Det kommer meget an på børnene.
Nu er Dumle jo ikke så god til børn, han er SÅ ivrig efter at komme hen at hilse at han ofte kommer til at vælte dem hvis han får lov.
Da han var hvalp var der et par her i byen der selv havde stor hund. De havde en lille datter som de på bedste vis havde forsøgt at lære hvordan man omgåes en hund (syntes også det var lykkedes godt).
De kom en dag gående med hende i klapvogn og hilste på Dumle. Datteren var så vild efter at hilse på Dumle at jeg løftede ham op til hende i klapvognen (efter forældrene havde spurgt om de måtte).
Når først Dumle kommer op til ansigtet er han helt rolig ved små børn (som regel 7,9,13), så han lagde sig ved hende og gav hende et lille forsigtigt slik på kinden mens hun nussede ham :hjerte:
Min nevø derimod er meget bange for hunde, og det gør det ikke bedre at Dumle er så ivrig efter at hilse. Så der er fremgangsmetoden at få ham i dæk og få ham til at stirre på en godbid til han får lov at tage den mens min nevø får lov at røre Dumle og hans forældre fortæller ham hvordan man skal være overfor sådan en
Så ja, børn må gerne hilse på min hund, men jeg advare altid dem/forældrene om at han er meget voldsom inden. Medmindre de bare lader deres børn styrte hen til Dumle. Så føler jeg lidt det er deres egen skyld, så kan jeg tit ikke nå at advare.
De må ikke lege med ham. Så bliver han simpelthen for vil og jeg er bange for nogen kunne komme til skade.
Det er vist ikke så meget med at passe på hunden, mere at passe på ungerne.
Uha. De "børn" der ser mest til min hund er vist min nyligt konfirmerede lillesøster, og der har det slet ikke været nødvendig, hun ar nemlig overtaget mit hundelufter job for hundene i byen.
Ellers er det min nevø, og det klare forældrene fint, siger "ae stille og roligt", "ikke råbe eller løbe" og ikke prikke til hunden