Hvor tit har i siddet og snakket med folk og hørt korrekt opdragelse og så blive i tvivl om hvad de mente eller vise sig de havde en anden opfattelse?
Forleden gik vi forbi et hus med cujo, vi stoppede og snakkede med en mand i forhavne der kommenterde cujo og at han var flot
så kom deres amstaff ud i forhaven (der var lidt blanding i da den havde store strittende flagermus øre og korte ben), men konen efter sig, de snuste til hinanden igennem et lavt træhegn, den anden hund begyndte at knurre, jeg trak cujo ½ meter bagud, han sagde dog intet.
Konen tog så hunden i kæde kvælerhals båndet, "stramte" det og skældte hunden ud med store ord "hvorfor fanden hilser du sådan" og virkede truende og trak afsted med hunde.
Manden begyndte så at snakke om korrekt opdragelse i forbindelse med kamphunde og det var tit var ejernes skyld de blev sådan ect...
bagefter tænkte .... jamen hvis den måde de snakkede til hunden på når den knurrede af andre hunde var en del af deres "korrekt opdragelse" var det i min verden med til at gøre en hund mere "opfaren" / usikker på andre hanhunde :hmm:
Det var en hanhund på 1 år...