At miste sin elskede hund er - for norgle af os - det samme som at miste en i familien. Og derved tør jeg også love at dagene nok skal blive bedre :ae:
Jeg mistede min første hund da jeg var 18, en hund som havde hjulpet mig igennem den ene mobbedag efter den anden i folkeskolen, og selv i dag (31 år gammel) kan jeg stadig græde over tabet, men nu er det heldigsvis kun sjældent, og er sikker på at du nok også skal nå dertil :ae: