Sjovt du egentlig skriver det (altså ikke sjovt som i morsomt at mio gider dig midnre), for ASlan tager faktisk den dag i dag afstand for både martin og jeg, hvis vi folanger selskab. Hvis vi går i seng og han ligger sig nede i fodenden, og martin syntes han skal op og ligge i arm, så hiver han den store hund op, nogen gange bliver han liggende indtil han får det for varmt, og andre gange kommer han med sådan et irriterendebrum og hopper ned og ligger sig ude i gangen, tøsefornærmet
Så man kan vel sige at Aslan er social på hans premisser, og jeg ville nu heller aldrig tvinge ham, fordi jeg er leder og alt det dersens snak.
Men er der noget værre end at blive tvunget til samværd med familie el lig. på en dag hvor man er asocial anlagt Bare lige for at menneskeliggøre min hund :blink: