Hej allesammen, ny mand og mere eller mindre førstegangs hundeejer.
Jeg er den stolte ejer af en rigtig dejlig blandingshvalp (Boxer og Labrador) på 5 måneder, som er faldet rigtig godt til her i familien.
Vi går til hvalpetræning en gang om ugen ude hos DcH i Næstved og har allerede lært en hel masse.
Som barn havde vi også hund i familien, jeg fik hunden i fødselsdagsgave som 12-13 årig. Dengang begik vi en masse fejl, blandt andet at lade mig stå for den primære opdragelse, hvilket endte ud med at betyde mere eller mindre ingen opdragelse desværre. Buster, navnet på min første hund var en dejlig Airedale Terrier, men han var desværre lidt ustyrlig, vi havde så at sige ikke megen kontrol over ham.
Det var altså med udgangspunkt i disse dårlige erfaringer at jeg nu som voksen mand, sammen med familien besluttede at få hund igen.
For at undgå at ende med en hund uden for kontrol går vi derfor til træning med Buster hver uge, samt tager ham med i hundeskove og andre steder for at blive socaliseret bedst muligt.
Vi har valgt Buster ud fra hans race og hvad vi kunne læse om den. Jeg ville gerne have en hund med en forholdsvis stor størrelse der kunne holde til at komme med på mine forholdsvis lange ture ud i naturen. Det gør vi dog ikke det store i endnu, da han jo stadig kun er en hvalp.
Det har hele tiden været planen at gå til en eller anden form for træning med ham, men efter jeg har lært mere om mere at kende til hundetræning, kan jeg nu se at træning, ikke bare er træning.
Der findes et hav af forskellige træningstyper og jeg er i tvivl om hvilken jeg skal vælge, om man kan gå til flere forskellige typer træning samtidig og om evt. forskelle mellem de forskellige hundetrænings foreninger.
Altså, Hvilke former for træning er derude og hvilken skal jeg gå efter, når målet med Buster #2 (ja ham den nye hedder også Buster) "bare" skal være en dejlig familiehund.
Det ser altsammen meget spændende ud, men jeg kan bare ikke rigtig regne ud præcist hvad jeg skulle vælge.
Indtil videre har jeg hørt om to forskellige typer træning, Lydighed og Agility, men der er sikkert flere.
Hvad går alle disse former for træning ud på hver i sær og hvad kræver de af føreren og ikke mindst hunden hvis alle skal være glade for valget.