Ville det at afvente "versegod" egentlig ikke også være med til at udvikle en selvkontrol?
Nu har vi maden til at stå, så der er det ikke et problem, men hvis vi giver godbider, og ikke siger versegod, så kan aslan blive så lykkelig/utålmodig at han "æder" ens hånd.
Jeg ville så aldrig glemme en godbid i min hånd, da væggene så ville blive tilsavlede under et hovedryst