tja det at man ikke ved hvordan han reagrer over for en hanhund.
han har ingen omgang med andre hunde, ingen han leger med overhovedet.
han stresser meget pga. gæster, ergo har vi sjældent gæster og vi kan ikke have ham med nogen steder.
Og ingen vi kender udover min syge mor vil være figurant, så derfor er det svært at træne.
Ikke altid vi har det overskud der skal til, dvs. han får sine gåture om dagen, men mentalt udover fodersøgning sker der sjældent så meget, i hverdagene...
men han er selvfølgelig en emget kærlig familie hund, men vi føler stadigvæk han mangler noget i sin hverdag som vi ikke har magtet at give ham.
Tilføjelse : det skal ikke lyde så slemt som det er skrevet tankerne er dukket op ind imellem, men ikke noget vi har overvejet for alvor.