Faktisk vil jeg lige fortælle om Martins svigerinde - nu det er om børn - Hun ser Aslan som velopdraget (hans krop er jo lidt stor og når han er glad gør det ondt nogen gange ). Når deres datter løber, så løber Aslan efter og takler hende (hvis han får chancen og vi træner virkelig når vi har chancen for det), når hun så er blevet taklet siger hun "aiiiiiii" og svigerinden siger "det er din egen skyld - jeg har sagt du ikke skal løbe"
Eller da deres dreng begyndte at kravle, og aslan stod og duttede ham Han skulle jo lærer at omgåes hunde alligevel - men endnu engang tog jeg så Aslan væk - og roste når han kiggede væk. Forhåbentlig kommer det en dag (helt af sig selv )
Der er også caroline, hendes mor siger hun gerne vil klappe aslan - det var også hendes mor som aslan nær havde løbet ned/hun cyklet ind i ham - og så grinte hun bare og sagde god tur (altså moderen), og det var da også gangske rigtigt at caroline gerne ville hilse, men Aslan var altså pænt stor sagde hun (som i "jege r faktisk lidt bange)
Så vi møder også............alternative forældre :mrgreen: