Men spørgsmålet er om man ikke vokser med sin "opgave".
Jeg tror at mange førstegangs ejere ser det lidt som sort hvidt,
enten eller, og så med tiden lærer man at kombinere dem.
Tit kan et klap gører meget. Vi har da stadig fred, Aslan ligger på sin madress, og kommer hen til os hvis han vil klappes. Og så får han besked på at ligge sig ved sofaen og så ordner vi det IMENS mor her slapper af
Det er så vildt irriterende når han begynder at snakke Det kan ikke kombineres med en god fillm, og Aslan vinder Men havde du spurgt mig for 2 år siden, så skulle han dælmer bare ligge når jeg ville slappe af
Og jeg tror også at hunden vender sig til den rytme der er, så en modtager alt den nusning den kan tvinge ud af sin ejere om morgenen og 2 timer om aftenen, eller hvordan man nu lige vælger nusnings tiden.