guanomo

Hej alle, nye og gamle bekendte. Det er nu knap 3 år siden vi måtte sige farvel sige farvel til vores hund (cujo). Og min søn har siden plaget om en ny hund og jeg har udskudt det til vi var 2 voksne i husstanden igen til at dele opgaven, men da det der med en ny kæreste og mig ikke rigtigt fungere kunne det jo tage mange år Men i tirsdags fik den perfekte mulighed, vi kunne adoptere en tyrkisk gadehund og efter kort overvejelse sagde jeg ja. Vi har 2 ugers ferie endnu, så det ville passe perfekt. Dog ville skæbnen at den hund vi skulle adoptere, havde dyrlægen i tyrkiet lavet en fejl i papirerne så den fik ikke lov at rejse. De tog så en anden hund med hjem når nu der var plads i flyet og vi besluttede at adoptere den i stedet Og har også ville have en ny længe da min søn hurtigt knytter sig til en hund og har stor glæde af dem. Han har fået en autisme diagnose og sådan en hund gør ham så meget godt og meningen han skal være med til at støtte ham når/hvis vi er nogle steder hvor sønnike kan have det svært <3 Vi fik ham så overdraget sent i går aftes på sjælland efter en lang flyve og køretur. Han er en blanding selvfølgelig og man kan sikkert komme med mange gode bud Han er 10 mrd. Og min søn har døbt ham flash. Han er stille og roligt ved at finde sig lidt til rette her og ham og sønnike er allerede godt i gang med at bytte bånd. Nu skal jeg så have pudset mine "hundeejer" færdigeheder af igen og når han er faldet ordentligt på plads om nogle dage må vi i gang med hjemmetræning og finde et sted vi kan gå til træning med ham også. Og i får også lige lidt billeder fra det første halve døgn. <3 Glæder mig til nye input og følge jer igen, både nye og gamle

Hvil i fred Pelle, håber du får leget med Cujo deroppe, i ville synes om hinanden :hjerte:

Han har været hjemme hos sin mor siden, så ved det ikke helt sikkert. Men han havde en dag på sofaen lørdagen og virkede træt og brugt siger hans mor. Men vi havde forberedt ham godt og er sikker på det betød rigtigt meget for ham han var så meget med i fredags og vi har fortalt så meget som vi har. Tapper lille dreng...

Uddrag fra mailen fra Lone fra thetouch :hjerte: Det gør mig ubeskriveligt ondt at høre. at det ikke går mere. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at du har gjort ALT, hvad du kunne - og lidt til. Og jeg giver dig helt ret - hvis der ikke længere er livskvalitet tilbage, så er det vores pligt at sige tak for denne gang. Den hårdeste opgave som ansvarlig hundeejer. Har jo været igennem turen 2 gange indenfor de sidste 2 år. Og der går stadig ikke en eneste dag, hvor jeg ikke savner dem. Og ja - det bliver om muligt endnu værre for din søn - det er jo hans bedste ven. Jeg håber inderligt, at I en dag finder lysten til at få endnu en hund. Ikke at en ny nogensinde kan overtage Cujo's plads - og det skal den heller ikke. Men du er for god en hundeejer til, at en anden hund ikke skal opleve glæden ved at bo hos dig. Jeg vil tænke på jer fredag - og bede mine hundepiger tage godt imod Cujo på regnbuebroen.

Et sidste farvel og på gensyn før din tur til hundehimlen. Du sprang ind i alles hjerter med din glæde og hengivenhed, til alle der besøgte dig og nussede dig. Du har altid været Hjaltes faste støtte og jeres bånd var unikt. Din betydning for familien vil ingen anden hund kunne få. Uden dig bliver mit hus tomt og trist når Hjalte og Nathalie ikke er her. Du vil altid være elsket og gemt i vores hjerter. Men på tide du blev smertefri og igen kan lege frit med alle hunde. Hvil i fred min ven :hjerte: Cujo fik en fin begravelse i haven, jeg læste mig og hjaltes tekst op og lagde det i graven. Hjalte hjalp med at putte jord i graven indtil han ikke kunne mere og vi fik lavet et fint sted og plantet nogle flotte blomster og lavet et lille bed :hjerte: Nu kommer vi bare til tiden hvor sorgen skal bearbejdes i hans lille hoved.

Det ville ikke kunne undgås at mig og min datter, samt farmor der er chauffør vil reagere "voldsomt" umiddelbart og ville være svært for mig at overskue at skulle forholde mig til ham den dag også må jeg indrømme... Vil hellere have han kommer dagen efter og ser gravstedet :-(

Hjalte og Cujo's sidste aftenhygge sammen inden cujo tager til hundehimlen fredag. :hjerte:

Fordi han er mere rolig ved at komme til dyrlægen (trækker faktisk af glæde for at komme ind) end nye mennesker i vores hjem.

Hej igen alle sammen. Så det på fredag Cujo rejser videre. Men vi har haft snakket meget med hjalte. Han blev forberedt af sin mor inden weekenden på at weekenden (fredag til i dag) var hans sidste med cujo så han skulle nyde den med ham og få sagt på gensyn. Han første reaktion var selvf sorg og vrede. Men jeg har haft mange små snakke med ham i løbet af weekenden, han har spurgt meget til hvad dyrlægen gør osv. Han er en dreng der har brug for "meget info" altså, så hans tanker ikke driver ham ud på et skrå plan og jo mere han spørger og får relle svar jo bedre reagere han og mere fattet og bevist er han om hvad der skal ske og hvorfor. Hvad der sker hos dyrlægen er han også meget nysgerrig efter at vide, så har forklaret det med de 2 sprøjter. Jeg laver et fint gravsted i haven han altid kan besøge og det er han glad for. Dog begyndte han i går aftes at snakke om han vil med og se cujo "få sprøjten". Tror han siger det pga. han gerne vil se cujo ikke lider når det sker og han nok ikke kan lide "uvisheden" ved ikke at være til stede. Først sagde vi nej fordi vi mente han skulle huske cujo's og deres sidste øjeblik som noget positivt. Men han reagerede så meget vredt og ked af det. Så nu er vi lidt i vilrede om han burde have lov, da det åbenbart ville betyde meget for ham. Altså få vished om at nu er cujo i hundehimlen.? Vi kan dog mærke jo mere ærlige og åbne vi er om det jo mere "fattet" er han, selvf. er han også ked af det. Men han får ikke mærkelig tvangs tanker om hvordan tingene skal foregår når vi svarer på alle spørgsmål eller er åben om det. Vi må læse tråden igen hvis der ikke er flere input lige til det emne med han skal med ind. Min store datter på 15 vil med ind og kommer hun også, Hjalte ved det dog ikke.

Vi siger mange tak for alle jeres svar, tanker og erfaringer. Vi vil snakke om det sammen mig og Hjalte's mor. Der er rigtige mange gode input og det var også det jeg regne med at få herinde :hjerte: vi kan bruge mange af jeres ting og opveje dem op imod hvad vi kender til ham.

Umulia, ordlyden var ikke lige sådan, det er kogt meget ned den samtale vi havde. Men forstår godt hvad du mener.

Tusinde tak for alle jeres indlæg indtil videre, hvert eneste ord er meget værdsat, erfaringer og tanker. Selvf. skal vi være ærlige, men alle tanker kører jo rundt i en.

Cujo nyder solen i sin have arrest og holde øje med om bilen døren der lukkede var en gæst...

Jeg har taget beslutningen om at Cujo får fred aug/sep, når sommeren er slut får han fred for sine smerter da det efter sommeren ikke mere vel være for hans skyld at han er her. Dem der kender os ved cujo har døjet meget med et bækken der konstant røg "ud"/satte sig skævt. I marts blev han opereret pga. en byld på benet og i den forbindelse bestilte jeg et røngten billed for at ville se hvordan han så ud 4 år efter vi tog et sidst. Lægens ord var "hans ene hofle er næsten slidt flad og os som har skånet ham men samtidig holdt ham i gang, balanceret mellem hvad er godt og skidt og taget afsted med ham når han skulle rykkes på plads. Derudover havde han "spondylose. Før vi tog de billeder var jeg begyndt at indstille mig på det kunne være det sidste år og vi startede på smerte stillinde til ham i håbet om han kunne få nogle sidste år uden de store gener, på det tidspunkt vidste jeg kun det med hans bækken og han havde en lille smule HD på røngten for 4 år siden. Oveni det valgte gadedrengen så at beskadige et led bånd i knæet :damn: hans dårlige ben, så han støtter på det raske. Så nok ikke en overraskelse for folk han først nu er indlagt med ro med ro på oveni ro med ro på... Nu nyder han jo bare solen og varmen i fulde drag og jeg prøver at nyde min sidste tid med uden at blive for sortseer. Min store hovedpine i alt det her er så Hjalte, ham og cujo hænger sammen som ærtehalm og bare tanken om Hjalte skal være uden ham får sku en tårre frem hos mig.. Oveni det her er hjalte i gang med en udredning hos børne psyk i Næstved, indtil videre er han konstateret meget sensitiv og kommer nok en til diagnose på. mellem den 15/7 og 4/9 skal vi 7 gange til næstved med ham Problemet er så det er i den periode cujo skulle have ro, så er meget ud i at forlænge hans "tid". Vi har snakket med hjalte om det så godt vi kunne, at han er meget syg og han kan jo se han halter ect. Han spurgte indtil hvad der så skete med cujo når han var død, sagde han enten kunne blive begravet eller brændes. Hjalte ville så gerne have han blev brændt så han kunen få hans aske i en krukke med hans navn på :hjerte: Mine spørgsmål jeg søger råd til er følgende. Hvordan håndtere vi det han får fred mht. Hjalte, ? Han kan nok ikke håndtere at være med. Men hvordan forklare man en på snart 9 at vi giver ham en sprøjte så han sover ind? Kan man/burde lyve om dette? sige han sov ind af sig selv? Så får han hellere ikke sagt ordentligt farvel? Hvad er folks erfaringer med kremering? Dette er uden tvivl mit livs værste periode og er rimelig meget rådvil lige omkring dette emne da det er min første hund og han er mit faste holde punkt nu hvor jeg er alene...