Altså, da jeg kom hjem i tirsdags, var jeg sååå bange for at aslan skulle logre mig på maven.
Så jeg sendte martin i forvejen, for at give ham halsbånd på, og lige holde ham.
Men.......... det var der slet ikke brug for, Aslan snusede lige til mig, og gik så ind i stuen, og var glad på afstand. Måske også fordi det der jod lugter ret grimt.
Men altså, jeg lagde jo mærke til at Aslan hurtigt har fanget hvor meget jeg kunne.
Og har "holdt" fast i det. Altså, nu var jeg jo egentlig istand til at lege på afstand, så ergo er det det som vi gør.
Igår var jeg parat til at lege "trække" leg, hvor Aslan IKKE trak, men havde tingen i munden og knurrede.
I dag trak han så en lille smule.
Han har også forlangt at komme ind på de mest dumme tidspunkter, så jeg kunne jo blive nødt til at bøje mig en smule, for at tøre hans poter.
Selvfølgelig tænker Aslan ikke "hey, jeg skal jo sørge for at genoptræne hende" men derimod er det nok mig der benytter invitationerne som en slags genoptræning af maven.
I dag har jeg været nede på gulvet og putte med ham, OG kommet op igen. For han gav mig jo lige alle rynkerne som jeg bare ikke kan stå for.
Jeg har egentlig sidet lidt og følt mig lidt dum, over at bruge min hund på så mange måder. For selvfølgelig er han ikke menneske, og tænker menneske tanker, men jeg tror virkelig på at han har villet hjælpe mig, sådan på en hunde måde (for Aslan er jo slet ikke eogistisk :blink: )
Nårh, men altså endnu en god grund til at få hund, JEG fik ikke lov til bare at synke hen :blink: elsker min lille hundebaby