Så har jeg fået spist
Det skal lige siges at jeg hverken er hundetræner, adfærds- eller lignende, jeg har bare "problemet" helt inde på livet.
Som de andre skriver har jeg en schæfer med de samme problemer, det startede allerede da han var helt lille hvalp og jeg fik alle mulige og umulige råd :blink: Jeg prøvede at afbryde ham med ynglingslegetøjet, holde ham i halsbåndet, baldrian, Dap, divet, nivet osv osv osv.
Det jeg har gjort er at accepterer, at han ikke er som andre og "have ham på hans præmisser" - det vil sige give ham den ro han behøver, forsigtig træning og prøve at holde ham ude af det der stresser ham/tvangshandlingerne.
Vi er nået så langt idag, at han ikke stresser i hverdagene, kan gå ture og møde andre, kan gå på almindelige træningshold - dog er der fortsat lidt når der kommer gæster, men de fleste har fået en forståelse af ham, så nu går det som regel hurtig over og nogle mennesker der kommer har en slags ro eller udstråler et eller andet, så han ikke reagerer, heriblandt Buddha :5up:
Helt lavpraktisk gjorde vi det, da han var hvalp og fangede skygger indendørs - slukkede vi lyset, når der var skygger i haven fra huset blev vi i skyggen, altså holdt ham ude af situationerne så godt vi kunne.
Jeg havde en meget lang snak med en fra DCH i Hjørring om problemet og han forklarede mig at Alto havde udviklet et såkaldt "hjernespor" så når han blev lidt stresset eller der skete noget han ikke var vant til så ville han gå tilbage til skyggerne, fordi han fandt tryghed i det, og det kræver oseaner af tålmodighed at få ham ud af et andet spor. (Forestil dig en bil der har kørt 100 gange i det samme sandspor på en strand - og så først derefter skal du skifte retning, det kræver en masse omkørsel før det nye spor er kørt til)
Idag har jeg en hund der fungerer 90% normalt og det lever jeg med ville for alt i verden ikke undvære ham
Men aflive din hund det skal du ikke - h*n er garanteret fantastisk alligevel :5up: