Efter Aslans sidste møghunde anfald Er jeg begyndt at gribe det lidt anderledes an.
Jeg er blevet meget overvejene, og er begyndt at bruge meget energi på at UNDGÅ situationer, hvor jeg har en formodning om at der kunne komme et møghunde anfald
Det føles for mig - bedre - at bruge energien på at undgå, end at ærger mig over møghunde anfald :blink:
(ting som at han kravler op i sofaen, og bare kravler laaaaaaaangsomt ned igen, imens martin giver ham et møgfald, ja det er jo så ting som er svære at undgå)
Indtil videre har vi en perfekt hund, når der ikke er noget at gå ad ude i haven :5up:
Dog er der så visse ting som han måske godt kunne have håndteret, men ikke fik lov til - nu håber jeg ikke det giver bag-slag og jeg ender med at have en inaktiv hund