror ikke han bare sådan lige overlader dig til en anden hund. Ikke at jeg tror det er "ondt" eller dominerende ment, men bare at den anden hund altså lige skal "back off" og liige huske det altså er hans ejer. Måske det ville hjælpe at nusse Tex samtidig en anden gang. Men igen, er slet ikke sikker på det er det, jeg kunne bare godt forestille mig han lige skal vænne sig til den nye situation og finde ud af at du altså har tænkt dig at blive

Nu har Dumle igen mødt en hvalp, og her stressede han også helt op og forsøgte at humpe den Det er den 4. hvalp det er sket ved. Jeg har på fornemmelsen han er forvirret over hvordan han skal reagere overfor dem... Ved voksne hunde smider han sig bare på ryggen eller maven, slikker dem i mundviger o.l. og så kan de lege... Men det kan han vel ikke bare gøre ved hvalpe, eller kan han? Kan det være det der er galt? Hvad kan jeg gøre for at få ham til at stoppe med at humpe dem?

Tør?!? Det er da umuligt at finde bedre Jeg forstår godt det er en svær beslutning :ae: men jeg syntes som Gryn at det er en meget moden beslutning og det er rigtig flot at du tænker på hvordan Sitto vil få det fremover :5up: Du må have held og lykke med alt fremover :kys:

Hvor godt :5up: Måske hun har tænkt lidt over det efter i var gået sidste gang

Jeg kan ikke se nogen afstemning... Er det noget man skal skrive et sted eller? Edit: Efter jeg har sendt denne besked kan jeg se den

Mja, men der går sikkert ikke længe inden Lexus igen kommer til tandtjek

Jeg ignorerer ikke altid dårlig adfærd, men jeg finder det heller aldrig nødvendigt at tage fysisk fat i min hund, og da slet ikke kigge ham i øjnene mens han ikke kan komme væk. Er han for eksempel for vild sætter jeg mig ned, holder ham i selen og ligger en hånd foran på hans bryst, det plejer gerne at hjælpe en smule. Jagter han kattene stiller jeg mig imellem ham og katten og skubber ham blidt væk. Den kontakt vi efterhånden har fået opbygget er også medvirkende til at kommer Dumle ikke når jeg kalder vender jeg mig bare om og går, så komer han for han vil jo helst ikke undvære mig Bløde metoder handler ikke nødvendigvis om at ignorerer dårlig adfærd, men hvis hunden gør og gør for at få opmærksomhed syntes jeg det er bedre at ignorerer den end at tage ved den.

Det minder mig om noget jeg engang læste (ja, tror endda det var Hallgren ). Med at en hund ikke vil respektere den hund der laver udfald mod den eller som overskrider dens grænse, den vil derimod se denne som"useriøs" og ikke være tryg ved denne hund. Derimod vil den se den som leder som finder sig i en del, men stadig sætter sig nogle grænser, som regel den roligste hund, den der er mest i balance med sig selv.

Mnej, jeg tror aldrig rigtig han fandt noget, han ville ihvert fald gerne blive ved med at lede da vi skulle til at hjem

Dumle og Lexus er ikke nemme at tage billeder af med mobiltelefon, men da jeg kom hjem og fik billederne over på computeren opdagede jeg hvad de egentligt havde gang i... Hey Lexus! Jeg tror jeg så noget mellem dine tænder: [ATTACH]1944[/ATTACH] Lad mig lige tjekke: [ATTACH]1945[/ATTACH] Ih Lexus! Læg nu stille så jeg kan tjekke: [ATTACH]1946[/ATTACH] Det her er da lige til at trille rundt af grin over: [ATTACH]1947[/ATTACH]

Åh jeg kan stadig huske første dag jeg skulle forlade Dumle, hvor det ikke bare var træning længere Jeg tænkte ikke på andet end hvor dårligt han havde det hele dagen Da jeg kom hjem vågnede han ikke engang, jeg måtte hen og vække ham for at han ville hilse Hvor er det flot klaret :5up:

Jeg syntes ikke lederskab er noget man som hundeejer skal tænke meget over, jeg syntes det er bedre at være en god ven hunden kan lave sjove aktiviteter med, en ven der hjælper den til mad, vand og kærlighed, der søger for et hjem og hjælper hunden i svære situationer, en ven der giver hunden mulighed for lidt udfordring og adspredelse i hverdagen, men som også stiller krav til det venskab, som for eksempel med visse regler og at noget adfærd altså er uønsket. Nej, man kan ikke opnå alt med godbidder, men med den rette motivation kan man nå rigtig langt. Hvis Dumle for eksempel får færden af tævehund i løbetid kan jeg vifte nok så meget med godbidder uden det hjælper en døjt, men finder jeg vandapports legetøj har jeg med det samme hans opmærksomhed.

Nu har jeg ikke læst hele tråden igennem Men før i tiden syntes jeg også at bidearbejde (ja-hvad-det-nu-hedder) var den mest onde form for træning med det eneste formål at gøre hundene til dræbermaskiner. Men så skulle jeg jo ud og kigge på schæfere i den hersens schæferklub, og der overværede jeg så også en del af træningen og mit syn på det har ændret sig rigtig meget efter det. Man kunne se på hundene at de virkelig nød den træning, mange af dem bevarede endda roen og faldt meget hurtigt ned igen bagefter. Selvfølgelig var der nogle der var så ivrige efter ærmet at det tog noget tid og falde ned igen bagefter Men jeg opfattede det bestemt ikke som dårlig træning eller som at hundene ikke havde det godt under det, tværtimod som om at det var en god leg som også kræver et godt samarbejde mellem hund og ejer. En enkelt af hundene var ikke helt med på det, og der var absolut ingen tvang. Vi er enige om herhjemme at når vi får rottweiler bliver det brugshundetræning den kommer til. Vil hunden det ikke så bliver det bare ikke det, men efter at have set træningen derude tror jeg nu ikke det bliver tilfældet.

Jo, det har du ret i, det er bare desværre ikke altid man lige kan aftale inden man møder en anden hund. Ja, i situationen gjorde jeg hvad jeg kunne, men jeg burde jo egentligt have tænkt at nyt hus, nye mennesker og ny hund ville være for meget på en gang. Nyt hus kunne han lige klare, men resten blev for meget. Men jeg kan jo desværre ikke ændre det nu og jeg er da blevet det klogere af den oplevelse. Fyldt kong og marvben har jeg også som regel med når vi skal til et nyt sted. Jeg havde bare også brugt det hele til at gøre køkkenet hyggeligt Det funger nemlig rigtig godt til lidt rolig aktivitet :blink:

Hvor er de dejlige

Hvor er de bare søde

En gang vandhund altid vandhund, nu slipper i aldrig for det igen :blink: Herlige billeder :5up: Hvor er de altså bare søde :hjerte:

så skal den jo møde børn og lære at omgåes dem fra hvalp af. Det er noget den skal trænes til. Det skal hunden jo trænes til, og ud fra dette punkt vil jeg fraråde den meget selvstændige husky. Deres aktivitetsniveau og hvor meget deres hjerne skal stimuleres og hvor mange udfordringer de skal have. Ellers vil jeg syntes det er en god idé at kigge på spørgsmålene i Mibo's indlæg.

Det har du helt ret i, men jeg ved nu ikke hvor godt det var gået alligevel, de var ikke de bedste til hundesprog, skældte den lille hvalp ud fordi den gøede og snappede i leg efter Dumle, og da hvalpen var noget nervøs tog ejeren ved den og satte dens hoved helt hen til Dumles og holdte den der "Heldigvis" blev Dumle selv utryk og trak sig. De fik at vide det ikke var iorden, men de var vist ikke specielt interreserede i min mening.

Jeg er også helt sikker på det var udløst af stress. Dumle var egentligt rigtig god til at slappe af igår, men han var jo lidt stresset da vi kom og til han lige havde kigget stedet igennem. Han faldte så til ro lidt inden og mens vi spiste, men derefter blev han ufattelig forskrækket over hvalpen og så var det vist bare for meget derefter Det kan godt passe. Det var en sort hvalp med rottweiler aftegn der sad på en sort trøje. Det mener jeg også, og jeg var heller ikke lige klar på den kom ind på armen, men her tror jeg nu slet ikke Dumle havde opfattet at det var en hvalp.

Jeg har også tænkt på efterfølgende at det var en fejl Nej, lige denne aften var det "indvie huset" med kun de to vennepar, lidt spisning og ellers stille og roligt. Vi fandt godt ud af at det var bedre med ham hjemme, men jeg havde svært ved at lade ham blive hjemme natten over og indtil i formiddags da jeg syntes det var for lang tid, men det viste sig da alligevel at være bedre.

Vi var til indflytter fest ved et vennepar i går. Jeg havde glædet mig fordi de er flyttet i hus på 210kvm med have. Så Dumle måtte komme med og et andet vennepar af deres ville også tage deres blandingshvalp med. Vi spiste med og det gjorde det andet vennepar ikke. Det gik meget bedre end det plejer med at Dumle faldt til ro og da vi spiste lå han bare og slappede af i sin kurv. Da vi var færdige med at spise kom det andet vennepar ind ad døren. Vi holdte Dumle tilbage så han ikke sprang direkte i hovedet på den lille hvalp, men de kom ind med den på armen. Da Dumle så det gik han helt amok. Gøede og knurrede og var helt rundt på gulvet, det var næsten som om han blev bange. Da den så kom ned på gulvet nærmede Dumle sig meget forsigtigt, snusede til den og så begyndte halen at logre og han var klar til leg. Det var som om det først var her det gik op for ham at det faktisk var en hund. Da de kom ud i haven ville Dumle hele tiden parre hvalpen. Han var allerede noget stresset inden hvalpen kom, men nu var han bare helt kørt op. Det hele endte med at vi alle kørte hjem med hundene og hyggede os uden hunde. Det jeg gerne vil vide er hvad der mon gik af Dumle da hvalpen kom ind?

Dette fremragende indlæg fortjener en tak :blink:

Hvor er de dejlige